Ja så nåede vi til 2. halvdel af kavalkaden. Der er mange skønne billeder, det er svært at vælge, vi kan vist ikke nøjes med to billeder pr. måned.
Nytåret gik "stille og roligt" der var en del skyderi, og hundene gøede, men til sidst vænnede de sig til det. Bent og jeg slappede af og nød årets sidste aften her i huset, lidt underligt at tænke på, men sådan er det jo. Mit højre ben har det stadig ikke godt efter faldet, jeg håber, det bliver bedre snart, for Bent tager af sted med et læs i dag igen. Mon ikke det går, jeg må nøjes med mindre lufteture, men det er meget træls, at der skal gå så lang tid med det. Jeg skåner det og hviler så meget jeg kan, oveni fik jeg nemlig også en forkølelse, jo det har været en hård jul. Jeg får dog fyldt lidt kasser, så her begynder at se lidt tomt ud.
Juli:
Parykbusken i nordbedet shiner i lang tid, jeg har prøvet at lave en aflægger, men det er vist ikke lykkes. Heldigvis er der en derovre, men så flot som denne er den ikke.Dråbebedet er nok et af det bedste, det får perfekt med sol, man kan nyde det her fra computeren
Den 12. juli var bedet her ved pergolaen ekstra flot
Den 13. juli ved rødbirken
Dette motiv, tager jeg ofte billeder af, den gule vandgran er fascinerende
de duftende lotusliljer er flittige sidst i juli, heldigvis kommer jeg til at bo tæt på Lene, hun har mængder af liljer, og jeg har et gavekort fra søde venner.
R. Hydon Velvet har det smukkeste nye løv
morgentur på golfbanen, det kommer jeg til at savne
27. august var der godt gang i roserne igen
Hydrangea/hortensia Ayesia har jeg to af, den er nem at tage stiklinger af, jeg har taget et par stykker med.
Havblik 13. september, ja havet kommer jeg også til at savne ;)
Solnedgang 18. september, mon ikke jeg en gang i mellem får set det fra Hellerupvej.
Den orangegrenede lind er fantastisk i lang tid i september, foran står mammuttræet, som danner kontrast til den fine lind, når man tager billedet fra den vinkel.
både her
og der
linden kom med igen
også staudebedet er flot her den 17. oktober
Sumpcypressen er klar til at smide nålene
Vi får lige et billede af blomsten i Eucalyptus igen
den 13. december blev det koldt, men solen skinnede smukt
Tak for dejlige billeder på en grå og våd morgen. Det er opmuntrende lige at blive mindet om, at det nok skal blive sommer igen og gensyn med bl.a. roserne. Jeg nåede aldrig til Samsø og se din have, så jeg håber, at du på et tidspunkt vil vise din nye have frem.
SvarSletRigtig god bedring med benet og forkølelsen.
Mange hilsener
Anette
Hej Anette
SletSelv tak - jeg er glad for at høre, at du kunne lide dem. Ja heldigvis ved vi, at det bliver sommer igen, i dag er en grå, våd dag. Det var en skam, du ikke nåede herover og se min have, den nye have er jo ikke så stor, så der er ikke så meget at vise frem. Høneballehaven er noget helt særligt.
Tak for det.
Kh Lisbeth
Hej Lisbeth
SvarSletSom alltid har du mange deilige bilder å vise frem. Nei, noen få bilder duger ikke. Det er jo bare å vise de frem de du har nå.
God bedring.
Klem
Hej Marit
SletJa jeg går ikke ned på billeder lige med det samme. Det er svært at vælge, når der er så mange, men jeg finder nok lidt flere.
