fredag den 4. maj 2012

Hjemme igen ingen penge brugt

Så er vi hjemme igen efter en hård dag til Fyn. Turen derover blev ikke nydt så meget, for der var meget trafik, rigtig meget trafik, så det var bedst at koncentrere sig om kørslen.
Min mor blev glad for besøget, og vi kom tids nok til at spise sammen med hende. Men en gammel kone på snart 90 år bliver hurtigt træt, så da klokken var 16, måtte vi tage afsked igen. Vi vidste jo heller ikke hvor slem trafikken var, så det var klogest at køre i god tid.
Hjemturen var heldigvis stille og rolig, så vi nød alt det grønne, de skønne japanske kirsebærtræer og de blomstrende frugttræer. Vi var hjemme igen kl. 20.45 glade og meget trætte.
Nu har jeg læst blogge og kommenteret flere steder, her kommer lidt billeder taget i går.
Jeg håber mine nykøbte anemoner breder sig godt i hele skovbunden
Som nu disse skovmærker og broneblad er også gode til at blive til flere
Er denne bregne ikke smuk i udspring
Den fine anemone her har bredt sig godt over hele skovbunden, det er dejligt
Her har vi min skønne Clematis Recta Purpurea
Gemserod
Nyudsprunget tulipan af en helt anden slags
Magnoliabladet pil
Magnoliaen i aftensolen
Solnedgangen i aftes

Tænk jeg har været på fastlandet uden at bruge en krone eller være i en forretning, det er godt nok deprimerende. Jeg må snart af sted igen :o)

16 kommentarer:

  1. Ja du må da snart afsted igen og brænde nogle penge af ;)) Sejt at have en mor på 90.. Det fortæller jo også at du har nogle gode gener...

    Sikke dog en smuk clematis. Har lige været inde og søge på den.. Skal den slet ikke have noget at gro op ad ?? Den skal da lige på ønskelisten :)

    Den solnedgang der, er da bare for smuk.. SUK

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lena
      Ja det kan ikke vare længe, inden jeg skal have brændt nogle penge af.
      Det er såmænd ikke så sejt at have en mor på næsten 90, når hun ingenting kan selv, og ikke gider mere. Men jeg vil alligevel glæde mig over mine gode gener :o)
      Ja den clematis er så smuk i løvet her til at begynde med. Det er en staudeclematis, så den lægger sig hen over, hvad den kan finde, en busk eller en anden staude.
      Tak :o)

      Slet
    2. Nej så kan jeg godt se, at det ikke må være så rart at se ens mor mæt af dage..
      Men ville lige skrive at nu er jeg også den glade ejer af clematisen. Var i Tantes Have efter en Felco beskærersaks og selvfølgelig skal man da rundt og kigge.. Søreme om jeg ikke lige faldt over den og ned i mors kurv havnede den ;)))

      Slet
    3. Hej Lena
      Tillykke med det, det køb kommer du ikke til at fortryde. Så kan du slette den af ønskelisten :o)
      Hvor ligger Tantes Have?

      Slet
  2. Dejligt at i havde en god tur til Fyn - og så uden at bruge en krone.... Så har du jo noget til gode :-) det er jo sådan et regnestykke vi kvinder godt kan li'

    Jeg har lige noteret din magnoliebladet pil på min ønskelisten, den ser meget spændende ud.

    Kh. Anne-Mette

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nemlig rigtig Anne Mette, så har jeg noget, jeg kan bruge en anden gang. f.eks i Geografisk Have 5.6.
      Den magnoliabladede pil har fortjent at komme på din ønskeliste :o)
      Kh
      Lisbeth

      Slet
  3. Pilen har vi også og følger den spændt. Clematissen er næsten finest, inden den blomstrer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Ja den pil er værd at følge, og du har helt ret clematissen er finest inden den blomstrer, jeg har dens slægtning, som bare er en recta, den er faktisk rigtig flot med blomster, den får et kæmpeflor og er meget kraftigere.

      Slet
  4. Så må du vel bruge det ekstra næste gang??? :D Må da lige goggle den klematis, den ser spænende ud :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marlene
      Nemlig ja så bruger jeg lidt mere næste gang :o)
      Den er også spændende, men mest nu i begyndelsen, så er den meget smuk i løvet.

      Slet
  5. hvor er det dejligt i fik besøgt din gamle mor, 90 år er en høj alder , kan godt forstå hun hurtigt bliver træt, magnoliaen er så smuk , ha en dejlig lørdag efter en lang og anstrengende tur ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jonna
      Ja det var dejligt at besøge hende, men hun er færdig med livet, synes hun, det synes hendes hjerte så ikke.
      Tak skal du have.

      Slet
  6. Hej Lisbeth
    Det pibler bare op af jorden og sikke en masse du har.
    Der bliver virkelig noget at se for dem der er så heldige d. 19 maj.
    Ønsker Jer alle en skøn dag selvfølgelig med strålende maj-vejr.

    PS Jeg ville jo gerne have været med - men venter en opr. om mandagen d. 21., så der er lige div. der skal gøres klar i weekenden før, desværre.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Helle
      Ja det pibler op, så der bliver meget at se på, synd du ikke kan komme med.
      Tak skal du have.
      Du er velkommen en anden gang, eller hvis det bliver tradition, det håber jeg, så kan dem, der ikke kunne i år, komme med til næste år :o)

      Slet
  7. Det lyder som noget af en tur.
    Din magnoliabladet pil er godt nok smuk, dem har jeg kun hørt om, men aldrig set.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karina
      Ja den er smuk, jeg er meget glad for den. Sidste år var der et rådyr, der fejede på den, det var surt, jeg måtte klippe grenen af :o(

      Slet