tirsdag den 24. januar 2023

Den sidste tur i haven på Samsø og lidt om flytningen

 

Torsdag kom containeren

Der var pakket mange kasser
Her var godt nok ved at være lidt tomt
jeg blev klippet, for man kan ikke ordne hår med brækket håndled
hele lørdagen blev der knoklet igennem, sønnerne var meget flittige
om eftermiddagen skinnede solen, jeg vovede mig ud med stok og kamera, så jeg kunne tage de sidste billeder.



mistelten, jeg har/havde fire

påskeklokkerne har mange blomster, det er et større arbejde at klippe de gamle blade af, men det pynter
R. February Dawn er klar til blomstring om kort tid
R. Bluebell har store knopper
ørkenbedet med tuja Zebrina
og det brogede hønsebenstræ
det sidste glimt fra haven
og solopgangen søndag morgen
det var en flot afsked, søndag formiddag kørte drengene og jeg til færgen, Bent blev, der var stadig en del at pakke og rydde op.
Så jeg var alene i huset fra søndag til mandag. Der var ingen varme i soveværelset, det var en kold fornøjelse med kun 12 grader.
Der var desværre ingen sol på Hellerupvej mandag, men det hjalp, at Bent og hundene kom ved 16 tiden. Nu er der nok at rydde op på, selvom det store læs først kommer torsdag. I dag kommer varmepumpen, solen er på vej igennem skyerne, og håndværkerne kommer i morgen, jo jo vi keder os ikke.
Nå ja så måtte jeg også lige passe Arthur, det ældste barnebarn, han var lidt syg, syntes han. Akkurat sådan lå hans far også tit på sofaen, men dengang var der ingen tablet at spille på.

I må have en dejlig dag.
Batsheba
Bent rosen
vil blomstre for jer indtil næste indlæg 😍








28 kommentarer:

  1. Hej Lisbeth
    Det blir da spennende å se nye bilder fra din nye hage når det blir vår hos deg ( og det blir det jo fort på dine kanter) :)
    Deilige bilder!
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Ja der er ikke meget at se endnu, men kommer der ikke noget, må jeg selv plante det :)
      Tak
      klem

      Slet
  2. Det må altså være lidt vemodigt at sige farvel til Samsø og Høneballehaven. Men nu skal der ses fremad og det bliver så spændende at følge med i din nye have. Når nu du skulle lave ballade med arme og ben, er årstiden da nogenlunde velvalgt. Håber du bliver haveklar, når foråret virkelig melder sig. Men dejligt at vi kan nyde lidt solstrejf, det er også sjovere, når I skal have det hele til at ligne et hjem igen.
    Haveknus fra fru Friis.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej fru Friis
      Ja men det var det da, men ikke så slemt som forventet, det er den helt rigtige årstid til skader og flytning. Jeg håber, jeg er haveklar til foråret. Ja forhåbentlig bliver det sjovere, heldigvis har jeg en sød svigerdatter, der kan hjælpe med indretningen, for det er ikke min spidskompetence, jeg vil hellere ud.
      Knus

      Slet
  3. SÅ kom I så langt. Det har været mere end en anstrengende tid 🫣 Nu begynder en nu og spændende tid. Med at pakke ud stille og roligt!!! Finde de rigtige pladser til alle jeres ting… skal den stå der? Næh det er bedre her ☺️ SNART pibler der noget op ude i haven og SÅ er du parat til “at gå i krig” derude. Det bliver GODT 🥰 KÆRLIGSTE KRAM fra Susanne som går forbi Høneballehaven i weekenden og kaster LANGE blikke ind og lytter efter gøende Bellis og chippo 😳 Det bliver UNDERLIGT 🙅🏻‍♀️

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Susanne
      Ja det har været anstrengende, så må vi se, om vi kan finde ude af at indrette, ellers må vi have hjælp af svigerdatteren. Endnu ser det ikke ud til at der pibler ret meget op, udover muldvarpeskud.
      Ja så må du tænke dig til, at de gøer, det gør de her nu.
      Knus