Tak for det
Klem
Du har jo nok at tage af, og når du så finder de allerbedste frem i et tilbageblik kan man ikke være utilfreds. Simpelthen perler på en snor! Det tager tid at lave en god have, men også tid at finde de bedste motiver, og dem har du da fundet nu. Håber dit dumme knæ bedres i det nye år så du snart kan springe omkring på Fyn, hvor der hverken er golfbaner eller hav, men til gengæld så meget andet du har ønsket dig. Solen tager du vel i det mindste med til 'Riget i midten':-)
SvarSletMange knus og gode ønsker for det nye år fra Ulla
Hej Ulla
SletJa det har jeg, og alligevel får jeg ikke rigtigt lavet ret meget, alt går i slowmotion. Men sidde ved computeren og finde billeder frem, det kan jeg klare i mit tempo. Ja lad os håbe, at knæet snart bliver bedre. Jeg vil i hvert fald gerne kunne gå noget bedre på hundeturene, de er en udfordring i øjeblikket. Ja der er meget andet at glæde sig til på Fyn, mon ikke også solen vil skinne lidt på os derovre :)
Tak for det og knus til dig med.
Beautiful blog
SvarSletThank you
SletSikke da noget skidt med det ben - godt du har Bent til at trække læsset.
SletMan er i et underligt limbo, når man er i gang med en flytning - det bliver rart, når det hele er overstået, ikke sandt?
Hej Ellen
SletJa det har du helt ret i, jeg føler mig noget svag, når jeg nærmest ingenting kan, det er deprimerende. Når så Bent kan det hele og jeg ingenting, så bliver det endnu værre. Men ja jeg må glæde mig over at han kan. Jeg glæder mig virkelig til at få det overstået, for jeg har ingen glæde af at være her, det varer nok også lidt, inden jeg har glæde af det derovre, der er meget, der skal overstås først. I morgen er der kun 3 uger tilbage med dobbelt husførelse, for det er også træls. Men ingen tvivl om at det er i sidste øjeblik, jeg føler mig for gammel til en flytning.
Tak for lidt opmunterende lyse billeder på en ualmindelig grå dag.
SvarSletKnæ vrøvl tager tid,, jo ældre vi bliver jo længere tid tager det at komme sig. Det har jeg osse lært, øv...
Mærkeligt du ikke har haft held med aflægger af parykbusk? Jeg har lavet flere til diverse bekendtes haver. Heldigt så der er en i din nye have. Den skal nok blive fin, når du begynder at pusle lidt om den.
God bedring med knæet.
hilsner Gunvor
Selv tak Gunvor og tak for opmuntrende ord.
SletJa sådan er det desværre, og jeg er jo meget ældre.
Jeg har kun forsøgt at lægge jord over en gren, det har vist ikke givet noget. Jeg har også klippet grene af og stukket i jorden. Endnu kan jeg ikke se, om det er lykkedes.
Tak skal du have.
Hilsen Lisbeth
Hej Lisbeth
SvarSletAt skulle vælge 2 billeder pr. måned er da noget af en opgave, ja vel nok næsten umuligt :-) men dem du er kommet frem til er nogle dejlige nogle, især de sommerlige billeder luner godt på en ret kedelig dag her først i januar.
Det er da træls med bentøjet, håber snart at det kommer orden på det igen, godt at der ikke er havearbejde nu, det er sikkert hårdt nok at pakke huset sammen. Der er nok ikke så mange alene ture for Bent tilbage, mon ikke han glæder sig til at få dig og hundene med på den sidste tur.
Fortsat god aften
Knus Anne
Hej Anne
SletJa det var svært, men det er jo godt, der er flere i arkivet, så kan jeg altid bruge dem, når jeg ikke kan finde på andet. Sommerlige billeder er gode på disse grå regnvejrsdage.
Jeg har rigeligt i at gå ture med hundene, jeg gik langsomt før, nu er det meget værre, det kræver tålmodighed af de små sorte.
Jeg tænker, at Bent tager flere ture de næste to uger. Det er meget mere fredeligt, når jeg ikke er der ;)
Tak i lige måde
Knus Lisbeth
Hvor jeg dog genkender frustrationen, når man ikke kan gennemføre sin sædvanlige gåtur . Man oplever nærmest abstinenser. Heldigvis er det noget, der går over. Skriver du en ønskeseddel/ indkøbsliste, samtidig med at du vælger billeder til din kavalkade?
