fredag den 24. april 2020

Mere plantning

Udsigten fra Bertels bakke i går morges
De sidste tre rhododendron  er blevet plantet, og igen blev der flyttet et par stykker.
Jeg har heldigvis en Erythronium /hundetand som fylder lidt mere end de første, jeg har vist. Denne er også en White Beauty. Og tænk først nu kommer min blodurt frem, jeg var bange for, at den var væk på grund af alt det vand, der har stået her i haven, inden det blev tørke. Den ser nu lidt sølle ud endnu, jeg håber, det bliver bedre.
Der er andet, der ikke har det så godt:
nemlig min Akebia, blomsterknopperne har taget skade, selvom vi ikke har haft frost som sådan, har den alligevel taget skade ligesom de nye skud på roser og hortensia, også nogle af mine sommerfuglebuske har det ikke godt. Mærkeligt nok har de gule det fint, men flere andre ser sølle ud, så jeg er spændt på, om de kommer sig, ellers er der plads til en  ny rose i yang bedet.
Og der blev plantet:
R. Kokardia har jeg i forvejen, men denne var forhodsvis billig, og jeg kan godt lide formen på den de første år. Den anden jeg har er blevet vældig stor, denne kom ned i nærheden i skoven, det varer nok nogle år, inden den når op på højde med den gamle.
I skoven står to R. luteum
 der kom en mere ind i nærheden R. luteum Sun star (En Huisman rhododendron) her kan du læse om den. Jeg er spændt på, om den dufter
Til sidst blev R. macabeana rex Quarts form plantet i en potte, den skal være i koldhus om vinteren og i skygge om sommeren. Den er jeg spændt på.
Vi havde jo snakket om at flytte den hvide camelia ind i skoven, mens jeg plantede noget andet, gik Bent hen for at se, om den kunne graves op
 inden for 5 minutter kom han gående med den, den havde simpelt hen været så tør, at det ikke tog nogen tid at grave den op. Den stod i nordbedet, og trods vanding er der meget tørt.
Mon ikke den bliver glad for at komme ind i den fugtige skovbund
den havde en fin blomst helt uden brune kanter.
her ved portalen har Bent fortsat arbejdet med en stensætning.
Når jeg går rundt i haven er der en salig duft
af Viburnum burkwoodii det er rart, for i  går var der gyllelugt i luften :)
 Clematis Alpina er så småt i gang med blomstringen
 Epimedium x perrachium Frohnleiten købte jeg i efteråret hos Thyboesminde Stauder
 Den japanske ahorn er ved at være sprunget ud, de er ikke alle lige tidlige
Rhododendron, der er ved at blomstre:
 R. Festivo
 R. metternichii
 R. Songbird
bemærk de smukke knopper på R. orbiculare Blauköpfchen. Der var en del til salg af den  i Rhododendronhaven, så jeg, da jeg var der i mandags.
 det smalle bed Bent havde lavet ved træpæonerne er nu næsten tilplantet
Tulipaner:
 New Design
 Salmon van Eijk

Purple Dream
 Bent fik lagkage igen i går
et flot initiativ fra Besser Borgerforening. De cyklede rundt med lagkagestykker, som blev rakt ind over hegnet på en stang med en plade på :) Det er stykket til venstre, det til højre er af den jeg har lavet.
Til slut aftensolen
Her er det blæsende og køligt i dag, slet ikke så flot som i går.
Rigtig god weekend



onsdag den 22. april 2020

Flytning og plantning af nye rhododendron

Jeg tænker, at jeg er nødt til at lave et nyt indlæg allerede i dag, for der er mange, som er spændt på det nye bed, hvilke planter jeg har købt og ikke mindst, hvad Bent finder på. Han er ikke nem at styre for tiden, han laver nye bede ustandselig, faktisk flere gange om dagen, så jeg har svært ved at følge med. Der bliver noget at gøre med at holde de bede, men jeg skal ikke klage.
Vi starter med det han har lavet under portalen ind til den nye del af haven.
I vinter da der var allermest vådt, svuppede vi rundt i pløre og ælte, netop her hvor der var græs og altså mudder. Derfor har han nu gravet græs af og lagt stabilgrus og sand, det giver heldigvis ikke ekstra arbejde til mig. Schippo elsker at ligge i det varme sand.
men det han laver her, giver ekstra arbejde, endnu et bed skal plantes til, så jeg går rundt i haven og kigger efter, hvilke planter der trænger til at blive flyttet, og hvilke der skal deles. Han synes, det er så dejligt, at jeg får ekstra arbejde. Nå men jeg har nu hævnet mig i dag, jeg har købt 5 clematis, som han skal hjælpe med at plante. Der er nemlig tilbud her.
 Men ellers er han jo guld værd. Vi startede med at flytte R. augustinii
 det var hårdt job, kan I nok se, den havde allerede fået en ordentlig rod, skønt den kun har stået der 1½ år.
heldigvis lykkedes det over alt forventning, de klæder hinanden godt de to, augustinii og orthocladum.
forinden var R. Catawbiense Alba blevet flyttet, den stod der, hvor augustinii skulle stå.
Inden vi planter, har Bent blandet en ½ sæk spagnum med vand i min fars gamle staldtrillebør. Det står et døgns tid, inden vi bruger det, så spagnummen kan trække vand.
Planterne bliver dyppet i en spand vand, indtil det ikke bobler mere.
herefter klipper jeg rødderne op hele vejen rundt, så de bedre kan finde ud i spagnummen.
 Her er de små planter på plads, forrest ved tulipanerne står R. Azurika, den hvide er R. Serendipity, som blev flyttet fra den anden ende af bedet. Ved siden af står R. Azurwolke og til sidst R. Patty Bee, tre af de nyinkøbte står her. Til sidst blev plantet en Lavendula ved siden af de to andre, der er i bedet, den kom ned på augustiniis plads, den fyldte nu ikke meget i hullet, så der måtte hentes lidt jord.
Jeg synes de klæder hinanden. Det grønne i midten er rosenskovmærke, som har det vældigt og breder sig godt i det bed.
Lige om lidt skal vi ud og plante de tre lidt større planter, der kommer navne og mere om det i næste indlæg.
Udsigten når vi drikker kaffe, fuglekirsebærtræet er en fryd for øjet lige nu.
 Brogetbladet hestekastanie, der er ikke så mange blomster i år, men et par stykker, de bliver røde
 Narcis Thalia står så fint nu
 Salix Moupinensis, købt i februar hos Arne Jakobsen
 Viburnum sargentiana Onondaga, købt for en del år siden her
Ørkenbedet
Lidt fra naturen:

