fredag den 7. juni 2013

Lupiner og iris og meget andet

Solen skinner, det lufter let og ind i mellem er der skyer, det er helt i orden, for ellers bliver det for varmt. Jeg har i formiddag plantet noget mere af alt det nye, det er en drøj omgang, og der skal meget vand til i denne tørre tid. Alt er plantet nu, det er skønt, og jeg kan bruge mere, suk.
Lupinerne er i fuld gang, se bare her:
 Denne her har jeg selv sået og de har været længe undervejs, den var værd at vente på.
 Denne her fik jeg af Marianne sidste år

 Købt hos Staudefeen sidste år, der var en ekstra plante med ved et uheld, den har en anden farve.
Den gule er købt ved Staudestedet.
Bonderoserne er nu sprunget ud, den der lå på jorden, står nu her i en vase.
 Der er også gang i mine store fine iris, den ovenfor er ikke så stor, jeg kalder den en blommeflege, den har en dejlig duft.
 Det har den blå også
og den bronzefarvede
Flere hostaer
Natviolerne er blevet store og flotte
Fine små blomster på Trollius/Engblomme Djupedal
 Regnvandsbedet er fint og frodigt nu, men der skal vist en flytning til, mine fine nykøbte iris er gemt bag løvefod, så der bliver nok ingen blomster i år.
Skovkig
Det nye bed nedenfor terrassen ved pavillionen har nu fået 5 træer og et par stauder.
Træerne er to thujaer til afprøvning for Anne Marie, en broget ask og en etage kornel. I forvejen stod en fligetbladet el i det fjerneste hjørne. De træer og buske jeg selv har bestilt skal stå, der hvor jeg står for at tage billedet, der skulle være mere normal havejord. Billede følger i morgen
Rhodoerne blomstrer stadig, men de er på retur, så snart skal det store arbejde med at pille frøstande af sættes i gang.


De nye skud er nu lige så smukke som blomsterne
 R. Jack A. Sand, og  i baggrunden, den jeg ikke kender navnet på
R. Kate Waterer
 R. Nova Zembla
 R. Ponticum bliver brugt som hæk i Lille Malunds Have, den bliver klippet som en hæk, det kunne jeg ikke nænne.
 R. Satsup Sunrise
R. Select
Til slut en buket med R. Kokardia, den trængte til beskæring, da den var blevet meget åben i væksten, så det var nærliggende at beskære, så jeg kunne få blomster til vasen.
Rigtig god weekend

26 kommentarer:

  1. Jeg blev lidt nysgerrig, hvorfor kalder du din iris for blommeflege?

    Der må virkelig vand til i disse dage. Jeg har også plantetmine indkøb fra i onsdags og krydser fingre for at det klarer sig, for vi er i Kbh. og vores søn som er hjemme for at passe katten tænker nok ikke på planter.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla J
      Jeg tror, det er et gammelt navn, måske fra Fyn. Den dufter herligt af blommer, deraf navnet regner jeg med. Jeg kan huske, at min far havde den i vores have, og jeg elskede at snuse til den. Jeg troede, je kunne google ordet, men der kom kun Høneballehaven frem :)
      Ja man skal vande godt i disse dage, du må ringe til sønnen og bede ham om at vande dine planter.

      Slet
  2. Jeg har også plantet i mit blå bed her til aften, der skal vist vandes de kommende dage.

    Men sommeren er her, og det er jo skønt.

    Dine iris er vidunderlige :) Og ja, rhodo-løvet er bare så dekorativt. Jeg begyndte at pille visne blomsterstande af Cunninghams White i går, og Malcolm sagde "Tror du Lisbeth piller blomsterstande af alle sine rhodo'er?". Ja, det tror jeg faktisk at du gør...

    God weekend, søde :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Ja der skal vandes godt, jeg har lige vandet igen her til aften, i morgen er der vist nogen rhodoer der skal have. Nu står de ikke så længe mere, som de gjorde for 14 dage siden.
      Ja vi må bare nyde at det er sommer og så vande.
      Jo du kan godt hils Malcolm og sige, at jeg piller visne blomsterstande af alle store rhodoer, så vidt jeg kan nå dem, jeg har næsten alle til gode endnu, så i morgen skal jeg i gang, for de pynter ikke.
      Tak i lige måde Ulla
      Knus :)

      Slet
  3. Dine rhodo-blomsterne ser nu stadigvæk dejlig friske ud, selvom sæsonen lakker mod enden. Jeg er begyndt at fjerne frøstande - kedeligt arbejde. Men man kan jo glæde sig over det nye løv samtidig. Vi kunne også bruge noget vand.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Ja dem jeg viser billeder ser dejligt friske ud,men de er også lige sprunget ud. Ja jeg gruer for at skulle i gang med at fjerne frøstande, men det pynter jo. Ja vand skal der til nu de får nyt løv, så jeg må i gang med at vande igen.

      Slet
  4. Hej Lisbeth. Sikke meget, der er sket hos dig og sikke mange planter, du har købt. Det ser spændende ud med dit nye bed. Spændende med træerne. Jeg skal love for, at der bliver meget nyt at vise frem til dit næste blogtræf, det må være dejligt. Jeg har haft travlt med at luge bedene hele ugen, men i aften slapper jeg af og hygger mig foran computeren!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Birgitte
      Ja der sker meget og jeg får mange nye planter, for der kommer hele tiden nye bede. Der bliver lidt af hvert at vise frem ja, også ukrudt, jeg kan slet ikke nå det. Men du har nok klaret dit i løbet af ugen, kan jeg tænke mig, du er så flittig.

