fredag den 20. februar 2026

Vinter og stadig sne

 Men nu vil jeg se på det positive. Jeg nåede mine 4000 skridt i morges, inden det blev ekstra koldt og blæsende, det var dejligt, intet kan opmuntre som en god tur ud og nyde den friske luft, og ikke mindst lyset. Jeg har ikke været meget ude de sidste uger, det går ikke, når det er glat. Godt vi har en stor stue.


jeg fik fine billeder af solopgangen, det var dejligt.
Vi har også besøg af en del fugle, som vi kan nyde fra vores stole i udestuen.
Her er det halemejser
 de er så fine, men svære at tage billeder af
sne er der stadig rigeligt af, her er driver på flisestien, så der er ikke mange steder, jeg kan gå i haven nu, men det kommer snart
udsigten fra soveværelset i morges, en snedækket have. Heldigvis kan vi nyde synet  inde fra.

De lover tøvejr fra i morgen, ih hvor jeg glæder mig til at se, hvad der er under sneen. Mon ikke der er lidt krokus, jeg tror det.

til gengæld bliver himlen nok ikke så flot som nu, men glædeligt er det, hvis vi igen kan begynde at se noget grønt.
Her er crocus fra sidste år:


Når det bliver lunere kan vi igen se sommerfugle og solhatte.


snart lukker Nonnebo op igen, men det varer lige lidt, inden vi kan plante endnu, så ingen opmuntring der, desuden mangler deres bedste mand Anders, så det bliver spændende, om der kommer nye planter hjem, det var ham, der sørgede for at bestille hjem. 
Godt jeg har arkivet, det er uundværligt.
God weekend til jer, som ligesom mig venter på foråret. 

25 kommentarer:

  1. Her har det ikke rigtigt været glat, så jeg har været heldig at kunne gå mine ture uden at være bange for at falde. Det kan kræve en overvindelse at komme ud at gå i det frygtelige blæsevejr, men man har det så meget bedre bagefter. Tålmodigheden er ved at være tyndslidt. Jeg ville gerne så nogle stauder, men det sker først, når vejret er blevet mere humant.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Ja det er guld værd at kunne komme ud og ikke skulle være bange for at falde, det har vi prøvet, det er ikke sjovt. Blæsten er frygtelig også her, det kan ikke lade sig gøre at have tøj nok på, det gik ok i morges, men da blæste det heller ikke så meget. Vi håber, at vi snart kan komme ud og nyde foråret, så du kan få sået stauder.

      Slet
  2. Halemeisene er så fine, men de har jeg aldri hatt besøk av her. Du er heldig!
    Nydelig soloppgang.
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Ja vi er glade for, at have besøg af halemejserne, vi ser efter dem flere gange om dagen, de er så fine.
      Klem

      Slet
  3. Halemejser er bare så søde og vimse. Vi har osse haft besøg af dem. Men de er for hurtige til man kan får et ordentlig billede af dem. Der er mange fugle i haven vi har stor fornøjelse af.
    Uha ja sne der er fast kørt eller trådt er glat. Jeg er ude hver dag for høns og fugle skal passes. Og runden rundt osse. Der kan jo være nogle spændende nye spor i sneen. Men det er tungt for knæ at gå i den dybe sne. Jeg har taget en "rumpetur" på min mors grusvej, med et ømt lår til følge. Og Hans har taget en tur på genboens grusvej, med et hævet knæ til følge. Træls, men heldigvis ikke rigtig alvorligt. Så har han en undskylding for at se curling i tv istedet for at sætte de sidste lister op, hihi.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gunvor
      Ja vi er så glade for, at halemejserne vil besøge os, det er skønne fugle. Men sne og glatføre er ikke godt, man kan nem komme slemt til skade, I må passe på dig og Hans, når I går ud.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  4. Det er da godt du ser på vejret med lidt optimisme nu! Du har fået en fin solopgang i kassen og fundet nogle gode minder frem i arkivet. Halemejser er så vævre at man dårligt nok kan fotografere dem, men de skaber liv i haven.

    Knus fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Ja man er nødt til at være optimistisk, ellers går det helt galt, det må da blive forår nu. Solopgangen var flot, i dag er det diset og meget vådt. Halemejserne er svære at tage billeder af, men jeg måtte jo bevise, at de var der. I dag har vi ikke set dem.
      Knus

      Slet
  5. Nu er det vist slut med det glatte for i år - men man ved jo aldrig ... jeg tog en glidetur i går på vores vildt glatte vej, bare fordi jeg skulle vande blomster hos bagboen, som har timet deres tre uger i varmen helt perfekt. Det var heldigvis mest værdigheden, det gik ud over, men jeg er glad for, at jeg ikke har en hund, der skal luftes flere gange om dagen. De to familier på vejen der har det, går forståeligt nok meget, meget forsigtigt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ellen
      Ja lad os håbe, det er slut med glatføre. Det er fælt glat, når sneen er ved at tø. Ja det er det med værdigheden, man bryder sig ikke om at falde, slet ikke hvis andre ser det, men godt du kom op igen, det havde jeg nok ikke kommet. Vi kan ikke undvære hundene, men det er træls at lufte flere gange om dagen. Heldigvis er Bent mere sikker på benene end mig.