 fra en dejlig morgentur i går.
Snart er der nye blomstrende rhododendron, flere viste farve i aftes, jeg havde så travlt med de nye bede, at jeg slet ikke havde opdaget det. Jeg keder mig ikke og løber ikke lige tør for arbejde.
 R. Festivo
og R. Wine and Roses
En del viser farve og andre har vovet en enkelt blomst, mere om det næste gang.
Dejlig solskinsdag til jer, som sædvanlig er det ikke så varmt her hos os, men det går nok. DMI skriver: ved kyster med pålandsvind lidt køligere, det mærker vi, for vinden er i øst.

tirsdag den 21. april 2020

Tur til Rhododendronhaven

Som I ved, er der ikke langt fra tanke til handling hos mig. Nu har jeg været corona indespærret her i to måneder, noget skulle ske, og da Bent havde lavet et nyt bed til mig, måtte jeg af sted.
Jeg tog færgen tidligt mandag morgen, nå ja tidlig den sejlede kl. 8.15. Overfarten foregik siddende i bilen, det var lidt koldt, men jeg hyggede mig i mit eget selskab :) Vi må for tiden ikke forlade bilen på grund af corona risiko, det er dog tilladt at gå op på toilettet.
 Af små snoede veje gik turen af sted, det var en skøn tur i solskin og med udsigt til grønne marker og træer
 jeg ankom præcis en time efter, jeg var kørt fra borde. Claus siger, at man kan stille uret efter mig :)

 nej de havde ikke fået regn, planterne var nyvandede
 alle regler blev overholdt til punkt og prikke
og der var malet pile, så vi kunne se, hvilken vej vi skulle gå. Der var ret godt besøgt, jeg tror faktisk aldrig, jeg har set så mange mennesker på mine andre besøg der.
Du kan roligt  besøge Rhododendronhaven, alt er som det skal være her i coronatiden, der er masser af skønne planter, og man bliver altid taget godt imod. Claus hjalp mig som sædvanlig med at pakke bilen, det fik jeg ikke billeder af denne gang.
Turen gik hjemad, solen varmede godt, og snart var jeg i Odder, hvor jeg nåede et par butikker.
 Mens jeg holdt og ventede på færgen kom Tunøfærgen ind
Her ligger Samsøfærgen Isabella på vej ind, det var ikke koldt på vej hjem, bilen var varmet godt op af solen.
her er mit køb, 4 små og tre store. Den løvfældende til højre købte jeg i Kvickly i Odder. Når de bliver plantet vil jeg fortælle nærmere om, hvilke jeg købte.
Mens jeg var væk, havde Bent som sædvanlig travlt, han finder som sagt hele tiden på nyt.
søndag gravede han græstørv væk her under portalen, mere om det og plantningen i næste indlæg.
Spagnummen blev blandet, så snart jeg kom hjem. Så i dag skal der plantes :)
til at styrke sig på fik han lagkage
jeg derimod klippede lyngen kraftigt ned og tog en is ;)
 Da vi har rim hver morgen er det ved at være slut med R. augustinii´s blomstring, den er ikke så køn, som den har været.
Efter blomstring bliver den flyttet over ved siden af R. orthocladum, de passer perfekt sammen i farven og blomstrer samtidig. Claus var meget forundret over, at den stod så godt og i fuld sol, så nu må den lidt i skygge, den er i øvrigt for høj til tjørnebedet, derfor har jeg nu købt små lave rhodoer.
I går viste Marie en hel tue af hundetandsliljer/Erythronium, denne er ganske ny med kun en blomst, jeg har en mere med flere blomster. Den gule plejer at have mange men ikke i år. Marie gøder I jeres og står de i sol eller skygge?
 mens jeg var væk var der sprunget en blomst ud på min lille stjernemagnolie
 og flere tulipaner var sprunget ud, Green Star

White Parrot
Green Star
  Denne her tror jeg er Blue Diamond, der er nu ikke meget blåt over den mere
Rem´s favorit
Solnedgangen i aftes
Så skal der arbejdes, rigtig god dag til jer.
Det er dejligt med solskin hver dag, desværre er det lidt hårdt for blomsterne. Alligevel må vi nyde det, for hvordan mon næste vejrperiode bliver storm, regn - ja vi ved det ikke, men som regel hænger samme vejr ved nogle uger. Solen klager vi bestemt ikke over.