Jeg har haft besøg i haven, 4 stk. havde bedt om at komme på besøg. De kom klokken godt 10, tja og så fik vi da en lille byge, som blev lidt kraftig til sidst. Derfor gik vi ind i pavillionen og sludrede lidt. Det viste sig, at de to af dem boede her på øen og havde boet her i 11 år. Jeg kendte dem ikke, men det gjorde Bent, han kender mange, fordi han jævnligt passer postbutikken der hører under kommunen. Nå men der var to mere med, og her kommer nørderne så ind i billedet. Manden og jeg gik i to timer og snakkede latinske plantenavne, han vidste en masse om sjældne træer og buske og ikke mindst rhododendron, han var uddannet i brancen. DET var dagens oplevelse tak for besøget til jer alle 4, kom endelig igen en anden gang, det var rigtig hyggeligt.
Her kommer som sædvanlig en stribe billeder af det, der fangede øjet i går.
Der er kommet flere blomster i Huldine højt oppe i paradisæbletræet
Jeg har af forskellige grunde flere Niobe clematis, nu er den sidste kommet i blomst
I kejsertræet gror Margaret Hunt
Ved stammens fod gror denne dahlia, de passer perfekt i farven, det er helt tilfældigt.
Den første gladiolus er i blomst
Der er mange blomster i mine hemerocallis
Lacy Dolly
Night Embers
Summerwine
Her er det Green Flutter med sommerfugl
Nu vi er ved dyrene
Bent flyttede en krukke i går, underneden lå to grønbrogede tudser, den ene var genert og løb med det samme, denne her var mere rolig.
Indianermynten står så fint i staudebedet
Også sommerfuglebusken står i staudebedet, nu blomstrer den også.
Jeg måtte have et billede af solhatten Jolly Secret, den fanger blikket
Det gør disse solhatte også
Nogen af røllikerne står stadig fint, her sammen med en rød melde
Et kig i haven
og i regnvandsbedet som jeg synes ser rigtig smukt ud nu
Jeg tog et billede af Penny Lane i aftes
nej jeg tog to, for jeg troede vi skulle have skybrud i nat, vi fik 3-4 mm, bedre end ingenting.
Her har vi Barock, alle tre klatreroser står op af muren til garagen
I det gyldne rosenbed står Crocus Rose
og Mary Magdalena
og i samme bed op af pælen vokser Crownprincess Margareta
Grace
og Sophia Renæssance står også i det bed
I det med de kølige farver står:
Queen of Sweden, den blev meget beundret af damerne, der var på besøg i dag, den er ualmindelig smuk lige nu
Det er Scepter d´isle også
Rhapsody in Blue (en hilsen til frk. Anemone:)
Louise Bugnét står i terrassebedet, den fik jeg med hjem Grundlovsdag i Kolding, jeg skal love for, den vil frem i verden.
Mange lune blæsende hilsener fra Samsø med ønsket om en fortsat god dag.
Høneballehaven blev påbegyndt på Samsø for 24 år siden, den ligger der stadig. Bloggen blev lavet i 2011. I januar 2023 flyttede vi til Fyn, der er stadig lidt billeder fra Samsø, men vi har nu lavet en ny have på vores nye sted. Knap 900 m2 har vi at råde over, men der er plantet meget nyt For nemheds skyld bliver bloggen ved at hedde Høneballehaven, da det er min blog. Jeg håber, I vil blive ved at følge mig og bloggen. Jeg viser mange billeder fra min nye have og omegnen.
søndag den 28. juli 2013
Nørder i haven
Velkommen til min blog, det vil glæde migl hvis du lægger en kommentar, jeg svarer på alle kommentarer.
Jeg hedder Lisbeth og bor på Fyn. Jeg er pensionist og har blogget i mange år fra 1.4.2011.
Jeg har to små hunde, blandinger mellem Schipperke og Pomeranian, de sniger sig ind på en del af billederne.
Jeg bruger al min ledige tid i min have og her på bloggen, som handler om den have jeg havde på Samsø og den jeg er ved at lave her på Fyn. Jeg er plantesamler rhododendron og roser er favoritterne, men der er meget andet som sjældne træer og buske, en del stauder, clematis, pæoner og træpæoner.
Om vinteren tager jeg billeder i den smukke fynske natur.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Det er skønt at møde nørder indenfor samme interessefelt og der går hurtig tid med at fordybe sig. Og så lige en rodo-mand - det kan jeg godt forstå har været en dejlig oplevelse :-)
SvarSletDet er smukke og frodige roser og dagliljer - jeg er sikker på, at alle planter har det godt hos dig og Bent :-)
Hej Susanne
SletJa det var skønt, og jeg er sikker på, at vi begge nød at gå rundt sammen. De andre der var med, fik desværre næsten ikke chancen for at spørge om noget.
Tak - jeg/vi prøver på at gøre det godt for dem :)
Ja, det må være skønt at få lov at nørde ud i de latinske plantenavne med nogle virkelig kendere.
SvarSletHvor har du dog bare mange roser! Laver du dine egne roser - stiklinger eller er de dyrt indkøbte?
