tirsdag den 7. april 2015

En dejlig men hård dag

Mandagen startede fantastisk - denne gang med endnu mere rim, men også med stille vejr og dejligt solskin.
Der var godt med rim på nabomarken
 men smukt var det
 rådyret var på vej væk, men jeg fangede den i solskinnet
Jeg har luget i skoven, ligget på mine knæ og luget. Mon ikke jeg er tæt på at få baller af stål, jeg tror, jeg kan mærke hver eneste lille muskel :) av av. Nu mangler jeg kun alt det midt i skoven, man skal jo nødig komme ud af træning. Så det klarer jeg i dag, men vejret er desværre knap så godt. I aftens fik jeg klippet nogle sommerfuglebuske ned og taget stykket ud mod vejen, denne gang med rive og hakkejern. Dejligt at få det gjort, og sikken en dejlig dag, det har været.
Her er billede af paradisæbletræerne efter beskæringen, som I kan se groede de helt skævt efter lyset, så nu forsøger vi, om vi kan rette op på det.
udkanten af skoven
 i pavillionen kan man ane min røde kamelia
Den lyser godt op
Her står også min kvan, som jeg har stor succes med
og en ranunkel med knopper. Man skal huske at vande, nu er der ved at være varmt i pavillionen, min hortensia kom til at hænge med hovedet. Vi spiser også frokost derude nu, det er dejligt varmt, hvis det ikke blæser for meget.
læhegnet kan snart også blive til skov
I lørdags havde jeg besøg af Ida, som oprindelig tegnede min have. Hun har det med at få nye idéer, når hun ser min have. Her er hun fået idéen til at der skal være en sti, som skal beplantes med flere træer, så jeg også her kan få en lille skov. Til jer der har været her, kan jeg fortælle, at det er i den gamle del af haven. Ideen er så, at man kan tage mere af græsplænen til venstre, så behøver man ikke at kunne gå der, og der bliver plads til flere (hm) rhodoer :)
 Blomsten i skovfryttlen er rigtig flot
 lyngbedet i solen
Trillium - nu må de snart komme
og til påskeklokkerne


 De er også kønne på bagsiden

 her er det forsiden af samme


og påskeliljerne
 Jetfire
For jer der skal på arbejde, er det nok en lettelse, at solen ikke skinner til morgen. Til gengæld kan I se tilbage på dejlige påskedage.
God dag til jer.

31 kommentarer:

  1. Hej Lisbeth, kan ikke lade være med at sidde og smile, for navnet Fru stålballe tonede frem, hi hi hi;-) Ej hvor herligt med mere skov, og den dejlige dag det var i går, det lyser ud af dit indlæg! her blev dagen også nydt i haven, og nok mere end vanligt for du milde jeg var træt i aftes, og kunne mærke hver og en muskel.
    Også en rigtig god dag til dig!

    SvarSlet
  2. Hej Anette
    Den var god, ja hvorfor ikke Fru Stålballe :) Ja det var en dejlig dag i går, trods vores ømme muskler nød vi det alligevel.
    Jeg glæder mig også til at finde ud af, hvad der skal være i det nye skovstykke, men det varer nok lige lidt, inden jeg får gang i det.

    SvarSlet
  3. Hej Lisbeth

    Det ser da ud til at det grønne er ved at få overtaget hos dig, væk med vinterens kulører!
    Og ja, nu må den fine trillium da snart springe ud - tror den bliver hvid?

    Ha en dejlig arbejdsdag!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Ja det hjælper på det med det grønne, vinterens kedelige grå må gerne snart forsvinde.
      Ja vi kan ikke blive ved at vente på den trillium, jeg er meget i tvivl om farven. Jeg tror først den dobbelte hvide er ved at komme op af jorden.
      Det er koldt i dag, men jeg må jo til det :)

      Slet
  4. Takk for en deilig morgenvandring med flotte bilder fra turen, og bildene fra hagen din. Der ligger nok 14 dager foran oss !
    Jeg skal starte lukingen idag og tar nok med meg en tykk skumgummipute til knærne..
    Ha en riktig fin dag:-))
    Eirin

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak Eirin
      Ja jeg er nok noget foran jer, men mon ikke også snart jeres kommer.
      Jeg har også en pude under knæene, alligevel er de ømme i dag.
      Tak i lige måde.
      Lisbeth

      Slet
  5. tak for rundturen i haven :)

    SvarSlet
  6. Som altid en fornøjelse at se dine fine billeder fra din smukke have.