SvarSletHej Marie
SletJa jeg tænkte også på dig, da jeg skrev det. Det er bestemt ikke rart ikke at kunne komme ud og røre sig, lige nu slæber jeg mig af sted, for hundene skal jo ud. Nej jeg skriver ikke en ønskeseddel ud fra billederne jeg viser, jeg har allerede tænkt på en del, så må vi se, om jeg kan få plads til dem ;)
En härlig kavalkad med säsongsbilder. Att packa har jag aldrig varit förtjust i om det sen är för flytt eller bara en resa... ..men på något sätt blir det alltid klart ändå.
SvarSletGod fortsättning på 2023 och Lycka till med flytten! Carina
Hej Carina
SletTak skal du have. Nej pakke er ikke rart, men man får alligevel klaret det til sidst, selvom man ikke helt tror på det.
Tak skal du have.
Godt nytår til jer :)
SvarSletDejligt tilbageblik - det var jo egentlig en fin sommer, vi havde.
Nu bliver det spændende at se forårs- og sommerbilleder fra jeres nye have, men jeg kan da godt forestille mig at det giver et sug i maven på dig, når du kigger på disse skønne billeder.
Rigtig god bedring med dit knæ.
Knus Ulla
Hej Ulla
SletTak i lige måde
Ja det var det, men her hos os var den for tør som vanlig.
Der er nok ikke så meget at vise det første år, jeg skal først være klar til at lave noget derude, det tager lidt tid. Ja det giver lidt sug i maven, men godt jeg har billederne.
Tak for det, det er ikke blevet bedre.
Knus Lisbeth
Hej Lisbeth,
SvarSletFørst vil jeg ønske både dig og Bent et rigtig Godt Nytår med tak for hyggeligt besøg i 2022, dejligt at vi sommetider snakker sammen.
Dernæst rigtig god bedring med knæet, det er da ikke rart for dig når du skal gå med hundene, du må have et skateboard som du kan hvile dit dårlige ben på, nej det går vist ikke.
Helt vidunderlige billeder du har fundet frem, dit nordbed kan altså noget helt særligt, og roserne er vidunderlige, kan godt forstå de nye ejere ikke kunne modstå sådan en have.
Det er da godt nok uheldigt med knæet når du nu skal pakke, men du må jo gøre så meget du kan, har du ikke nogle venner som kan hjælpe dig med at pakke sammen.
Ja vi skal ud hver dag, sådan har jeg det også, når jeg har haft dårlig ryg i forårstiden har jeg listet rundt med 2 stokke bare for at komme udenfor og når man ikke kan foretage sig noget bliver det hele så deprimerende.
Vi har fået så meget regn her på sandjorden at det helt svupper når man går på græsset, men det er dejlig mildt og rhodoerne vil jo gerne have dette vejr, jeg nyder at se alt det som pibler op af jorden.
Op med humøret selv om det er svært, som irerne siger it could be worse.
Kh
Dorte
Hej Dorte
SletTak for det og i lige møde, ja vi kan sagtens snakke sammen ind i mellem, for tiden kommer jeg ikke meget omkring, men det kan du læse om i næste indlæg, når jeg får lavet det.
Skateboard er en dårlig ide, men to stokke kan man forholde sig til. Nordbedet og synet kommer jeg til at savne.
Bent har travlt med pumperne, så meget vand har vi fået herovre, det er ikke sjovt. Jeg har ikke set noget, der pibler op endnu.
Jo jo op med humøret, jeg er fint tilfreds, selvom jeg ikke er irer.
Vi kan snakke sammen en af dagene.
Kh
Lisbeth
Jeg ønsker for dig, at det må gå bedre med benet, så du snart bliver "arbejdsdygtig" igen. Når vejret samtidig er lidt trist og gråt, kan man godt selv blive lidt træt. Men vi ved jo heldigvis, at efter vinter kommer forår.
SvarSletJeg glæder mig meget til at følge din blog, når I tager fat på forårsarbejdet i jeres nye have. Jeg synes, det må blive så spændende for jer at komme i gang.
Det er godt, du kan tage stiklinger med dig til Fyn.
Hilsen Elna