Årets sidste dag er kommet. Jeg husker årsskiftet sidste år, hvor mange troede, at det ville blive et fantastisk år med de to tyvetaller. Sådan blev det ikke, må vi erkende. Faktisk blev det et skræmmende og trist år, som vi sent eller aldrig glemmer. Det blev for mit vedkommende hårdt for familielivet. Det er ikke meget, vi har set til børn og børnebørn i år. Sommerhusophold sidst i marts aflyste vi, skønt ældstesønnen fyldte 40, den dag måtte han fejre med sig selv, vi turde ikke. Julen blev også aflyst, nu var det igen galt med coronaen. Sidste aflysning er på lørdag, vi ville have været over og besøge yngstesønnen, men endnu en gang må vi blive hjemme. Det er temmelig trist, men vi er ikke den eneste familie, der lider under det.
Derfor kommer der nu trøstende sommerbilleder til alle jer, der plejer at fejre nytåret med manér. Vi er altid alene nytårsaften, så det er ok for os. Nogen skal jo tage sig af hundene og drikke portvin :) det har vi nu ikke noget af.
Spøg til side, her kommer billederne, læn dig tilbage og nyd sommerbillederne og masser af roser:
Clematis Rouge Cardinal
ene rosenbilleder uden kommentarer og navnemen også en flot daglilje/Hemerocallis
R. Summerduft og hvilken duft
Grønt er også godt
eller hvad med en sommerfugl
og lidt fra vores dejlige natur, husk at Samsø har flest solskinstimer :)Til slut en duftende Lilium Regal
Rigtigt godt nytår, Lisbeth.
SvarSletJeg fornemmer din tristhed over alt det Coronaen har taget fra jer i familiesamvær - det kan jeg godt forstå, der har ikke været meget grin ved ret meget i år og vi må håbe at vi kan rette op på afsavn i 2021.
Vi har også aflyst vores nytårsaften.
Jeg nød de dejlige sommerbilleder og håber I får en god aften trods alt. I må da lige have bud efter en portvin :)
Knus
Tak for det og i lige måde Ulla
SletVi har jo efterhånden vænnet os til situationen, men derfor kan man godt blive lidt trist over, at det skal være sådan. Det har været et trist år, 2021 kan kun blive bedre, ja det må vi da håbe.
Vi er heldigvis vant til at sidde selv nytårsaften, jeg har sagt til Bent, at han skulle have portvin, men det syntes han ikke, han kan tage en whisky i stedet for.
Dejligt at du nød sommerbillederne, I må også have en god aften.
Knus
Nytårsaften har vi i mange, mange år fejret i al stilhed. Sammen med min far, da han levede, og aldrig store fester efter ungdommens vilde liv var overstået.
SvarSletMen savnet af familien ... ja, for søren, det gør lidt ondt, men som du siger, er vi mange i samme situation, og hvis det bare, som håbet, bliver overstået i løbet af 2021, så går det jo. Vi kan se enden på miseren - tænk på dem, som oplevede krigen og som ikke anede, hvornår det ville være slut. Tænker jeg på, når jeg er lidt trist ...
Godt nytår til dig!
Hej Ellen
SletJa det har vi også, sidst vi fejrede nytårsaften var da yngstesønnen havde gæster fra sin efterskole, det var hyggeligt, men det må være mindst 12 år siden.
Ja savnet af familien er ikke sjovt, men du og jeg er nok vant til det, de kommer jo ikke lige hjem til en kop kaffe, når man bor langt fra hinanden. Ja trods alt kan det ikke sammenlignes med krigen, det går nok, jeg er også fortrøstningsfuld.
Tak i lige måde
Eftersom vi delar hus så umgås jag med mina föräldrar. Mina bröder bor också nära och vi är väl det man beskriver som en 'bubble'. Så vi har firat jul och idag nyår, nja mammas födelsedag idag.
SvarSletGott Nytt År! Kram, Carina
Hej Carina
SletJa det er klart, du omgås med dine forældre, mine er for længst væk. I må helt sikkert have en bubble, dejligt for jer, og flere ting at fejre kan jeg forstå.
Tak i lige måde
Kram
Hej Lisbeth
SvarSletDeilige bilder fra i sommer. Akkurat nå er det godt å se på noe pent. Gratulerer med regnet hos deg! Det må være godt å endelig få noe nedbør.
Godt nytt år!
Klem
Hej Marit
SletTak for det, ja det er godt med lidt sommerbilleder. Tak det må være underligt for dig at læse om min glæde over regnen, du får så rigeligt :)
Tak i lige måde
Klem
Hej Lisbeth,
SvarSletI ønskes et rigtig Godt Nytår. Jeg kunne næsten fornemme en dejlig varm sommerdag, da jeg så de dejlige rosenbilleder.
