mandag den 6. april 2015

Oppe og nede

Vi har arbejdet i skoven i går begge to. Bent har beskåret træer i stor stil, så der kunne komme mere lys og luft ind til rhodoerne, som efterhånden var ved at blive noget ranglede og bare. Jeg derimod har kravlet rundt og luget, til aften fik jeg plantet liljerne, det var en kold fornøjelse.
I dag vil jeg for en gang skyld starte med påskeklokkerne:






 Heller ikke de lyse påskeklokker tåler nattefrost, som I kan se, er de blevet brune i kanten
 så går det bedre med de mørke


Disse her blomstrer i skoven, i dag skal jeg i gang med at luge resten af skoven. Jeg har udsat det til jeg kunne fjerne de visne blade. Jeg havde håbet at finde nogen planter under dem, men desværre mangler jeg planter, som jeg købte sidste år. Bl.a. 2 Anemonella og en Fritillaria Camchatcensis, som jeg har haft et par år. Der mangler også stadig Martagon liljer, der er ingen spor af dem endnu.
 som I kan se er R. Daurilut lidt brun i nogen af blomsterne
 R. Isola Bella derimod har indtil videre klaret det, jeg håber, vi slipper for frost i nat
R. Pulap er heldigvis ikke sprunget ud endnu, og nu loves der lunere vejr, det bliver dejligt.



Det er en fryd at se på alt det, der er på vej eller allerede i blomst
 Clematis Jan Lindmark
 Foldblad
 Hasselbror/Corylopsis willmottiae
Hasselbror/ Corylopsis glabrescens
To forskellige Corylopsis, som begge blomstrer nu
 Hyacinter i nye farver
 Trådbladet kastanie tæt på udspring
min nye martagonlilje Albiflorum, skulle den have været plantet dybere?? De andre liljer har jeg plantet 16 cm i jorden, som der stod på indlægssedlen, der var med liljerne
For et par år siden fik jeg en rabarber af Jette fra bloggen Mit lille gods, her er den godt på vej op.
 Kyholmstazet er nu i blomst, du kan læse mere om den her
Her er en anden påskelilje, den og mange flere har jeg fået foræret sidste år fra en dame, der bor her på øen.
Jeg håber denne sidste helligdag bliver god og lun, så vi kan komme noget mere i haven.
God 2. påskedag.


20 kommentarer:

  1. Godmorgen Lisbeth

    Her er det os der er morgenfriske:)
    Ja det er en fornøjelse at se alt godt der bare kommer væltende op af jorden.
    Nå, det er albiflorum - det er jo en naturlig variant af martagonliljen, så den er ikke så sart, så mon ikke den kommer fint? Dybden er vigtig men nu har løget en hel sommer til at grave sig længere ned - pas bare på at den ikke tørrer ud;)

    God anden påskedag til dig med!

    SvarSlet
    Svar
    1. God morgen Karsten
      Ja tidligt op, så når vi meget mere :)
      Det er bare skønt, som det hele kommer nu, især hvis vi også kan slippe for nattefrost. Kridhvidt igen her til morgen.
      Godt at høre, at martagonen ikke er så sart. Den står tæt ved en rhodo uden at stå i surbund, så den skal nok får vand :) Spændende at se om den vil blomstre i år.

      Slet
  2. Igjen deilige bilder fra deg Lisbeth !
    Tror fortsatt det du mangler, kan dukke opp :-))
    Har utsatt luking endel steder hvor jeg er usikker på hvor jeg har satt ting, og igår dukket det fram tre forskjellige hvitveis, og noen primula som jeg trodde var borte...
    Ha en fin dag.
    Eirin

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Eirin
      Tak skal du have, ja men så vil jeg spejde nogen dage mere efter det manglende.
      Godt du har set noget af det, som du troede var væk, jeg venter bare på mit :)
      Tak i lige måde

      Slet
  3. Hvad påskeliljer angår, så synes jeg netop, den allerbedste måde at få nye på er ved at overtage nogle gamle arter fra andre haver. Det er der noget kulturhistorie over. Den mørke fritillaria er helt sikkert ikke klar til at vise sig endnu. Mine anemonellaer i krukker kan man godt se, men det kunne jo sagtens tage længere tid for dem, der er plantet ud i haven.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Ja og disse påskeliljer stammer fra en ældre gartnerhave, så det skal nok blive godt, når de bliver til flere.
      Det var godt at høre, at der er håb endnu både for fritillaria og anemonella :)

      Slet
  4. Nydelige blomster du viser! Dine mørke påskeklokker er bare så vakre!

