torsdag den 2. april 2015

Hverdag igen

Ja sikken noget sludder at skrive, nu hvor alle påskedagene lige er startet, men sådan er det hos os. Vi har nydt et dejligt besøg af Arthur og resten af familien. Det er været meget hyggeligt, Arthur har selvfølgelig været det store omdrejningspunkt.
Der var liv og glade dage med Arthur i huset, det sjoveste var at sidde i hundekurvene. Hundene var han ikke helt så begejstret for, men de vænnede sig da til hinanden, ja og så skulle de hjem.
 Aftenhimmel 29.3.
 og 30.3.
Klokken 15.45 onsdag tog de hjem igen, jeg fulgte dem på vej lettere bekymret. For vejrstationen stod på 22 m/s det var jeg lidt bekymret for. Heldigvis klarede den nye færge det flot, det var ikke let at gå lige på skibet, men alt gik godt, vi blev ikke dårlige. Der blæste en voldsom og kold vind, jeg har bestemt ikke forsømt noget i haven de to dage, de var her. I går regnede det stort set hele dagen, og mandag og onsdag blæste det en halv pelikan.
Jeg har dog fået taget lidt billeder:
 Blågræs blomstrer fint
 og Clematis Jan Lindmark
en fransk anemone tæt på udspring
 Så er hyacinterne tæt på
 perlehyacinter
 Scilla Bifolia Rosea

 her har sneglene været på besøg, Ipheion Jessie hedder den vist.

 ?
Chionodoxa Forbesii Rosea 

 R. Daurilut blomstrer fantastisk
 R. Globigerums knopper er godt på vej
det samme er R. Isolabellas, jeg håber, vi går fri for frost, når de først er sprunget ud
Den nye her står i pavillionen, den er nok mere sikker derinde.
Denne tulipan er nået rimeligt langt
 Scippo har fundet noget i bedet, kan I se det? det er meget interessant
 spætten var på besøg
og et stillits par
Påskeklokkerne







må vi også have med i dag
Til slut udsigten i mandags, der var en fantastisk himmel
Rigtig god påske



24 kommentarer:

  1. Godmorgen Lisbeth

    Jamen det er da smart - gæster når det regner, og nu hvor det bliver opholdsvejr så står den igen på haven!
    Her kunne vi ikke nøjes med regn, det har sneet og haglet - rigtig aprilvejr - og det stemmer jo med kalenderen!
    Ipheion "Jessie" kunne det da godt være - men det ser du når den springer helt ud, mine bliver iøvrigt ikke ædt af de snegle der er her.

    Ha en dejlig dag

    SvarSlet
    Svar
    1. God formiddag Karsten
      Ja det var rigtig fint, men med den kulde, der er nu, skal man klæde sig godt på for at gå i haven. Det blæser 16 m/s så selv om solen skinner er det nu ikke så rart derude.
      Ja det er noget af et aprilsvejr.
      Det er nok Ipheion Jessie, jeg kan se, de har den i Blomsterverden.dk og der er alle de små købt. Du er heldig sneglene ikke tager dine, jeg har lige været ude og strø kaffegrums rundt om dem i håb om at skåne dem for flere snegle.
      Tak i lige måde

      Slet
  2. Hej Lisbeth. Dejlige billeder både af Arthur og blomsterne, synes ikke der er sket så meget i haven den sidste uge, men det fryser jo også hver nat endnu. Nu står det på påskefrokost med vores søskende de næste to dage, så ser det ud som temperaturen bliver højere til weekenden, til den tid trænger vi vist også til at røre os i haven igen. God påske til jer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Tak skal du have, ja jeg synes der sker en masse i haven trods kulden. For min skyld må de godt vente lidt, vi havde også frost i nat. Nu er det bidende koldt, trods solen - for vinden er hård.
      Så må I hygge her i påsken og ud og arbejde bagefter :)
      Tak i lige måde