Vi er altid alene nytårsaften, for da vi havde dyr, ville vi ikke tage fra dem, selv om det er en lille by hvor jeg bor, er der altid meget skyderi også inden nytårsaften, godt hunden er totalt ligeglad.
Ja vi længes alle efter at coronaen slipper sit tag i vores hverdag.
Det lyder dejligt, hvis du er i gang med at opdatere din rhodo side, jeg er sikker på, at du bliver glad for det, når det er gjort, for du havde jo allerede lavet et stort stykke arbejde og så er det næsten synd, hvis det ikke bliver gjort færdigt, men det behøver jo ikke at blive lavet på en gang.
Det at se rhodoerne i naturlige omgivelser er så meget bedre en bare et blomsterhoved, hvor man ikke kan danne sig et ordentligt indtryk.
Kh
Inge Dorte
Hej Inge Dorte
SletTak i lige måde, ja mon ikke der kommer dejlige sommerdage igen og masser af roser, så håber jeg, at du kommer en tur herover og ser haven.
Vi er også altid alene nytårsaften, det har vi det fint med. Vores hunde er heller ikke bange for skyderiet, men de gør over det balladen.
Det vil være dejligt at slippe for coronaen.
Du kan godt kigge ind, der er sket noget på rhodosiden, det er et stort arbejde fordi, siden er så tung, jeg må nok skille den op på flere sider, ellers bliver jeg aldrig færdig. Jeg kan slet ikke lave det på en gang, det tager lang tid, men som sagt jeg er i gang og håber, du vil nyde det. Vinteren skal jo gå med noget, og de fleste af billederne er rimeligt gode, jeg er glad for, at du kan få glæde af mit arbejde.
Kh Lisbeth
Hej Lisbeth,
SletJeg har været inde og se bl.a. Black Adda, hvor er den flot når den blomstrer, så det vil jeg glæde mig til. Hvor har du altså mange flotte billeder. Jeg burde også gå i gang med at fotografere.
Det er rigtig pænt af dig at gå i gang med det store arbejde, så god arbejdslyst.
Kh
Inge Dorte
Hej Inge Dorte
SletJa Black Adder er meget flot, Charles Dickens er lige så flot, den må du også have. Ja jeg synes også, at du skal gå i gang med at fotografere, du vil ikke fortryde det, når du kan se, hvor meget de er vokset.
Ja du har fået sat skub i mig :) så må vi se, hvor langt jeg når, det er godt at have noget at give sig til i den mørke tid.
Tak for det
Kh Lisbeth
Rigtig godt nytår til dig, Lisbeth!
SvarSletJa, sikke et år vi har haft - det har været hårdt for familielivet også her.
Men jeg nød dine flotte sommerbilleder! Det var dejligt, at I endelig har fået noget regn.
Tak for det Gitte og i lige måde
SletJa det må vi sige, det har på mange måder været et hårdt år, men heldigvis har vi haft vores blogge og vores haver.
Ja endelig fik vi regn, så der kan komme noget ned til grundvandet.
Rigtigt godt nytår til jer derover.
SvarSletDejlige sommerbilleder,. Normalt har jeg ikke noget imod vinteren. Men denne,,,, uhff. Både pga coronaen, selvfølgelig. Men osse især det grå triste vejr. Normalet syntes jeg de grønne farver og grene viser sig fint om vinteren, men i år har det hele bare virket gråt. Kejserbuskene var så fine på et tidspunkt, men så kom der en nattefrost og de blev svedet af. De kommer igen med en blomstring, men lige nu er de triste at se på.
Jeg håber 2021 bliver et mere alm. år,, og hvor vi kan se vores familier uden problemer, hvor sol og vind fordeler sig pænt over landet og i korrekte mængder. Hm, det sidste er vist ønsketænkning, sol og regn plejer altid at komme som for lidt eller for meget af gangen..
nytårshilsner Gunvor
Tak i lige måde Gunvor
SletJeg har heller ikke noget mod vinteren, men denne december har godt nok været tung. Jeg har heldigvis de stedsegrønne rhodoer, men selv de har haft svært ved at lyse op i dette mørke. Mine kejserbuske er heller ikke kønne for tiden, godt det kommer igen.
Ja vi har da lov at håbe på et fint 2021 uden corona og med mulighed for at se hinanden. Både sol, vind og regn kommer desværre ofte med enten for lidt eller for meget, men vi er fortrøstningsfulde.
Nytårshilsener Lisbeth
Good afternoon dear Lisbeth,
SvarSletThank you so much for sharing your wonderful roses. At the first of January this year we did not know what we had to expect. There were moments this year when I started to think that we were living in a science fiction movie. I hope 2021 brings us piece and rest. Knowing that we've beaten the virus.
