fredag den 2. februar 2018

Kapitel 11 - nordbedet

Mens formiddagen var nærmest forårsagtig med helt stille vejr, så er det nu blevet koldere og med en del vind. Regn fik vi også ved middagstid og et par timer frem, så alt er ved det gamle.


Der var ingen sol, men regndråberne på træerne og den mørke himmel i baggrunden var med til at gøre motiverne spændende.
En cyklamen er tæt på blomstring, den står i nordbedet
Nordbedet:
er det første bed, folk ser, når de bliver inviteret indenfor, vi starter stort set altid her, så det bed kan de fleste besøgende huske. Billedet er fra i dag.
2007  forgæves har jeg ledt længere tilbage før 2007, men det er åbenbart ikke påbegyndt rigtigt før, i hvert fald har jeg ingen billeder før. På billedet ses en hæg, den er der endnu og parykbusken samt lidt tulipaner. Jeg startede nemlig med at plante stauder i det bed.
28.10.07 som I kan se i baggrunden, var der ikke meget bed bagved moreltræerne, det bagerste blev fældet, det gav alligevel ingen frugter. Det forreste gror Rosenresli  op i.
2007
 i 2009 skete der noget, i april blev der plantet 3 rhodoer
i slutningen af april kom R. Festivo i blomst, så ser man den bedre, det er den der er i baggrunden på de forrige billede.
 ja det var noget bart de første år
23.5.10
6.6. 10 den underlige figur tålte heldigvis ikke vinteren, stubben er fra det fældede moreltræ, derfor blev der plads til lidt flere rhododendron. De første år var der fyldt med rodskud fra rødel/Alnus, de var ikke nemme at komme til livs, det er ikke helt lykkedes endnu.
 2011
 2011

stadig 2011 jeg kan desværre ikke finde billeder af bedet for 2012 og 2013
 2014
 2015
 flot bladværk 2015, jeg husker tydeligt, at det var rhododendron vi købte i 2009.

25.5. 2016 billedet er taget ovenfra, jeg kan desværre ikke huske, hvornår bedet blev udvidet hen til brændeskuret.
november 2016
 de sidste billeder er fra 2017, her er pergolaen med

 
udsigten fra toilettet 17.5.17
Hvis du vil læse et indlæg om mine rhododerdron fra 2013 på Havefolket, kan du se det her
Rigtig god weekend, vi ses på søndag.

24 kommentarer:

  1. Hejm Lisbeth

    Det er soper med disse forløb, der er jo slet ikke tid til at lave dem om sommeren:)
    Imponerende som du har fået plads til alle mulige farver der i nordbedet, og ser egentlig temmelig vellykket ud, og den blå iris bryder på dens flotte måde:)

    Ha en dejlig weekend

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Nå så er der da lidt liv derude :)
      Jeg håber, folk synes det er super, jeg bruger timevis på at finde billeder, om sommeren har jeg kun tid til at tage billederne.
      Farverne i nordbedet skulle gerne være nøje afpasset efter hinanden, ellers får jeg vrøvl med læreren :) Ida.
      Tak i lige måde

      Slet
  2. Så sjovt at se! Og jeg er ret vild med de mange farver! Meget inspirerende :-)
    Kh Nana

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er jeg glad for, du synes Nana.
      Jeg har gjort mig umage med farverne.
      Kh Lisbeth

      Slet
  3. Hej Lisbeth

    Du har så mange flotte bed. Dine cyclamen liker jeg veldig godt. Er det C. coum? Det er hederifolium som blomstrer om høsten, så da er det vel den. Jeg skal kjøpe noen sånne nå, så jeg vil prøve å få de til å overleve her. Jeg synes at bladene er så fine.
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Marit
      Ja den cyclamen er sød, jeg kender intet til cyclamen og navnene, jeg har fået de fleste foræret af en haveven, som kommenterer i hvert indlæg. Jeg håber, du kan få dem til at overleve hos dig. Bladene er nemlig fine.
      Klem

      Slet
  4. Hej Lisbeth
    Her var formiddagen også rigtig fin med stille vejr men det varer jo som regel ikke længe inden det blæser igen. Her holdt det dog tørt. Vi fik kun lidt småregn til aften.
    Nordbedet ja det er noget af det der lagres i hukommelsen når man har besøgt jer. Det er bare så flot et bed. Sjovt at se dets historie.
    Smuk mørk Cyclamen, jeg har en hel lys med blomst nu, hvilket den har haft siden november. Der er ikke blomster at se i mine de forårsblomstrende endnu men en masse smukke blade og en hel del små nye selvsåede rundt omkring :-)
    Der er da noget ved at tilbringe tiden på toilettet hos dig med så smuk en udsigt :-)
    En rigtig god weekend til jer
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Nå der var du :) der er stille på bloggen i aften, og det var der i haven i formiddag, men over middag var det ikke sjovt længere.
      Ja nordbedet kan de fleste lide og huske.
      Gad vide om den cyclamen er fra dig, jeg har ikke styr på det længere. Det er nogle fine blade de har, det kan vi lide, jeg håber, der kommer selvsåede hos mig.
      Ja der kan man sidde i timevis, hvis man har tid :)
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
  5. Kære Lisbeth
    Dejligt at I fik lidt sol. Vi havde regn.
    Flotte store rodoer / azaleaer. De er vokset godt til, kan man se. Det ser helt parkagtigt ud. Høneballeparken...
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Lisbeth
      Det har du misforstået, vi fik ikke sol, men havde tørvejr om formiddagen og ingen vind, det virkede forårsagtigt, men det varede kun kort.
      Det er kun rhodoer, jeg viser på billederne, men der er senere kommet lidt azaleaer til. Haven er i en del år blevet kaldt en park af de besøgende :) så glæd dig til parken :)
      Kh Lisbeth