      Slet
  5. Hej Lisbeth
    Hvor har du mange fine lupiner i blomst, har selv lige købt en ny i dag. De nye skud i dine rohodo er meget fotogene og smukke.
    Jeg kan se at jorden også er meget tør hos jer, så jeg håber alle dine nye planter klarer sig. Dejligt der stadig er plads til flere planter i dit nye bed ;o).

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Heidi
      Ja jeg har rigtig mange fine lupiner i blomst, for år tilbage havde jeg kun de blå, men nu har jeg heldigvis mange forskellige. Det nye løv på rhodoerne er så kønt, det ser godt ud efter den vilde blomstring :) Den jord du kan se på billedet er købejord, det bliver den ikke mindre tør af, vores egen jord er nu også meget tør de fleste steder, undtagen i regnvandsbedet.

      Slet
  6. Hvor er dine lupiner smukke, særlig den gule.
    Tak for kigget.
    Ha´ en dejlig aften.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja lupinerne er smukke, jeg kan også godt lide den gule,ja jeg kan lide dem alle :)
      Selv tak og i lige måde.

      Slet
  7. Hej Lisbeth.
    Dine forskellige planter er godt nok meget længere fremme i blomstringen end mine,men dejligt at se hvordan mine kommer til at se ud om en uges tid.Min bonderose er lige sprunget ud. Den du kalder etagekornel er det C. controversa, hvis det er, bliver det et meget bredt træ.Vores er plantet i 2005 og er ca 4m højt og 3m bredt,så det gror ret stærkt.Godaften fra Ulla Milbak

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Jeg troede, at I havde indhentet os i Nordjylland. Jeg synes at Annette Eventyrhaver viste en nyudsprungen rose i dag, men den er måske fra drivhus. Mine roser er i hvert fald ikke sprunget ud.
      Den hedder Cornus Alternifolia og skulle være langsomtvoksende, så det er nok ikke den samme. Controversa lyder da lidt voldsom. Den ser godt nok stor ud på billeder. Men tak for advarselen :)
      I lige måde
      Lisbeth

      Slet
  8. Hej Lisbeth

    Ja, sommeren er rigtig kommet - på visse planter er vi nu en 14 dage før sidste år!! Det havde vi ikke troet der i april..... :)

    Flotte kig ind i dine frodige bede!

    Ha en dejlig aften!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Ja nu er det blevet sommer - rhodoerne er ved at have indhentet forsinkelsen, men til gengæld holder de heller ikke så længe i blomst som dem som sprang ud for 14 dage siden. Lidt natteregn kunne være godt.
      Tak skal du have også dejlig aften til dig.

      Slet
  9. Flotte bilder! Du har så mange planter, og det er imponerende at du husker navnene på alle sammen :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Marit
      Ja jeg har mange planter, jeg husker også mange navne, men jeg lader skiltene sidde på for en sikkerheds skyld :)

      Slet
  10. Spændende med det nye bed. Alt ser som sædvanligt rigtig godt ud hos dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anette
      Ja det er altid spændende med et nyt bed. Tak skal du have og i lige måde :)

      Slet
  11. Det er da en spændede eksperiment du har gang i med Lønbæk Planteskole. Er det sådan meningen at de skal kunne tåle at soppe i vand i perioder?

    Ja du har stadig mange flotte rhodoer og det er også smukke med de høje lys (nye skud) de får efterfølgende.
    Din lupiner er også smukke. Jeg har fået både fra Lise Lotte og fra Irishaven og Rose, så jeg håber de måske vil blomstre i år.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Bente
      Ja det er nemlig et spændende eksperiment. Ja de skal kunne tåle at soppe i vand i perioder, men det er jo ikke så længe af gangen, med mindre vi får 50 mm i mange dage, det håver jeg ikke.
      Ja der er stadig mange, men nyvæksten er også smuk.
      Håber du får blomster i dine lupiner i år.

      Slet
  12. Dine rhodoer har altså de sjoveste blade :)
    Laver du nogensinde stiklinger af dem ?

    Jeg kan virkeligt godt lide dit skovbed, det udstråler ro og hygge.
    KH
    Marianne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marianne
      Ja mine rhodoer har sjove blade, det er jo det gode ved dem, så er de spændende året rundt. Nej jeg har ikke forsøgt mig med stiklinger, har ikke rigtigt tid.
      Jeg er også glad for mit skovbed.
      Kh
      Lisbeth

      Slet
  13. Hej Lisbeth.Ja! lige nu er det lupiner-iris og bonderoser der blomstre.....dejlig tid.Men jeg har da stadig rhodoer i blomst.Godt at du har fået plantet alle dine nye planter ud.Men jeg kan da godt se at der er plads til meget mere i dit nye bed.Hvis jeg har noget du kan bruge,så er det bare at sige til.Knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette
      Der gav du mig lige en idé. Der skal da iris i det nye bed, jeg kunne godt tænke mig lidt af dine gule iris. Jeg har garanteret noget at bytte med, når du kommer herover.
      Knus Lisbeth

      Slet