mandag den 19. februar 2018

Igen en forårsmorgen, men det holdt ikke.

Dagen startede med en skøn solopgang og et par forårsagtige timer. Det slog nu over i regn og slud, da vi nåede middag, men jeg fik da nogle gode billeder:


 Hamamelis står flot i solen
 græsserne igen igen
 og solen ind i pavillionen
 igen igen
 Himmelsk Bambus/Nandina domestica står stadig flot grøn
 Der har være en del snak om kirsebærlaurbær på et par blogge, nu vil jeg lige vise min, som er blevet beskåret kraftigt. Jeg har dog været så heldig, at den kun har en stamme. Jeg har den egentlig kun fordi Hanne for snart mange år siden gik i forbøn for den. Jeg klipper lidt af de lange grene hvert år.
 Lady Emma Hamilton
Sherry Cream
Herunder kommer clematis billeder uden navne, kun til nydelse, som I kan se, gror de fleste af mine clematis op i træerne.


 Alpina










I går var vi i Rungsted for at se det yngste barnebarn. Jeg ved, at nogle gerne vil se billeder, mens andre måske hellere vil springe over, det gør I så bare :)

Theodor gik selv hen og vækkede sin lillesøster, så han kunne få lov at sidde med hende. Edith var ikke helt tilfreds med det, men hun græd nu ikke hele tiden. Theodor derimod var glad og har iøvrigt taget godt imod lillesøster.
God mandag aften

20 kommentarer:

  1. Det var sådan en skøn morgen i dag. Heldigvis nåede vi i skoven inden regnen tog over.
    Knus Heike

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Heike
      Ja det var det, godt du nåede skoven, regnen kom nok lidt før hos dig.
      Knus Lisbeth

      Slet
  2. Dejlig morgenhimmel, mens det varede.
    Flotte clematis. Jeg har læst at himmelsk bambus ikke kan klare sig på friland. Er det også en af dem, du flytter indendørs?
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth
      Ja den morgenhimmel blev nydt.
      Nej Himmelsk Bambus er ikke en af dem, der bliver flyttet ind, den klarer sig fint på friland
      Kh Lisbeth

      Slet
  3. Hej Lisbeth

    Deilige bilder av soloppgangen. Her har vi kun fått mer snø, så ingen sol her. Nå er det ikke meldt om mer snø, men nå skal det bli temmelig kaldt igjen. Nydelige clematisbilder! Jeg gleder meg til de blomstrer igjen :)
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Det er da slemt med alt det snø, I får. Godt det skal stoppe nu, men I slipper nok ikke lige af med det. Det bliver godt, når foråret kommer :)
      Klem

      Slet
  4. Hej Lisbeth

    Jamen jeg forstod jo at du var udenøs - Alletiders tillykke med den lille!
    Roserne her er uden blomster, men de skyder nyt alligevel - mon ikke den kulde de truer med sætter en stopper for det?

    Ha en dejlig ny uge

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Ja det var jeg nemlig - tak for det.
      Der er også nye skud på vej på mine roser, ja det bliver spændende, om de klarer kulden.
      Tak i lige måde

      Slet
  5. skønne stemningsbilleder fra Samsø og tillykke med den lille nye barnebarn ;)

    SvarSlet
  6. Hej Lisbeth,
    Tillykke med Edith. Hvor er det skønt med alle dine børnebørn.
    Dejligt ser det ud på Samsø og navnet er kommet i overskriften:)
    Ja det er ud og nyde de timer vi kan i haven. Jeg var selv lidt ude i dag og her kom ikke regn/sne. Ja vi må se om kulden lægger sig tungt over landet. Det kan også være smukt vejr. Jeg har granris rundt om mine rosers fødder. Håber det hjælper lidt mod barfrosten.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Tak for det, ja det er skønt med alle mine børnebørn :)
      Ja men det er skam også dejligt på Samsø, men hvad mener du med, at navnet er kommet i overskriften, har jeg overset noget?
      Det er spændende om det er til at komme i haven de næste dage, men jeg tror nu kun, jeg kommer derud for at tage billeder, det er ikke til at lave noget, hvis jorden er frosset. Jeg har ikke dækket mine roser, her fryser det ikke så hårdt. Ja det var jer der var heldige med det gode vejr i dag.

