mandag den 31. juli 2023

Det var den juli

 For mange blev juli meget våd, men ikke for os, vi fik knap 40 mm i hele juli, i maj og juni var der også tørke her. I den tid vi har haft have på Samsø har vi stort set hvert år kæmpet med tørke, men sådan har det vist ikke været i år. Godt vi rejste, så "min" have kunne få noget regn. Det glæder mig meget. 

her hos os må vi stadig vande, så sent som lørdag aften vandede jeg, mens andre var og er ved at drukne i regn. Nå pyt haven er ikke så stor, så det går nok. For os har det ikke været en dårlig måned, der har været mange solskinsdage og vi har haft flere hold gæster, jo alt i alt har det været en god måned.
Benved
Clematis jeg havde en på Samsø, der lignede, det var Julia Correvon
En enkelt blomst i Blue Angel, håber der næste år er flere, den havde jeg også på Samsø
derovre var der gang i den, billedet er fra 17.7.2022
fra en af de gode stunder, hvor jeg sidder på en havestol og nyder udsigten
Hortensiaen der stod i haven, før vi flyttede ind
i lørdags var vi hos Lenes Liljer for at hente 3 bestilte iris, der røg lige en lilje i kurven
nederst i haven er der en høj fyldt med jord og sten, den har jeg tænkt at plante iris i, så må vi se, om de kan lide at bo der. 
Nogle af liljerne er kommet lidt uheldigt fra start, 
men nu begynder de at blomstre

her er det Muscadet som blev plantet i foråret samtidig med liljen African Queen
Roser:
Aloha
Gabriel Oak
James Galway
Climbing Ofelia
Vanessa Bell og i baggrunden Clarét

Fredag aften var det fint og stille vejr, så vi kørte en tur på Munkebo Bakke, hvor jeg er født.
Fint og stille vejr, her med udsigt til Odense fjorden og en rapsmark
Kerteminde fjorden
Tårnet på Bakken
Her igen Kerteminde fjorden, man kan rigtigt se, hvordan den bugter sig
værftet fotograferet fra bilen på vej ned af det stejle Boels Bro, her kørte vi børn på cykel ned for at bade, der var fart på, men det var hårdt at komme op igen.
Fra den lille havn ved Boels Bro
på vej hjem kørte vi gennem Kerteminde, her er solnedgangen i Kerteminde fjorden.

Så må I have en god start på august måned, jeg er sikker på at mange af jer ønsker tørvejr, send bare lidt regn til os, der stadig har tørke.






21 kommentarer:

  1. Jeg skulle gjerne ha sendt dev noe regn hvis det hadde vært mulig. Vi har fått 170 mm i juli, og vi behøver nå tørke. Det er stor forskjell på hvor en bor, og hvor mye regn en får. Du fikk lite regn på Samsø, og nå også på Fyn. Plantene her er så frodige nå, og det ser ut som de trives med regnet bortsett fra rosene.
    Nydelige solnefganger og roser. Du slipper råtne roser om ikke annet.
    Klem

    SvarSlet
  2. Det låter som att det är bra med en mindre trädgård när ni behöver vattna hela tiden. Ophelia var en vacker ros men jag googlade och där jag brukar köpa har de den inte. Kanske fungerar den inte bra i svenskt klimat.
    Regnet som kom efter torkan här har gjort att rosorna nu är ovanligt fina :)

    Kram, Carina

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Carina
      Ja det er helt fint med en mindre have. Ophelia er en fin rose, ja måske fungerer de ikke i Sverige.
      Dejligt I har fået regn til roserne.
      Kram

      Slet
  3. Hej Marit
    Ja det kunne være dejligt, men tror hellere jeg vil nøjes med min 40 mm end 170 mm. Tørken følger mig ;) Ja planterne kan godt lide regnen bortset fra roserne, men den smule vi har fået har ikke generet roserne her.
    klem

    SvarSlet
  4. Du må gerne få vores regnvejr... Det har regnet alle dage, undtagen 3, siden vi kom hjem fra ferie den 8. juli - så vi behøver ikke mere.
    Dejlige liljer fra Lene - jeg bliver vældigt fristet.
    Så fine billeder fra Munkebo Bakke, sjovt med alle de barndomsminder :)

