tirsdag den 27. februar 2018

Flere kolde billeder og hostaer

I dag er det godt nok for koldt til at komme ud, jeg har gået hundelufteturen i morges, men ellers holdt mig indendøre med brændeovnen lige bagved, så kan jeg lige holde det ud. Aftensmaden bliver dejlig nylavet suppe, det bliver godt.
Fuglene fryser og er sultne, der sidder ofte en i klatrehortensiaen lige uden for vinduet.
 Jeg gemte lidt billeder fra den fine klare dag i går
 i dag kommer der mange snebyger, men det lægger sig ikke, desuden er det gråt og meget blæsende.



 så er det godt at have billeder af gårsdagens blå himmel og flotte skyer
 R. bureavii
R. calophytum blomstrer om ca. en måned, fantastisk at tænke på, jeg håber, vi slipper for frost til den tid.
for se lige en skønhed, billedet er fra 28.3.17
Hostaer:







 Vi tager også lidt blomster, ikke alle kan lide blomsterne, men jeg synes, de er fine


 Mouse Ears

 Invincible
Guacamole


Her i haven findes der mange spændende hostablomster og hostaer.
Det blev sidste indlæg fra mig i februar, så må vi se, hvad marts kan byde på.
God aften
Velbekomme :) den var god

24 kommentarer:

  1. Uhm! Den ser også lækker ud, suppen. Det er næsten ikke til at fatte, at rhododendronbladene ikke tager skade af sådan en omgang kulde; men det gør de jo ikke.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Ja det var den også, og så er der til et par dage mere, det er godt. Rhododendronbladene tager mere skade af blæsten end af frosten her hos os.

      Slet
  2. Den har varmet godt, suppen :-) Tiltrængt oven på sådan en bidende kold blæsevejs-frost-dag.
    Tænk, at din rodo skal blomstre om en måned. Lad os håbe, det holder.
    Hostaers blade er altså bare så smukke. Bare mellem os to, så er jeg ikke så vild med blomsterne. Det er bladene, jeg falder for.
    Hyg dig foran brændeovnen.
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth
      Du kan tro den varmede, det var godt.
      Ja det er ikke til at forstå, at der kun er en måned til blomstring, men jeg kan godt se på knopperne, at de udvikler sig, sidste år gjorde frosten dem brune, det var ærgerligt.
      Jeg holder bestemt også meget af hostablade, men mange af blomsterne er faktisk ret fine. Bare vent til Karsten melder sig på banen, han kan ret godt lide blomsterne. Nogle af dem dufter skønt, vidste du det.
      Jo tak det kan du tro, du må også hygge dig.
      Kh Lisbeth

      Slet
    2. De enkelte blomster er også meget smukke, men blomsterstanden er jeg ikke vild med. Jeg har en Royal Standard, der dufter aldeles bedårende. Det er en krydsning med Plantaginea, så vidt jeg husker. Det er den, der giver den duften. Det bliver dejligt, når det grønnes igen.
      Tak i lige måde.

      Slet
    3. Ja vi glæder os til, at det grønnes igen. Nu kan du se her nedenfor, hvad Karsten undrende skriver om hostablomster :)

      Slet
  3. Hej Lisbeth

    Det må jeg nok sige er der nogen der ikke kan lide Hosta blomster? Hvilke blomster synes de så om?
    Flot form på Guacamole og sikken flot ren sag på Invincible!

    De holder fast i at varmen kommer til weekenden - vi får se!

    Ha en dejlig fridag!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Ja det må vi så se, hvad Lisbeth vil svare til det :) Ja Invincible er ret flot, jeg har den fordi, den er med duft.
      Jeg synes, de lover kulde igen ret efter weekenden.
      Tak for det

      Slet
    2. Ti-hi. Der røg måske det venskab ;-) Den enkelte blomst er aldeles smuk, men blomsterstanden er jeg ikke vild med.
      Kh Lisbeth

      Slet
    3. :) det går nok ikke så galt, hver må have sin mening

      Slet
  4. Kære Lisbeth
    Hvor ser den suppe bare indbydende ud - det helt rigtige på en iskold dag, hvor vi her vågnede op til snevejr og kaos på vejene, fordi kommunen ikke havde været ude og rydde. Lige nu sner det igen og blæsten er taget til. Det er godt nok svært at forestille sig rhodoer i blomst om en måneds tid en dag som i dag 😊 Du har bare de flotteste hostaer, og her tænker jeg både på blade og blomster - sidstnævnte er da også fine, synes jeg. Det går ikke allerbedst med hostaer her, for sneglene er meget hårde ved dem. En aften som i aften er det godt, at husene er hule, og man kan hygge indendøre i varmen 😊
    Fortsat god aften til dig!
    Knus Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Linda
      Tak - den smager godt, du har fået opskriften. Ja I har fået sne hos jer, det har vi så ikke. Det blæser også godt her, men snebygerne lægger sig ikke. Jeg har også svært ved at forstå, at rhodoen skal blomstre allerede sidst i marts. Sidste år var jeg heldig, at der ikke var så mange snegle, så er det jo nemt at vise fine blade, blomsterne rører de ikke.
      Ja vi må glæde os over vores varme huse, det er ikke sjovt at være hjemløs, slet ikke i disse dage.
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
  5. Hej Lisbeth

