lørdag den 2. november 2013

November

Så blev det november ikke min bedste måned, gråt er det endnu i dag, men stadig mildt og jeg har stadig
en enkelt dahlia, det er jo lidt af et særsyn d. 2. november, men i 2013 er alt anderledes.
Jeg kan forstå, at mange af jer har fået regn i dag, hos os har det ikke regnet siden i morges, det er stort set vindstille, men vi har trods alt ikke haft solskin.  Vi har lavet spændende ting i dag, men det må I høre om i morgen :)
I går tog Bent og jeg en tur ned til vandet, Bent tog lidt billeder.
Der er også blomster ved stranden
Lidt landlig idyl blev det også til på turen.
En anden slags græsser end dem i haven, de har en fin farve sammen med himlen
Hjemme igen blev sandtornen fældet, den stod ikke til at redde, det gør ingenting, det gav dejligt lys, og nu er der plads til noget andet.
Den stod lige ved siden af Dodong, som snart har mistet alt løvet, men bærrene lyser stadig op op på træet.
Paradisæbler er der også nok af, så der er et dejligt spisekammer til fuglene, når de får brug for det, det er nok først, når vinteren kommer.
Sumpcypressen har stadig løvet i behold, jeg har en mindre af dem, den er ved at smide løvet.
 Astrantiaen står fint endnu
Også denne spirea er der stadig lidt blomster i

                              Spirea Japonica Macrophylla
En enkelt blomst i R. Daurilut

Roser? jo lidt er der endnu






 Der er endnu enkelte knopper i Odyssey
Men vi er meget på retur med dem, godt har den jo gjort det.
Forleden fik jeg lokket et par havekvinder med til at købe her, så jeg fik pakke i går. Det var meget hurtig ekspedition.


Helleborus cyclophyllus                 

Helleborus multifidus ssp. hercegovinus 

Digitalis lanata 'Café Creme' - Ny! 

Allium atropurpureum - Prydløg - (7 løg) 
                      
Fritillaria pallidiflora (2 løg)                    

Helleborus abschasicus - påskeklokke    
                                   Fritillaria acmopetala 
                                   Callicarpa bodinieri 'Profusion' - Glasbær
                                   Heuchera 'Autumn Leaves
Det hele er plantet, så nu er det blot at vente på foråret. Jeg har nu tre glasbær, ikke spor for mange på denne tid af året, de er skønne med deres lille bær.
Tak for alle kommentarerne til mit indlæg vedr.  Hanne i går, jeg var lidt usikker på det, så hver en kommentar gjorde mig meget glad midt i alt det triste.
I ønskes en fortsat god weekend

32 kommentarer:

  1. Hej Lisbeth. Det var et dejligt indlæg. Dit indlæg i går gjorde også stort indtryk på mig men jeg manglede ord, men tænkte at det var godt du lavede indlægget! Jeg er nysgerrig efter hvad i har lavet af spændende ting i dag, må læse med i morgen!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Birgitte
      Tak skal du have, jeg kan godt forstå, du manglede ord til mit indlæg i går, jeg havde så mange ord, at jeg måtte skrive, sådan er vi jo forskellige.
      Ja så må du kigge med i morgen :) men bliv nu ikke skuffet så spændende er det heller ikke.

      Slet
  2. Jeg er imponert over alt som fortsatt blomstrer hos deg! Her er alt gult og brunt, og ingen blomster mer. Men her har vi også hatt litt vinter, og det har jo ikke du :)
    Odyssey er stadig like flott!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Nej her er det slet ikke vinter, så jeg har meget, der blomstrer endnu, men mest små fine blomster og lidt roser. Temperaturerne i dag ligger på 10-11 grader.

