torsdag den 6. juni 2013

Plantekøb m.m.

Jeg har lovet at vise det indvendige af valmuen, den er så skøn fra alle sider :)
Ellers er tiden gået med at finde ud af, hvad jeg har købt, jeg må sige, at det er temmelig meget, så jeg har haft travlt med at plante. Jeg har dog ikke nået halvdelen endnu, Rikke kom med planterne kl. 9.30, efter en runde i haven gav hun sig til at trække ukrudt op, ikke så dårligt. Til sidst fik vi plantet 4 af træerne, resten venter til Bent giver sit besyv med. Jeg har i eftermiddag plantet en del af stauderne og haft besøg af et par turister, som var meget begejstrede.
 Her er det meste af købet, i baggrunden de tre, der er  plantete i det nye bed foran terrassen, Bent lavede det til mig i går.
Kalmia Latifolia Galaxy købte jeg i går hos et hollandsk firma, jeg er nu ikke helt sikker på, at den bliver den farve, jeg troede.
Resten af købet bliver bare remset op her, så må I se billeder af dem, når de bliver mere spændende at se på:
R. Williamsianum
R. Pachytrictum
de var små og billige, 50 kr. stykket.
Roser: Theresa Bugnet og Louise Bugnet, de blev bragt til mig af Helle og Malene fra Blomterhatten og Lad romantikken blomstre. Tak for det piger. Købt hos Jas roser på Fyn.
Hos Staudestedet havde jeg bestilt:
Lupin Fraülein, Scabiosa, Penisetum Karley Rose, Dictamus Alba/gasplante, Perovskia Blue Spire, Echinacea Pow wow Wildberry, Arisonia Amurense,
Jeg har bytte mig til gul vortemælk og pileurt for stribede iris.
Anne Marie Lønbæk havde en del planter med til mig, som skal afprøves om de kan tåle at stå meget vådt. Jeg tror jeg vil slutte med at remse op nu. Der er alligevel ingen, som har tid til at læse det, så jeg skriver om det en anden dag. Her kommer flere billeder i stedet:
Den store allium, som jeg har glemt navnet på er tæt på blomstring nu, den er meget flot.
Kuglekastanien blomstrer smukt
Den hvide Kalmia er rigtig fin nu

 Geranierne er nu i fuld blomst
 Judastræet har fine hjerteformede blade
 Kæmpe ærenpris er godt nok kæmpe, der skal vist en flytning til, de dækker en stensti
Lammeøre er også fine nu
 Sneklokketræ imellem store bregner
Skoven med rhodoer i blomst
Ørkenbedets rhodoer

 R. Duke of York
R. Charles Dickens

R. Hanzel er afblomstret men læg mærke til de nye skud og frøstandene, som er meget fine.
R. Irene Koster, en velduftende azalie
R. Mogambo med R. Kokardia i baggrunden
Udsigten fra terrassen en tidlig morgenstund
Havedammen med de fine gule iris
Sol og lidt blæst har vi haft hele dagen. I må have en fortsat god dag.

42 kommentarer:

  1. Åhh......så mange fine nye planter :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Vivi
      Ja der er mange nye planter :) Så jer slet ikke til plantemarkedet??

      Slet
  2. Som sædvanligt så mange fine billeder. Prydløgene er rigtig flotte.
    Er judastræet fuldt hårdført? Det er så pænt med de hjerteformede blade.
    Smilede lidt over dit sneklokketræ, som ikke er meget højere end bregnerne.
    Irene Koster står også og dufter noget så godt i vores have lige nu.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Tak skal du have, ja det er fantastisk med de prydløg. Jeg var meget i tvivl om judastræet kunne klare sig, men det står lidt beskyttet der, så indtil videre har det gået meget godt i 3 år. Træet er købt i Bilka :)
      Sneklokketræet vokser ikke ret hurtigt, men det har da blomster :)
      Irene Koster dufter skønt ja.