    Den suppen så veldig god ut! Varm suppe er veldig godt å spise i kaldt vær. Fuglene er også veldig sultne nå. Det må være hardt for de i en sånn kulde.
    Flotte hosta med nydelige hvite blomster!
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Ja det var den også, det var nøje planlagt med suppe, for de havde jo lovet skidt vejr i disse dage. Ja de stakkels fugle.
      Tak skal du have.
      Klem

      Slet
  6. Så mange Hosta du har -og jeg fik lyst til suppe, for her hyler vinden og den er bidende kold.
    kh.

    SvarSlet
  7. Hej Susanne
    Ja er er mange, det er godt med suppe på sådan en kold dag :)
    Kh

    SvarSlet
  8. Sikke mange fine Hostaer du har, jeg elsker de små Mouse Ear og andre af de der ministørrelser - men du har jo en stoooor have, så der er sagtens plads til de store flotte arter.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Sussi
      Ja jeg har mange fine hostaer og pladsen til dem, de er nu ved at brede sig rigeligt. Jeg har ikke så mange af de små, de var lidt dyre, da jeg startede samlingen.

      Slet
  9. God morgen Lisbeth
    Ja så ku' jeg være her :-) kom til at falde i søvn på sofaen i aftes. Jeg det er blevet vinter og det er ikke af lyst jeg bevæger mig uden for. Her er det mest blæsten der er træls, sne fik vi kun fået et lille drys af igår, men vi skal ikke længere end til Odense så fik de en del igår. Vi var inde med min bil til service i går morges og det sneede helt vildt og da Mogens hentede den om eftermiddagen sneede det stadig. Ja hvis det ikke er nu vi skal spise suppe hvornår så. Det ser lækkert ud :-)
    Smukke hostaer. De har nu smukke blomster som man ikke altid fokusere så meget på da bladene jo tiltrækker sig megen opmærksomhed.
    Ha en rigtig god dag (det er stadig alt for koldt)
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. God morgen Anne
      Bedre sent end aldrig :) sådan kan det gå. Jeg har lige været ude med hundene, heldigvis godt påklædt, men det er svært at have nok på hænder og ansigt. Ja sne ser vi ikke på vores kanter, lidt uheldigt for det er ikke godt med alt det barfrost. Men bare i Odense har de så fået sne.
      Det er en god suppe, og der er til flere dage, det er godt, for det er om muligt endnu koldere i dag.
      Mange af hostaerne har smukke blomster, men der er også nogle af dem, der ikke er helt så kønne.
      Tak i lige måde - ja det kan jeg skrive under på efter den morgentur.
      Knus Lisbeth

      Slet
  10. Det var en solig och fin dag igår här också men vinden var fruktansvärd. Det blev en kort tur ute för att se till granrisskydden jag stuckit ner kring alla rhododendron.

    Hostablomningen är fin hos en del hostor men en del sorter får lite för kompakta stänglar för min smak. Men jag hinner inte klippa bort... Det är alldeles för många hostor.

    Soppan såg varm och god ut! Ha det gott! Carina

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Carina
      Ja vi kan hurtigt komme rundt i haven i disse dage, det er alt for koldt, man kan heller ikke lave noget derude.
      Jeg synes de fleste hostablomster er fine, jeg klipper dem først ned, når de er blevet grimme.
      Det var virkelig en god suppe passende til vejret :)
      Tak i lige måde

      Slet
  11. Vi har da godt nok fået vinter her hvor foråret efter kaldenderen skulle starte, men det er jo ikke første gang og vi har også haft det noget koldere i slut februar, men det er som om det kommer bag på os. Måske fordi vinteren har været lun og våd.
    Vi har fået en del sne, heldigvis ikke så meget, at det er et problem og jeg tror planterne er glade for lidt dækning.
    Flotte Hosta du viser. En del Hosta har fine blomster og nogle dufter også, men der er nu også mange, jeg kan finde på at klippe af :-)
    mvh
    Lene Bedstemorshave

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lene
      Ja endelig fik vi vinter, det havde været bedre, hvis det var kommet for en måned siden, men sådan skulle det ikke være. Det ser ud til at have lange udsigter, før kulden slipper os igen.
      Vi har stadig ikke fået sne, desværre for planterne.
      Ja sådan er vi forskellige, jeg klipper nogle gange lidt for sent af de hostaer, nogle af dem er jo flotte.
      Hilsen Lisbeth

      Slet