mandag den 11. november 2013

Morgenstund har guld i mund

Der var rim på græsset i morges, så en lille snert nattefrost har vi fået.

Det ses tydeligt på disse to billeder

Solen kommer frem og det blev en dejlig stille formiddag med solskin


Jeg var selvfølgelig i haven hele formiddagen, dejligt i solen men selvfølgelig lidt køligt. Jeg fik revet lidt blade sammen og nåede rundt og kigge til det hele.
 i går uden sol
og i dag i begyndende sol
 Bispehue
 Fontænegræs i solen, den er stadig skøn.
 Geum Mai Tai blomstrer endnu
 Græsser i medlys
og modlys
Over middag forsvandt solen, men da det var dejligt stille vejr, tog jeg en time mere med at luge.

Gunneraen var ikke faldet sammen, så meget havde det ikke frosset. Er der nogen, der kan fortælle mig, om vi skal vente med at dække den til den er faldet sammen? Jeg har ladet mig fortælle, at man skal bruge de store blade til at dække roden med, derefter presenning og vintermåtte eller halm, men skal det være de friske blade??
I går fik jeg gravet mine vinterasters op og sat ind i pavillionen, så kan de forhåbentlig stå der og blomstre hele vinteren. Jeg er overrasket over, så meget de allerede havde bredt sig, der er mange aflæggere, som jeg har sat i potter ved siden af.
Min trælupin/lupinus arboreus alba stod imellem stauderne, den var blevet alt for stor til at stå der, den skulle stå nogenlunde solitært, synes vi. Bent gravede et stykke af græsplænen i den gamle have, så vi kunne plante den her lige uden for stuevinduerne. Spændende hvor meget den kommer til at blomstre næste år.
 Nyserod som jeg har fået af Helle Blomsterhat har en fin knop
 Portulak har fine små blomster endnu
Her er en af mine sidste roser
og her er naboens roser, uretfærdigt de bliver slet ikke passet, mon ikke jeg lige havde lyst til at plukke en buket :)
Jeg håber, I har nydt min lille billedkavalkade, især jer som først kommer hjem, når det er mørkt. Jeg ved, hvordan det er ikke at kunne nå i haven, når man gerne vil.
Rigtig god aften

22 kommentarer:

  1. Hej Lisbeth

    Her nåede frosten ikke frem - og det ser ikke ud til at have været specielt hårdt hos dig:)
    Og ja det har virklelig været en flot dag - sol og ikke meget vind - jeg målte dog kun 9.2 som højest. men i solen midt på dagen var det super!
    Sikken en forskel lyset gør når man fotograferer - der er så mange muligheder, specielt når man har kameraer hvor optikken kan tåle modlys uden at lave for underlige ting;)

    Ha en dejlig aften - (eller eftermiddag burde jeg måske skrive for selvom det er mørkt er den kun 16:30)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Jeg tænkte nok, at I ikke fik frost hos jer, men i Jylland var der en del rim, ser det ud til. Vi fik ikke noget særligt, men dog nok til, at det kunne ses.
      Rigtig flot formiddag hos os, jeg tror ikke, vi nåede meget over 8 grader her.
      Ja det er noget helt andet at tage billeder en solskinsdag her om vinter/efteråret. Lidt laver optikken en gang imellem, så er der en lille alf eller fe på billedet :)
      Tak i lige måde nu er det i hvert fald aften.

      Slet
  2. Jeg synes ligefrem, man kan se på dine billeder, at luften var dejlig klar i formiddags oven på nattefrosten. Søren plejer at lade gunnerabladene falde lidt sammen, før han dækker den, simpelthen for at spare lidt på materialerne. Ellers har han ikke en bestemt favorifremgangsmåde.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Ja det var dejligt klart i formiddags, ren nydelse at gå rundt derude.
      Ok tak for råd om gunneraen, jeg tænkte også, at den lige skulle falde lidt sammen, men nu ved jeg det så.
      Hils Søren og sig tak :)

      Slet
  3. Sikke et fantastisk lys du har fanget i morges. Dejlige billeder som vidner om at vi nu skal til at glædes over den skønhed der findes i en frostklar dag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Dorthe
      Ja der var et fantastisk lys i morges, så det var en fornøjelse at tage billeder af det. Ja vinterbilleder er heller ikke så tossede, hvis bare det er klart vejr.

      Slet
  4. Godaften Lisbeth.Smukke-Smukke billeder du har taget på en frostklar morgen.Her har vi ikke haft frost......men dejligt solskin indtil i eftermiddag.
    Dine græsser er bare så skønne både i med og modlys.
    Stinkende nyserod fik jeg af Susanne fra Heaven sidste år......og den har også en stor flot knop.
    Også en rigtig god aften til dig knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette
      Tak skal du have, ja det var en flot morgen, jeg kan forstå, at frosten ikke nåede til Sjælland.
      Ja det er dejligt med græsserne i solen.
      Godt at vi kan dele vore planter, så vi får noget af det, vi ikke har. Jeg har for øvrigt hvid røllike til dig, men jeg mangler din adresse. Den må du sende på lisbethklastrup@gmail.com
      Tak i lige måde.
      Knus Lisbeth

      Slet
  5. Hej Lisbeth.
    Her havde vi minus 3 grader i nat, så min gunnera er klasket sammen. Når den har gjort det, så plejer jeg at vente til næste gang de lover frost, så klipper jeg de store blade af, lægger dem ovenpå roden, lægger godt med halm på og så et stykke plastik til sidst der bliver holdt nede af sten. Det har holdt den i live i nogle år nu :o)
    Tak for dejlige billeder - jeg holder øje med dig ;o)

    Ha en go aften...

