søndag den 17. maj 2020

Billeder fra de sidste dage

Det har ikke været fotovejr ej heller havevejr. Jeg har nu alligevel taget lidt billeder og været lidt i haven. Indbydende har det bestemt ikke været. Til gengæld har mange haft tid til at kigge på indlægget, det samme gælder nok i dag, hvor det skal være lige så blæsende, åh hvor er det irriterende, bare vi kunne få noget varme men først regn. Alting er knastørt.
Her kommer først nogle af de bedste skud:
Aftenbillede af nordbedet
og aftenbillede af smukke velduftende R. fortunei
Lidt om det nye bed:
 Her er det nogenlunde plantet til. Forrest står en plante fra Anne, R. Eliza Hyatt, den med de lyse blade er R. Bananasplit x decroanthum
her nærbillede af den, det er et kryds, jeg har købt hos Jan Brodersen.
bagved står den uheldige R. elegantulum, til højre for dem står det lille hjertetræ. Lene fra Bedstemors have mente nok, det kunne blive et højt slankt træ, så det fik lov at få pladsen, det er så lille, at det er svært at se på billedet. Bag det står R. Praecox.
Bent er stadig ikke så frisk, så de to andre træer er ikke plantet endnu, det kommer.
 Akeleje Black Barlow
 Anemone Multifida Major, købt her i foråret hos Plantemarken
 Fritillaria camschatcensis
 Gøgeurt er forsvundet fra sin gamle plads, men har fundet to nye i stedet, den ene er midt i græsplænen, det er knap så godt.
Euphorbia grif. Fireglow/Vortemælk står flot nu, mon andre har den, I har fået at mig endnu?
I sidste indlæg viste jeg billeder taget udefra og ind i haven
 her er et billede af hele læhegnet med den skiftende beplantning
også her med den lille syren
Fynsk forår hedder den, det passer jo meget godt til mig, den er købt hos Tante Grøn og Syrenprinsen, først i år blomstrer den for første gang.
Syrener mod den blå himmel er et smukt skue, så blå var himlen fredag, i går var det gråt og blæsende med enkelte regnbyger, som ikke gav noget særligt alligevel, 1.2 mm blev det til.
 I skoven står cameliaen og blomstrer videre, det var godt, vi fik den flyttet.
 lidt mere fra skoven, i baggrunden R. Viscy og her foran R. Kenn Janeck
Bent har anskaffet en ny slange og en slangeholder, så jeg kan vande efter behov, det opstår tit, når vi ingen regn får, men jeg er nu ikke begyndt at vande der endnu.
 i skoven står en hel flok paradisæbletræer og blomstrer
 også R. ambiguum står i skoven
 og R. Cowslip
 R. luteum
R. luteum Sunstar, smuk er den men uden duft til forskel fra luteum, flot blomstring i betragtning af, at den er helt ny..
 P. delavayi
og P emodi, som jeg har fået af Marie
Solnedgangsbillede fra d. 13. maj
Jeg plukker sjældent blomster ind, jeg er jo mest derude, men i går tog jeg nogle ind, for det var nærmest ikke til at gå rundt derude for den voldsomme vind.
God søndag, håber den kommende uge bliver bedre.
Fra i morgen kan man igen spise ude, hvis man har lyst til det, men ude i haven, dur det ikke. Vinterfrakken, hue og handsker er stadig i brug for ikke at tale om brændeovnen. Sikken en maj. 

20 kommentarer:

  1. Hej Lisbeth
    Ja, din camellia kom nok på rett plass i skogen. Flott med ny slangeholder og vannslange. Det kjøpte jeg i fjor, og det har vi begge bruk for. Ja, her er ulltøy stadig på, og det har vært en iskald mai så langt. Men nå ser det bedre ut fremover, ig så får vi håpe at det stemmer
    Gid søndag, klem.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Ja det ser ud til at være det rette sted for en camellia, jeg overvejer at flytte de andre der ind også. Ja det er godt nok koldt, frost har vi ikke, men brændeovnen og det uldne tøj kan vi ikke undvære endnu.
      Tak i lige måde
      Klem

