tirsdag den 1. oktober 2013

1. oktober i sol og blæst

Klar blå himmel og solskin byder 1. oktober på her på Samsø. Hos min bror på Midtfyn har det regnet det meste af dagen, jeg var lidt misundelig, det var han vist også. Han havde cyklet 82 km i dag i mere eller mindre regnvejr, bare for motionens skyld, godt klaret. Han bliver 67 næste gang.
Dejlig morgensol på træerne
og på græsset
Ikke det bedste billede af Himlens syv sønner, men I kan da se, at der er mange blomster.
Der er knopper i min nye asters Marina Wolkonsky
og små hvide blomster i hjortetrøst chocolate
Forleden blev der fjernet en sommerfuglebusk, så nu kan man bedre se det lille fine korktræ/phellodendron amurense, i baggrunden tulipantræet.
Jeg er kommet af med en del af sommerfuglebuskene i rosenbedet, men denne her får lov at blive, den er fin og står fint, så den må godt være der.
Limelight har stadig hvide blomster
Pinky Winky er ved at få den rigtige farve
Mariesii har fået fine efterårsfarver
Rødbirken lyser fantastisk op i baggrunden
Jeg nyder i den grad mine vinterasters, så I får lige et billede igen.
Denne Sct. Hans urt fik jeg af Nugga i søndags, foran har jeg plantet New Zealandsk hør, håber den klarer vinteren her i mit "nye" bassinbed.
Her ser man tydeligt, hvorfor den kaldes sølvlys
Acapella i solen





Det var roserne for i dag, fortsat god aften.

35 kommentarer:

  1. Hej Lisbeth
    Du har plantet din New Zealandske Hør i dit bassinbed! Betyder det, den vil få en masse vand til vinter, for min erfaring med den, er godt nok at den ønsker veldrænet jord, som ikke holder for meget på fugten om vinteren.
    Lene Kjær Hansen

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lene
      Jeg forventer ikke, at den får meget vand, der er kun vådt i bassinet. Der hvor den kom fra, var der vist mere vådt. I øvrigt var det kun en plante, jeg delte, så størsteparten af planten står på samme sted endnu. Forhåbentlig overlever den :)
      Men tal for rådet Lene, vi kender da vist også hinanden fra fb.?

      Slet
    2. Ja, det var derfor, jeg skrev mit fulde navn! :-) Er den rødlige varietet mindre hårdfør end den mere grønne udgave? Har du erfaring med det? For jeg har flere planter, som jeg er lidt i tvivl, om skal forsøges overvintres helt udenfor! Indtil nu har de stået i mit væksthus lige akkurat frostfrit, men det blev for dyrt i varme med tre måneders streng frost omkring tyve minus-grader.

      Slet
    3. Her bliver jeg dig svar skyldig, jeg kender ikke den grønne udgave. Den røde har stået hos mig en del år, men det bliver jo heller ikke så koldt på Samsø. Ja det er dyrt at varme et væksthus op i tre måneder, nu ved jeg jo ikke, hvad det er for planter, kan du evt. grave dem ned i jorden i potterne og lægge blade over?

      Slet
    4. Tak for dit råd, Lisbeth. Jeg må prøve med forskellige metoder, og så håbe på, at i hvert fald nogle af planterne overlever. Endnu en gang tak!

      Slet
    5. Du er altid velkommen til at spørge, det kan jo være, jeg kan svare :)

      Slet
  2. Jeg er sgu' imponeret over dine roser, de må virkelig trives hos dig :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Tim ja de har det åbenbart rimelig godt her, jeg laver et indlæg om mine roser en af dagene :)

      Slet
  3. Hvor er du heldig med en dejlig solskinsdag i haven - jeg sad på kontoret hele dagen og ønskede mig et andet sted hen ....nemlig i sommerhushaven. Jeg kan se at du stadig har mange dejlige blomster at glæde dig over her i starten af oktober - det er det jeg også arbejder på at få.
    Hilsner fra Berit

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Berit
      Åh hvor jeg kender det med at sidde på et kontor og ønske sig i haven, føler med dig. Ja jeg har mange blomster endnu, det er jeg glad for, håber du får arbejdet dig hen på flere blomster på denne tid, det er så skønt.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  4. Du har virkelig en sterk bror! Det var litt av en sykkeltur. Vakre bilder fra hagen din. Rosene dine blomstrer som det fortsatt var sommer.
    God aften!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja han er stærk, jeg er også imponeret over ham. Tak ja roserne (nogen af dem) leger stadig sommer.

      Slet
  5. Flotte billeder med et flot efterårslys, hvor er det smukt - det første billede er jeg specielt vild med. Jeg må give Tim ret, din roser er imponerende.
    Sej bror du har, det må siges at være godt klaret.
    God aften Lisbeth
    Mange hilsner
    Anita

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anita
      Tak ja solen gør meget så efterårsfarverne bliver mere intense. Jeg er også glad for det første billede.
      Ja jeg er også imponeret over ham.
      Også god aften til dig Anita.