Jeg er selv lige begyndt at lave nogle stiklinger, nu må jeg se til næste år, om det vil lykkes mig:-)
Hej Bente
SvarSletJa det var spændende og meget interessant.
Jeg køber roserne i dyre domme, men har heldigvis fundet den som sælger dem meget billigt. Jasroser.dk
Jeg har også forsøgt med stiklinger, men indtil videre er det ikke gået godt, de mugner for mig, jeg kunne sikkert have fået mange fif hos manden, der var på besøg.
Det kniber også med tiden, så jeg får ikke rigtig gjort noget ved det. Haven er stor og tager al min tid :) Hm og så kan jeg også godt lide at købe nyt.
Hei Lisbeth
SvarSletSå mange flotte roser du har! Du har så mye forskjellig i hagen din. Dine besøkende får virkelig mye å se på.
Ha en god aften.
Hej Marit
SletDer er ikke så mange roser mere, men et par billeder kan jeg da tage af dem endnu :)
Ja der er meget at se på her, folk bliver mættet til sidst og så stopper de.
Tak i lige måde.
Det er jo en fornøjelse, når man rigtig kan få nørdet igennem. Din gæst har sikkert fornøjet sig lige så meget.
SvarSletHej Ulla J
SletJeg har haft en del spændende besøgende, men det her slog alt, og ja han var lige så fornøjet og optaget som jeg var :)
Hej Lisbeth.Dejligt med sådan et besøg.Kan lige høre jer snakke fagsprog.Men dejlige roser og liljer du viser idag.Min Queen of Sweden holder pause lige nu.
SvarSletDine solhatte er da også rigtig flotte.
Og ikke en dråbe regn har vi fået i hele juli måned......øv.
Rigtig god aften knus Jette
Hej Jette
SletDet var et dejligt besøg, så de tre andre måtte helt opgive at få kontakt med os, der var meget fagsprog.
Min Queen of Sweden er lige startet igen. Solhattene er gode afløsere, mens roserne holder pause.
Skrækkeligt med det vandmangel
I lige måde
Knus Lisbeth
Det lyder hyggeligt med et par timers nørderi:o) Suk får I virkelig regn, hvor må det være forfriskende.
SvarSletHej Lisbeth
SletJa det var rigtig hyggeligt at nørde have. Ja det er jo ikke meget regn, vi får, men bedre end ingenting og det frisker da lidt op, så længe det varer.
Hej Lisbeth
SvarSletAlletider med et besøg af folk der har samme interesse og også ved noget om det:)
Den var da umanerlig tidlig den gladiolus? mine er helt grønne i knopperne endnu.
Dejlig billede med sommerfugle god kontrast med "Green Flutter"
Ha en dejlig aften
Hej Karsten
SletJa det var rigtig fedt at have besøg af ham, det nød vi begge meget. Han kendte mange af de gamle planteskoler, som jeg kun har hørt om, men som nu er lukkede, fordi ejeren er død. Det var spændende.
Den gladiolus er altid tidlig, den bliver aldrig taget op, kommer bare igen hvert år.
Ja sommerfuglen og Green Flutter klæder hinanden godt.
Tak i lige måde.
Hej igen Lisbeth.
SvarSletHvor ser det hele flot ud - dejligt med gæster, især når i har samme interesse.
Jeg har også en frø under en urtepotte, gad vide hvad den vil der?
Lisbeth, jeg glemte at spørge dig hvornår jeg skal tage frøene fra valmuen.
Liljen jeg købte ligner Summerwine bare i meget lysegul.
Hvor har du mange liljer, det er vel nok skønne.
Og dine roser - hold da op hvor er de smukke og hvor har du mange.
Ja Lisbeth regnvandsbedet ser rigtig godt ud -----
Og kigget til din skønne pavillon er rigtig flot.
Men sikke et arbejde du har Lisbeth.
Nu må vi håbe på noget regn - for du vander vel lystigt, for at det hele kan overleve.
hilsen jessie
Hej Jessie
SletSå er du hjemme igen. Ja det var et skønt besøg, kan du tro.
Ja man kan undre sig over de frøer, vi kunne ikke forstå, de kunne ligge under krukken. Blev din valmuer til noget til sidst? Når skallen begynder at se grå ud, kan du hælde frøene ud foroven ned i et kaffefilter. Hvis de ikke blev rigtige får du bare nogen nye, jeg har mængder af dem.
Den lilje du købte er ikke en lilje, men en daglilje Hemerocallis. De er meget fine, men holder kun en enkelt dag, deraf navnet. Ingen fare for liljebiller i dem, det er fordelen.
Jeg har såmænd ikke så mange roser mere, nu er de på retur.
Ja der er jo lidt at lave derude, men i denne tid kan jeg kun lave noget om aftenen, det er alt for varmt.
Ja der skal vandes meget, vi har fået 8 mm på to dage, men I har nok slet ikke fået noget.
Hilsen Lisbeth
Hej igen Lisbeth.