      Slet
  3. Ja, det var da dejligt med en ekstra hånd :) Dejlige planter du har købt dig, jeg fik mit 'trøste' køb i dag, men hvor skal det være og alt er så tørt ;) Så får vi for meget sol, så for meget regn, så er det sol igen :) Din allium kunne være christophii, men den kunne også være noget andet... Ser ud til at det var en god dag i går. Kh Anne Mette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne Mette
      Ja med så meget ukrudt i haven, siger man ikke nej til en ekstra hånd, hun kunne ikke tåle at se ukrudtet. Ja alt er frygteligt tørt og det bliver værre endnu, jeg har også problemer, der er meget, der skal vandes nu. Vi er ikke nemme at gøre tilpas vi havenisser.
      Jeg tror, du har ret i, at et er Allium Christophii.
      Det var en rigtig fin dag i går.
      Kh
      Lisbeth

      Slet
  4. Skønne nye planter, du har da været effektiv i går, når du fik handlet SÅ mange planter og også snakket med en masse. Men øvelse gør mester, ikke sandt :)

    Godt at du har Rikke :) Hils hende mange gange.

    Knus Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Ja det var fine planter, men meget af forarbejdet var gjort hjemme fra. Det meste ventede jo bare på mig dernede, bortset fra nogle få af tingene som Kalmia og Troldnød og så de små bitte planter til stenbedet.
      Det var også derfor, jeg nåede at snakke med mange også, man skal ikke lade sig forvirre :) lærte jeg sidste år.
      Ja det er godt med Rikke - jeg skal nok hilse hende.
      Knus Ulla

      Slet
  5. Det var dejligt at se den indvendig. Hvor er den dog skøn! Den er meget delikat i farven!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette H.
      Ja den er rigtig smuk og farven er den helt rigtige, det var også derfor, jeg valgte den :)

      Slet
  6. Tak for sidst, det var jo en super skøn dag, med dejlige mennesker og skønne planter.. Jeg slæbte 14 ud og ja jeg slæbte Malene måtte orevige det , og Marlene fra Staudefeen mente at sådan så det ud hver gang :0

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak Helle
      Hyggeligt at mødes igen. Du fik også købt en masse, selvom du løb tør for penge :)
      Der var en græs med ved roserne, gad vide hvad det var for en, ved du noget?

      Slet
  7. Ja jeg kunne da heller ikke få det til at passe, at du var kommet hjem fra Kolding uden planter. Det ser ud til, at I havde en fantastisk tur. Det er en skøn udsigt, I har fra terrassen. Charles Dickens har en pragtfuld farve. Den hvide Kalmia er lige skrevet på min alen lange ønskeseddel, men det må vente til næste år, tror jeg, for vi får vist ikke tid til flere projekter i år, end dem vi allerede har planlagt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej May
      Nej mig hjem uden planter fra et plantemarked, det kan bare ikke lade sig gøre :) Vi havde en skøn tur. Ja udsigten fra terrassen er i øjeblikket meget skøn. Charles Dickens er bare så skøn lige nu. Nej man kan jo ikke få det hele på en gang, det er også godt at have noget at se frem til til næste år.

      Slet
  8. Så mange planter du hadde kjøpt! Hvit kalmia er så vakker, og det er Kokardia også. Jeg håper at en planteskole kan skaffe den her. Snøklokketreet er så vakkert når det blomstrer. Jeg har et, men det har aldri blomstret.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Ja jeg kom som sædvanlig hjem med en masse. Jeg håber, du kan få fat i Kokardia. Jeg ved ikke, om Rhododendronhaven sender til Norge, for han har den i hvert fald.
      Mit sneklokketræ er flinkt til at blomstre ja :)

      Slet
  9. Igen skønne billeder fra din have, især er jeg faldet for din R. Charles Dickens. Den er da fantastisk flot. Har ikke set den før. Er den svær at opdrive?

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Dorthe, ja R. Charles Dickens er så skøn. Den kan fås hos www.rhodobutik.dk nu kan jeg ikke huske, hvor du bor, men han har webbutik, så du kan få den sendt.