      Slet
  6. Ja man kan se på træerne, at det er oktober, men sandelig ikke på de blomster du viser i dag.
    Fantastisk med så mange skønne blomster i oktober, så er det bare om at tanke godt op inden vinteren sætter ind. Din nye Sct.Hansurt passer godt i farve, hvor du har sat den....det er jo nok med vilje!
    Din hjortetrøst chokolade er vel nok yndig. Jeg må vist i gang med at planlægge, hvor jeg næste gang skal fjerne græs!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Bente
      Ja du har ret, det er svært at se på blomsterne. Jeg tanker op alt hvad jeg kan og gemmer i arkiverne, så jeg kan opmuntre når kulden er over os.
      Ja det er helt med vilje med de to partnere.
      Hjortetrøst chocolate er så fin i blomsten, du må have mere græs af :)

      Slet
  7. Som altid dejlige billeder.
    Godt klaret af din bror.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Aase -ja jeg er også imponeret over ham.

      Slet
  8. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  9. Rødbirk tror jeg aldrig, jeg har set i virkeligheden. Her ser den fin ud. Du og din bror burde have byttet vejr i dag, kan jeg regne ud.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Den må du have fat i, den er skøn både i udspring og nu her. Ja vi kunne godt have byttet vejr :)

      Slet
  10. Godaften Lisbeth.Smukke efterårsbilleder du viser.
    Specielt billede nr. 2.....skøn morgensol.
    Har jo også sat den brune New Zealandske hør......lad os håbe at de overvintre.
    Synes også at dine Astas liver op i haven.
    Lad os håbe på at vejret bliver et rigtig havevejr i morgen.........for der er stadigt meget der skal nås.
    God aften knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. God aften Jette
      Jeg er lidt bagefter med at svare, fordi jeg har været i Jylland i dag.
      Ja vi må håbe vores hørplanter klarer vinteren. Ja men det er da rigtig, at asters liver op i haven, men de breder sig for meget.
      Knus Lisbeth

      Slet
  11. Hej Lisbeth

    Nåda det må jeg nok sige ellers noget af en selj cykeltur din bror lige tog for motionens skyld.
    Dit sølvlys ser godt ud med solen i øjnene.
    har du iøvrigt mini-sølvlyset Actaea pachypoda?

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Jeg er lidt sent ude her :) min bror er sej til at cykle, og så synes han ikke selv, det er noget særligt.
      Ja sølvlys blev ikke mindre køn af modlys.
      Nej mini-sølvlys har jeg ikke.

      Slet
  12. Kære Lisbeth
    Det er da flot du har blomster på din sommerfuglebusk endnu--- det har jeg da ikke.
    Flotte billeder af haven med rødbirken.
    og smukke billeder med morgensol.
    hilsen fra jessie

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Jessie
      Ja det er sent mine sommerfuglebuske blomstrer, de fleste er også afblomstret for en måned siden. Rødbirken har tabt bladene i dag i blæsten.
      Tak for det.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  13. Jeg bliver altid så glad når jeg "Have-glæde" så med en kig på dit indlæg kan jeg kun være meget glad. Din bror får motion på cykel du får den i haven ,Sundt! Håber din dag bliver god. Knus Leila

    SvarSlet
    Svar
    1. Godt du kan blive glad af at se haveglæden her. Ja min bror får meget motion :)
      Det har været en fin dag.
      Knus Lisbeth

      Slet
  14. Nu bliver jeg lidt nysgerrig (som altid). Har du et navn på rødbirken?
    Måske kunne du vise et nærbillede af en kvist med blade. Er den lodden eller vortet? Dunbirk eller vortebirk? Du kan se mine på hjemmesiden og sammenligne. Der passer navn og foto ikke sammen.
    Hilsen
    Anne Marie

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne Marie
      Nej jeg har desværre ikke noget navn på rødbirken, jeg har købt den ved Solhøj planter for nogle år siden. Jeg har sat et forårsbillede ind i dag, håber det kan bruges.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  15. Hvor ser din sølvlys bare smuk ud i det lys. Det er vist ikke helt samme sort som jeg købte i foråret. Jeg glæder mig meget til at min bliver lidt større. Foreløbig har den kun tre blomsteraks.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej May
      Ja sølvlys er smuk i det lys, nu er den desværre ved at falde, men skøn er den. Den er lidt længe om at etablere sig, men så bliver den flot, hvis den ikke bliver for tør, det kan den ikke lide.

      Slet
  16. Sikke en bror du har, han er godt nok sej :o)
    Morgensolen er så skøn, og vitamin for sjælen - gode billeder du har fanget :o)
    Limelight er en af mine ønskeplanter, og jeg skal nok få den på et tidspunkt ;o)

    Ha en go aften...

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja han er ret sej.
      Tak skal du have.
      Selvfølgelig får du Limelight, det er jeg ikke i tvivl om.

      Slet