fredag den 16. februar 2018

Sne så længe det varede og lidt flere rosenbilleder

Det varede ikke længe, men sådan så her ud i morges

 Det pyntede da lidt
men allerede over middag var det grønt igen
 en gyldenlak har fået forårsfornemmelser
og Helleborus er på vej til at blomstre, de er nået meget længere, men må nok ned at ligge igen i næste uge, hvor de jo lover frost selv på Samsø.
 Derfor er R. February Dawn kommet ind i pavillionen og stå
som I kan se viser knopperne farve, snart kan jeg vise den i blomst
Her kommer så resten af de roser, som står udenfor rosenbedene. Jeg er klar over, at ikke alle mine medbloggere er så interesseret i at se roser, til gengæld har der været over 1450 sidevisninger siden i går, så der er nogle, der gerne vil se dem.
Derfor kommer de her:
 Barock er en fantastisk klatrerose som fylder godt på muren til garagen
Bent rosen står i hundehaven, den blomstrede knap så flot sidste år, som den gjorde året før. Nu har vi flyttet den tyrkiske løn, måske hjælper det, at den får mere plads
 Champion of the world er ny fra sidste år, jeg er spændt på, om den kan klare sig mellem ukrudtet i læhegnet
 Coupe de Hebe står ligesom Earnest Calvat lidt for skygget, så der bliver ikke mange blomster
 Golden Wings skal også have en ny plads, hvis den skal blive til noget
 Nevada står i læhegnet, den ser ud til at kunne klare sig
 New Dawn er fantastisk i første blomstring, den gror op af værkstedsmuren
 det samme gør Penny Lane
 Piere Ogér står ved bassinet, sidste år var den hårdt angrebet af stråleplet
 Prosperity står helt ud til hegnet i nærheden af Ghislaine
 her har vi Ritausma, som står i den gamle del af haven, lidt for skygget, men den klarer det da
 Rosenresli også i den gamle del af haven op i moreltræet, som vist desværre er døende, der er ret mange revner og harpiks på det. Der har heller ikke været mange frugter de sidste år.
 William Shakespeare har jeg flere af, alle har jeg fået foræret af en dame herovre, som ikke ville have dem mere. De andre står i rosenbedene.
 Souvenir Alphons de Lavallee er en livskraftig rose, men så snart den har blomstret må jeg klippe den ned på grund af stråleplet, det er en sommerblomstrende remotantrose.
 Souvenir de St. Anne er meget flittig til at blomstre over hele sæsonen
Suaveolens står også ud til hegnet
 Winchester Cathedral står ved siden af William Shakespeare
 her har vi Therese Bugnét af en eller anden årsag har jeg ikke held med den. Den har stået i pavillionbedet ved siden af Louise Bugnét, men den blev for voldsom, så den blev flyttet til et sydøstligt hjørne, siden har den ikke haft mange blomster, den får ellers masser af sol.
 Wild Edric står ved hegnet mod øst, det lader ikke til at genere den, den har en flot blomstring det meste af sæsonen. Det er en rugosarose fra Austin.
Til sidst vil jeg vise en ny orkidé, som jeg har fået af Bent i dag. Det er en Cymbidium, den er meget flot, et stort ønske - forhåbentlig holder den længere end en buket blomster :)
God weekend til jer

19 kommentarer:

  1. Hej Lisbeth

    Så vakker orkidé du har fått! Den varer garantert lenger enn en bukett. Jeg har hatt mange av de, men jeg får de aldri til å blomstre igjen.
    Rosene dine er så flotte, og Wild Edric kunne jeg godt tenke meg å ha.
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Ja den er vakker, jeg håber, den blomstrer længe, jeg er nok ikke mere heldig end dig med en genblomstring, det er ærgerligt.
      Mon ikke Wild Edric kan klare sig hos dig, den må være mere hårdfør.
      Klem

      Slet
  2. Kære Lisbeth
    Sikke en fin orkide du har fået af Bent, og du har ret i, at det har man meget mere fornøjelse af end en buket blomster. Fine billeder med snedrys - vi fik noget mere her, men det er regnet væk nu. Hvor er der mange knopper i February Dawn - klogt at den har taget ophold i pavillionen i ly for frosten - det ville være synd, om alle blomsterne gik til. Jeg er en af dem, der stornyder rosenbillederne, så dem skal du ikke undskylde 😊 Jeg har længe ønsket mig Alphonse Lavallee, men er nu kommet i tvivl, hvis den får så meget stråleplet. Jeg troede egentlig også, den var mere blålig i farven - sådan ser den ud hos Rosenposten, men “papir” er jo taknemmeligt. Her er Therese Bugnet en stor succes, hvorimod søsteren ikke rigtig vil blive til noget. Det er lidt ærgerligt, for den er så fon i blomsten. Jeg håber meget på en bedre Rosensommer i år, for sidste sæson var ikke noget at råbe hurra for. Rigtig god weekend til dig!
    Knus Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Linda
      Ja forhåbentlig holder den længere end en buket, jeg synes, den har sådan en fin farve. Vores sne er jo også helt væk, men mere på grund af tø end regn. Ja der er rigtig mange knopper i R. February Dawn, jeg glæder mig til den blomstrer.
      Jeg ved, at du er glad for rosenbillederne, det er der heldigvis også andre, der er. Alphonse de Lavallee er lidt vanskelig, men når den blomstrer er den fin, så må man klippe den ned, når den bliver grim, den dufter også godt. Man kan desværre ikke regne med ret mange af billederne på Rosenposten, de er dårlige. Du kan kigge her http://www.helpmefind.com/gardening/l.php?l=2.17480 den er lidt blå i det på det billede. Jeg havde faktisk to, men Ida fik den ene. Ja det er sjovt, at den ene Bugnét er en succes og den anden er det hos dig. Jeg er nu glad for, at det er Louise, der er det hos mig, du må have en mere, den er jo ellers nem. Jeg kender en, der har plantet den som hæk ved sommerhuset ud til Sælvigbugten, det går fint.
      Ja lad os håbe på en bedre rosensommer i år.
      Knus Lisbeth

      Slet
  3. Hej Lisbeth

    Vi følges meget godt ad med vejret, igår lovede de høje plusgrader næste weekend, idag lover de hård frost - vi får se!

