mandag den 17. juni 2019

Kleopatras nål - og man skal holde hvad man lover

Kleopatras nål
For tre år siden fik jeg et godt tilbud, det kan du læse om  her. Jeg lovede at vise, når den blomstrer, det gør den så nu tre år efter . Det har været lidt svært, den er blevet flyttet, der hvor den stod først ville den ikke blomstre, nu står den i pavillionbedet, pludselig en dag hvor jeg havde opgivet at se blomster, opdagede jeg, at de var på vej, de er blevet fulgt nøje siden da. Her er de altså, der kommer nok flere billeder, når de er sprunget ud. Her kan du se mere om, hvad man kan købe hos Camilla Plum.
Her ud til vejen står de fine blærespirea, som jeg viste forleden dag. Der er en summen uden lige i buskene, også sommerfuglene er vilde med dem. Så vil du gøre noget godt for insekterne, er det en rigtig god idé at investere i sådan en busk. Den kan bl.a. købes her.

ikke langt derfra står Buddleja Globosa, her var også en livlig summen. Busken har jeg fået af Anne, den blev flyttet sidste år under tørken, Bent vandede den flittigt, det ser ud til, at den er glad for sin nye plads.
Noget af det folk beundrer i min have, er de store clematis, som vokser op i træerne.

 Det har jeg haft rimeligt held med, må man sige. Der er nu også nogle, som er gået ud for mig.
Piilu er lige begyndt at blomstre
Cornus Kousa Chinagirl tror jeg, det er, den står i regnvandsbedet og ser fantastisk ud i disse dage.
 De fleste af mine uægte jasminer/Philadelphus/Pibeved
står også med fine hvide blomster nu og dufter helt fantastisk
Gleditsia Sunburst står i læhegnet, vi har forsøgt at skabe mere lys omkring den, det er vi blevet honoreret for, synes vi.
Rhododendron:
 R. auriculatum står rigtig flot nu, den var kun lille bitte, da jeg købte den på et plantemarked.
 R. brachycarpum blomstrer først efter nyvæksten er kommet.
R. falconary købte jeg for nylig, hvor er den smuk nu.
Roser:
 Alberic Barbier
 Golden Celebration
 Mme Alfred Carrier
La Paloma og Brother Cadfael
 Blackberry Nip
Darcey Bussell
 Mosrosen Henry Martin
her er det Burgundy Rambler, der er groet over hegnet, den er godt nok voldsom
Jeg vil lige vise den først valmue, snart går det løs. Ja det gør det nu, men det får I først billeder af i morgen
Det første morgenbillede:
Råbukken stod længe og kiggede på mig, det var pænt af den.
For tiden får jeg mange gæster i haven, så jeg tør ikke love, at jeg får blogget hver dag, men jeg prøver selvfølgelig. Jeg er i gang med cirkelhakken i det sidste bare jord i rosenbedene, de er ved at gro til med valmuer. Det er svært at nå det hele, i dag kommer der 7 gæster, det er turister fra sommerhusene.
Rigtig god start på ny uge. 

18 kommentarer:

  1. Dejligt med gæster i haven - og du har meget at vise frem. Min have må klare sig selv, mens jeg forsøger at få gang i mit knæ igen. Der er ikke rigtig gang i mine roser endnu, men de står med fine knopper - og masser af lus! Dejligt at se de fine billeder fra din have!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Aase
      Rart at høre lidt fra dig igen, hvor er det ærgerligt med dit knæ. Lus i rosenknopperne er vi mange, der kender til. Måske kan du humpe lidt rundt og gnide dem af.
      Rigtig god bedring

      Slet
  2. Hvor er det spændende med din tre år gamle kleopatras nål, som er begyndt at blomstre. Og dejligt at du fortæller, at insekterne er vilde med blærespirea. Dine clematis er bare så smukke. Og råbukken er jo slet ikke til at stå for! De lilla valmuer har jeg også - de sprang ud i går.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gitte
      Ja den har jeg ventet spændt på, så må vi se, hvor mange år jeg har den, de er vidst ikke så holdbare. En blærespirea kan man roligt anskaffe sig. Det var samme dag, vores valmuer sprang ud :)

      Slet
  3. De blærespirea er super flotte, og at insekterne er glade for den er et ekstra pluds. Hmmm, hvad kan jeg fælde eller skære ned for at få plads til en??
    Buddleja ser da sjov ud med de runde blomsterkvaste, helt anderledes end de violette. Og din valmue så fin med den mørke farve. Jeg har købt nogle nye i år. Hens and chicken, spændende hvor de kommer til at se ud.
    Det er en ægte morgenstemnings billede med råbukken.
    De lover manerligt vejr de næste dage, så dine havegæster kan nyde din have i tørvejr.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gunvor
      Ja blærespirea kan anbefales, men det er nok svært at finde en plads, det kender jeg godt.
      Det er en lidt speciel Buddleja, meget charmerende og anderledes. Jeg får mængder af frø fra valmuerne, jeg kan godt sende frø til dig.
      Ja det ender såmænd med at blive for varmt :) det har været varmt i dag.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  4. Hej Lisbeth

    Flot auriculatum, måske min en dag får samme størrelse..?
    Spændende med din Eremurus - jeg forsøger mig med en anden art i Sverige himalaicus eller sådan noget.
    DU får da også mere og mere besøg - det er der jo ikke noget at sige til!

