torsdag den 19. marts 2015

Fint besøg

I går var det en god havedag, jeg fik lavet en masse, regnbedet er færdigluget nu. Flere rhodoer er flyttet til nye pladser, de havde det ikke så godt, nu håber jeg det hjælper med nyt spagnum og mere plads og lys. De stor rhodoer var vokset henover de små, så en flytning var nødvendig.
Spurvehøgen sad nok så flot ovenpå den rhododendron, som senere blev flyttet.
her sidder den i æbletræet, den var rigtig på jagt, så småfuglene fløj omkring
rhodoen Bureavii blev flyttet til dette bed, hvor der er mere skygge, den blev ødelagt i løvet af den stærke middagssol, det var synd for de smukke nye skud.
Vi havde også royalt besøg af denne fine lille fuglekonge :)
Ja ja vi havde også rigtigt royalt besøg
 Jeg gik op til vejen, hvor de kørte lige forbi, her ses kronprins Frederik på bagsædet
og her Maxima tror jeg
og her på (Anton) Rosens plads, billedet har jeg lånt af Werner :)
Der var mange biler i følget, borgmesteren holdt tale, han er hollænder.
ikke mere royalt, men rådyr på marken lige foran huset
Anemone White Splendour var så flot set bagfra i solen
 R. Dauricum blomstrer snart, jeg håber ikke nattefrosten når Samsø (græsset var hvidt i morges)
R. Globigerum er også godt på vej
Fuglemælk Ornithogalum er i blomst



påskeklokkebilleder fra 17.3.

 samme påskeklokke, den er ret flot
 den dobbelte
 en gruppe i skoven
en helt ny i skoven
Nu er den gule endelig sprunget ud, den hænger rigtig meget, så jeg måtte holde den for at tage et billede.
Til slut himlen i aftes
Fortsat god torsdag

36 kommentarer:

  1. Dejlige billeder - både af de royale og dine blomster. Håber heller ikke frosten bider alt for hård min kamelia skal snart til at blomstrer. Haven ser ellers skøn ud nu, men det gjorde ikke noget at vi fik lidt regn til at friske det hele op.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Ulla
      Nej lad os håbe, det ikke bliver for hård frost. Min kamelia i bedet venter lidt endnu med at blomstre, den anden står i en potte i pavillionen, så jeg regner med, at den klarer det. Regn ja men de lover lidt i morgen nat, så må vi se, om vi får det.

      Slet
  2. Sikke mange besøgende! Jeg ville nu nok foretrække spurvehøgen frem for de kongelige ;-)
    Smukke påskeklokker!
    Og i dag skinner solen igen, så du er garanteret i haven :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Nana
      Øen fik da meget omtale på grund af de kongelige, så vi klager ikke :)
      Du kan tro, jeg har været i haven hele dagen, det har været en dejlig dag.

      Slet
  3. Som altid fine billeder, også af Maxima. Jeg må nu nok indrømme at jeg er lidt til de " royale".
    Som barn var jeg samler af billeder af de kongelige.( De små prinsesser var da søde). Jeg har dem måske endnu i et af mine gemmer. griner.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Aase
      Ja der blev taget mange fine billeder af de kongelige, jeg synes, at det var godt vi fik besøg af dem, det gav god omtale, det var en lang dag for dem. Ja vi samlede mange udklip som børn, du finder dem nok, når du skal flytte :)

      Slet
  4. Flotte bilder av både de kongelige og de andre! Påskeklokkene dine er da så flotte :) Det er dumt at noen av de henger så ned med klokkene, for de er ikke så enkle å fotografere da :)

    Flotte fuglebilder!

    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Tak skal du have, ja nu er der ved at komme flere spændende påskeklokker frem. Det er træls at de hænger med hovedet, men så må jeg hold blomsten op :)
      Tak for det
      Klem

      Slet
  5. Dejlige billeder af alle de besøgende...
    Hilsen Rita

    SvarSlet
  6. Hej Lisbeth

    Det var et flot besøg af spurvehøgen, og et par gode billeder! De kongelige kunne da passende havde stoppet op ved et par haver på Samsø;)
    Godt at se Rhodoerne flot på vej - og frosten i weekenden er da kraftigt neddroslet i prognoserne - det gør ikke noget!

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Ja vi har ofte besøg af spurvehøgen, men i dag satte den sig stille flere steder i haven. Hvis de kongelige skal se haven, vil jeg foretrække, det bliver i maj eller juni :) men med den korte tid de havde, kunne de ikke nå at se noget alligevel.
      Rhodoerne er godt på vej ja - det glæder mig, at det alligevel ikke bliver så slemt med frosten, den kan vi godt undvære nu.
      Tak i lige måde

      Slet
  7. Sikke en masse besøg. Især synes jeg fuglene var smukke og interessante at se på ;)
    Nå, har såmænd ikke noget imod kongehuset, interesserer mig bare mere for dyr og haver ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Esther
      Ja der var da en del besøgende, mange syntes, det var spændende med de kongelige, men jeg ville ikke rende så langt efter det og bruge tid på det, men fuglene tager vi gerne billeder af :)

      Slet
  8. Helleborus är så fin, och du har många fina färger, mina har inte kommit så långt än, men de har i alla fall knoppar. Ha det gott!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Maribel
      Godt at høre, at der er knopper i dine Helleborus, så har du noget at glæde dig til.
      Tak i lige måde.

