mandag den 28. december 2020

Arkivbilleder fra stenbedet i den gamle del af haven

 Endnu en træls dag, grå og trist med let regn her hos os. I går fik vi 3,3 mm og i dag er det lige det samme 3,3 mm Det småregner og blæser igen i dag, så lysten til at komme ud er ikke stor. I går var jeg kun ude på morgenturen og en hurtig tur rundt i haven. I dag kniber det gevaldigt med at blive lyst, men jeg har alligevel her i formiddag gået en meget lang tur på ca. 1 time og tre kvarter, sidste del af turen var fordi, der var jægere og hunde, så måtte jeg gå ekstra lang for ikke at blive ramt af kugler. Jeg havde desværre ikke kameraet med, det var ellers flot havvejr.

På grund af gråvejret må arkivet tages i brug, det giver da lidt farver og lys. 

I stenbedet i den gamle del af haven er der mange rhododendron og om foråret blomstrer den fine Iberis
men der er også den store flotte hortensia, som jeg må klippe en del af hvert år, fordi den gror helt vildt. 
på den anden side af stien i bedet gror den hortensia, jeg fik fra Anne, da de var på besøg i juni, da vi havde åben have for Høneballehavens venner.
Løvmæssigt er denne rhodo en af de smukkeste
blomsterne er også fine
men indumentet på bagsiden
er smukt året rundt
Catawbiense Alba
også her, den minder meget om R. Gomer Waterer, men er mindre i blomsterne
Her har vi Catawbiense Grandiflorum, billedet er fra 2019, den blev beskåret i foråret 2020, så den bliver ikke helt så overdådig næste år, men den har flittigt sat nye skud, det er min ældste og første rhodo.
R. Rosebud skulle være sart, men den har nu klaret sig fint her i stenbedet i mange år.
R. Dufthecke hører til blandt de store rhodoer
R. Goldflimmer
R. Isolabella blomstrer tidligt og bliver derfor ofte ramt af frost sidst i marts eller først i april
R. Ponticum
også her midt i solskinnet
R. Roseum Elegans danner en hæk i bedet, der er tre planter.

de to billeder ovenfor er fra 2019, jeg kan ikke finde billeder fra 2020. Men her kan I bedre se bedet.
i år blev Bent træt af at slå det stykke græs, der var her foran stenbedet
så han gravede græs af, og der blev flyttet nogle rhodoer derhen, den midterste bagved var R. elegantulum, den knækkede i roden, da den blev gravet op, det klarede den ikke, så den er væk. Til højre med den lyseblå selddel står det lille hjertetræ, jeg købte hos Arne Jakobsen i maj. 
R. Bananasplit x R. dichroanthum, der er tre knopper i, det bliver spændende at se blomsterne
R. praecox med fine knopper 4.2.
og i blomst 25.2., den passede ikke så godt i træpæonbedet, så den kom herhen i stedet. 
også R. Rosinetta er flyttet til det bed, billedet er fra 31.5.
Her i efteråret har jeg plantet tulipanløg i bedet, det bliver spændende at se det hele til foråret.
Det er vejr til indendørs hygge, håber I nyder det.










22 kommentarer:

  1. Hej Lisbeth
    Flotte bilder fra dine rhodoer. Det er deilig med blomster nå i dette våte været. Det er veldig lite nedbør du får. Til sammenligning har vi fått 85 mm siden lørdag :(
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Marit
      Ja vi trænger til at se blomster, når det er gråt og trist. Det kunne være lækkert, hvis vi kunne fordele nedbøren lidt :)
      Klem