    Ha en dejlig ny uge

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Ja det vil jeg tro, min er købt som helt lille til et plantemarked, jeg synes, den har vokset sig pæn :)
      Ja jeg er glad for, at der endelig kom blomster i min Eremurus.
      Jeg synes godt nok også, der kommer mange i denne tid, folk er meget begejstrede.
      Tak i lig måde

      Slet
  5. Jeg kan godt forstå, der kommer mange besøgende i din have, de får alle en stor oplevelse med sig derfra. Dine roser står flotte. Henry Martin er min favorit i dag, mosroser er så smukke.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Elna
      Tak - ja folk er pænt begejstrede, der går en del tid med det, især når folk ikke kommer til den tid, de skal.
      Jeg er også glad for mosroser, Henry Martin er meget blomsterrig.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  6. Hej Lisbeth

    Ja, det er enkelt å forstå at du har mye å gjøre :)
    Dine clematis er så kraftige og fine. Hva gir du de av gjødsel?
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Når jeg gøder roserne, gøder jeg også mine clematis med NPK, det kan de åbenbart godt lide :)
      Klem

      Slet
  7. Hej Lisbeth
    Min Kleopetras nål har heller ikke været nem, og er blevet flyttet lidt omkring og efter at den havde blomstret fint nogle år så blomstrede pludselig ikke sidste år. Så blev de gravet op og sat et par nye steder og nu står og er begyndt blomstringen. Tror de er lidt lunefulde, men kønne er de.
    Blærespireaen er så flot og det er så dejligt når de tiltrækker alle de insekter der og ja det gør Globosaen også og det er da flot så stor den er blevet, når den ovenikøbet blev flyttet i en af de tørreste somre i mands minde. Bent har været god med forplejningen :-)
    Ja nu er det blevet valmuernes tur, og spændende hvilke farver der dukker op.
    Ja jeg skal da lige love for at der er gang i besøgene hos jer og ja så må der slækkes lidt på blogningen for haven skal jo også passes, ukrudtet bare gror og gror syntes jeg.
    Smuk buk, dejligt at han kunne stå stille for fotografen.
    Fortsat god aften
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Men den overlever hos dig, så må jeg se, om jeg også kan få den til det, jeg har hørt flere, der har sagt, at den ikke kom igen efter nogle år. Ja blærespirea er overraskende god til insekter. Globosaen står oven i købet tørt der, men det lader ikke til at genere den.
      Hos mig er valmuerne foreløbig alle samme farve.
      Jeg har opgivet ukrudtet og kalder den for min vilde have ;) rosenbedene bliver passet og græsstrå, jeg får øje på blive rykket op.
      Ja bukken var rigtig flink, den blev stående efter jeg var gået.
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
  8. Det er bestemt også et smukt syn med klematisplanter, der blomstrer oppe i trækronerne. Min store auriculatum er ikke begyndt at få nye blade endnu. Jeg er bange for, at dens mange knopper har taget skade.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Ja det er det. Det lyder ikke godt med din auriculatum, min står helt i skygge og har det rigtig godt, men den er heller ikke så stor endnu. Rex står endnu mere skygget, den er også længe om at lave nye blade, men nogle er kommet, de ser fine ud.

      Slet
  9. Jeg (mis)under dig de store træer, som du kan have clematis i. Der er ikke noget så smukt, som den kombi. Det skulle da være en gammel rose - og det har du også... :-)
    Din sommerfuglebusk ser spændende ud. Og Kleopatras nål... Endda flere blomster. Flot. Den må kunne lide sit nye sted, så nu skal den nok blomstre hvert år.
    God fornøjelse med dine dejligt mange havegæster. Det er altid en fornøjelse, synes jeg, for det gode er jo, at man rent faktisk kan sige nej, hvis det bliver for meget.
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth
      Tak :) ja det er fantastisk, hvis de vil gro op i træerne, både clematis og roser.
      Ja det er fint med Kleopatras nål, jeg tror nu, der var to knolde, eller hvad det hedder.
      Jo tak for det, du har helt ret, jeg kan bare sige nej, jeg synes bare, det er svært, når nu folk er kommet helt herover. Men det tager meget havetid, hvor jeg kunne lave noget andet.
      Kh Lisbeth

      Slet