      Slet
  7. Kære Lisbeth
    Hvor var i heldige med den dejlige start på dagen.Her har det bare været gråt o gråt og hundekoldt - krydret med silende regn og slud efterfulgt at tæt tåge for nuværende. På sådan en dag glæder dine dejlige billeder med sol ekstra meget 😊 Jeg er blevet meget inspireret af dit billede af din opstammede Kirsebærlaurbær - det er simpelthen det, skal ske her, og så må jeg jo håbe på, at min også kun har en stamme. Det ser bare godt ud, og så bliver der jo plads til lidt underneden 😊 Hamamelisen er utrolig flot. Det er dine klematis også - de trives så flot hos dig. Dejlige billeder af dig og børnebørn - det må have været rigtig stort at holde lille Edith for første gang 😊 Sød er hun, og det er Theodor også.
    Fortsat god aften!
    Knus Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Linda
      Ja der kom vist ingen sol i Jylland, sjællænderne var mere heldige. Godt jeg kunne glæde med mine billeder. Det er desværre sjældent, at kirsebærlaurbær er enstammet, jeg kan ikke en gang huske, hvordan min var fra start, men jeg håber, du kan stamme din op, så den bliver pæn. Det er ikke alle mine clematis, jeg er heldig med, men dem der efter nogle år er godt etablerede, går det fint med.
      Tak skal du have, det var stort at holde Edith for første gang, ja de er søde begge to.
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
  8. Hej Lisbeth
    Der var I heldige at se solen selv om det var kortvarigt. Vi har mest bare haft gråvejr og nogenlunde tørt indtil hen under aften. Så kom regnen.
    Himmelsk bambus er rigtig fin og et dejligt grønt let og luftigt indslag i haven på denne årstid.
    Dejlige clematis :-) Alpina er godt nok blomsterrig og super flot.
    Ja det er ikke altid så nemt at bo langt fra børn og børnebørn, men dejligt at I fik besøgt lille Edith og ja også storebror. Han er da en lille bisse sådan at vække hende for egen fornøjelse, men det er jo dejligt at han er glad for hende. Søde ser de ud begge to.
    Fortsat god aften
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Jeg havde heller ikke ventet at se solen, så jeg blev glad, da den kom frem. Jeg nåede nu ikke at nyde den, jeg havde andet for. Regnen kom senere til jer. Himmelsk bambus skulle få høstfarver, men det ved den åbenbart ikke.
      Ja de clematis og ikke mindst alpina er lækre.
      Nej de bor alle for langt væk fra os, sådan er det at bo på en lille ø med færge. Ja det sker forhåbentlig ikke for tit, at Theodor vækker Edith, så bliver de nok lidt trætte af det. Mon ikke det var fordi, han skulle vise os, at han kunne sidde med lillesøster. Han er ellers noget af det sødeste, ja det er de begge.
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
  9. Græsserne fanger stadigvæk sollyset fint; men jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvor meget affald der bliver, når vores græsser om lidt skal klippes ned. Og nogle af vores elefantgræsser skal desværre også halveres.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Herlighedsværdien af græsserne er god, men der er bestemt også besvær med dem. Især halveringen er en hård omgang.

      Slet
  10. Hej Lisbeth!

    Fin sol i bilderna och solnedgång?? eller slarvade jag när jag läste... Här var de blötsnö och ishalka.

    Fina clematisbilder - ser att flera klättrar i björkar. Fungerar det bra? Tänker att både björken och clematisen vill ha mycket fukt och hos mig skulle nog björken få det på bekostnad av clematisen.

    Ha det gott! Carina

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Carina
      Tak for det, nej det er nu solopgang. Det blæser her og er ikke varmt, men vi har sol og ingen sne.
      Når først clematisen har fået godt fat, har den ingen problemer med at gro op i Birken/björken, jeg vander ikke ekstra. Ja det fungerer bra.
      Tak i lige måde

      Slet