tirsdag den 17. marts 2015

Endagstur med godt indhold

Som I ved, var vi en tur på Fyn i søndags.
Det var en dejlig tur, helt uden stress, trafikken gled fint på motorvejen, det var rigtig dejligt, at vi ikke skulle sidde og være nervøse for ikke at nå færgen.
Først skal vi have mandagens solopgang, søndag var der ikke meget ved vejret.
Det var blæsende og koldt med kun lidt sol.
Første ærinde gjaldt Jas Roser på Fyn, det er kun en kort afstikker fra motorvejen. Jeg havde bestilt 6 roser, 4 til mig selv og to til Ida. Da vi kom dertil myldrede det med biler og folk. Den første jeg fik øje på var Malene fra bloggen Lad romantikken blomstre, hun var af sted med Helle fra bloggen Blomsterhatten. Lidt sjovt at vi var der samtidig, vi fik kun lige tid til at hilse på hinanden, for vi havde alle travlt. Der var generalforsamling i Rosenkredsen på Krybily kro, derfor de mange folk.

Roserne blev plantet i dag
 A shropshire Lad blev plantet her ved portalen og vandhanen
Billede lånt på nettet
Gloire de Dijon blev plantet i den anden side, ingen nem sag for Bent, da der var store trærødder lige under, hvor han skulle grave. Derfor er plantningen ikke optimal, vi håber, den klarer det.
Billede lånt på nettet
                            
Awakening er skyggetålende, den blev plantet her ved den store hassel bag bænken.
Awakening, billede lånt på nettet.
Den sidste Ophelia Climbing måtte i krukke, da der først skal laves noget af rionet til den, det er der ikke lige tid til nu.
Billede lånt på nettet, jeg tror dog kun, det er Ophelia og ikke climbing, men jeg går ud fra, at den ligner.
Nå men efter dette rosenkøb hos Jas tog vi videre til Munkebo.
Det var tid til at få sat min mors urne ned, ganske vist var det på de ukendtes grav, men bedemanden syntes at vi skulle være med til højtideligheden.
Bagefter kørte vi ned til min bror og spiste frokost.
Vi var så heldige, at dejlige Arthur og hans forældre var med. Han tullede lige så stille rundt, et meget nemt barn.
Efter den hyggelige frokost susede vi igen af sted, denne gang til Rhododendronhaven. vi mangler nemlig spagnum, så vi kan få flyttet nogle rhodoer inden blomstringen.
Rhododendronhaven har fået en side på facebook, her var jeg blevet lokket til at købe en rhodo
R. February Dawn, den blomstrer nu, men er ret frostfølsom, derfor er den sat
ind i pavillionen, et forslag som Claus var kommet med på siden på fb. Så jeg blev lige ejer af endnu en rhodo, den er ganske fin.
I Lidl i Odder røg der 3 stauder i kurven, 9 kr. stykket var meget billigt. De så fine ud og var begyndt at spire, så også de er plantet i dag og står i pavillionen. Det var en Echinacea White Swan, en hosta og en Gypsophila/brudeslør.
Så var det tid til at tage færgen hjem igen. Der var en del med færgen, men den er så stor, at der er masser af plads til alle på denne tid af året. Den glider stille og roligt af sted, det er absolut behageligt at rejse med den nye færge. Her er link til færgen Samsø, hvis du får lyst til en tur herover og se min have og nyde vores dejlige ø.
Lidt flere billeder fra i dag, mest af påskeklokker og krokus
Fritillaria har stukket næsen op, det ser ud til at være en dårlig idé, er det mon liljebiller eller snegle, der har været på spil?

Lunaria frølinger på vej, der hvor planten stod sidste år, her er også nogen der har taget for sig af retterne.



Jeg nyder rigtig meget alle de fine krokus nu, det er så dejligt, når de lukker sig op i solen.



