fredag den 4. august 2023

Rosenstien og planter fra Annes have

 Onsdag tog vi til Dallund slot for at se rosenstien. Der er langt her fra os og til Nordfyn, heldigvis havde vi et besøg mere i Otterup, der ligger tæt på Dallund slot.

Det er et flot slot, rosensti var der ikke så meget af endnu
Roserne var foreløbig plantet i krukker og baljer, her er det Augusta Luise
det ligger flot ved søen
vi fulgte en sti rundt
hvor vi kunne se mange smukke roser, desværre havde der været styrtregn dagen før til indvielsen, så går glansen som bekendt af roserne, men vi var glade for, at det var tørvejr, da vi var der. De to roser, vi ser her er Blue for You og Ghita Renæssance
Slottet ligger flot
Der er mange store flotte gamle træer
Smukt 

Derefter tog vi til Otterup, der bor Anne og Mogens, som har besøgt os mange gange på Samsø.
Her kommer lidt fra deres have. 
Der er mange liljer i haven
og mange andre fine planter, bl.a. en portal med clematis
flere liljer
Anne er et jern til at så og prikle, jeg har fået mange skønne planter fra hende. Det bedste er, at hun også har fået planter fra min have på Samsø, dem har hun heldigvis formeret, så nu får jeg dem tilbage igen, og hun har dem selv i sin have nu.
Annes drivhus, hvor hun dyrker mange planter, for tiden går hun meget op i kaktus
Alt dette fik vi med hjem, men vi har været så heldige, at vi har fået en del regnbyger, så vi blev ikke færdige

stauderne står fint, nu er der flere til bedet
Anne gravede mange iris op til mig
derfor har irisbedet nu fået flere beboere, nu må vi se, hvordan de passer i farverne og hvor mange der vil blomstre næste år. Der er flere planter med fra Anne, som skal plantes her foran i bedet. Bakken/bedet var her, vi orker ikke at flytte det, så nu bliver det et irisbed, hvor jeg sår en masse frø, som jeg har fået af rare venner. Det bliver spændende at se næste år.
jeg har flere liljer
Denne hedder Vision, den er meget fin og købt for nylig hos Lenes Liljer
Denne her er ikke fin, noget æder af mine liljeknopper, det er så ærgerligt. Jeg har ingen liljebiller set,
det er ikke  liljebillebid har jeg fået at vide fra Lene (Lenes Liljer) Nogen af jer der har bid i jeres liljer, eller kender noget til dette?
Til slut et billede af kinesertræet/Koelreutia.
Nu varer det ikke længe, inden det blomstrer
Vi er meget glade for, at vi fik regn 1. august, for DMI skriver, at regnen er sat på pause, det er der sikkert rigtig mange af jer, der er glade for. Vi har fået mellem 20 og 30 mm siden d. 1. det er faldet på et tørt sted. Nu kan vi arbejde med jorden.

Jeg vil slutte med at ønske jer alle en dejlig weekend.






25 kommentarer:

  1. Sikke dog en herlig oplevelsesdag. Dejligt at Anne kan hjælpe dig med at få nogle af dine planter tilbage i haven, det er da ren win-win. 💚
    Haveknus fra FF

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Fru Friis
      Ja det var skønt. Godt at have Anne i baghånden, når man skifter bopæl og have. Det er nemlig ren win-win.
      Haveknus

      Slet
  2. Dere har så mange fine slott i Danmark. Du er heldig som får så mange planter. Liljene dine er så vakre. Jeg får ikke så mange av de til å trives her dessverre.
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Ja her er mange fine slotte især på Fyn. Ja dejligt at Anne havde planter til mig. Synd liljer ikke trives hos dig, hvorfor mon?
      Klem

      Slet
    2. De liker ikke mine kalde vintre. Martagonliljer går helt fint, og også noen asiatiske liljer. De orientalske bortsett fra Muscadet liker seg ikke her.

      Slet
    3. Øv det er da irriterende, men du har meget, jeg ikke kan have.

      Slet
  3. Sikke et flot sted I har besøgt - og det kan da kun blive bedre når roserne forhåbentlig kommer i jorden engang. Selve stedet med de gamle træer og søen er jo allerede meget fint. Hyggeligt at besøge gamle havevenner, og dejligt du kan få nogle 'børn' af dine gamle planter med hjem igen:-)
    Vi har også fået 20-30 mm i august, og det var åbenbart det der skulle til for at jorden endelig virker våd - og græsset gror. Fint plantevejr!
    Mon dog ikke der har været en sulten snegl på besøg i din lilje... Tænk at den tør!

    Knus fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Ja det er et flot sted, det bliver flot på stien med tiden, og heldigvis er det jo et smukt sted, så vi må vente på roserne. Det er så dejligt, at Anne har passet dem for mig og lavet flere.
      Ja vi følges åbenbart ad med regnen, jorden er i hvert fald glad for regnen, den suger til sig, så nu må vi have plantet.
      Jeg ser ingen snegle i haven hverken dem med hus eller dræberne. Det eneste vi ser er vinbjergsnegle, vi tror ikke på, at de kravler op i toppen på liljen, så vil den bøje sig. Ja det er en modig snegl.
      Knus

      Slet
  4. Fint med billeder fra Annes have, når hun nu ikke selv har en blog. Jeg har godt nok haft på fornemmelsen, at der har gået en lind strøm af planter begge veje mellem jeres haver.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Jeg skulle nok have sat flere billeder ind af Annes have, ja vi har byttet en del, det var dejligt.

      Slet
  5. What a real beautiful photographs of these parks, castle, trees, flowers. It is great to live in this beautiful places.