    Mon ikke Therese Bugnét bare skal have lidt tid? ja hvis du da ikke har hende podet på en dårlig rod? Det har jeg hørt om - Så må den dybt ned så den laver en ordentlig en selv:)
    Morsomt med din blomstrende gyldenlak - det er egentlig en flot farve!

    Ha en dejlig weekend

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Ja lige nu mener de, at det bliver vinter resten af måneden, det bliver spændende at se, hvad der sker.
      Jo det kan godt være, at Therese skal have tid, men hun har da fået 2-3 år, det kan godt være, at det i stedet er det med roden, gad vide om man kan se det. Hun kom jo fint i gang.
      Ja gyldenlakken er tofarvet, den er også mørkerød på nogle af blomsterne. Jeg har fået den af Marianne fra Jylland hende med bloggen blomster, dyrene og livet.
      Tak i lige måde

      Slet
  4. Hej Lisbeth
    Vores sne led samme skæbne som jeres. Vi var så heldige at vi fik solen at se en del af dagen. Rosen billeder vækker altid glæde i mit sind så alle de skønne rosenbilleder er bare fantastiske :-)
    Hold da helt op alle de knopper der er i R. February Dawn, det blir da et festfyrværkeri når den springer ud. Godt den har pavilionnen at hygge sig i.
    Den er meget smuk den orkide (Bent forstår sig da på at opfylde dine ønsker) og ja dem har vi meget mere glæde af end buketter. Jeg fik en juledag af min ene bror og hans kæreste og den er bare stadig rigtig flot og har stadig knopper der ikke er sprunget ud. Der kan en buket jo ikke være med.
    Fortsat god aften og god weekend
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Ja sneen kan hurtigt forsvinde igen. Vi havde også lidt sol, men vist ikke så meget som jer, I er ret heldige for tiden :)
      Du er også en af dem, der gerne vil se rosenbilleder, det er godt.
      Ja det bliver så flot, når R. February Dawn springer ud og de står trygt og godt i pavillionen.
      Ja den er smuk, han havde fået et lille puf :) for han plejer jo at give mig en buket, når der ikke er blomster i haven, dette her er bedre, den holder forhåbentlig længe. Var det samme slags, du fik af din bror? En buket kan slet ikke være med der.
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
    2. Nej det var en af de "almindelige" men en stor flot tregrenet :-) jeg har engang haft en der ligner din men i en pink farve, men hvad den hed ved jeg ikke. Mener at huske at den også holdt meget længe.

      Slet
    3. Ja men det håber vi så, at denne også gør.

      Slet
  5. Ja, sneen varede ikke længe denne gang. Det var ellers så flot i går aftes.
    Står din February Dawn altid i potte? Uh, det er tidligt med de knopper, men også dejligt.
    Utroligt så mange skønne roser, du har i parken.
    Smuk farve i din orkide. Sød mand, ham Bent :-)
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth
      Nej den varede heller ikke længe den her gang. Ja det ser godt ud med lidt sne.
      February Dawn står skam ude i et bed og bliver gravet op hvert år ved denne tid, så jeg er sikker på, at knopperne/blomsterne bliver ødelagt af frost. Den bliver sat i en stor spand fra Harald Nyborg. Når den er afblomstret, bliver den sat på plads i bedet igen :)
      Ja der er mange roser her.
      Jeg faldt for den smukke farve, ja og så fortalte jeg Bent, at jeg syntes, den var flot :)
      Kh Lisbeth

      Slet
    2. Hold da op. Graver du den op og slæber rundt på den hvert år.... Jeg må sige, du er flittig og passioneret. Hold da helt op, altså!!

      Slet
    3. Ja den bliver nu ikke slæbt så langt (det er Bent, der gør det :)
      Det er den allerførste, der blomstrer, det må ikke gå til spilde.

      Slet
    4. Sådan er det bare her hos os :) havenørd

      Slet
  6. Mycket vacker orkidé och en gåva att bli glad för :) Kikar på rosorna och vissa sticker ut lite mer än andra. Kanske för jag skulle behöva gallra väldigt hårt bland önskningarna om jag började odla rosor... :)

    Ha en fin helg! Carina

    SvarSlet
  7. Hej Lisbeth, Ham Bent har er altså en fantastisk mand. Han køber orkideer og graver February op så du kan nå at se den blomstre (Den er godt nok også flot) og han gør næsten alt hvad du siger :o))
    Roserne dem kan du lige prøve på at lade være med at sætte ind, de er så flotte og jeg nyder dem.
    Knus og Masser af hilsner fra Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Linda
      Ja jeg klager ikke over ham hver dag :) jeg er sådan set godt tilfreds.
      Godt at høre at du nyder roserne, jeg tænkte netop på, om du mon havde set dem.
      Knus og hilsener tilbage fra os

      Slet