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Bettina
      Godt du holder øje med mig, så jeg kan få gode råd om Gunneraen :) Tak for det, det vil jeg gøre. Endnu er den ikke faldet sammen, så jeg venter lidt endnu.
      Selv tak - der var jo også solopgang med denne gang :)

      Slet
  6. Dejlige solskins- og rimfrostbilleder, Lisbeth. Øv at man (jeg) måtte nøjes med at kikke ud på det gode vejr, for det var ikke meget jeg nåede i weekendens regnvejr.
    Forsat dejlig uge:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det Lisbeth. Det var nok også dig, jeg tænkte på, da jeg skrev om jer som ikke kunne nyde det i dag. Det er surt, når det er så dårligt i weekenden. Jeg håber mine billeder kunne hjælpe lidt på det.
      Tak i lige måde :)

      Slet
  7. Skønne billeder fra en frostklar morgen.
    Tak for kigget.
    Ha´ en god aften.

    SvarSlet
  8. Ja det er smukt med frost på planterne. De får sådan noget eventyragtigt over sig.
    Men vejret var smukt i dag og vi undgik frosten i denne omgang.
    Ja det ser godt ud med dine dahliaer i pavillionen. Herligt at kunne plukke og forlænge sæsonen på den måde.
    Jeg glemte at kommentere på Bent »glæde« ved at få blomster på sit værksted. Jeg tror heller ikke John ville klappe i sine hænder, hvis jeg begyndte at sætte blomster i hans værksted! Ha ha
    Ja naboens roser er godt nok smukke, ligesom portulakken den er da en lille fighter også i min have. Jeg er så glad for den Lisbeth!
    Vi valgte at tage en tur skoven i eftermiddags. Det var så fredfyldt og smukt så det var en ren fornøjelse. Men vejret var nu også smukt fra morgen til solnedgang i dag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Bente
      Ja I slap for frosten, men fik heldigvis en smuk dag. I dag er det gråt og blæsende, så ingen fine billeder fra i dag, med mindre det forandrer sig i løbet af dagen.
      Det er nu ikke dahliaer jeg har i pavillionen, men derimod chrysanthemer/vinterasters, de andre ville ikke overleve i pavillionen, den er ikke frostfri.
      Bent skulle ikke have lavet værkstedet frostfrit, hvis han ikke ville have det, garagen er nemlig ikke frostfri, så han må leve med det :)
      Det er dejligt med portulakken og den breder sig heldigvis godt i haven, godt du er glad for den.
      Skovtur ja det var da en god idé jeg prøvede at lokke Bent med i weekenden, men han havde ikke tid.
      Vi havde kun fint vejr til kl. 14 i går, så det var bedre hos jer.

      Slet
  9. Kære Lisbeth
    Jo tak jeg har nydt din kavalkade...
    sikke fine græsser du har, de pynter sikkert i haven på denne tid.
    Og så har du stillet asters ind, det er da smart, så har du stiklinger til næste år.
    Og naboens rose er flot--- den ville jeg godt eje.
    hilsen jessie

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Jessie
      Det glæder mig, at du har nydt mine billeder. Ja græsserne er gode at have på denne tid af året, de er så flotte.
      Det er jo det, jeg regner med at have masser af chrysanthemum næste år også, det er en skøn efterårsblomst. Ja naboens rose er rigtig fin, en ungkarl med hans to sønner, som slet ikke interesserer sig for sine roser.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  10. Så vakre bilder du tok i går morgen! Rimfrost og soloppgang er flott i sammen! Ha en deilig dag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Marit
      Ja det blev rigtig flotte billeder, i dag står det ned i stænger, så ingen fine billeder fra i dag.

      Slet
  11. Hej Lisbeth.
    Jeg klippede min Gunnera da de lovede frost sidste uge. De store blade blev lagt over planten og når de lover mere frost dækker jeg dem med et par store plastsække, fyldt med glasuld. Det er gået fint et par år nu. Hvis der så kommer en periode med mildere temperaturer løfter jeg sækkene til side.

    Hilsen
    Ole

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ole
      Tak for info, nu ved jeg lidt om, hvordan jeg skal gøre. Jeg vidste ikke, at du også har gunnera. Jeg har fået flere udmeldinger, men ikke hørt før, at dækket blev flyttet til side ved mildere vejr, så det var rart at vide.
      Hilsen Lisbeth

      Slet