      Slet
  10. Det ser ud til at I havde en rigtig god dag i Kolding.
    Du fik da købt lidt:-), men hvad tager man ellers til plantemarked for, hvis det ikke er for at få lidt nyt med hjem.
    Nu glæder jeg mig ekstra meget til at min Kalmia kommer til at blomstre, men det tager jo nok lidt tid.
    Den valmue er bare skøn:-)
    Med venlig hilsen
    Lene Jensen Nordjylland

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lene
      Vi havde en herlig dag i Kolding, og selvfølgelig skal man da købe lidt, hvad skulle man ellers tage derned for :)
      Jeg synes nu ikke, at de Kalmiaer er så længe om at komme i blomst, men der er ingen på min nye.
      Ja valmuen er fantastisk.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  11. Hej Lisbeth - Hvor er din Papillion valmue skøn, som den står der i fuld flor.
    Det var dog en rasende masse fine køb og bytteri du har hjembragt til øen. Dejligt at Bent lige kunne lave et nyt bed, som du kunne indvie i dag. Jeg glæder mig til at se billeder fra bedet, når du får anbragt alle dine planter ;o).
    Charles Dickens er super flot i farven, og jeg nyder alle dine dejlige billeder ;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Heidi
      Ja den er bare så skøn, jeg har skrevet fejl, den hedder Papillon.
      Ja jeg fik som vanligt en masse fine køb. Bedet har længe været undervejs, det er sidste del af den nedlagte petanquebane.
      Ja den har en fantastisk farve, jeg er glad for, at du nyder mine billeder :)

      Slet
  12. Hej Lisbeth.
    Tusind tak for blomsterne, de er plantet. Hvor er Bent sød sådan at lave et bed klar.(til alle herlighederne du købte.) Smuk valmue.
    Kh. Margrethe.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Margrethe
      Velbekomme så håber jeg, de vil gro hos dig. Ja Bent er en guttermand til at lave bede til mig og herlighederne. Valmuen er skøn.
      Kh
      Lisbeth

      Slet
  13. Som altid dejlige billeder.
    Hvor har du dog købt mange ny planter. Held og lykke med dem alle.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Aase - ja det blev til nogle stykker. Tak for det.

      Slet
  14. Hej Lisbeth

    Det ser da godt ud mange spændende nye planter!
    Og en ny Kalmia - havde du regnet med en anden farve en det der fremgår af skiltet?

    Rhodoerne sætter da flotte nye skud - er der overhovedet nogen som er blevet alvorligt skadede af vor laaaaaange vinter?

    Du må have en dejlig aften!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Ja det blev til mange nye planter.
      Mon ikke du har regnet ud, at jeg troede, Kalmiaen havde den farve, som jeg har vist billeder af fra Lille Malund og som du også har vist mig, men det er det vist ikke alligevel.
      Ja der er rigtig mange fine skud på rhodoerne, det er nu det gælder, hvis de mangler vand, så går det ud over de nye skud. De små azalier blev noget skadet af vinteren og så et par stykker af de store, men man kan nok ikke kalde det alvorligt,for de overlevede, heldigvis.
      Tak i lige måde!

      Slet
  15. Ja du har da fået noget ud af turen til Kolding, må man sige. Mange nye spændende planter du har fået. Dem må du vise os senere på året, når vi har mere tid.
    Du har ret Lisbeth, der sker så meget i vores haver lige nu, så vi slet ikke har tid til at blogge.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Bente
      Ja jeg har fået meget ud af turen til Kolding - som vanligt kom der en masse spændende med hjem.
      Ja vi har nemlig slet ikke tid til at blogge, jeg har slet ikke nået at kigge ind til andre i dag. Jeg skulle jo også plante :)