      Slet
  2. Hej Lisbeth
    Nej der er absolut intet der trækker udendørs i disse dage, så mine feriedage ser ud til at skulle bruges indenfor, heldigvis har jeg nogle strikke projekter jeg kan hygge mig med.
    Arkiv billeder er da ikke så ringe og de kan da minde os om hvad vi har i venter, ja tænk om et par måneder viser de første af dine Rhodoer nok farve.
    Ja det var en hyggelig dag i juni, det er det nu altid hos jer, men dejligt Også at mødes med andre
    venner af Høneballe Haven. Vi må se hvad 2021 byder på, en tur til Samsø er jeg sikker på det bliver til også næste år.
    Så fint når Bent vil have mindre græs at slå, så er der nye plante stykker til dig, og du forstår at få dem brugt :-)
    Fortsat god aften
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Nej der er ikke meget, der trækker udendørs i disse dage, men jeg nåede heldigvis min luftetur uden at blive våd, regnen kom først efter jeg var kommet hjem.
      Ja der er såmænd ikke længe til, at de første rhodoer blomstrer.
      Ja men vi gentager da successen igen i 2021, hvis det kan lade sig gøre, Gunvor og Hans vil jo også gerne komme igen, så må vi se, om der er flere, der har lyst næste år.
      Ja det er godt med flere bede, vi må håbe, jeg kan blive ved at holde ukrudtet nede :)
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
  3. Good morning dear Lisbeth,
    You know that you make me very happy with your beautiful colorfull posts. The weather was beautiful yesterday here. How different a human is feeling when the sun is shining and the sky's are not grey!! It's always important to go out for a walk every day. Even when it's raining.
    Have a wonderful day and keep posting!!!
    Rosehugs Marijke

    SvarSlet
    Svar
    1. Good morning dear Marijke
      It is wonderful to hear that I make you happy ith my pictures. You were lucky with the weather, we need to see the sun and a walk, but if it is raining a lot neither me nor the dogs like to go out, they say a lot of rain again this day.
      Same to you and I will keep posting :)
      Rosehugs Lisbeth

      Slet
  4. Det endte da med at blive en megalang gåtur i går. Den indendørs hygge bliver meget bedre oven på sådan en tur. Nu går der ikke lang tid, før dine tidligste rhododendron begynder at vise lidt farve. Det bliver godt at sige farvel til den mørke tid.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Ja det blev en lang gåtur, længere end forventet, til gengæld kommer jeg nok ikke ud i dag, det regner for en gang skyld godt her. Nej det varer ikke så længe før der begynder at ske noget med rhodoerne. Ja eller goddag til solen, det venter vi på.

      Slet
  5. Jamen, det var da godt, du ikke blev skudt... Sikken en lang tur, du måtte ud på.
    Her får vi for en gangs skyld mere regn end I gør. Det regnede hele dagen i går. Og igen her til morgen. Fin og stille regn. På denne årstid er det ellers ikke så tiltrængt.
    Mon ikke dine rodoer snart springer ud.
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth
      Ja det er jeg også glad for, det blev en lang tur ja, men jeg klarede det uden problemer bortset fra jægerne :)
      Her til morgen regner det også godt her, nu har vi snart fået mere end de to foregående dage med hver 3.3 mm. For mig er det også tiltrængt nu, for vi skal have opgraderet depoterne inden sommerens tørke, især hos roserne. Rhodoerne er jeg altid nødt til at vande om sommeren, det har jeg erkendt.
      Jo til februar kommer de første rhodoer nok.
      Kh Lisbeth

      Slet
  6. Billedarkiver er en god ting. Jeg har flere gange i år brugt mit billedarkiv til at genopleve tidligere rejser ... det blev lige som ikke til så meget i år ...
    Det er da lidt underligt, at I ikke får noget regn på Samsø?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ellen
      Ja billedarkivet er godt - især hvis man længes enten det nu er efter rejseoplevelser eller haven.
      Ja sidste år var vi ved at drukne i regn, men vi er fortrøstningsfulde, i dag regner det ret meget, og det ser stadig mørkt ud. På Lolland og Falster er det så vidt jeg ved det samme.

      Slet
  7. Hej Lisbeth

    Flotte rhodoer - det er tankevækkende at tænke på at R. ponticum er slemt invasiv på de britiske øer og vist nok i Vestnorge -
    Så slemt er det vist ikke i DK?

    Ha en dejlig dag

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Ja det er underligt at tænke på, de er overhovedet ikke invasive her hos mig, jeg tænker heller ikke, at de er det andre steder.
      Tak i lige måde

      Slet
  8. Dine sommerbilleder er utroligt smukke, Lisbeth! Det er lige, hvad jeg trænger til på en gråvejrsdag som i dag, hvor regnen bare siler ned - igen.
    Uha, det lyder ikke rart at gå tur, når der jægere ude at skyde!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Gitte
      Ja det er godt med lidt farver på disse mange gråvejrsdage, vi har haft silende regn i formiddag, så vi har nydt det, det sker jo ikke så tit her.
      Det var en dejlig tur lige til jeg mødte jægerne, jeg hader, når de skyder.