I wish you all the best for 2021 and let it be a year that's a healthy one.
Rosehugs Marijke
Good evening dear Marijke
SletIt was a pleasure to find all the rose photos, I knew that many would be happy for my sharing. I think you are right, it was now and then like a science fiction movie, let´s hope for a better newyear and I wish the best for you too.
Rosehugs Lisbeth
Godt nytår til dig og Bent! En frisk start er vist lige, hvad vi trænger til. Vi har aflyst vor traditionelle nytårstamtam, så vi bliver kun 4 i aften, men pyt, vi skal nok komme festligt ind i det nye år - champagnen er lagt på køl!
SvarSletHej Aase
SletTak i lige måde til jer. Ja vi trænger til en frisk start. Det lyder som en god idé med bare jer 4, det vigtigste er jo, at man er rask og er sammen med dem man holder af. Skål :)
Hej Lisbeth
SvarSletDejligt med nogle sommerbilleder her på årets sidste gråvejrs dag, ja vejret svarer jo meget godt til det år vi nu har brugt op, og det har været et år vi vil huske på både godt og ondt. Vi har nok alle måtte lide afsavn, nogle mere end andre og visse ting kan ikke gøres om. Vi må håbe at 2021 bliver venligere stemt, og med gang i vaccinationerne kan det forhåbenligt kun gå den rigtige vej.
Her bliver det også en stille og rolig aften, vi bliver kun os selv, vi plejer at være hos naboen, og der plejer at komme 2 fra hendes famile og da det ikke er nogle vi normalt er sammen med så bliver vi hjemme for en sikkerheds skyld.
Oksemørbraden er i ovnen, kransekagen og champagne er klar så alt i alt tror jeg ikke vi kommer til at lide nogen nød :-)
Et rigtig godt nytår til jer 🎉
Knus Anne
Hej Anne
SletJa vi skal have sommerbilleder ovenpå den grå december og det triste corona år. Ja der er manger, der lider afsavn, det går nok, hvis bare alle viser hensyn og vi slipper af med den lede sygdom.
Det klogt at blive hjemme og ikke blande sig med nogen uden for boblen, det gør vi så også.
Vi nøjes med svinemørbrad, men det er jo også godt. Champagnen har vi droppet, vi bryder os ikke synderligt om det.
Tak i lige måde og hils
Knus Lisbeth
Godt nytår til dig og Bent. Vi er så heldige, at vores datter med familie flyttede fra København til Viborg for seks år siden, så vi har mødtes jævnligt på trods af coronaen. Det har I selvfølgelig ikke kunnet med afstanden til børnene. Når man ikke kan mødes, føler man for alvor, at man savner noget væsentligt, kan jeg forestille mig.
SvarSletTak i lige måde til jer. Ja I er meget heldige, for så er de i jeres cirkel, tænker jeg, når I mødes jævnligt. Det kan vi ikke nej, men jeg så tilbage i min kalender for 2019, da var de kun på øen to gange, det er nok lige så meget færgen som coronaen. Vi får ikke noget nært forhold til børnebørnene, må vi erkende, man kommer ikke lige til middag eller en kop kaffe. Godt jeg har haven.
SletNu hvor julen og nytåret er gået godt - vi har haft travlt med gæster - kan jeg læne mig tilbage og nyde dine dejlige sommerbilleder! Og trods et temmelig mærkeligt år med afsavn, er du jo god til at holde haven og bloggen i gang. Tak for et godt haveår Lisbeth!
SvarSletRigtig godt nytår til jer begge!
Mange hilsner fra Ulla
Hej Ulla
SletDejligt at se, at der er liv i dig endnu, og at du kan få tid til at nyde sommerbillederne nu. Jeg gør, hvad jeg kan for at holde det hele i gang, jeg har mistet lidt af motivationen i forbindelse med opdatering af rhododendronlisten, men det kommer nok igen.
Selv tak Ulla og godt nytår til jer med, nu kan du slappe af ovenpå gæstevisit, det trænger man som regel til :)
Hilsen Lisbeth
Önskar dig en GOD fortsättning på det nya året och rosbilderna är helt ljuvliga!! Behövde det denna gråmulna januaridag :)
SvarSletMå gott!
Kram från Titti
Hej Titti
SletTak for det og i lige måde, det er godt med lidt sommerbilleder :)
Kram Lisbeth
Godt nytår til jer begge og tak for besøget i august, som heldigvis blev til noget. Ellers var det jo lidt vanskeligt hen over året, må man sige.
SvarSletForhåbentlig bliver næste jul tæt på normalt.
Kh Lisbeth