    Bent har vel nok været flittig med brændeskuret, dejligt.
    Og sikke godt at din søn kunne hjælpe med at rydde ud i dammen, det hjalp da lidt.
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Jeg tænker også, at hvad vejret angår, kan vi ikke klage, det er ikke sjovt, når det regner hele tiden. Der kommer store mørke skyer, og det er så det. Du/I må kommer herover igen, så tager vi en tur ud til Lene.
      Ja barndomsminderne kommer mere og mere frem med alderen, jeg nyder at kunne tage derop en gang i mellem.
      Ja Bent er generelt flittig, dette her er en af hans bedste projekter, dammen er han ikke glad for at røre ved, men vi fik hjælp af Per, så han kunne få åkander som Mr. M. Godt vi har mange.
      Knus

      Slet
  5. Hvor er goderne dog ulige fordelt. Det må være surt at skulle vande og vande i en uendelighed. Fine billeder, du har taget fra barndommens land. Du plejer jo at have god held med iris, så det bed, du har planlagt, skal nok blive fint.

    SvarSlet
  6. Hej Marie
    Ja det har du ret i, vi skal bare have tørke, vi havde en hel uge uden at vande ;) De lovede 26 mm i morgen, men foreløbig er vi nede på 14, så det går nok som det plejer. Jeg er kørt lidt træt i iris, men det er flotte iris Lene har. Jan Jacobsen fhv Spanien skrev, at det var et godt sted til iris, så nu prøver vi, ellers skal bedet jævnes, det er et stort arbejde.

    SvarSlet
  7. Vi har regnbyger et par gange om dagen, men det batter nu ikke meget i regnmåleren. Dog tror jeg vi har fået lidt mere end jer. Men det er drønirreterende når man skal male vinduer. .
    Ja iris burde kunne trives på en høj. Det lavede jeg osse for et par år siden. Dvs den har fået navnet "tudsebo" for der bor en kæmpetudse under en af stenene. Iris trives fint, men indrømmet, der kan blive lidt trist udenfor irisblomstring, så jeg har sat et par solhatte. De er jo osse lidt sarte med naboer. Det lader til at fungere.
    Smukke liljer. Jeg var inde på Lenes liljer forleden. Oj, der er mange ,, tilsyneladende kan man osse købe og få leveret nu?? Jeg kunne desværre ikke komme ind på hendes mailadresse, jeg ville ha spurgt om hvordan de er nu at få sendt. Jeg må styre min utålmodighed og vente til sidst september, men så er de måske udsolgt.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gunvor
      Vi får også af og til byger, men som du skriver, det er knap, det kan ses i regnmåleren. Ja man vil gerne undvære regn, når der skal males vinduer.
      Jeg synes også, det er fint med iris i den høj, hvis de vil blomstre, men enig ellers er det lidt kedeligt. Jeg har tænkt at så en masse frø i bedet, så sker der vil lidt, også solhatte kunne være spændende, hvis de altså vil.
      Mange af Lenes liljer er først at få til foråret, de er ikke til at sende med nu, men du kan jo bestille nu og få leveret til foråret. Så er de ikke udsolgt, du skal først betale ved levering. Du kan jo også komme ind om os, så kan vi følges derhen, jeg ved jo, at I af og til kører over Fyn.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  8. Så tørken følger dig - det er søreme ikke så godt 😏
    Du må da vist helst ikke flytte i nærheden af mig, for vi har fået dejligt meget vand - men du har vist heller ikke tænkt dig at flytte mere, hvis du på nogen måde kan undgå det 🙂

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ellen
      Nej det er ikke godt, men du behøver ikke være nervøs, vi flytter ikke igen, I er heldige, at I har fået dejligt meget vand.

      Slet
  9. Det er lidt af en skæbne, at slæbe tørken med sig hvor man bor, og jeg tror måske bare I har været uheldige i år. Odense fik jo en ordentlig skylle på et tidspunkt, og sådan er det med byger. Det vi rigtig savner er en langvarig regn, og det siger jeg selvom vi faktisk når op omkring de 100 mm her i juli.
    Dejligt du af og til får tid til at sidde ned og nyde haven. Det skulle der gerne komme mere af! Og så har du også fået dig et iris-bjerg, det skal nok blive godt! Liljerne står jo flot, og jeg kan ikke se de har haft det svært:-)