      Slet
  16. Hej Lisbeth.Hold da helt op.....du fik da handlet igennem.Jeg ville godt have købt lidt mere,men skulle jo hjem med toget,så det begrænser det jo lidt.
    Kan se at dine iris også blomstre.alle mine blomstre,og det samme gør de smukke lupiner og alle rhodoerne.Det er bare en dejlig tid.
    Nu bliver det spændende at se hvor du får plads til alle dine nye indkøb.Godnat herfra knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette
      Ja jeg fik handlet igennem, det meste var nu bestilt hjemme fra. Det er ikke sjovt at skulle med toget hjem med planterne, så klart der er en begrænsning.
      Ja det er en skøn tid, planterne bliver proppet i hist og pist undtagen det fra Anne Marie, som skal stå vådt, det skal i det nye bed.
      Knus Lisbeth

      Slet
  17. Din allium er uden tvivl Christophii. Jeg har den nemlig selv, og kan kende den. Den er stål-violet og har store blomster, når den er sprunget rigtig ud. Blomstrer lidt senere end Allium aftlatunense, som lige nu er der mange steder i min have med "runde hoveder - skønt. Christophii står stadig kun med - ja, som på dit billede.
    Dejligt at høre om din tur til Kolding og dine plantekøb. Ja, man bliver så glad efter sådan en tur! :-)
    På lørdag tager jeg til Frederiksberg til "Mit hjem er mit slot". Det er nok også ok, men noget helt andet og sikkert med frygtelige mange dyre ting og sager og nogle enkelte planter. Jeg har set udstillerlisten på nettet. Der er lidt for alle.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for navnet, jeg mente også, at det var den, så nu er jeg helt sikker.
      Man bliver helt høj efter sådan en tur ja :)
      Håber også du får glæde af din tur til Frederiksberg og får mulighed for at købe nogen ikke alt for dyre planter.

      Slet
  18. Kære Lisbeth.
    Ja,jeg skal da love for du fik købt ind ---
    Det var også et fint vejr i havde, så jeg tror i har haft en god dag.
    Mange flotte rhodoer du viser, og den Valmue på første billede der da noget "helt særligt"
    Skønne billeder af din have.
    hilsen jessie

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Jessie
      Nå så er du hjemme igen, det har været en længere tur denne gang. Det var rigtig fint vejr, og jeg fik købt en masse. Rhodoerne er stadig skønne, men meget på retur nu. Valmuen ja den er noget helt særligt :)
      Tak
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  19. Kære Lisbeth. Der er altså ingen som dig til at købe planter. Hold da op en masse. Vi glæder os til at se dem, når de engang springer ud :)

    Smukke smukke billeder fra din have. Jeg tror faktisk, at jeg skal på jagt efter lidt Lammeøre. Har kigget dem ud i flere år, men nu skal det være.

    Kh
    Lise Lotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Lise Lotte
      Ja det kan jeg, det er rart, der er noget, jeg er god til :) Jeg skal nok vise billeder hen af vejen.
      Tak for det, lammeøre kan du få i massevis af mig, men nu kommer du vel desværre ikke d. 29. så bliver de selvfølgelig også lidt dyre.
      Jeg kan sende???
      Kh
      Lisbeth

      Slet
  20. hej høneballe og tak for sidst....

    Vi snakkede kort om jeg skulle tage nogle "varer" med til dig den 29 juni ??? jeg skal nok afsted og handle iløbet af weekenden ???

    du mailer bare til mig, og min mailadresse kan ses på min blog :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Tim
      Selv tak - jeg kontakter dig pr. mail snarest.

      Slet
  21. sikke mange fine planter Lisbeth,,, utroligt du kan blive ved med at finde plads til dem.
    Jeg sendte dig en kærlig tanke da jeg besøgte rhododendronparken i Brønderslev

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jonna
      Ja der er mange, men jeg har jo også meget jord, så endnu har det ikke været et problem.
      Jeg har ofte tænkt på at jeg gerne ville se rhododendronparken i Brønderslev, om det nogen sinde bliver til noget, ved jeg ikke. Sødt at du tænkte på mig :)

      Slet