 Påskeklokkerne er ikke alle ens, selvom mange af dem har næsten samme farve, så er der da heldigvis også andre farver
Her er en af de uudsprungne, den er mørkere i det.
Den gule er heller ikke helt sprunget ud endnu
Vi slutter som vi begyndte
Denne gang er det dog solnedgangen fra i aftes
Fortsat god tirsdag



24 kommentarer:

  1. Altså når man når billeder af charmetrolden Arthur, så glemmer man pludselig at du, igen, har købt roser. Og en Rhodo. Men fine er de, så jeg kan godt forstå dig :) Det er nogle skønne morgener og aftener vi i de her dage. Så lige at det Nederlandske kongepar (som de kalder det) kommer til Samsø i morgen, til Balle, så hvis du går ned og vinker, så holder jeg øje :)) Tilbage til ridderen, for hvor er han blev stor og skøn.
    Knus Anne Mette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne Mette
      Ja Arthur kan få os til at glemme alt om roser og rhodoer :)
      Ja dejligt med sol op og nedgange, men det er noget koldt herude på øen, du ved Kattegatkyster :) Ja det er rigtigt, vi får fint besøg i morgen, jeg tror, jeg lader andre om at vinke :)
      Ja det er han.
      Knus lisbeth

      Slet
  2. Det lyder jo som en rigtig god dag, med behagelig sejlads, tak for linket som er gemt. Og Arthur er utrolig skøn. Flotte nye blomsterkøb, og tænk dig engang jeg har Gloire de Dijon, det var forelskelse ved første blik, her havde den lidt start vanskeligheder, men den kom sig over det, og virkede derefter meget sund, her er det en rigtig kæledække;-)
    Blæsende solskinds hilsner
    Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anette
      Ja det var en dejlig dag, ligesom jeg havde ønsket den. Det lyder godt, at du har gemt linket. Gloire de Dijon bliver nok også langsom starter hos mig, den har vanskelige vilkår, men godt at høre, at den kommer over det, hvis jeg er lige så heldig som du :)
      Her er solen lidt svag, det er vinden ikke, så jeg blæser lidt tilbage til dig, vinden er i øst :)
      Lisbeth

      Slet
  3. Fint billede af Arthur. Ja de kære små er dejlige. Vore børnebørn er jo ved at være store, men så er der jo de små oldebørn.
    Igen nyt til din have. Altid rart med noget nyt.
    Jeg er spændt på hvornår jeg kan komme i gang med at anlægge have i Ansager.
    Ser ud til i har haft en dejlig tur til Fyn.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Aase
      Ja jeg er jo noget bagefter dig, kun et barnebarn, og du har dejlige små oldebørn, godt med småfolk i familien.
      Ja det er rart med noget nyt, det bliver spændende for dig at komme i gang med at anlægge have i Ansager, jeg håber, det bliver snart, så du kan komme videre.
      Ja vi havde en fin tur til Fyn.

      Slet
  4. Hej Lisbeth
    Ja med god planlægning, kan man nå en masse på en endagstur, det beviser du helt klart gang på gang ;)
    Jeg syntes også at mange af mine nye skud og blomster er godt gnasket, men kan ikke finde synderne, men det er jo nok de forbistrede snegle der er på spil ;(
    Fine køb du har gjort, det bliver spændende at følge dine nye planter.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Heidi
      Det er nemlig det, og jeg er vant til at planlægge, det er jeg nødt til :)
      Det er så ærgerligt med de der, som æder vores planter, men der er altid en slange i paradiset :)
      Ja jeg er også spændt på mine nye planter.

      Slet
  5. Hej Lisbeth

    Alletiders med lidt indkøb!
    Rhodoen er interessant en Rhododendron moupinense - men i dværgform!
    Tror bestemt det er snegle, billerne æder fra kanten og laver ikke sådan huller - irriterende - men ellers ser det ud til at være i god vækst!
    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Ja det var ikke så tosset.
      Jeg har set på fb, at R. moupinense blomstrer nu, ja den er større end, den jeg har købt.
      Ja det er nok snegle, jeg har fået at vide, at kaffegrums kan holde dem væk, det bruger de i Norge, så jeg har grumset derude i dag :) Ja de er i god vækst, men jeg har sat mange, som jeg endnu ikke har set. Håber de kommer.
      Tak i lige måde.