      Slet
  9. Fuglekongen ville jeg gerne have besøg af, spurvehøgen er også flot, men jeg har nu mere sympati for småfuglene. Godt det ikke var i dag, at færgen havde problemer. Din dauricum står lige på spring - vores er sprunget ud, men desværre synes jeg, busken ser lidt mere indtørret ud, end den plejer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Det var spændende med fuglekongerne, der var 6-8 i en lille flok, de fløj omkring derude, så de var svære at få billeder af.
      Det var færgen fra Sjælland, de kongelige kom med, og det var vores nye færge, der sejler til Jylland, som det gik galt for.
      Det er da ærgerligt med din Dauricum, min ser fin ud, til gengæld er dem vi har flyttet noget udtørrede, så jeg er spændt på, om det var tidligt nok, vi flyttede dem.

      Slet
  10. Kære Lisbeth
    Hvor fint, Fuglekonge og Spurvehøeg.
    Anemone White Splendo
    ur er vel nok sød, er den mon fremme i din have nu.
    Det er så en tidlig rhodo den Dauricum, håber frosten bliver væk.
    Flotte flotte påskeklokker du har.
    Så håber vi R. Bureavii bliver glad for sin nye plads.
    hilsen jessie

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Jessie
      Ja det var flot besøg. Anemonen står i en krukke, jeg har købt den for nylig i Netto. Jeg købte også en sidste år, den er sat ud i et bed, jeg har glemt at se efter, om den er i blomst nu, men det tror jeg ikke.
      Ja R. Dauricum er tidligt på den, indenfor 14 dage tror jeg at der er to-tre, som blomstrer.
      Ja lad os håbe, at R. Bureavii bliver tilfreds der.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  11. Hej Lisbeth
    Sikken en masse fint besøg I har haft. Spurvehøgen kommer også på besøg her det kan jeg godt have det lidt svært med men det er jo naturens orden og rovfuglene er jo fascinerende at se på. Et år slog duehøgen ned her og tog en solsort som den sad og spiste ude på græsplænen. Synd for solsorten men det var en oplevelse for os. Selvfølgelig måtte fuglekongen med i det kongelige følge og den valgte havebesøg i stedet for alle de officielle pligter :-) Jeg så det fine indslag fra Samsø på TV2 og det så ud til at de kongelige fik rigtig meget ud af besøget og virkede oprigtig interesseret. R. Dauricum ser ud til at være langt fremme og desværre er der vist risiko for lidt nattefrost de næste dage. Her var der også rim i græsset i morges men det har ellers været en fantastisk flot dag. Den er sød den lille fuglesmæk. Må da vist have købt et par potter af dem. De har dem vist i Kvickly til en 10er. Ja det er med at nyde påskeklokkerne og de er jo så fine alle sammen og den gule er da for lækker. Her er det den lysrosa dobbelte der er den næste. Den har jeg lavet frølinger af men der går jo desværre nogle år inden resultatet viser om der er dobbelte imellem. Ikke noget at sige til prisen på dem.
    Fortsat god aften
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Ja det er spændende at se på rovfuglene, men vi kan ikke lide, når de tager en af de små fugle, heldigvis var fuglekongerne og spurvehøgen her ikke samtidig. Ja det var et flot indslag om de kongeliges besøg, det var kort tid, de var her, men de oplevede meget.
      Ja der var også rim i græsset her, men ikke så meget, dagen har været helt utrolig, ærgerligt at det ikke holder. Ja for en 10 er kan du godt købe et par fuglemælk og plante ud, de er så fine. Ja det er spændende med påskeklokkerne, jeg bliver ved med at tage billeder af dem, der er også frølinger ved min dobbelte, men nogen tid varer det jo, inden vi ser om de er dobbelte, pyt det er altid spændende, hvad det bliver til.
      Tak i ligemåde
      Knus Lisbeth

      Slet
  12. Hej Lisbeth. Det er da vist nogle helt særlige besøg du/I har haft:) Alle dine påskeklokker er rigtig flotte. Jeg synes, det er spændende at læse om de planter du har som blomstrer nu, det kan jeg da vist lære noget af!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Birgitte
      Ja vi har haft helt særlige besøg i går :)
      Ja påskeklokkerne er flotte, du har da også mange planter, har du ikke påskeklokker?