      Slet
  2. For filan da, ja sikken en maj, jeg har kun haft shorts og sandaler på en halv dag, og den grimme termodragt er stadig i brug :o))
    Det er da lykkedes dig på trods af blæsten at få blomsterne til at stå stille. Og hvor har du altså fået en del nye syntes jeg eller også så husker jeg bare ikke så godt :o)) jeg kan dårligt huske mine egne og bliver helt forbavset når der dukker en ny en op.
    Her bliver der heller ikke så tit plukket buketter ind, man er jo for det meste ude. Hvis det endeligt sker er er det pæonerne og de er altid så fyldt med myrer, så jeg lader dem gerne stå.
    Kan i nu have en god Søndag.
    Knus fra Mig

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Linda
      Ja den maj er ikke noget at prale af vejrmæssigt, men det hele gror heldigvis alligevel og holder længere.
      Ja det er ikke nemt at huskealt det vi har i vores haver.
      Nej vi nyder blomsterne derude.
      Tak i lige måde
      Knus

      Slet
  3. Good morning dear Lisbeth,
    How wonderful it must be to have so many beautiful plants in the garden to enjoy. I always have to wait to the moment when the roses starting to bloom. The Peony is so beautiful. I hope for you that your weather get's warmer soon.
    Have a lovely sunday
    Rosehugs Marijke

    SvarSlet
    Svar
    1. Good morning dear Marijke
      It is wonderful to walk around in the garden but some warm would be good and no wind. We will see if it will soon change.
      Same to you
      Rosehugs Lisbeth

      Slet
  4. Hej Lisbeth

    Ja det er køligt i det meste af Nordeuropa. De lover først rigtig varme om et par uger, og det har de gjort hele maj:)

    Flotte pæoner! Og lækker F. camschatcensis - den ser ud til at trives!

    Flot blomstring på R. luteum - jeg er på udkig efter den orange variant, der jo også har duft...

    Ha en dejlig søndag

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Ja det er det, og i Spanien har de fået en masse regn, har jeg hørt fra Jan.
      Ja pæoner og F. camschatsensis står så fint nu.
      Jeg har været i knæ for at snuse til R. luteum, der var ikke meget duft i forhold til den gule.
      Tak i lige måde

      Slet
  5. Underbara bilder och där var den, aklejan Black Barlow som jag precis har planterat! Önskar dig en skön söndag :)
    Kram Titti

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Titti
      Tak skal du have, det glæder mig, at du også har Black Barlow.
      Skøn søndag til dig med
      Kram

      Slet
  6. Her er kommet regn.
    Det stod ned lørdag morgen i 5 minutter.
    Men vi fik både slået græs og hakket kanter.
    I dag har der smådryppet det meste af dagen.
    Men det giver intet. Blæsten æder vandet. Det bæst.
    Så her har vi vandet de sidste to uger i hvertfald.

    Klem og skøn søndag aften
    Charlotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Charlotte
      Heldige jer, men nok ikke rigtigt noget særligt alligevel, men I nåede en masse. Ja blæsten er streng og udtørrende.
      Jeg har også vandet i flere uger nu.
      Klem og i lige måde
      Lisbeth

      Slet
  7. Det blæste godt i går og i dag. I dag kom der en lillebitte dråbe regn. Mens jeg var ved at vande urtehave. meget passende.
    Det aftenbillede af nordhaven er så flot.
    En rhodo der hedder Bananasplit?? hihi, skægt navn, dufter den af banan?
    Ja gøgeurt er sjove. de kan være i flere år et sted, for så at forsvinde og poppe op andre mærkelige steder. Eller springe et år over, hvor man tror den er væk.
    De er godtnok forskellige i den vortemælk familie. Den Fireglov er flot. Jeg har fundet en Pupurera i år. Nu må jeg se om den kan lide min have.
    God bedring til Bents ryg.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Guvor
      Ja det blæste og blæser stadig en hel del. Enkelte småbitte regnbyger kommer forbi, men det giver ikke noget.
      Ja jeg er glad for billedet af nordbedet.
      Vi er vilde med bananer her i huset, derfor købte jeg den, den har endnu ikke blomstret.
      Det er underligt med gøgeurten ja.
      Ja der er mange forskellige vortemælk, du må gerne få en Fireglow med hjem, når du en gang kommer her. Jeg vil blive forbavset, hvis den ikke kan lide din have.
      Tak for det
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  8. Ambiguum er så fin og speciel. Vi overvejede at købe den engang, hvor vi skulle have fat i en opret rhododendron, men valgte en anden, der var mere hårdfør. På Samsø klarer den sig måske fint?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Ja denne her er i hvert fald fin og klarer sig godt. Jeg har selv navngivet den, den havde ingen mærkat, da jeg købte den i Lille Malunds Have. I øvrigt er denne ikke opret, så måske var det meget godt, I ikke fik fat i den.