    Knus fra Ulla

    SvarSlet
  10. Hej Ulla
    Ja det er noget af en skæbne, det regner vist generelt ikke meget her, men vi kan vande os ud af det. I Nyborg og på Nordfyn får de også meget regn, men her på Midtfyn får vi ikke meget. Heldigvis hjalp det at skrive om det, så i nat har vi fået hele 17 mm, det er flot for os. Du er en af dem, der har klaget meget, og alligevel har I fået 100 mm, det hjalp for os, at vi er nået en ny måned.
    Det er faktisk det, jeg mest gør, det er jeg bedst til "at sidde ned og nyde haven" ja "bjerget var der i forvejen, jeg har bare bestemt, at der skal være iris der. Gad vide om der også kan gro liljer der? Det må jeg se på, men de fleste frø fra dig bliver sået der, måske bliver det flot :)
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er sikker på salvierne vil elske den tørre placering, for de har meget dybe rødder.
      Jeg stoppede mine klager engang midt i juli, som du måske kan huske, men der skal jo også meget vand til at opveje de 3 foregående måneder, som tilsammen gav 45 mm:-) Jeg var efterhånden mest nervøs for træer og buske, men de har klaret sig igennem.
      Og så glemte jeg helt at kommentere dine dejlige landskabsbilleder fra Munkebo og Kerteminde. Det er jo en skøn egn!

      Knus

      Slet
    2. Ja men det lyder jo godt, jeg må udnytte det hele. Vi har ikke en gang fået så meget i de tre foregående måneder, men pyt nu får vi og jeg er glad. Jeg er også altid bekymret for træer og buske, heldigvis har de dybe rødder, det har mine så ikke, men det ser ud til at gå.
      Ja det er en skøn egn jeg holder meget af at komme der. Som barn var jeg jo vant til det og tænkte ikke over, hvor smukt der var.
      Knus

      Slet
  11. They are very beautiful flowers in a very beautiful garden. Is good to live in a wonderful place like your location.

    SvarSlet
  12. Hej Lisbeth
    Ja det var juli som her i det nordfynske modsat hos jer blev rimelig våd og august startede med næsten 20mm :-( vi har været nede over grænsen og handle idag og efterfølgende været på vennebesøg i det vestjyske og vi kørte godt nok i meget regnvejr.
    Det lyder da spændende med Iris på højen men som Gunvor skriver så vil det måske være en god idé at finde noget som kunne være gode naboer til Iris når de er afblomstret og noget som nok også skal være lidt nøjsomt.
    Nej det et jo ikke sådan at nye Clematis hurtigt ligner er million, men jeg er sikker på at du hurtigt skal få dem styret i den rigtige retning.
    Hvor må det være dejligt at du nu nærmest til hver en tid vare kan starte bilen og køre til Munkebo bakke og nyde udsigten og mindes de gode gamle dage.
    Nu håber vi bare på nogenlunde tørvejr i morgen, syntes at jeg så at det først er hen under aften at der kommer regn, så det krydser jeg fingre for :-) vi ses
    God nat herfra
    Knus Anne

    SvarSlet
  13. God morgen Anne :)
    Ja nu har vi ikke ens vejr mere, vi fik heldigvis også 20 mm i går, men på Samsø har de fået 177 mm, det tror jeg aldrig, jeg har oplevet derovre, så vi skal nok være endnu mere glade for, at vi er væk, det kan jo være, de har haft problemer med vandet i haven.
    Ja jeg tror, det bliver godt med iris i højen, men jeg har fået lidt frø af Ulla, dem vil jeg så der, så kan det blive en vild irishøj. Jeg har købt en ny clematis i Rema og så har du vist også en, så mon ikke det vil arte sig.
    Ja det er skønt bare at kunne køre, det nyder vi, især når Bent får mere tid. Det ser ud til, at det ikke skal regne før i aften, så det satser vi på. Vi ses.
    Knus Lisbeth

    SvarSlet
  14. Ja I er blevet snydt for regnen - vi har fået det tredobbelte. Det må være dejlig at sidde og nyde haven som udvikler sig lige så stille. Dine liljer er meget smukke. Jeg skal love for, at de store blomster kan fange øjet.

    SvarSlet
  15. Hej Sydney
    Heldigvis begynder det at hjælpe med regnen, så vi og haven er nu mere tilfredse. Liljerne var fine, desværre er der nogle, der bider i blomsterne, det er ikke liljebiller.

    SvarSlet