torsdag den 8. marts 2018

Den hvide have igen

Vi fik igen sne, det gjorde de fleste vist. Vi havde ellers set frem til noget forår, det blev ikke endnu. Alle viser snebilleder, inden I bliver trætte af at se på dem, vil jeg skynde mig at vise mine billeder fra haven:




ovenstående billeder er taget med det lille kamera
De næste er taget med det store, og det var desværre indstillet forkert
 men motiverne er der ikke noget i vejen med
 kun farverne
 mon ikke I alligevel kan danne jer et indtryk af vores ca. 5 cm sne, det var så flot, fordi sneen lagde sig så fint på træer og buske







 Flot ser det ud, ingen tvivl om det, men vi vil hellere se noget grønt nu.
Derfor kommer her lidt billeder fra i går, inden sneen kom.

se så fint mosset gror her i stenbedet
 Katharine Hodgkin er sprunget ud, mens der lå sne i mandags, den står godt beskyttet under en enebær.
 Lathyrus Vernus er tæt på udspring
også påskeklokkerne er ved at være klar, altså dem der ikke var nået at springe ud, for de ligger hen af jorden og har gjort længe.
 R. calophytum har fået kalot på
 R. February Dawn er helt sprunget ud nu
 og er tilbage i pavillionen igen
her står også R. sinogrande, som har løftet bladene igen efter frosten.
her et billede fra morgenturen
Endnu en gang kom sneen i vejen for liljebillederne, her kommer tre stk. måske kommer der flere i morgen.

 Sweet Surrender
Fortsat god torsdag til jer.

22 kommentarer:

  1. Hej Lisbeth

    Så flott din hvite hage er! Ja, snødekket hage er vakkert, og med dine mengder er snøen helt ok når den smelter dagen etter ;)
    February Dawn er helt fantastisk!
    Klem

    SvarSlet
  2. Hej Marit
    Ja det var så smukt i morges, det er der endnu, men der er ikke mere på træerne, de lover en ny omgang i nat, så det bliver heller ikke lige forår her.
    Ja det er en skøn rhodo, dejlige farver.
    Klem

    SvarSlet
  3. Hej Lisbeth

    Det ser jo helt fint ud hos dig - her blev det noget klattet. så jeg springer over:) Jeg har jo også haft sne siden engang der i starten af november i Sverige.
    Sinogrande præsenterer sig nu ualmindelig flot! Og blomsten er også helt ok - de burde da egentlig forsøge at krydse med noget mere robust. istedet for kun at krydse mellem de langsomtvoksende smårhodoer.
    Du er pænt foran med Katharine H - den har jeg vist ikke set hos andre?

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Det var helt fantastisk i morges, sneen lå lige som den skulle på træer og buske.
      Ja sinogrande er en fantastisk rhodo med de blade, det varer nok længe, inden der kommer en blomst, men planten præsenterer sig godt.
      Katharine står godt i læ der, det må være derfor, jeg har en mere, der knap er så langt, og som står i græs, jeg lugede det væk i går, inden sneen kom :)
      Tak i lige måde

      Slet
  4. Sneen skabte også smukke scenerier her i haven i formiddags, men var allerede pist forsvundet over middag. Jeg er ikke helt med på Karstens kommentar, for ifølge det, jeg lige kan læse mig til, så krydses sinogrande især med macabeanum, som også er storbladet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Ja det var smukt i morges, og det er her endnu dog ikke på træer og buske, det er tøet, men der er et pænt lag på græsset endnu.
      Nej jeg er heller ikke helt med, måske vil han kommentere igen på det. Jeg tjekkede lige macabeanum, jeg kender den ikke, men den har flotte store blade.

      Slet
    2. Jamen ja - det må jeg da hellere:)
      R. macabeanum tilhører samme subsektion som sinogrande (Grandia) og de krydser let med hinanden, også i naturen. macabeanum anses dog ikke at være hårdfør.
      Nej det jeg mener er en kritik af det almindelige "forædlingarbejde" hvor løvets størrelse og form synes underordnet, man går efter blomsten og hårdførheden, og så skal vækstkraften helst ikke på nogen måde være for stor. Sinogrande og macabeanum er allerede her diskvalificeret. Og resultater er disse parcelhus-rhodoer der er på udsalg overalt.
      Det synes jeg er ærgerligt!
      Det ville da være morsomt at se et kryds mellem feks sinograde og Rhododendron cinnabarinum - waw!
      Det komme vi næppe til at se. Hov ja, med mindre vi selv laver det!

      håber dette forklarede min kommentar:)

      Slet
    3. Tak for det Karsten
      Det er så ikke mit indtryk, når jeg læser med i facebookgruppen, der synes jeg, de går meget op i løvets størrelse og ikke så meget i blomstringen. Parcelhusrhodoerne er ikke nogle de vil røre ved, de har mest vildarter, der har lige været podekurser, hvor de måske nok poder på parcelhusrhodoer, men det er mere spændende planter de laver.
      Ja det ville være morsomt med et kryds mellem de to, som er meget forskellige, cinnabarinum er småbladet, i hvert fald dem jeg har. Men smart hvis du selv kan lave sådan et kryds.
      Tak for forklaringen, nu håber jeg så, at Marie læser med.