      Slet
  6. Det frister virkelig ikke å gå ut når det er glatt. Å, så heldig du er som har besøk av stjertmeis! Våren, den kommer nå, tenker jeg.
    /Irene

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Irene
      Nej når det er glat bliver man helst inde, men hundene skal jo luftes. Det er dejligt med besøg af stjertmeiser. Lad os håbe, at våren kommer nu.
      /Lisbeth

      Slet
  7. Hej Lisbeth
    Heldigvis er en del af sneen tøet nu, men jeg har da lige været ude og lægge nogle krukker på siden for vandet ligger jo bare oven i potten for jorden er jo stadig frosset. De små erantis og vintergækker står rigtig fint der hvor sneen er væk, ja det lugter da lidt af forår.
    De er så smukke Halemejserne, men man skal være hurtig på aftrykkeren hvis man nå at tage billeder af dem. Det er nogle små vævre nogle :-)
    Jeg så ikke nogle Krokus da jeg var ude, men tænker også at de dukker op når alt sneen er væk, så dejlig lige at blive mindet om via dine billeder hvordan de ser ud :-)
    Ja som du ved har det været en underlig weekend for os og der bliver jo også lidt gøremål i næste uge. Det kan jo ikke være anderledes og tingene må gå deres gang.
    Fortsat en god søndag
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Ja du må passe på krukkerne, det har alligevel frosset en del. Sneen er ikke væk her, så vi kan se erantis og vintergækker. Heldigvis har jeg arkivet, men jeg glæder mig til sneen er væk igen, så vi forhåbentlig kan få forår.
      Ja jeg har tænkt meget på dig, det er ikke rart at miste, man skal lige vænne sig til, at alt forandrer sig. Der er noget at se til i den forbindelse, heldigvis er I en stor familie, der forhåbentlig hjælpes om opgaverne.
      Trods alt god uge til jer.
      Knus Lisbeth

      Slet
  8. Ja det er godt at det tør så vi kan gå vores ture. Det er så dejligt med at røre sig i den friske luft. Sneen smelter lige så stille så mon ikke det snart ligner forår i haverne?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Sydney
      Dejligt med tøvejr, så man kan komme ud, det er vigtigt at røre sig og få frisk luft, sol vil også være dejligt, men den har vi ikke set her. Vi krydser fingre for forår.

      Slet
  9. Det er ikke til at forstå, at det er den samme dag, de to øverste billeder er taget. Det er utroligt, så hurtigt farverne skifter.
    Det var godt, du igen kunne komme ud at gå din morgentur. Det er ikke sjovt at være buret inde. Har er alt sneen væk, og det nyder jeg. Da sneen smeltede, stod vintergækker og krokus i blomst.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
  10. Hej Elna
    Nej det er vist også lidt snyd, jeg mener, det er to på hinanden følgende dage, men tænk at se solen, det savner vi igen.
    Jeg kan næsten ikke undvære mine morgenture, men en gang imellem må jeg kapitulere, når det er for glat. Vi har en del sne i haven endnu, men erantis og vintergækker har vi i gang nu. Krokus er endnu ikke sprunget ud.
    Hilsen Lisbeth

    SvarSlet
  11. Hei Lisbeth!
    Nydelig soloppgang og noen fine vinterbilder av fugler.
    Jeg er ganske overrasket over hvor mye snø dere har.
    Det er veldig godt med blomsterbilder fra tidligere år, det hjelper oss til å lengte enda mer etter det vi har i vente.
    Hos oss har det vært veldig kaldt og jeg har vært inne ved symaskinen og annet pussel.
    Ha en fin tid mens du venter på snøen smelter!
    Hilsen fra Turid

    SvarSlet
  12. Hej Turid
    Heldigvis er det tø nu, men der var meget sne her, så det er ikke helt væk endnu. Jeg kan godt lide at vise blomster billeder nu. Jeg er desværre ikke kreativ, så det er mest på computeren, jeg bruger min tid.
    Tak for din hilsen og i lige måde
    Lisbeth

    SvarSlet
  13. Hej Lisbeth,
    Har lige taget mig sammen til at starte min pc, så jeg kan skrive til dig.
    Jeg har aldrig med sikkerhed set halemejser, men tror jeg så en flok som var meget vævre i et stort birketræ ved åen, men de sad ikke stille så længe at jeg rigtig kunne betragte dem.
    Sikke en flot solopgang du har fanget.
    Det er dejligt med tøvejr, jeg var i haven i 2 timer i går, der er virkelig meget at
    gå i gang med, alene at få revet græsset for nedfaldne grene.
    Jeg fik opereret en kaprifolie ud af en rosenmandel, den havde næsten helt kvalt den stakkels busk.
    Sommetider synes jeg næsten haven virker skræmmende med alt det arbejde, det er godt nok anderledes end med skoven.
    Jeg trak i et eller andet, måske klatrehortensia og så væltede et stykke at træhegnet, øv!
    Jeg har så mange vintergækker over mod naboen i skel og jeg kan se der også kommer erantis, nu er der 3 stk, der er også blomst i min adonis og min orange hamamelis, den røde er på vej men der sker ikke meget med den gule.
    Jeg satte jo rigtig mange påskeliljer i efteråret og de myldrer op.
    Desværre er der mange af mine rhodoer som ser meget dårlige ud, jeg tror de har lidt for meget, bl.a. min R. Tholasma og mange andre. R. Rex har jo stået uden dækning jeg tror den klarer det??.
    Det er virkelig svært at forestille sig at haven kan blive et blomstrende hav om nogle måneder. Fik klippet blade af mine helleborus, de blomstrer nu.
    Kh
    Dorte

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Dorte
      Så har jeg læst det du har skrevet. Ja der er meget arbejde med en almindelig have, i skoven gjorde det ikke så meget, at der lå nogle grene. Godt dine rhodoer ser bedre ud nu, der sker noget for hver dage, den ene dag ser det skidt ud, næste dag er det allerede helt anderledes og meget bedre. R. rex skal også nok klare det, jeg tror, det er mildere der hvor du er nu. Jeg skal også ud og klippe blade af mine helleborus, men først skal jeg til bisættelse på Samsø, så det går morgendagen med.
      Godt du har fået gang i din computer.
      Tak for hilsener
      Kh Lisbeth

      Slet