      Slet
    2. Nå, så kan jeg bedre forstå forskellen på vejret - der var ingen forskel... Jeg undrede mig også, når vi bor så tæt på hinanden. Til gengæld er det strålende sol i dag - i hvert fald syd for Århus (- vi er på vej hjem)
      Jeg synes, at nogle af de blomstrende buske på billederne ligner azaleaer - jeg tror det er de gullige farver, der har snydt mig. Nu har jeg nærstuderet og kan godt se, at det er rodoer.
      Ja, jeg glæder mig til parken :-)

      Slet
    3. Nej det var der nemlig ikke, vi har også strålende sol i dag.
      Det gør jeg også, og til at vise jer den :)

      Slet
  6. Hej Lisbeth.
    Flotte fotos og forklaring.
    Hvad hedder den hvide, du bruger i bunden af rhodobedene. Det ser virkelig godt ud med den hvide fodpose. Jeg ved, du har fortalt det på andre sider men dem kan jeg ikke finde.
    Det er interessant med farveropfattelse, som kan være så forskellig fra den ene til den anden. Jeg er mest til varme, gyldne mørke farver. Jeg synes, det er svært med mange forskellig farvede rhodoer sammen, og roser sammen. Det har så løst sig af sig selv hos mig, da det kun er de hvide rhodoer, som virkelig vil blive store og kraftige her. Især en, som er ved at udvikle sig til høj, stedsegrøn hæk mod vejen, Underligt at den bare vil, når andre har måtte bukke under i den sandede tørre jord. Det er den eneste, jeg ikke har købt, den skulle fjernes fra en have, hvor jeg fik lov at grave den op. Det er længe siden.
    Hilsen fra Mette.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Mette
      Den hvide er Iberis, ja den er ret flot, når den blomstrer. Hvis den skal gro hos dig, skal du stjæle en, når du kommer på besøg her :) Min er også stjålet.
      Ja jeg sætter mange forskellige sammen, men aldrig nogle som ikke passer sammen i farverne (efter min egen opfattelse, måske har du en anden) de bliver flyttet, hvis mit øje ikke kan lide sammensætningen. De hvide sandsynligvis Cunninghams White er meget hårdføre og passer fint til en hæk. Hvis du havde vandet de andre, havde de nok klaret det. Det er hårdt arbejde at vande rhodoerne, jeg må gøre det hvert år, jeg synes godt nok, at det er træls.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  7. Hej Lisbeth!

    En fantastisk utveckling på egentligen kort tid. Tycker det är spännande att titta på färgkombinationerna och vilka marktäckare som plockar upp färgerna. Det har blivit väldigt vackert.

    Ha en fin helg! Carina

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Carina
      Ja det går faktisk ret hurtigt uden man egentlig tænker over det, men det kan ses på billederne. Ja nogle farver ses bedre end andre. Tak for det.
      Tak i lige måde.

      Slet
  8. This is a good idea thank for sharing on the website.

    หนังการ์ตูน

    SvarSlet
  9. Det var godt, du slap af med den hvide tingest. Hvor er det smukt i nordbedet, det er et at de bedste steder i din have. Når jeg ser det nederste billede, tænker jeg, hvor er det smukt med græsplænen i forgrunden og træerne i baggrunden. Det er godt selskab til rhododendronbuskene.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Elna
      Ja det var det, jeg kan ikke en gang huske, hvor den kom fra, men den var grim i den grad. Ja nordbedet er et dejligt bed, du har ret, træerne og græsplænen i forgrunden klæder billedet.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  10. Jeg blir så inspirert av de flotte bildene du viser, Lisbeth. Jeg fikk laget et par små nye bed i fjor, samt utvidet lyktebedet mitt, men jeg har ennå mange plasser jeg kan lage flere. Etter to forferdelige regnsomre håper jeg den forestående blir vidunderlig. Hs en fin søndag. Klem fra Anne-Kristin

    SvarSlet
    Svar
    1. Det glæder mig at høre Anne-Kristin
      Herligt med nye bede og plads til at lave flere, det kan vi lide. Vi må håbe på bedre vejr sommeren 2018, det kan næsten kun blive bedre.
      Klem

      Slet
  11. Det der billede fra toilette, det husker jeg.
    For hvergang jeg besøger jer så tager det lidt længere, pga. det smukke udsigt :o))
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Linda
      Ja det glemmer man ikke lige.
      Man kan næsten glemme at gå derfra igen, fordi man nyder udsigten :)
      Knus

      Slet