      Slet
  6. Nydelig soloppgang/ nedgang som alltid! Tenk at du kan plante roser allerede! På søndag melder yr om -10 her, så jeg blir litt oppgitt av hele været :(
    Flott bilde av Arthur! Påskeklokkene er så vakre.
    Jeg snakket med Marianne på Spiren i dag og en liten bestilling ble gjort. Må ha noe nye hvert år :)

    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Marit
      Ja det er ingen problem at plante roser her, vi har heldigvis ikke de frostgrader hos os. De lover lidt frost, men det når sjældent Samsø. Jeg kan godt forstå, at du bliver opgivende, men mon ikke påskeklokkerne kan muntre op :)
      Klem

      Slet
  7. Hej Lisbeth
    Det var da ikke så lidt I nåede på Fynsturen og det var da hyggeligt med et micro blogtræf hos Jas. Lækre roser der blev handlet ind. Den der rhodo så jeg også på fb den er bare så yndig så dig med dit store rhodohjerte måtte da have den med hjem. Nogle ting må man bare eje :-) men ingen blomster slår charmetrolde Arthur. Jeg har været ude og kikke på de Fritillariader er kommet op her og der er heldigvis ingen bid i dem endnu og de røde bæster har jeg heller ikke set nogle af endnu men det er jo nok nu at alle fjenderne vågner op. Ja de er bare fine alle krokusserne. Kan se at det er gule nuancer jeg skal kikke efter til efteråret. Det blir spændende når den gule påskeklokke springer ud:-) Smuk solnedgang.
    Fortsat god aften
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Det drejer sig om planlægning og at overholde tiderne, så går det fint :) Ja det var sjovt med et lille blogmøde hos Jas. Ja jeg syntes, det var så genialt med den rhodo, som bare kunne komme ind i pavillionen. Det bliver så grimt, når de får brune blomster af frosten.
      Godt du ingen bid har i dine Fritillariaer, ja alle bæsterne dukker snart op, øv. Krokus kan man ikke få for mange af, så du må supplere op til efteråret.
      Ja nu tror jeg ikke, det varer længe, inden den gule påskeklokke springer ud.
      Tak :)
      Knus Lisbeth

      Slet
  8. Det er nogle lækre roser du har købt dig. De skal nok blive lige så flotte som de andre du har.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gitte
      Ja jeg har købt mange roser det sidste halve år, takket været de billige priser hos Jas, ellers var det ikke blevet til så mange, glæder mig til at se dem.

      Slet
  9. God tur lyder det som, også selvom det var en lidt trist anledning. Det lyder som om du havde forberedt indkøbene hjemmefra og det er nogle fine roser du har valgt. Det bliver godt når de kommer op ad stolperne :-)
    Hvor skønt at I også nåede at være sammen med lille Arthur :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth
      Ja det var en fin tur, og så var der en anledning til igen at være lidt sammen med Arthur :) Jeg havde bestilt roserne hos Jas et par dage før. Jeg glæder mig meget til at de vil dække stolperne. Bent synes, det er rigeligt med kaprifolien, vi er ikke helt enige :)

      Slet
  10. Det var da en oplevelsesrig tur I havde....og hvor skønt med nye planter :)

    Også fine forårsbilleder fra haven :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Esther
      Ja der skete da forskelligt på turen, og dejligt med nye planter.
      Tak :)

      Slet
  11. Kære Lisbeth.
    I fik da noget ud af turen, det bedste var vel dem skønne Arthur.

    Sikke mange ting i fik købt, og også rhodoer -----
    Mange fine blomster der er allerede i haven.
    hilsen jessie

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Jessie
      Ja det gode ved det var, at vi nåede at være sammen med Arthur.
      Ja lidt roser og en rhodo blev det til :)
      Ja der er fart på derude, skønt det stadig er koldt.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  12. Dejlige nye roser, de ser mege smukke ud - uh... jeg kan godt blive misundelig på at du har plads til så mange. SUK. Men jeg nyder dem hos dig. I var rigtigt på shoppetur :) Dog kombineret med et mere alvorligt emne, men det var da en effektiv dag.
    Arthur er et skønt barn, ingen tvivl om det.
    Jeg kigger nærmere på færgen, regner stadig med at vi kommer den 27. juni og jeg skal se om jeg kan lokke nogle flere med.

    Knus, Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Ja jeg glæder mig også til at se de nye roser, så må vi se, om de vil tage ved, det er ikke alt for gode steder, jeg har tildelt dem, også hos mig er det ved at knibe med pladsen, jeg kan godt forstå, du er træt af, at du ikke kan have flere, men nu har du jo andre projekter i gang.
      Ja det var en effektiv dag og et par timer med Arthur var det hele værd.
      Det lyder rigtig godt med d. 27. juni, jeg tænkte også på fru Friis måske kan vi lokke hende med, Birgitte ved vi ikke rigtigt med. Jeg tror, Lene har planer om at de skal af sted, men hvornår det bliver ved jeg ikke.
      Knus Lisbeth

      Slet