      Slet
  5. Hej Lisbeth
    Ja her bar det også den hvide have igen og smukt det var det men her i aften regner det og så er det hele næsten væk igen.
    Så fin de små iris er, så langt er de ikke her, men med hensyn til de hængende Påskeklokker kan jeg sagtens være med. De ser noget sørgelige ud :-(
    Hvor er February Dawn smuk, godt at den kunne komme tilbage til sin plads i pavilionnen.
    Når der kom noget i vejen for liljerne ja så varer de jo bare det længere, og det er da 3 rigtig fine du fik plads til.
    Nu vil jeg gå igang med at marinere en oksefilet inden det bliver sengetid. Jeg skal have de tidligere gartnerpiger kollegaer til spisning på lørdag. Nu er det blevet min tur :-)
    Fortsat god aften
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Ja det var der vist over det meste af landet, men det var nok ikke alle steder at træer og buske var så flotte.
      Ja de er langt foran de små iris, de står et godt sted. Ja hængende påskeklokker er der desværre mange af.
      February Dawn er smukkest i pavillionen, jeg glæder mig dagligt over den.
      Det var jo det, så er der nok plads til flere liljer i morgen, hvis der ikke er noget andet, jeg absolut må vise, men jeg tvivler.
      Ja somme tider bliver det en selv, der skal have spisningen, det må man tage med, det er jo hyggeligt nok, men der er ikke meget ved haverundtur i denne tid.
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
  6. Det ser så smukt ud - dejligt med sne - jeg ærgrer mig over at jeg ikke har mulighed for at komme i haven og tage billeder af det. Vi har fået et pænt lag sne igen her i nat.
    February Dawn er da helt vidunderlig.

    Ha' en dejlig dag.
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Ja det gør det, men det havde været bedre i januar eller februar. Jeg kan godt forstå, du ærgrer dig over at du ikke kunne komme ud at tage billeder, det var et forrygende syn.
      Her sner det kraftigt igen, jeg vil nu ellers hellere have forår, det er jeg nok ikke ene om.
      Jeg er så glad for February Dawn, en fantastisk idé bare at grave den op og tage den ind, det vil jeg tænke mere over med nogle af de andre tidligt blomstrende.
      Tak i lige måde
      Knus

      Slet
  7. Hej Lisbeth!

    Ojsan, nu ser det nästan likadant ut i din trädgård som här, i går snöade det hela dagen men nu skall det visst bli varmare.

    Katharine Hodgkin kan göra hela världen glad när hon tittar fram! För mig är det en riktig höjdpunkt på våren när denna förtjusande våriris öppnar sina blommor.

    Kram!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gunilla
      Ja der er godt med sne her igen, og det sner nu igen. Selvom det tøede i aftes, er der igen kommet et godt lag sne.
      Katharine Hodgkin er bestemt opmuntrende midt i al sneen.
      Kram

      Slet
  8. Hej Lisbeth
    Det var så fantastes smukt i går, så man forstår jo godt alle snebillederne. Jeg er nu glad for du også har lagt billeder ind uden sne og med blomster.
    Knus fra mig

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Linda
      Ja det var smukt i går, inden længe er det lige så flot her igen, sneen vælter ned. Ja det er godt nok med lidt billeder uden sne.
      Du glemte bloggens 7 års fødselsdag :)
      Knus

      Slet
  9. Åhhhh så smuk der er med den tunge sne. Selv om vi længes mod forår så gør sne noget. Der er så stille og jeg elsker vi alle har fælles gartner.
    Hvor er dine iris smukke. Elsker den sarte lyseblå.

    God fredag
    Knus

    Charlotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Charlotte
      Ja det er så smukt, når sneen ligger på træer og buske. Her er kommet mere sne, men nu er det ved at tø, så er det ikke kønt mere, men irisen er der heldigvis endnu :)
      Tak i lige måde
      Knus
      Lisbeth

      Slet
  10. February Dawn ser da helt fantastisk ud - også i marts. Dine liljebilleder er skønne, så jeg vil glæde mig til at se flere i morgen.
    God weekend!

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Elna
      Ja det gør den, det er så skønt at have noget, der blomstrer nu. Jeg skal nok sætte liljebilleder på næste indlæg.
      Tak i lige måde
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  11. Din lille isblå iris er yndig og passer godt til den hvide snehave.
    Den ville nu også være helt fin i grønne og solfyldte omgivelser :-)
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth
      Ja det er den, jeg vil også hellere se den i grønne solfyldte omgivelser, men det kniber noget for tiden. Til gengæld får vi vores lyst styret med sneen :) så godt og vel.
      Kh Lisbeth

      Slet