Igen en strålende solskinsdag, som noget af tiden blev nydt sammen med Ida. Vi gik rundt i haven i 1½ time og snakkede og beundrede, det var rigtig dejlig.
Inden jeg hentede Ida, var jeg en tur i Bygge-og plantecenteret. Der var slet ingenting, der kunne interessere mig af planter, men så lige på vej ud, fik jeg øje på en Kiwi selvbestøvende til 70 kr. Det kunne jeg ikke stå for, skønt jeg ikke var sikker på, at den kunne overleve vinteren. Selvfølgelig googlede jeg den, og hvis den bliver vinterdækket skulle den kunne klare det, så jeg satser. Er der nogen af jer, der har erfaring med Kiwi udendørs? Jeg synes, at det er en smuk slyngplante, det betyder ikke så meget, om jeg får frugter i den.
Undervejs købte jeg mig ½ kg. nye kartofler for 20 kr. Der var 14 kartofler i, så det var en dyr stykpris, men den allerførste kartoffel, jeg sætter tænderne i er også den bedste. Så det var mums, nye kartofler og frikadeller, det er det bedste :o)
Til morgen tog jeg som vanlig billeder, som sædvanligt er der mange rhodoer:
Blanka
Gundula var ikke sprunget ud i går, i dag er den fuldt udsprungen, jo varmen gør noget ved dem, så må vi se, hvor længe de holder.
Madame Ida Rubinstein
Onkel Dines
Scintillation
Silberwolke
Catawbiense Alba
Tricanthum læg mærke til de fine hår på blade og stængel
Nordbedet med Blue Peter, Gundula i baggrunden og Lavender Princess t.h
Tyrkisk hassel
Set lidt fra oven
Geranie Renardii, er den ikke smuk?
En anden iris på spring
Lidt solnedgang fra i aftes, på den her årstid er det ikke så meget, vi ser til det.
Fortsat god aften
Høneballehaven blev påbegyndt på Samsø for 24 år siden, den ligger der stadig. Bloggen blev lavet i 2011. I januar 2023 flyttede vi til Fyn, der er stadig lidt billeder fra Samsø, men vi har nu lavet en ny have på vores nye sted. Knap 900 m2 har vi at råde over, men der er plantet meget nyt For nemheds skyld bliver bloggen ved at hedde Høneballehaven, da det er min blog. Jeg håber, I vil blive ved at følge mig og bloggen. Jeg viser mange billeder fra min nye have og omegnen.
onsdag den 23. maj 2012
Kiwi og nye kartofler og rhodoer
Velkommen til min blog, det vil glæde migl hvis du lægger en kommentar, jeg svarer på alle kommentarer.
Jeg hedder Lisbeth og bor på Fyn. Jeg er pensionist og har blogget i mange år fra 1.4.2011.
Jeg har to små hunde, blandinger mellem Schipperke og Pomeranian, de sniger sig ind på en del af billederne.
Jeg bruger al min ledige tid i min have og her på bloggen, som handler om den have jeg havde på Samsø og den jeg er ved at lave her på Fyn. Jeg er plantesamler rhododendron og roser er favoritterne, men der er meget andet som sjældne træer og buske, en del stauder, clematis, pæoner og træpæoner.
Om vinteren tager jeg billeder i den smukke fynske natur.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Godaften Lisbeth.dejlige billeder af alle dine skønne rohdoer.Og nye kartofler er bare det bedste.jeg tror vi kan få de første til min fødselsdag,omkring st.hans.Knus Jette
SvarSletGodaften Jette
SletTak skal du have. Ja nye kartofler er skønt, men der er da længe til Sct. Hans. I gamle dage da vi var børn fik vi dem først til Sct. Hans. Nu er de ikke nye længere, når vi når dertil.
Knus
Lisbeth
Ny kartofler uhmmmm det er bare noget der smager godt.
SvarSletHvor har du altså mange smukke rohdoer.
Din Geranie Renardii er bare skøn.
Tak for kigget.
Ha` en god aften.
Hej Aase
SletJa det er skønt med nye kartofler.
Ja og jeg kan vise billeder af nye rhodoer lidt endnu.
Jeg er også vild med Geranie Renardii, jeg har først lige set, at den var sprunget ud.
Tillykke med din nye Kiwi. Det er en dejlig plante, med nogle rigtig fine blade.
SvarSletJeg har selv en som har klaret de sidste par vintre, uden dække ovenikøbet. Til gengæld har den ikke dannet frugter endnu, selvom den er selvbestøvende, men det skal nok komme.
Din iris er da ret meget langt fremme, er den ikke?
Tak Karina. Jeg købte den også for bladenes skyld, frugterne kan man jo bare købe i butikkerne for næsten ingen penge. Godt at du har gode erfaringer med overvintring af den.
SletJo jeg har flere iris germanica, som er på spring.
Hej Lisbeth.
SvarSletDejligt at se i havde en god dag i haven i lørdags.
Uhm.... nye kartofler det er íkk´...... så ring endda.
Din geranie er rigtig smuk.
Smukt havevejr i dag.
Kh. Margrethe.
Hej Margrethe
SletJa det må siges, at det var en succes i lørdags. Så nu er det jeres tur :o)
Lækkert med nye kartofler ja, jeg nød dem også.
Ja den geranie er jeg vild med.
Fantastisk vejr også i dag.
Kh
Lisbeth
Det var en god pris! Vi måtte lemme en 50,- for 1 kg! Men vi sparer også på dem.