      Slet
  4. Trods kulde og meget arbejde lyder det som om det stadig går efter planen, og det er jo godt. Når den varmepumpen er sat op bliver det nye hjem en del mere hyggeligt, og udpakningen behøver jo ikke gå hurtigere end I kan følge med. Det er egentlig forbløffende så lidt man har brug for:-)
    Dejligt du lige fik et par solstrejf til de sidste Høneballebilleder, og nu gælder det så Hellerupvej fremover... Tænker det er meget godt at se hvad der kommer af sig selv før I begynder at endevende den nye have, og du skal jo også stadig passe på dit helbred, mens du udtænker nye planer.
    Rosen Bent må du undvære, men du har da heldigvis din egen Bent!

    Knus fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Ja alt går efter planen, vi glæder os meget over at varmepumpen kommer op, men det er ikke helt godt, at det er samtidig med, at containeren kommer, der bliver trængsel i indkørslen. Foreløbig ser det ikke ud til, at der kommer så meget op. Jeg laver ikke meget endnu, udover en lille langsom tur ud og kigge, ja og så lave indlæg :)
      Ja heldigvis har jeg min egen Bent, men det kan nu godt være, jeg vil have en ny rose med det navn.
      Knus

      Slet
  5. Det er jo dejligt at Arthur allerede flytter ind på sofaen hos dig :-)
    Det må være plasteret på flyttefrahavensåret, at vide at du er tæt på børnebørnene.
    Hilsen Lisbeth (countryliv)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth
      Ja det er dejligt at være tæt på børnebørn, men jeg havde nu ikke lige regnet med, at der flyttede en ind på sofaen så hurtigt.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  6. Kunne du holde tårerne tilbage? Det må være lidt svært at flytte fra et sted, man har præget i en så voldsom grad, som du har gjort med Høneballehaven.
    Men selvfølgelig også lidt spændende, fordi du går ind til en ny periode i dit liv.
    Pøjpøj med det.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ellen
      Det var lidt svært, men jeg havde ikke den stund for mig selv, så jeg bed det i mig. Men svært er det, det er jo mit livsværk. Ja jeg er spændt på at starte på en frisk her.
      Tak for det

      Slet
  7. Allerede børnebørn på sofaen,, hihi. Det er nok noget de vil nyde i fremtiden.
    Ja kort hår er dejligt praktisk. Det har jeg osse haft i hele mit voksenliv.
    Den er langt fremme den påskeklokke, heldigvis er mine ikke helt så langt endnu. Spændende om der er nogen i den nye have. Ellers er vi nok flere der har masser af frølinger til dig.
    Forhåbentlig har I fået lidt varme nu, og kan gå og indrette i ro og mag.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gunvor
      Ja det var hurtigt, de var i bekneb, for mormor var også syg.
      Ja det er godt nok med kort hår, når jeg lige vænner mig til det.
      Der er ikke blomster i de par påskeklokker, der er her i haven. Men jeg har nogle stående, der skal plantes. Ja der er mere varme nu, men på torsdag kommer flyttelæsset, så bliver her uro igen.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  8. Jeg bliver næsten forpustet af at læse om jeres program. Det var en flot sol, der sendte dig afsted fra øen. Jeg kan forestille mig, at det er en god fornemmelse, at dine drenge har en stor aktie i flytningen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Ja det er lige på og hårdt, vi glæder os til næste uge, hvor det bliver lidt fredeligere, til gengæld skal Bent en tur til Samsø for at hente mine krukker og hvad vi ellers mangler. Det var så dejligt med drengenes hjælp, rigtig hyggeligt, lidt som i gamle dage ;)

      Slet
  9. Hej Lisbeth,
    Godt at I nu er kommet så langt og det ser ud til at gå efter planen. Håber snart du får mere varme i soveværelset, men godt i har udestuen med en god varme.
    Dejlige billeder fra din sidste tur rundt i Høneballehaven, ja det går stærkt med rhodoerne, min R. olive står også med store knopper.
    Godt at I nu kan tage det stille og roligt og pakke lidt ud af gangen, der er jo ikke noget der haster, det værste er at man nok ikke helt kan huske i hvilke kasser tingene er kommet, selvom man synes der var et vist system i ned pakningen. Godt at I havde de unge til at hjælpe jer, og dejligt at du allerede får barnebarnet på besøg, det bliver så godt og I er kommet tættere på familien.
    Håber det går fremad med helbredet, god bedring.
    Kh
    Dorte