    SvarSlet
  6. Et smukt slot. Er det en hel park med roser eller en "sti" , det ser ihvertfald spændende ud.
    Annes have er vist osse en af de smukkeste,, Jeg kan godt huske hun er super til det med frølinger. Heldigt, så kan du få nogle "børnebørn" fra Samsø fra hende.
    Det ligner sneglebesøg i dine liljer. Dræbersneglene er ikke så store i år og kommer frem ret sent, så mon ikke den har lært at gemme sig? bæstet..
    Vi var over Fyn til Jylland i det meget tidlige forår. Hans tager nok en tur selv i efteråret en hverdag, Bedste er nemlig på plejehjem nu ,så det er begrænset hvor mange hun kan overskue på en gang. Men jeg har jer i baghovedet..
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gunvor
      Ja det er et smukt slot, tidligere rekreationshjem. Annes have er rigtig fin, hun har mange fine planter, og jeg får mange gode ting fra hende. Vi kigger flere gange om dagen, men ser ingen snegle kun små fluer. Vi bliver ved med at holde øje.
      Ja så kommer I ikke så tit over Fyn mere, men I er velkomne.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  7. I like the simple yet elegant composting of the third photo. The lake, railing. pillars.

    SvarSlet
  8. Dallund slot. Det skal jeg huske til når vi er på Fyn og har tid tilovers, for det ser ud som om det er et besøg værd.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ellen
      Ja det er et godt sted med gode tur muligheder. Oprindelig rekreationshjem.

      Slet
  9. Dejligt at komme ud og opleve andre haver, især hvis man får nogle gode planter med hjem. Ærgerligt med gnav i liljerne lige når de skal til at blomstre.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Sydney
      Ja det var dejligt, at Anne havde planter til mig. Gad vide hvad det er der gnaver i mine liljer.

      Slet
  10. Hej Lisbeth
    Rosenstien bar præg af at den er helt nylavet, men hvis de på sigt får en masser plantet ud som får lov at gro til, så kan den da godt gå hen og blive en oplevelse.
    Det var da bare så hyggeligt at I kiggede indenfor her på matriklen, og jeg håber på god “groning” af de hjemførte planter. Håber at højen bliver super flot med Iris, selv om der jo nok går lidt tid inden de blomstrer, men så kan lidt stolte kavalerer og andre etårige pynte.
    Her har vi haft et par dage med nogenlunde tørvejr, så græsset kunne blive slået (det gror som bare en i ……) og vi kunne få luget lidt ukrudt, som du jo kunne se at vi ikke var i mangel af :-))
    Fortsat god lørdag aften
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Ja det gjorde den, men den bliver sikkert flot med tiden.
      Det var rigtig hyggeligt at besøge jer, hils Mogens og sig, at de stolte kavalerer allerede står fint igen. Nu har jeg sået nogle frø der, det bliver spændende at se det til næste år.
      Så måtte Mogens lige slå græs igen, Bent har også slået i dag. Hvis du mangler ukrudt, kan du få af mig :)))
      Tak i lige måde - Per har lige været her og hentet planterne, jeg skulle hilse og sige tak.
      knus Lisbeth

      Slet
  11. Hej Lisbeth,
    Så fik jeg åbnet computeren. Fyn har mange fine slotte og det er da noget af et projekt de sat i søen med alle de foredrag i forbindelse med rosenstien, det skal nok blive flot med tiden. Dejligt for dig, at du kunne få nogle børnebørn fra Samsø med hjem i din have og hyggeligt med besøg hos havevenner.
    Det var hyggeligt at tale med dig forleden, jeg kørte til Herborg Planteskole i går og købte en Viburnum plicatum Mariesii, der er nu ingen bær på den men det kommer måske til næste år, desuden havde de irsk lyng på tilbud, 4 stk for 100 kr. Jeg bryder mig ellers ikke om lyng i haven men disse er en slags klokkelyng, 3 med hvide blomster og 1 med røde blomster. Tiden går stadig med lugning i skoven, men jeg glæder mig over hvert lille område som jeg får ryddet.
    Da jeg åbnede døren ud til morgen var der denne duft af eftersommer som bragte mig tilbage til første skoledag efter sommerferien, lidt kølig, håber ikke vi får så meget regn som de varsler på Sjælland og Bornholm.
    Du er heldig med dit kineser træ som snart blomstrer.
    Rigtig god søndag.
    Kh
    Dorte

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Dorte
      Nå jeg troede, du havde glemt det. Ja her er mange fine slotte, en gang bliver rosenstien fin, men det varer nok lidt.
      Ja det var en god snak, godt du fik en Mariesii, jeg erindrer ikke, at jeg har set bær på min, men flotte hvide blomster og smukt efterårsløv. Jeg har også kigget på lyng, men ikke købt noget, til gengæld har jeg købt andet. Ja du må glæde dig over det, du når, det er et kæmpe arbejde, når du er færdig, kan du begynde forfra.
      Ja vi skal ingen regn have, men vi klarer det fint endnu.
      Jeg er meget glædeligt overrasket over blomster i kinesertræet, det havde jeg ikke ventet.
      Tak i lige måde
      Kh Lisbeth

      Slet
  12. Hei Lisbeth.
    Ser ut til å være et flott slott dere har besøkt.
    Alt gøy å være på hagebesøk og så fint at dere kan få avleggere av blomster fra deres gamle hage, må jo være helt topp!
    Ha en fine uke med planting og kos.
    Turid

    SvarSlet
  13. Hej Turid
    Ja det var et flot slot, men det bedste var at få aflæggere af blomster fra min gamle have.
    Tak i lige måde
    Lisbeth

    SvarSlet