mandag den 22. november 2021

Billeder af søndagens oplevelser

 Ikke at der var de store oplevelser, men jeg har da taget billeder alligevel :)

Her til morgen var der en smuk solopgang, den får I lige med



dette billede er nu taget lørdag morgen
så blev det søndag
Det er smukt at gå tur på golfbanen

her er der udsigt til havet
og til skyerne
Nordbedet med lidt blade på parykbusken og et bøgetræ i bagrunden, de passer fint sammen.
to rhododendron blev gravet op, flyttet og plantet igen. Som I kan se graver Bent hullet lidt større end klumpen, så der er plads til spagnum omkring den, i bunden af hullet har han også lagt spagnum. 
her blev den flyttet fra, nu er der bedre plads til vovserne, som følger med i, hvad der sker både i haven og ikke mindst på vejen, i hullet blev plantet en daglilje og pæoner
så er begge disse flyttet ud fra hegnet
og der er bedre plads til at løbe frem og tilbage og gø. Nå nej det var jo for, at der var plads til at slå græs ud til hegnet. 

Der er stadig enkelte roser:
Aprikola
James Galway
Jayne Austin har jeg udsigt til fra stuen, altså når det stadig er lyst, det er det ikke så længe nu om stunder. 

lidt flere stedsegrønne og en salvie
Et forløb med sumpegen/quercus palustris, som får meget smukke farver i oktober:
15.10.
20.10.

21.10.
21.10.
23.10.
24.10.
24.10. festen er ved at være forbi, men smuk var den. 
Solnedgangen søndag aften.
Det er koldt her til morgen, nogle steder har der været nattefrost. Vi har kun været nede på 2.4 grader.
I må have en god start på denne nye uge, hvor vi får lidt mere at se til solen, det bliver godt.








24 kommentarer:

  1. Hej Lisbeth
    Vakker soloppgang og flotte skyer på himmelen! Hundene fikk bedre plass til å løpe ja, og det er de sikkert fornøyd med :)
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Ja det var en flot morgen, og solen skinner stadig. Hundene er glade for ekstra plads :)
      Klem

      Slet
  2. Det er skønt med nogle solskinsdage og det pynter gevaldigt på efterårsfarverne. Jeg kan forestille mig at det vokser godt til hos jer og at der skal flyttes rundt og skabes luft - også til hundene:-) Selvfølgelig skal de have plads til at følge med langs hegnet.
    Det er et flot forløb med sumpegen.
    Her fik vi nattefrost og det er stadig koldt derude, men heldigvis stadig smukt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth
      Ja det er så dejligt med solskin og stille vejr, det har slet ikke været koldt i formiddag, dejligt at arbejde ude i sådan et vejr. Hunden nyder at løbe rundt langs hegnet.
      Selvom temperaturen kun er på godt 5 grader, føles det ikke koldt.

      Slet
  3. Du er godt nok lynhurtig til at overføre billeder til bloggen og lave et indlæg. Sumpcypressen er et flot syn.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Jeg tyvstartede lidt i aftes :) så det var bare at trykke på send i morges. Ja sumpcypressen er stadig smuk, det er sumpegen ikke længere.

      Slet
  4. Hej Lisbeth,
    Sikke en smuk solopgang. Og sumpegen et altså et meget smukt træ med efterårsløv, du frister mig, for den har jeg endnu ikke.
    Jeg fik dækket nogle ting i skoven i går inden frosten kom med -2 grader så det var ikke så slemt, og det er jo sent på året med den første nattefrost.
    Endnu værre var næsten den kolde nordøsten vind som er hård ved de storbladede rhodoer så de måtte også lige have lidt omkring sig.
    Det varer vist ikke længe inden Bent skal på arbejde igen for dem som han har flyttet står ret tæt, men hundene er sikkert glade for at kunne følge med i hvad der sker udenfor hegnet.
    Mit potting shed er ved at være fyldt godt op med de ting som ikke klarer frost, men dejligt at have det indendørs. Sinogrande skal have sin første vinter ude i år, for den var ikke tilpas med at være inde sidste år, så må vi prøve at få den godt dækket til, jeg tror aldrig den bliver pæn igen men nu må vi se.
    Får besøg af læsegruppen torsdag, vi har læst Kaptajnen og Ann Barbara, den kan absolut anbefales, handlingen foregår på Kongenshus hede, hvor jeg ofte går med Zulu om vinteren når der ingen får er.
    God aften til jer
    Kh
    Inge Dorte

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Inge Dorte
      Ja hvis du går på Facebook, kan du se flere billeder af morgenens solopgang, jeg ved jo, at du godt kan lide solopgange, det er vi mange, der kan. Det varer nok ikke længe, inden du har en sumpeg ;) Anne Marie har den ikke, kan jeg se.
      Nej - 2 grader er ikke slemt, men det kan nemt komme hos dig, så det er nok en god idé at dække det du kan og sætte resten ind i dit potting shed (fint ord, du læser mange engelske bøger:)
      Vores rhodoer står tæt, vi har jo ikke så meget plads, som du har. Men hundene er glade for at kunne løbe frit der, de har jo altid gjort det, også selvom der ikke var plads. De tromler bare af sted. Sinogrande er ikke nem, jeg har også en, som ikke ser godt ud derude, men jeg har opgivet at have den inden. Den står godt beskyttet, men det hjælper ikke på øresnudebillerne.
      Tak for tip til bogen, Bent er jo glad for heden, så jeg tror lige, at det er en bog for ham. Han har snart fødselsdag.
      Tak i lige måde
      Kh Lisbeth