      Slet
  3. Skønt!
    Jeg elsker havet - og hvis der er noget jeg savner, så er det at kunne gå sådan en tur - så tak fordi i tog mig med :-)
    I øvrigt også lækre græsser fra marken, elsker den flotte gyldne farve sammen med den smukke grå-blå himmel:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Karina
      Godt du kunne nyde turen sammen med os. Jeg kan godt forstå, du savner at kunne gå en tur i det landlige. Jeg boede en gang midt i landet, vi savnede simpelt hen havet så meget, at vi måtte flytte igen.
      Bent er opvokset i en skov, så han er mere til skov.
      De græsser på marken er rigtig skønne med den gyldne farve.

      Slet
  4. Hej Lisbeth,
    Det var et meget smukt indlæg om Hanne og vi kommer til at savne hende herinde. Jeg kunne godt lide din tanke om Alferne i haven.
    Her kom der regn det meste af dagen. Jeres tur til stranden giver mig lyst til at gå derned i morgen. Det er da utroligt hvor mange roser der stadig blomstre hos dig. Min Dahlia kan stadig og jeg graver dem nok først op om 1 uges tid.
    Spændende køb du har gjort.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Tak skal du have, ja vi kommer til at savne Hanne ingen tvivl om det. Ja men alferne, de er der da :)
      Håber det bliver vejr til en strandtur for dig i morgen. Så længe det er så mildt, kan vi blive ved med at glæde os over dahlia og roser, dejligt.

      Slet
  5. Hej Lisbeth

    Bare navnet: Rhododendron daurilut - den må man da bare ha!
    Jeg kan se det for mig når man viser rundt: "Og her er så min dutelut" det er ikke et navn man sådan glemmer;)

    Her har det ellers været gråt og trist - regnet en del og ellers bare småregnet. så je blev inde og hyggede.
    Gode ting du fik og billigt kan jeg se - blomsterkrukkens tilbudspriser er helt ok!

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Ja er det ikke et skønt navn, enten man nu siger Daurilut eller dutelut :)
      Her har det også været gråt, men regn har vi ikke set. Så kunne du hygge dig med Barolo i stedet.
      Ja tilbuddene hos Blomsten og krukket var helt fine, så dem tog jeg :)
      Tak i lige måde

      Slet
  6. Hej Lisbeth
    Ja, det hele synger på sidste vers. Men inden vi ser os om er det jo forår.Min kejsebusk blomstrer nu, det plejer den ikke. Dejlig strand I har.
    Kærlig Hilsen
    JetteMajken

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette
      Ja det er så småt ved at ebbe ud med blomstringen. Min kejserbusk blomstrer også nu.
      Ja vi har en dejlig strand, men der er lidt længere derned, end du har til din.
      Kh Lisbeth

      Slet
  7. Tusind tak for et dejlig syn,dejlige billeder og sikke et vejr mildt og dejligt ,2013 blev året med det gode vejr.både sommer og ikke mindst det her utrolige efterår,Nu mangler vi bare en mold vinter,med sne juleaften.så er alt perfekt.🌟🌟🌟🌟🌟🌟

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Yvonne
      Hyggeligt at du kommenterer her :) Selv tak jeg er glad for, at du kan lide billederne. Ja det har været en perfekt 2013, men vinteren 2014 behøver ikke at være så lang.

      Slet
  8. Ja, det er da det mest vidunderligt milde efterår jeg husker at have oplevet nogensinde. Der er stadig en del blomster. Jeg plukkede roser i haven i går. Det plejer man da ikke at kunne d. 1. november. Men jeg skal ikke klage. - Det skulle da lige være over mørket ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Nana
      Ja det har også været et fantastisk efterår, bortset fra stormen i mandags. Det er dejligt at kunne plukke roser og dahlia ind endnu.

      Slet
  9. Dejlige billeder fra vandet og der omkring.
    Held og lykke med dine ny planter.

    SvarSlet
  10. Bare et hej for at sige, at jeg skam læser med, men er lidt "tam" for tiden.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er glad for, at du læser med Ulla, ikke sjovt at være lidt "tam" håber du snart er frisk igen.