      Slet
  13. Hej Lisbeth!
    Jeg er vild med at se alle jeres fine besøg, utrolig godt billede af høgen, men det er altså også sjovt at se de kongelige komme kørende, tak for det syn.
    Hvor er den gul/grønne påskeklokke lækker i farven.
    God dag til dig
    Hilsen Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anette
      Ja det var lidt sjovt, at se det store opbud af biler i forbindelse med det royale besøg. Jeg så dem ikke selv, jeg skulle jo tage billeder :) Spurvehøgen var en god model, den sad pænt stille.
      Ja den gul/grønne påskeklokke er fin og anderledes i farven.
      Tak i lige måde
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  14. Sikke en masse der er gang i, i din have Lisbeth. Det ser så dejligt ud
    Og du har så mange smukke påskeklokker. Det er en skøn tid vi går i møde :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Vibeke
      Hyggeligt med besøg af dig her på bloggen. Ja der er gang i meget nu, hele tiden finder vi noget nyt nu i vores haver, og hvor vi nyder det incl. påskeklokkerne :)

      Slet
  15. Du har da haft en dag med mange dejlige oplevelser Lisbeth, hvor er det rart at de royale også fik tid til at besøge smukke Samsø, jeg har ikke set indslaget på tv da jeg var på arbejde, hvordan kom de derover ? Hvor pudsigt at den lille fuglekonge lige var på besøg samtidig. Det var godt den havde tid til at blive lidt når nu de andre bare kørte forbi den smukke Høneballe Have :o)
    Jeg har altid været fascineret af rovfuglene, (lige med undtagelse af de frække skader) Rovfugle er altså så smukke og lidt kongelige at se på.
    Du har godt nok haft travlt med ar rykke rundt på rhodoerne, men det går jo ikke de står med svedne blade.
    Den der lille anemone den er vel nok fin, sidste år fik jeg nogle fine lyselilla fra en af de andre kolonihaver men den blomstre slet ikke endnu.
    Nu må i have en dejlig weekend og så håber vi solen titter lidt frem i dag.
    Kh Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Linda
      Jeg var da lige ved at overse din kommentar.
      Ja både gode og dårlige oplevelser, det var samme dag, at Jyllandsfærgen tørnede ind i broklappen i Sælvig Havn, meget træls. De kongelige kørte nu ikke helt forbi min have, men forbi Austinmuseet. De kom med samme færge, som du skal med for at komme herover.
      Ja skader er vi ikke så vilde med, men rovfuglene er flotte.
      Nej vi var nødt til at flytte lidt rundt med den rhodo, nu må vi håbe, den kan lide at være der.
      Mon ikke dine anemoner nok skal komme.
      Ingen sol i dag, du må også have en dejlig weekend.
      Kh Lisbeth

      Slet
  16. Hej Lisbeth.Ja !! så fik i fornemt besøg på Samsø.............det var da lidt spændende.
    I dag går det hele jo op i solformørkelse....................men det er jo også spændende.
    Hvor har du mange smukke påskeklokker.............har lige købt en ny.
    Og rovfugle har vi jo ikke her.....................men flotte billeder du viser.
    Kedeligt at gråt vejr................håber vi får lidt regn,for det er godt nok tørt ude i bedene.
    God dag på Samsø knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette
      Ja det var spændende, vi ser ikke så tit de kongelige hos os.
      Ja solformørkelsen var også spændende, vi så da lidt.
      Dejligt med nye påskeklokker, når bare de kommer igen.
      Ja det er noget kedeligt vejr i dag, de lover regn i aften, tror jeg.
      Knus Lisbeth

      Slet
  17. NÅ. jeg prøver lige igen, min kommentar forsvandt...

    Men det jeg prøvede at sige var, at det var da en begivenhedsrig dag i går med royalt besøg blandt både fugle og mennesker. Tak for de dejlige billeder af spurvehøgen, sådan en har jeg aldrig set i virkeligheden, det må være magisk at have den i haven, selvom det jo er lidt synd for småfuglene.

    Du har mange flotte påskeklokker, jeg er helt pjattet med den dobbelte. Egentlig synes jeg ikke at mine står så godt i år, det må jeg vist have set nærmere på.
    Stort arbejde med det flytten rundt, men det er jo nødvendigt en gang i mellem for at sikre optimal placering.

    Fortsat god dag på Samsø :) Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Øv hvor træls, når kommentaren forsvinder.
      Ja der skete lidt af hvert her i onsdags, royalt besøg af både folk og fugle, og en ødelagt færge, den dag glemmer vi ikke lige.
      Det er spændende, når spurvehøgen sidder derude, men småfuglene kan ikke lide det.
      Jeg synes, at påskeklokker skal have tid til at falde til, året efter går det ikke så godt med dem.
      Ja det var nødvendigt at flytte rundt, men nogen af dem var det vidst for sent med.
      Også god dag til dig
      Knus

      Slet
  18. Rakk ikke skrive i går, men det må ha vært hyggelig med begge de kongelige besøkene. Spurvehauken er flott, og du hadde fått låne et flott bilde av de kongelige !
    Ellers er påskeklokkene dine utrolig vakre. Tror jeg er i ferd med å bli bitt av basillen:-)
    Eirin

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Eirin
      Nej det er ikke hver da, man orker at skrive, det er helt ok.
      Ja det var hyggeligt med både den ene og den anden besøgende. Ja jeg var nødt til at låne et billede af de kongelige, jeg havde fået lov :)
      Man kan hurtigt blive smittet af en plantebacille, det er ikke det værste at blive smittet af.:)

      Slet