      Slet
  9. Vi havde regnvejr i nat. Så dagen har været tilforladelig at være ude i.
    Det var da godtnok en længere tur du kom ud på. Men klogt at undgå jægere. De er ikke altid helt sikre i sigtet, hmhm.
    Ja det er ofte plæneklipperen der bestemmer bedenes facon. Jeg forbarmede mig over plæneklippermanden i efteråret og gravede det græs af, der var langs den ene side af det gamle gyngestativ. Jeg har plantet klatreroser i den anden side. Så fik jeg en fin bræmme til sommerblomster og Hans slipper for at sno sig.
    Det lyder dejligt med en 2021 Samsøtur.. Det var så hyggeligt sidst.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gunvor
      Vores regn kom først til morgen, i dag har vi fået lige så meget som de to forrige dage.
      Jeg hader jægere og deres skyderi, de havde hunde med, som hylede og peb, så jeg var helt bange for, at de havde ramt en af dem.
      Ja men det var jo win win for jer begge, det er det som regel også her, når han finder på at grave af.
      Jeg mener, det var en aftale, at I vil komme igen 2021, I er så velkomne, for det var nemlig hyggeligt sidst.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  10. Ja er vejret ikke bare træls.
    I tre døgn har der stormet og regnet helt vildt.
    Jeg hader det grå våde vejr.
    Slet ikke til at forstå vi har vinter vel......
    Dine billeder giver os drømme og håb om en skønnere tid.
    Er spændt på det nye år og om der kommer flere restriktioner.
    Måske vi slet ikke må fejre nytåret. Men skal blive hos os selv.

    Sender masser af lyse håb og ønsket
    om et forrygende lykkebringende nytår
    Til Bent og dig.

    Klem
    Charlotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Charlotte
      Jo vejret er virkelig træls, storm her hos os og som vanlig ikke så meget regn, men lidt er det da blevet til de sidste par dage.
      Nej der er ikke meget vinter over det. Jeg er ved at finde billeder frem til næste indlæg, vi skal jo have noget at hygge os med i nytåret, for vi skal helst ikke være mange ud over husstanden nytårsaften. Heldigvis sidder vi altid alene alligevel, så det går nok, det er nok værre for jer.
      Jeg håber dog, at I alligevel kan have en hyggelig aften, og at vi alle får et skønt nytår.
      Godt og helsebringende nytår til jer.
      Klem
      Lisbeth

      Slet
  11. Hej Lisbeth,
    Dejligt med forårsbilleder, for også her er vejret rigtig træls og gråt og det regner, og det kan jeg fortælle, at det kan en rhodisian ridgeback ikke lide, så turen bliver ikke lang, han skal snart komme indenfor igen.
    Såfremt du skulle komme til at kede dig her i vintertiden, vil jeg høre om du ikke har lyst at opdatere din rhodo side. Jeg bruger den ofte, da jeg synes dine billeder er bedre farvemæssigt end dem som planteskolerne bruger, desuden kunne det være interessant at følge med i hvilken slags du har.
    Det ser ud til, at du ikke har opdateret den siden 2015, også fordi at jeg gerne vil følge om det er generelt, at visse hybrider, er svære at få til at blomstre, f.eks Black Adda, måske er der knopper i min, men de ser lidt underlige ud.
    Jeg fandt en spændende side på nettet Marianne Majerus 2019
    God aften til jer.
    Kh
    Inge Dorte

    SvarSlet
  12. Hej Inge Dorte
    Ja vejret er meget træls, her har det også regnet lidt i dag, vi har sørme fået 6.6 mm. Mine hunde er nu heller ikke meget for regn, men så meget får vi jo heller ikke.
    Det er lidt af en opgave, jeg får der, men jeg skal prøve at se, hvad jeg kan gøre, det er i hvert fald her i vinter, jeg skal gøre det. Keder mig gør jeg ikke, jeg er gået i gang med rengøring, ikke det sjoveste jeg ved, så jeg skal tænke på dig i stedet :) Det kræver at jeg skal have flere sider åbne på en gang, det er lidt besværligt, men jeg har tænkt på, at jeg måtte gøre det her i vinter, hvor vi ikke kan ret meget andet end at sidde inde for os selv eller gå i haven.
    Ja den side ser spændende ud.
    Tak i lige måde
    Kh Lisbeth

    SvarSlet