    Klem

    SvarSlet
  5. Hej Lisbeth! Så fint med allt som blommar hos dig. Fantastiska Julrosor, är så förtjust i dem. En underbar färg på hyacinten. Ha en fin annandag Påsk! Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Maribel
      Tak skal du have, ja juleroser er fantastiske, jeg er også vild med dem. Hyacinterne har en helt anderledes farve.
      Tak i lige måde
      Lisbeth

      Slet
  6. Som det dog spirer og gror og blomstrer i din have....hvor er det skønt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Sussi
      Ja det gør det - bare dejligt.

      Slet
  7. Hej Lisbeth
    De er godt nok også flotte dine påskeklokker, og hvor har du mange af dem.
    Jeg elsker også de små hvide snepryd som lyser så dejligt op på denne årstid.
    Påskehilsen
    Anita

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anita
      Ja jeg har mange påskeklokker og er ret vild med dem.
      Den hvide snepryd er så fin, den er jeg også glad for.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  8. Hej Lisbeth
    Det har godt nok været en skøn dag i haven og derefter lige en aftentur til Hasmark Strand og få lidt havluft. Ærgerligt med frostskader det ses jo altid mest på de lyse. Hvor er det bare nogle smukke skud på Hasselbror. Hold da op allerede knopper i klematis. Jeg har klippet en ned idag som står inde imellem nogle Thuja. Den kom frem i lyset da thujaerne fik klippet toppen af og blev studset lidt. Den måtte klippes lidt højt oppe for den er ligesom blevet glemt nogle år :-( men jeg tænker at jeg køber en anden og planter ved den Så de bare ben kan dækkes lidt. Jeg tror at den er en gr. 3 er det så en gr. 2 jeg skal købe?
    Den ser da rigtig fin ud den nye martagon spændende om den blomstrer i år. Smukke påskeliljer og i år lige til påske :-)
    Fortsat god aften
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Ja det har været en fantastisk dag i dag, jeg kan godt forstå, at I tog til Hasmark strand, det var fint at se billeder derfra. Jeg gik i haven igen efter maden.
      Ja det var en skam med frostskader, men mon ikke det er slut med nattefrost nu. Ja Hasselbror er en fin plante. Grunden til der er knopper i clematissen er, at det er en 1´er, de blomstrer tidligt. Jeg tror egentlig, det kunne være en god idé at plante sådan en sammen med din fra gruppe 3. 2´erne har store blomster, men er også lidt vanskelige, de kan få visnesyge, jeg har også 2´ere som er bare forneden, så det kan lige så godt ske med dem. En fra gruppe 3 starter hvert år helt nede fra, så den er som regel ikke bar forneden.
      Ja det er spændende, om martagonen blomstrer i år.
      Og herligt med påskeliljer lige til påske :)
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
    2. Hej igen
      Grunden til at jeg tror at det er en gr. 3 er at jeg mener at den blomstrer sent men jeg kan jo ikke huske navnet på den. Den er mørk lilla og har ikke så store blomstrer. Den er jo nok blevet bar i bunden fordi den ikke har været klippet i flere år (tør ikke at klippe den helt ned) men uanset hvad så kan jeg nu efter at have set dit svar se at det nok er en gr. 1 jeg skal ha :-) Tak for det.
      Knus

      Slet
    3. Hej
      Jeg tror også, at gruppe 1 er den rigtige, dejligt med noget der blomstrer tidligt. Selv tak :)
      Knus

      Slet
  9. Det har været skønt vejr her i dag - jeg fik også fjernet nogle blade og fik et gensyn med noget, jeg havde glemt, jeg havde sat! Sidste år plantede jeg hvide anemoner fra skoven, og minsandten om de ikke var godt i gang - en dejlig overraskelse! Jeg håber, dine savnede planter dukker op!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Aase
      Ja helt fantastisk, dejligt at finde en plante, man har glemt. Og hvide anemoner, skønt, det har jeg ikke. Ja det håber jeg også.

      Slet