      Slet
  9. Hej Lisbeth
    Det har godt nok ikke været en trist weekend, ja solen har vi da set men det har jo blæst helt vildt. Regn som vi trænger til har vi ikke fået så meget af, så jeg har måtte trodse blæsevejret og ud og vande Rhododendron. Måske vi er heldige at vi får noget vand imorgen inden det ser ud til bedring i vejret, meget godt når der nu stor en mini ferie for døren sidst på ugen.
    Fint med det nye bed, altid dejligt at se et nyt bed udvikle sig. Der går nok lidt tid inden Eliza Hyatt blomstrer, her står den på spring med farvevisende knopper.
    Den er så fin den gøgeurt, men uheldigt at den lige har valgt at slå sig ned i græsplænen, tænker at den ikke bare lige er sådan en man flytter og får til at trives hvor som helst.
    Så fint med en vandslange placeret ude i haven, tænker at du nok kunne bruge nogle rundt omkring, det ville da lette vandings arbejder en del.
    Kan næsten dufte den Luteum. En af de ting jeg så godt husker fra et af mine besøg, en så dejlig duft.
    Skøn buket, ja det har været bedst at tage haven med inden for og nyde den der, så godt muligheden var tilstede for at plukke en buket.
    Fortsat god aften
    Knus Anne

    SvarSlet
  10. Hej Anne
    Ja det er ikke sjovt med efterår i maj, ja regn er en by i Rusland for mange af os, selv dem der får, får ikke nok. Forhåbentlig bliver det bedre sidst på ugen og gerne regn ind i mellem, nok vel og mærke.
    Ja det bliver godt med det nye bed, blomster i Eliza Hyatt får jeg nok næste år, den er jo pænt stor.
    Gøgeurten står ude i grøften, hvor der står vand om vinteren og hvor Bent slår græs, han ville gerne have flyttet den, men jeg kan se, at han har kørt uden om.
    Jeg har både vandhaner og vandslanger rundt omkring i haven.
    Vinden tager duften fra Luteum, så jeg skal have næsen ned i for at kunne lugte den.
    Ja heldigvis er der mange blomster til buketter.
    Tak i lige måde
    Knus Lisbeth

    SvarSlet
  11. Hej Lisbeth, hvor det dog blæser.Det ser flot ud i haven og smukke blomster du viser. Her har jeg plante Liljer og stauder ud i haven samt flyttet lidt Dahlier ud af drivhuset. Der er fyldt med pelargonier og sommerblomster i drivhuset der skal plantes i potter på torsdag. Gør du noget ud af sommerblomster? Glæder mig til at følge haven og hils Bent der forhåbentlig er i bedring. Kh Anne skriv hvis du mangler noget til haven, så kan det komme til Samsø

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Ja det er et forfærdeligt blæsevejr, jeg har bemærket, at det ikke er bedre hos jer, her blæser det stort set altid, men det gør det for tiden også hos jer. Der er meget, der venter på at komme ud af drivhuset, hvis man selv sår. Det gør jeg ikke, jeg har kun det, der kan klare sig i haven, heller ingen dahlia. Jeg planter lidt stedmoder og tvillingeblomster i et par krukker, ellers ikke noget. Det er dejligt at du følger med, Bent klarer det nogenlunde, men helt godt med ryggen er det ikke endnu, men det er da bedre.
      Tak skal du have, jeg kan ikke lige komme i tanke om, at jeg mangler noget.
      Kh Lisbeth

      Slet