SletJo jeg fik Valmuer, nogle få stykker - de blev lyserøde. Men de kom kun et sted, selv om jeg havde smidt frøene flere steder.
Nå det er en daglilje og ikke en lilje, er forskellen så, at den kun blomstrer én dag, for det gør den. Den er meget smuk.
Nej ingen regn her, men jeg håber de har fået på Falster.
Ja, man kan kun lave noget i aftentimerne.
hilsen jessie
Send mig et billede af dine valmuer, de lyder ikke rigtige. Du må nok have en ny sending, men jeg har rigeligt, så det går nok :)
SletSkønt med gæster der deler ens interesse. Din Night Embers er også skøn og Crown Princess Margareta er fantastisk dejlig. Der er kommet lidt vand her, men stadig ikke nok. Det har været lidt køligere her til aften, men fluerne er så irriterende når man går ude.
SvarSletHej Gitte
SletJa det var rigtig godt med besøg af gæster med samme interesse. Night Embers er jeg meget glad for, den er så fin. Vi har samme problem med fluerne her hos os især om aftenen, det eneste tidspunkt vi kan lave noget uden at få alt for varmt.
Hvor var det hyggeligt at møde en tudse midt i alle de smukke blomster....
SvarSletJa ikke :)
SletSå mye forskjellig og fint du har :) Og så heldig med besøket da :)
SvarSletHej
SletJa jeg har meget forskelligt og det var et heldigt besøg, det nød jeg meget.
Meget underligt! Jeg havde skrevet en kommentar til dette indlæg, men pist væk er det!! Men det handlede mest om lovord omkring den smukke-smukke grønbrogede tudsefætter, tænk engang hvis sådan en ville bo hos mig... ;o)
SvarSletHej Fru Friis
SletDet var da ærgerligt, jeg har heller ikke fået den på mail. Jeg tror ikke, jeg vil tilbyde at tage en med til dig, der skal nok også være to, så den ene ikke føler sig ensom :) en af hvert køn, så kan du starte din egen lille frøfarm.
Hvor herligt at få besøg af en nørd af den rigtige slags.....der er jo mange slags nørder!
SvarSletHvor jeg misunder jeg, at I har fået regn. Her er det stadig meget tørt og jeg har ikke vandet, så jeg håber virkelig at vi får regn i nat, som lovet!
Jeg tror minsandten at jeg har rød melde i haven. Får den gule blomster Lisbeth? Jeg er helt glad, hvis det er den, der har overlevet og flyttet sig et helt andet sted hen.
Dejligt at se farvede sommerfugle, så godt at du havde masser af larver. Jeg har mange af de hvide sommerfugle min ingen af de farvede i år.
Hvor dejligt at den dahlia lige valgte at bo ved en farve der matcher. Det er nok alferne, der er på spil.
Hej Bente
SletØv jeg har ellers svaret her, men den er væk.
Jeg tager et billede af rød melde og sætter ind i morgen, jeg synes ikke, den har gule blomster.
Håber I får regn i nat.
Altid dejlig at få havebesøgende.
SvarSletHer fik vi kun lidt finregn til morgen.
Godt billede af den grønbrogede tudse.
Tak for kigget.
Ha´ en dejlig aften.
Hej Aase
SletJa det er skønt med havebesøg. Nå I fik lidt regn igen til morgen, heldigt. Ja den grønbrogede er fin.
Godnat
Hej Lisbeth.
SvarSletDejligt med et besøg, hvor der også er viden med til dig. Flotte roser - jeg beundrede specielt Queen of Sweden. Jeg købte en sidste år, men den gav kun 6-8 roser og så står den bare der..... Ved ikke om jeg har gødet for meget eller vandet for lidt??? Øv!
Hej Lotte
SletJa det var et dejligt besøg. Queen of Sweden skulle gerne remontere, mon ikke den gør det. Har du givet den gødning her i juli? Roser er generelt lidt tid om at komme rigtigt i gang, synes jeg.
skønt med besøg i haven,
SvarSletjo da den solnedgang vi havde i aftes var helt speciel, i morgenradion, blev den også nævnt
Hej Jonna
SletJa den var fantastisk den solnedgang, men at den tilmed blev nævnt i morgenradioen, ja så har den da været speciel.
Pas nu godt på jeres grønbrogede tudse. Den er meget sjælden, fredet og har kostet Kbh.kommune flere millioner, for den lever lige der,hvor de havde regnet med at bygge nyt.
SvarSletJeg vil godt låne et par stykker, for der er planlagt en motorvej lige vest for os. Så kan vi måske få planerne ændret, hvis vi lige finder sådan et par sjældenheder.:o)
Hilsen
fra det tørre vestjylland.
Anne Marie
Hej Anne Marie
SletSjovt nok at høre fra dig i netop dette indlæg, det er længe siden sidst. Vi skal nok passe på de grønbrogede, desværre bliver der kørt en del ned, ser jeg, når jeg går tur om morgenen.
Jeg var ikke klar over, at den var så fredet, jeg ved sørme ikke, om vi kan fange nogen til dig :)
Hilsen fra det også meget tørre Samsø
Lisbeth