      Slet
  3. Hej Lisbeth, med den storm var jeg ikke engang nået op på færgen. Klarede lille Arthur det fint og var lige så sej som hans farmor ? Det er flotte planter du viser i dag, men fuglene er altså også flotte. Tænk at have en spætte på besøg, den eneste jeg har set var en udstoppet støvet en, da jeg gik i skole. Og de abdre kender jeg slet ikke, hvor er de søde. Det må være et sandt fugleslaraffenland der i høneballen.
    Scippo, har da fået øje på Hr.Tudse :o) kunne han lade den være eller skulle den have et lille skub med næsen :o) det tro jeg Alma ville have gjort, hun har travlt lige nu med at lære alle insekterne at kende ovre i haven.
    Nu vil jeg komme hende i bad, så hun er fin til vi skal på besøg i påsken.
    Kh Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Linda
      Arthur klarede det fint, han vandrede rundt på færgen og charmerede sig ind på folk, der var ingen, der var grønne i hovedet, det er en rigtig god færge. Spætten ser vi næsten dagligt, så ikke noget særsyn hos os. Vi har flest skovspurve og mejser i haven, ja så er der også duerne :)
      Jeg tror tudsen fik et lille skub med næsen, den var meget intereesant den tudse. Schippo synes også, det er sjovt at drille humlebierne, der er vi ikke helt enige.
      Ja så må hun vaskes, når I sådan skal på tur.
      Kh Lisbeth

      Slet
  4. Det var skønt med besøg af familien - Arthur har en dejlig alder nu, skønt billede af ham. Ja, føj for et blæsevejr, det har bare været dårligt vejr i denne uge, men nu er det smukt solskin, omend koldt.

    Hold da op, rhodo'er i blomst allerede - jeg husker godt Isolabellas, den blev frostskadet sidste år, ikke? Ja,påskeklokkerne kan blive ved længe endnu, de er dejlige.
    Spændende fuglebesøg, jeg har aldrig set spætten i virkeligheden.
    Ønsker dig en dejlig havedag. Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Ja det var dejligt med besøg af familien og Arthur er rigtig dejlig nu. Han vandrede rundt på færgen og charmerede sig ind på folk. Det blæser næsten lige så meget i dag, hvor er det koldt, men jeg må ud alligevel, meget er blevet forsømt.
      Ja Isolabella er tæt på udspring, og vi har haft frost i nat, så jeg er spændt på, hvordan det går med dem. Påskeklokkerne er skønne.
      Her ser vi mange spætter, for os er det ikke længere et bemærkelsesværdigt syn, men flot er den.
      Tak i lige måde - godt med tøj må vi have på
      Knus Lisbeth

      Slet
  5. Dejlige forårsbilleder! Jeg havde engang en westie der åd tudser. De giver dårlig mave kan jeg hilse at sige, så godt at Schippo ikke gik så langt :-)
    God påske til dig!
    Kh Nana

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Nana
      Vi valgte også at tage Schippo ind, inden der skete noget, men jeg tror nu ikke, han ville æde den.
      Tak i lige måde
      Kh Lisbeth

      Slet
  6. Så koselig bilde av Arthur! De er da så søte i den alderen :)

    Påskeklokkene dine er så fine, og spesielt de mørke.
    Tudser/ padder er ikke gode å spise nei, så det bør han la være :)


    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Tak skal du have, ja de er søde i den alder - lige inden de bliver store og frække :)
      Ja de mørke påskeklokker er fine.
      Vi har heldigvis ikke set tudsen siden :)

      Slet
  7. Altså Lisbeth i morges tænkte jeg på hvor længe mon du holder ferie, også er du her igen:-))))
    Og sikke en ferie, aktiv og munter ser det ud til og Arthur er som vanligt utrolig skøn! Dejligt med alle de forårsblomstrende!
    Vores gamle samojede prøvede engang at æde en tudse, troede den skulle dø, fråden stod ud af munden i flere timer, tog faktisk til dyrelægen, for var noget urolig, heldigvis overlevede hun mange år efter!
    Tak også god påske til dig!
    Hilsner fra Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anette
      Ja så er jeg tilbage med masser af billeder igen :)))
      Ja Arthur er en skønne dreng, dejligt at have besøg af ham.
      Det er vist klogest at holde sig fra tudser, når man er en lille hund :)
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  8. Et dejligt billede af dit barnebarn. Ja de er søde de kære små.
    Nej du har ikke forsømt noget i haven med det vejr vi har haft.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Aase
      Tak ja det var et godt billede af Arthur i hundekurven, der ville han gerne være.
      Først i dag er det blevet havevejr omend noget koldt.