      Slet
  11. Hej Lisbeth.
    Så fint et indlæg du havde lavet i går, jeg blev rigtig rørt over det og måtte vidst også knibe en lille tåre.. ( men jo nok også lidt specielt for lige netop mig at læse)
    Hvor er den lilla glasbær dog fin, jeg må da vidst se om ikke jeg har en lille bar plet hvor den kan skrues ned..
    Ha en dejlig aften ;-))
    Knus Lotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lotte
      Tak skal du have, jeg tror, vi er mange, som har måttet knibe en tåre de sidste dage, både de som har prøvet det på egen krop og de som har pårørende, der har.
      Ja du må have fat i en glasbær, de er rigtig fine nu.
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
  12. Godaften Lisbeth.Ja! det gælder om at nyde de sidste blomster.En fantastisk oktober har vi haft.Og det må være dejligt at have vandet så tæt på.Utroloigt at du stadig har stjerneskærm der blomstre.
    Dejlige køb du har gjort.Jeg har også købt min første glasbær........skal lige finde et sted til den.
    Mit paradisæbletræ har mistet alle sine blade.......men har masser af fine små æbler.Så der er lidt føde til fuglene.
    God aften knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette
      Ja vi glæder os over de sidste blomster og den milde oktober, men mandagsstormen kunne vi godt have undværet. Ja her fra er der ikke langt til vandet hverken til øst vest, nord eller syd, vi plejer at gå mod øst. Hundene nyder at få lov at løbe langs stranden.
      Nå du har også fået fat i en glasbær, dejligt de er så fine nu.
      Ja fuglene vil nok tage paradisæblerne senere, når det bliver koldt.
      God aften og knus

      Slet
  13. Nå, så skulle der investeres i flere planter. Sikket held, at du havde nogle ligesindede, som ville være med. Det er herligt med dahlieblomsterne, der lyser op i haven sammen med de sidste asters.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Ja jeg er nem at lokke, når der er gode tilbud, det var der heldigvis også andre, der var.
      Ja det er skønt med de sidste blomster.

      Slet
  14. Nå mit første svar forsvandt, så du får det lige igen.
    Her har vi haft vindstille solskinsvejr idag, men desværre var der lagt andre planer, så ingen havedag til mig.
    Godt du fandt en glasbær i bedre stand og ellers fine køb du har gjort. Jeg går også og venter på pakke, håber den kommer i næste uge.
    Spændende at se imorgen, hvad i nu går og sysler med ;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Heidi
      Ja sådan går det en gang imellem, det er irriterende.
      Øv med fint vejr, når du ikke havde tid til at nyde det, der har været regn mange andre steder, men Nordjylland har igen været heldig :)
      Det var kun en lillebitte glasbær, men den vokser vel til.
      Det er ikke sikkert I synes, at det er så spændende, men det er vigtigt, at du ser indlægget, så det må du endelig gøre.

      Slet
  15. Kære Lisbeth
    Flotte billeder i fik taget på jeres tur.
    og sikke flotte roser du har endnu.
    Og så pakke igen igen, - ja glasbærene er flotte, de vil lyse op. Du har jo ellers mange træer med skønne farver i denne tid.
    Hos os har det regnet hele dagen.
    hilsen jessie

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Jessie
      Tak skal du have, ja der er lidt roser endnu.
      Lige nu er det dejligt med flere glasbær, de er nemlig flotte.
      Ja vi slap for regnen, men det har regnet lidt her til morgen.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  16. Ha ha ja dejligt med optankning af planter til haven! Jeg ved, at der også er en glasbær på vej til mig......for Jette har nemlig købt en til mig....heldige mig!
    Dejligt tur til vandet....her fik vi oceaner af vand foroven, så haven har jeg slet ikke været i idag.
    Jeg vil glæde mig til dit indlæg i morgen......

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Bente
      Ja det er altid dejligt med nye planter. Godt Jette har sørget for en glasbær til dig.
      Ja I fik meget vand, vi slap i denne omgang, det har regnet lidt til morgen, men nu ser det hæderligt ud igen, det blæser nu en hel del.

      Slet