    SvarSlet
  7. Godmorgen Lisbeth. Hvor har du dog været flittig. Jeg er også i gang i min meget lille have og det kan da være hårdt nok :):). Skønne smukke kolde billeder du viser. Jeg har engang haft en enkelt Trillium,men den er væk. Så den kunne nok ikke lide og bo her. Kh Lise Lotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lise Lotte
      Ja hvis man ikke er flittig løber det fra en, det er lidt hårdt at komme i gang igen. Jeg har fået nye trillium, for jeg har også haft en som blev væk. De nye vil heldigvis godt være her.
      Kh Lisbeth

      Slet
  8. Hej Lisbeth.Ja !!! flittig er du..................men du har jo også en stor have at holde.
    Smukke billeder du viser.Og en ny sti lyder da godt.
    Er selv lidt bombet i dag efter 5 timers lugning hos en af vores venner der er blevet enkemand i sommers.
    Som du skriver kan man jo godt mærke det i både lår og baller.
    Lidt gråt i dag oven på en helt fantastisk dag i går.
    Du er da tidligt på den i dag?
    Men rigtig god dag knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette
      Jeg er nødt til at være flittig, ellers løber det fra mig.
      Tak skal du have, ja nu må vi se, hvad det bliver til med den nye sti.
      Så kan jeg godt forstå, du er bombet, hvis du skal passe flere haver. Ja det er noget gråt og koldt i dag til forskel for den dejlige dag i går.
      Jeg er begyndt at udgive indlæg tidligt om morgenen, ellers kniber det med at nå det.
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
  9. Kære Lisbeth.
    Allerførst en stor undskyldning for det dårlige vejr.
    Her kan det ikke skjules at jeg er blevet folkepensionist i dag. Der er flag og mange dejlige gaver.
    Dernæst tak for alle de dejlige billeder. Det 6. billede af påskeklokkerne er da lige til et postkort.
    Ønsker alle en dejlig dag :)
    Kærlig hilsen Eliane

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Eliane
      Nå nå du er nok ikke den eneste, som har fødselsdag, så du er tilgivet. Rigtig hjertelig tillykke med fødselsdagen, det lyder som en god dag med både flag og gaver. 65 er jo ingen alder, siger hende den gamle på 66 :) Desværre går man lidt ned i løn, når man bliver pensionist.
      Selv tak og tak for ros til billederne. Det kan godt være, jeg skal få Bent til at lave et postkort af det motiv.
      Rigtig dejlig dag til dig.
      Kærlig hilsen og fødselsdagsknus
      Lisbeth

      Slet
    2. Kære Lisbeth.
      Åh, gid man var 65 år igen..........nej jeg blev såmen 67 år og har været på førtidspension til nu, men der er hilsen fra Google: et stort fad kager og når jeg trykker på det står der sørme : tillykke Eliane:) Der er også gave fra SKAT, så det er ikke så dårligt.
      kh. Eliane

      Slet
    3. Kære Eliane
      Jeg mente da nok, du var et år ældre end mig. Det er så anderledes, når man er førtidspensionist, så først nu går du ned i løn. Det var da dejlig med en hilsen fra Google :) men bedre med en god slat fra skat :)
      Kh Lisbeth

      Slet
  10. Hej Lisbeth
    Ja det er helt utroligt hvor mange muskler, der har været i vinterhi men det er godt du har fået dem vækket nu, med din store have er der jo nok at gøre ;)
    Her er vi heldigvis sluppet af med nattefrosten, så lad os håbe at du også snart slipper af med den.
    Skønne billeder som sædvanligt, det lyder spændende med de nye planer ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Heidi
      Ja det er ikke til at forstå, hvor de muskler er blevet af, men man mærker dem tydeligt, når de vågner igen. Ja jeg er knap færdig med skoven, så nu er det galt andre steder, jeg mærker straks, når opmærksomheden er et andet sted.
      Vi havde ikke frost i nat, men forrige nat var det meste vi har haft i påsken.
      Tak - ja nye planer er altid godt.

      Slet
  11. Det ser ud til, at du har haft en travl dag i haven, men hvem kunne også lade være med det i det vejr. Vores mandag fik også hurtigt ben at gå på med arbejde i haven, men det er skønt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej
      Ja der er travle dage i haven for tiden, jeg skal jo nå at følge med. I går kunne man slet ikke lade være med at gå i haven, i dag var det værre, men jeg gik derud alligevel. Tiden går hurtigt, når man hygger sig i haven.