      Slet
  5. Der var nattefrost her, minus 2 imorges. Der var is på vandspanden stadig i eftermiddags i skyggen. Brrr, vanter og pandebånd på i morges og da jeg cyklede hjem. Vi er ikke vant til kulde endnu..
    Ja der var en smuk solnedgang i aftes og en ditto opgang i morges.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gunvor
      Vi havde plus 2, men alligevel var græsset hvidt ude ved vores vej. Ja nu bliver det koldt at cykle, det var ikke koldt at gå tur i morges, det var bare en dejlig tur med den smukke solopgang og det klare vejr.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  6. Første nat med frost, selv her ved fjorden, men det var perfekt timet, for jeg tog mine dahliaknolde op i går! Jeg tænkte, at jeg hellere måtte tage dem mens jeg endnu kunne se, hvad der var hvad, så jeg kunne sortere dem korrekt. Jeg blander dem nemlig helst på en bestemt måde.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ellen
      Godt du fik dahliaknoldene op i går, nu I har fået frost. Det er vigtigt at få sorteret dem korrekt, ikke alle er lige kønne sammen, så jeg forstår godt du blander dem på en bestemt måde.

      Slet
  7. Ja, det har været dejligt at se solen igen, og nætterne er månelyse. Vi fik frost i nat og rim på græsset det meste af dagen.
    Det er dejlige billeder af vejret, landet, vandet og golfbanen, men også forløbet med sumpegen er flot! Bent holder stadig varmen med sine udgravninger, men ellers er der vel ikke så meget mere man kan gøre derude. Godt du har dine hunde til at lufte dig!
    Fine kontraster mellem stedsegrønt og salvie!

    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Ja det var skønt med det lyse klare vejr og månen. Vi havde også lidt rim i græsset, men ikke så meget, det var + grader.
      Ja vi kan sagtens finde på noget at lave derude, Bent skal jo også kløve brænde, og så går vi rundt og beskærer, så vi er stadig i haven, hvis det ikke blæser for meget og er koldt. Men min luftetur med hundene er også vigtig, du ved 10.000 skridt, det når jeg nu ikke hver dag.
      Kh Lisbeth

      Slet
  8. Hej Lisbeth
    Næ sådan rent vejrmæssigt er november mest en skuffelse og de sporadiske solstråler der finde vej må virkelig nydes. Dejligt at du er hurtig med kameraet når solen viser sig, så kan vi jo lige få en genudsendelse hvis vi har misset noget os der ikke lige har haft muligheden for at være ude i det.
    Åhh hvilken racerbane der er blevet til de sorte, sikkert til stor nydelse, når de tager deres ture, nå ja Bent kan så også race afsted ad plæneklipperen, fri for de forhindringer :-)
    Et smukt forløb på sumpegen.
    Ja det var en kølig morgen, men her fik vi heller ikke frost.
    Jeg har haft en lidt hård dag, da jeg var på arbejde igen, men kroppen er godt nok træt. Syntes ellers at jeg var ret frisk i morges, men en gang corona gør ikke noget godt for en gammel krop.
    Fortsat god aften
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Ja det har været en mørk måned, men sol et par dage blev det da til. Og en solopgang det var skønt. Jeg har næsten altid kameraet med, så jeg kan dele de gode oplevelser med jer.
      De små sorte er nok glade for, at der nu er fri bane, ja og det er Bent også.
      Nå der var andre end os, der ikke fik frost, det er fint.
      Jeg kan tænke mig, at det var hårdt at komme i gang med arbejdet igen, jeg har ikke indtryk af, at du har mærket så meget til coronaen, men trætheden har du så fået. Nå nå du skulle snakke om gammel krop, du er jo ung endnu i forhold til mig ;)
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
  9. Det er nogle smukke "malerier", du har fundet på din tur. Græsset på golfbanen er helt lysende grøn. Og novembers himmel er så blå, den skyer lyser hvide ...

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Elna
      Ja det var dejligt med de smukke malerier i morges, græsset er nemlig fantastisk flot grønt nu. I dag var novemberhimlen så fin blå, det var dejligt.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  10. Quercus palustris är en jättefin ek. Min är liten, men den överlevde ett sorkangrepp, men har redan fantastiska färger ändå. Igår sken solen, på eftermiddagen regnade det mycket, sen frös det rejält och idag sken solen - känner inte igen de där stora och snabba kasten..

    Kram, Carina

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Carina
      Ja det er en meget fin eg, godt din overlevede og allerede viser fine farver. Det er et omskiftelig vejr, I har haft.
      Kram

      Slet
  11. Der er så dejlig natur i dit nærområde, jeg misunder dig udsigten til havet.
    Sumpegen er virkelig flot - dejligt forløb.
    Som I da knokler med at flytte rundt, men alt kommer jo endnu bedre til sin ret på den måde.
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Ja vi har gode steder at gå tur, men vi skal gå et kvarter for at se havet, det er helt fint. Selvfølgelig kan vi se det her fra, men det er nu langt væk.
      Ja noget skal vi jo tage os til, haha. De står bedre på den måde, ja. Bent ville gerne have dem flyttet, så han fik sin vilje denne gang ;)
      Knus

      Slet
  12. Flot himmel - og sumpegen har vel nok været flot i år.
    Jeg kan altså godt følge Bent, når det er ham, der slår græs. De ser også ud til at stå godt nu med god plads, så du bliver sikkert glad for det til foråret.
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth
      Tak ja det var flot, det blev til mange billeder, de er på facebook, hvis du vil se dem. Sumpegen og mange andre træer har været forrygende i år.
      Ja Bent vil ikke have alt det græs ud til hegnet, det er ok, det ser faktisk helt godt ud, så jeg er allerede glad for det.
      Kh Lisbeth

      Slet