SvarSletI dag fik vi dem til frokost kolde og med purløg fra haven!
Mht. Kiwi har jeg en stikkelsbærkiwi - er det mon det du har fået - de ligner kiwi men er lidt mindre i frugten. Det er som du skriver, ganske rigtigt en klatreplante - har den voksende op af en obelisk ved stauderne, og den bliver holdt i ave for den gror som bare pokker! Det er nu ikke mange frugter vi har set på den.
Smuk iris!
Hej Bente
SletJa heldigvis er de allerede faldet lidt i pris, men det er stadig noget dyrt. Jeg er glad for de to yngste ikke kom hjem for at få nye kartofler, så var jeg blevet ruineret. Den ældste spiser ikke kartofler,hvis han kan blive fri :o)
Min kiwi hedder Jenny Boskoop og er selvbestøvende, jeg ved ikke om det er en stikkelsbærkiwi. Skidt med frugterne jeg synes bare, at den er smuk. Jeg tager billeder i morgen.
Ja irisen er smuk.
Nye Samsø kartofler og veninde besøg i haven. Det lyder som en helt perfekt dag ;o)
SvarSletJa det har været en helt igennem skøn dag :o)
SletHej Lisbeth. Uhm det lyder godt med nye samsøkartofler og frikadeller. Jeg håber, det smagte godt. Vejret er jo helt fantastisk, så der sker også meget i haven, alting gror rigtig godt, men det er rigtigt - vi er vist nødt til at finde vandkanden frem. Jeg kender desværre ikke så meget til kiwiplanten, men det lyder da som om, du har gjort et kup. Jeg håber du viser billeder, når du har fået den plantet!
SvarSletHej Birgitte
SletJa det er en herlig spise, det smagte fantastisk.
Ja vejret er skønt, selvom vi skal vande.
Det var billigt med den Kiwi, jeg kan se, at hos Planteshop koster den 137 kr. Så jeg har da sparet noget. De kan godt være jeg viser billeder inden plantning, jeg har jo ikke plantemanden hjemme for tiden :o) Det kan være, du skal have en kiwi i dit orangeri.
Kære Lisbeth.
SvarSletDejlige billeder du viser os, især billedet "taget lidt fra oven" er smukt.
Også fine billeder af dine rhodoer.
Kan forstå du hygger dig - og så med veninden Ida, dejligt for dig, meeeen Bent har det sikkert også fint på sin tur. Vejret må være perfekt, så er det bare om han også får nye kartofler!!!!
Det tror jeg har gør!!!!
Jeg har set billeder fra din "åben havedag" - det ser ud til at dagen gik godt!!!!
de bedste hilsnser jessie
Kære Jessie
SletSå er du hjemme igen, kunne du næsten nænne at tage derfra i sådan et dejligt vejr. Det har ikke været sjovt.
Tak for ros til mine billeder. Ja Ida og jeg hyggede os gevaldigt med havevandring.
Bent nyder det også, men han får ikke nye kartofler, før han kommer hjem igen. Han har kun posemad med, sådan noget der bare skal hældes kogende vand på, så bliver det til mad :o)
Det gik fantastisk med den åbne havedag. Vi hyggede os og nød at få hilst på hinanden IRL.
Hilsen
Lisbeth
skønne skønne billeder, er altså lidt misundelig,på dengo´måde ;O) du har så fantastisk mange blomster, håber din kiwi overlever ,,men det er
SvarSletjeg sikker på den gør ,,,
Hej Jonna
SletTak for ros til mine skønne billeder, ja jeg har mange skønne blomster nu, derfor er det nemt at tage skønne billeder.
Jeg håber også, at Kiwien overlever, det satser vi på.
Kære Lisbeth. Åhhh altså nye Samsø kartofler. Skidt pyt med prisen - det er gudespise, bliver helt sulten nu.
SvarSletJeg har kiwi i drivhus og den gror og den gror og den gror og ingen kiwi. Og den er selvbestøvende. Håber din klarer det udendørs.
Kh Lise Lotte
Kære Lise Lotte
SletJa det var dejligt med nye Samsø kartofler. Jeg blæser også på prisen lige her til at begynde med, men den skal dog være nogenlunde rimelig, trods alt.
Min Kiwi er også selvbestøvende, så må vi se om den vil gro ligeså meget udenfor drivhus.
Kh
Lisbeth
Hej Lisbeth
SvarSletLænge siden, men dejligt at kunne se i havde en super dag i lørdags. Jeg nyder din have på mange forskellige blogs for tiden ;)
Noget af det bedste ved at bo på Samsø, må da bestemt være de nye Samsø kartofler, men jeg har gået på efterskole i Hov, så har ved flere lejligheder sejlet til den smukke ø.
Vil lige høre hvor gammel jeres tyrkiske hassel er. Min datter på 7 ønsker sig et klatretræ, og jeg har hørt det er et af de bedste man kan få, men er ikke sikker på den kan nå at blive stor nok i hendes barndom...
Hilsen Susanne
Hej Susanne
SletJa det er længe siden, men du kan ganske rigtig se min have mange steder på bloggene for tiden.
Ja det er dejligt med nye kartofler, men der er også meget andet skønt ved at bo her.
Så har du gået på Hou maritime Efterskole?
Jeg tror jeg købte min tyrkiske hassel for 4-5 år siden. Så det gror rimeligt hurtigt, men det er jo ikke sikkert, hun vil klatre i træer om 5 år :o)