      Slet
  12. Hej Lisbeth. Det var nogle fantastiske morgenbilleder. Vi havde et utroligt dejligt vejr i går, i dag er det skyet og blæsende, men jeg skulle jo også på arbejde. Ja det var nogle gode påskedage. Jeg kan godt se for mig hvordan der kan blive en ny skov i den gamle del af haven. Jeg synes, idéen er rigtig god og det vil også blive rigtig flot med flere rhodoer dér:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Birgitte
      Tak skal du have. Ja det var fantastisk vejr i går, men i dag har det ikke været rart, forhåbentlig bliver det snart bedre igen. Godt du kan forestille dig det, nu må vi se, hvornår vi kommer i gang med det.

      Slet
  13. Hej Lisbeth
    Nå så der var rim i græsset på Samsø i går morges. Her havde vi pludsgrader hele natten. Fint billede med de røde striber :-) Ja bare gi os noget havearbejde så slipper vi for at betale i dyre domme for at gå til styrketræning og balder af stål er jo ikke så dårligt :-) Det er nu vi skal holde øje med de planter der har tag over hovedet for det blir hurtigt lunt der når solen skinner. Der skal også noget mere vand til i drivhuset nu for når vi nu har brugt kræfter på at så og potte op så skulle det jo gerne overleve :-) Nej mere skov!! Det lyder som et spændende projekt men er meningen med en have ikke at den aldrig blir helt færdig. Den sidste påskeliljer ligner meget en af dem jeg satte nogle af i efteråret. Den er rigtig sød med de to gule farver.
    Ja nu er det arbejde igen og dagen idag startede tidligt ud. Jeg skulle I Bilka idag og tænkte at det gad jeg nok ikke når jeg kom hjem så kl 7.30 trillede jeg hjemmefra så passede det at jeg var der til åbningstid kl 8.00. Når jeg nu var kommet derud ja så skulle jeg jo lige kikke i havecenteret og pludselig stod rosen Wild Rover og kaldte så den måtte op i vognen men den ville absolut have sin veninde Ghislaine de Féligonde med. Uh da da har heldigvis noget rækværk ind mod bagboen der gerne vil have lidt pynt så mon ikke det hår :-)
    Fortsat god aften
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Ja der var meget rim i græsset i går morges, faktisk det meste vi har haft i påsken. Ingen grund til at gå til styrketræning for os havenørder, vi køber planter for pengene. Og du er blevet helt rosoman :) ja der kan man bare se. Det er skønne roser, du har købt, jeg har kun Wild Rover, den skyder vældigt nu, det er dejligt. Godt du ikke er løbet tør for idéer til, hvor de skal stå :)
      Ja mere skov, nå det bliver nu ikke voldsomt meget, der er ikke så meget plads der, men stien igennem, kan godt blive fin, tror jeg.
      Der er meget, du skal vande i drivhuset, med alt det du har sået. Så meget har jeg jo slet ikke.
      Hvad måtte du give for roser i Bilka?
      Tak i lige måde
      Knus Lisbetj

      Slet
    2. Jeg måtte give 99kr stykket men det var jo også Claus Dalby anbefaler varer så det koster jo lidt. Det er ikke nogle Jas har i sit sortiment så jeg skulle jo nok give lidt mere en en 50er stykket hvis han skulle skaffe dem og så skulle jeg ligge benzin udgift oveni her skulle jeg jo køre alligevel. Så alt i alt er det vel Ok :-)
      De havde også en del der kostede 129kr

      Slet
    3. Ok - tja det navn må man jo betale for, men prisen var vel ikke så slem alligevel. Jeg har aldrig oplevet at give mere hos Jas, for nogen som ikke er i hans sortiment, men som regel kan han heller ikke skaffe dem, jeg vil have.

      Slet
  14. I dag tirsdag har vi også været flittige. Jeg kan godt lide fornemmelsen af ømme baller og varme i kinderne oven på sådan en arbejdsdag. Ida er vist en farlig gæst at have besøg af med alle de gode ideer, hun får. Hvad siger Bent til flere træer.?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Var det ikke koldt hos jer. Jeg har også været i haven, men i dag var det ingen fornøjelse, men det var der ikke noget at gøre ved. Ja men det er også dejligt friskt at få varme i kinderne og rørt musklerne.
      Bent tog det faktisk forbavsende pænt, det var jeg lidt forundret over, han må jo have kunnet lide idéen = mindre græsplæne :)

      Slet
  15. Vakre bilder av frosten hos deg, men nå får det holde med frost for en stund. Påskeklokkene dine er så vakre alle sammen, og nå har mine første sprunget ut! Det var 15 grader her i dag :)

    Klem

    SvarSlet