      Slet
  9. Hej Lisbeth
    Når man ikke går på arbejde så kan hverdage jo godt være festdage og helligdage hverdage og det er da festdage når familien kommer til øen ikke mindst Arthur og havevejr har det jo ikke været. Jeg var godt nok ude og plante roser igår men det var da også med både hue og handsker. Idag har det været noget bedre og så er der blevet knoklet igennem puha den græsplæne gav godt nok lange arme :-) Der er da sket lidt hos dig i dage du har været fraværende bla så er hyacinter og scilla kommet noget længere frem. Og en fin tulipan knop jo der sker alligevel noget selv om det har været koldt og blæsende. Nå Shippo fandt sig lige en ny legekammerat men den smagte nok ikke så godt som Arthur :-) Flot fuglebesøg. Spætten ser vi også her men stilisten er en sjælden gæst. Den er godt nok mørk den ene påskeklokke super flot. En af de nye? Mandags udsigten var der sørme ikke noget i vejen med det kan jo heller ikke ses hvor koldt det var.
    Fortsat god skærtorsdag
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Ja det har du ret i, og når familien kommer, er det dejligt, havevejret kom først i dag, selvom det var noget koldt fra morgenstunden. Ja det må have været hårdt at klare plænen, den ser ikke godt ud. Ja trods kulden er der gang i rigtig meget derude. Jeg tror også, det var sjovere at slikke Arthur i ansigtet end tudsen. Ja spætten ser vi jævnligt, stillitserne er først dukket op inden for den sidste uge. Ja den mørkeste af påskeklokkerne er en af de nye. Nej på billedet kan man ikke se, hvor koldt det var i mandags.
      Tak i lige måde.
      Knus Lisbeth

      Slet
  10. Ja på trods af det ikke særligt varme forårsvejr så sker der ting og sager i haven nu. Skønt at se dine billeder af alt det der pibler op nu.

    Hvor er det et godt billede af Arthur i hundekurven :) Du må have en dejlig påske.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Esther
      Ja det er utroligt at det kommer op og andet springer ud i sådan en kulde, men det gør det alligevel.
      Tak ja det var hans yndlingsplads :)
      Tak i lige måde

      Slet
  11. Jeg bliver jo nødt til at juble over den grønbrogede tudse (fløjtetudsen) som kun findes på øer i det østlige Danmark og derfor slet ikke i Jylland!!! (Okay, har lige googlet... kunne reelt kun huske "grønbroget"...;o) Men hvor er den flot, og jeg ville meget gerne opleve den. I det hele taget er der meget hos dig, der er anderledes end hos mig. Du er langt længere fremme med løgplanter og franske anemoner.
    Det har garanteret været hyggeligt med besøg af den lille Arthur, håber han er knap så "morsyg" som den unge dame jeg skal være sammen med på lørdag... ;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Fru Friis
      Ja det er rigtigt, at de grønbrogede tudser kun findes på øerne. Vi må have fanget et par til dig, så du kan få dem i din have. Underligt at jeg er længere fremme med planterne, når du bor sydligere, det må være vort moderlige hav så tæt på os :) der ligger til grund for det.
      Det var meget hyggeligt med besøg af Arthur, han er også morsyg, men ikke så meget, at han ikke vil snakke med vi andre. Det har jeg frygtet, at han ville blive, men heldigvis ikke. Han vadede rundt på færgen i forsøg på at charmere sig ind på alle de fremmede, så var det lige meget med farmor :( Jeg håber, det lykkes dig at få kontakt med den morsyge unge dame, når de dukker op :)
      God fornøjelse med det.

      Slet
    2. Jow-jow.... det er skam slet ikke så nemt at være "Besse".... ;o)

      Slet
    3. Næ - men det er alligevel godt at blive Besse :)

      Slet