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Dorte
      Ja det går efter planen, og Bent fik sørget for varme i soveværelset. Ja udestuen er rar og lun.
      Ja R. olive er tidlig kan jeg huske, desværre døde den for mig.
      Det varer lidt, inden her bliver stille og roligt, nu skal vi først have tingene herhjem på torsdag.
      Ja det var tidligt med barnebarnet, men det gik fint.
      Jeg har været en lille forsigtig tur i haven i dag, jo det går fremad, heldigvis.
      Kh Lisbeth

      Slet
  10. Hvem har så overtaget stedet på Samsø

    SvarSlet
  11. Hej Lisbeth.
    Det er jo lidt vemodigt, men også meget spændende.
    Der bliver helt sikkert nok at høre i det nye hus og have.
    Håber det går i den rigtige retning med hånden også. Fortsat rigtig god bedring.
    Knus
    Malene

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Malene
      Ja til begge dele, der er masser at gøre, i morgen kommer flyttelæsset.
      Ja det går stille og roligt fremad. Tak for det
      Knus

      Slet
  12. Åh, så vemodigt - jeg kan mærke det gennem skærmen :) Heldigvis har du en ny have at se frem til at arbejde i og udvikle. Tænk hvis du skulle flytte i lejlighed. Håber der er bedring med både knæ og hånd.
    Knus Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Ja det er da lidt vemodigt, men det går ok, vi har travlt med det nye. Ingen af os kunne tænke os at flytte i rækkehus eller lejlighed. Så må vi se hvor længe, vi holder her.
      Knus Lisbeth

      Slet
  13. Så er I endelig flyttet ind, så nu kan jeg vel sige tillykke med jeres nye hus og have. Det er et godt tidspunkt at flytte på, for I kan følge årets gang i haven lige fra årets begyndelse. Det bliver spændende at se, hvad der kommer op.
    Føler hundene sig hjemme, eller skal de lige bruge lidt tid på at vænne sig til de nye omgivelser?

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Elna
      Ja nu er vi flyttet ind, tak for det. Det er på beregning at flytte nu, så gør det ikke så meget at tage fra haven, der sker ikke så meget nu. Jeg er bange for, at der ikke kommer ret meget op her.
      Vi synes, at hundene er faldet godt til allerede. De var her jo også i julen.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  14. Hej Lisbeth
    Et stort velkommen til Fyn og du kommer oven i købet nyklippet :-)
    Tænker at det var meget vemodigt at gå den sidste tur med kameraet rundt i haven, men det har jo været mange gode år i Høneballehaven, med mange have bekendtskaber til følge gennem årerne.
    Så fint at det er Bent rosen det vinker farvel til os på “Høneballe” bloggen, men nu ser vi frem til hvad Haven i Hellerup kommer til at byde os i fremtiden.
    Sig til hvis du skal have nogle mistelten bær, så har jeg masser og det er jo sidst marts først april de skal sætte. Hvis der er træer i haven der kan bruges.
    Håber at du har fået noget varme på, for det er sgi lidt køligt for tiden.
    Fortsat god aften
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Tak for det, ja det var blevet meget langt.
      Ja det var noget vemodigt, det er også svært at tage billeder med den hånd.
      Nu må vi se, foreløbig er der ikke meget i haven, men jeg har da lidt med selv, det skal bare plantes.
      Ja tak måske kan jeg finde et par træer at sætte nogle bær på.
      Der er kun varmeblæsere her nu, men i morgen skulle der komme varme på, så kan vi lukke den ud, når de flytter tingene ind. Koldt er det, når det også blæser.
      Tak i lige måde.
      Knus Lisbeth

      Slet