fredag den 5. februar 2021

Hvorfor navnet på haven? og beskæring af rhododendron

 Jeg vil invitere jer med på en tur ud af Høneballevej.

Jeg har vist et billede af dette landskab rimeligt tit. Vi tager vejen til højre i dag

af sted, her er lidt glat, kan I nok se og ikke meget sne.
Her på vej til havet ligger Høneballegård, derfor hedder vejen Høneballevej, og derfor hedder vores have Høneballehaven. Ja det er et sjovt navn til en have, men det er lige til, når vejen hedder sådan. Og på den måde blev jeg altså til fru Høneballe, det er da ganske fornøjeligt :)))
Her over for gården er der nu gravet ud til sommerhusgrunde
her til højre er haven, der hører til gården, der er spændende planter der, men for tiden er den lidt forsømt.
Ejerne er nemlig flyttet i sommerhus her oppe bagved, der har de så en fin have.
meget tæt på udstykningen på Høneballevej ligger havet, det ligger mod øst, her er flot og meget koldt for tiden
jeg følger vejen op til sommerhusene og går en længere tur hjem, her undlader jeg at tage jer med, det kan vi gøre en anden gang, det er koldt at fotografere og ikke så spændende uden solskin.
som I kunne se på de andre billeder, er det ikke meget sne, vi har fået her på øen
til gengæld har jeg en rose i blomst Koko Loco
ja og vi så da lidt til solen i går, men det var også kun lidt. 
Rhododendron:
R. February Dawn 4.2.21
og 27.1.2020 det varer forhåbentlig noget, inden den blomstrer i år, ellers bliver blomsterne ødelagt af frosten.
R. Ginny Gee 4.2.21
og 1.5.20, jeg købte den sidste år, den er meget yndig, synes jeg.

R. Kenn Janneck 4.2.21
og 19.5.19, jeg havde ingen billeder af den fra 2020

R. Nancy Evans, der er rigtig mange knopper i år, så jeg forventer, den bliver endnu flottere end sidste år.
10.5.20

R. Root blev ret populær sidste år, da jeg havde besøg af flere rhododendronnørder, som syntes den var uhyre interessant, de tog stiklinger, gad vide om de er blevet til noget. Der er mange knopper i til dette års blomstring. Jeg har købt den på en lokal planteskole, som er lukket for mange år siden.
5.6.2020
Lidt om beskæring af rhododendron
Da jeg startede min samling, kunne jeg selvfølgelig ikke nænne og beskære dem, men efterhånden som jeg fik flere, ja rigtig mange ( 240) begyndte behovet for at beskære at melde sig. De blev nemlig vinde og skæve og groede efter lyset, til sidst blev jeg modig og begyndte at beskære dem. Her er et par eksempler fra skoven
kønt var det ikke
billedet ovenfor er af R. Mogambo

og R. Alexis

men de skyder pænt igen, nogle har jeg opstammet, så skyder de igen fra bunden. Her ovenfor er lige et par eksempler. 
Jeg beskærer som oftest lige efter blomstringen og lever så med, at de ikke blomstrer året efter. Jeg snyder dog som regel lidt og beskærer kun nogle af grenene. Så der er grene med knopper tilbage til blomstring året efter. Når de så er afblomstret er det deres tur til at blive beskåret, så jeg beskærer altså busken over et par år, så jeg alligevel har blomster hvert år. Jeg indrømmer, der skal mod til, men som regel bliver de pæne igen.

Rigtig god kold weekend til jer. 






22 kommentarer:

  1. Det var dejligt at være med dig på tur i dit lokalområde, og nu ved vi, hvorfor du hedder fru Høneballe.
    Skønne billeder - også fra haven!
    Vi var også været på en travetur i dag, men ved Solbjerg Engsø på fotojagt efter vandstær.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gitte
      Turen var lidt kedelig uden solskin, men jeg fik da fortalt om havens navn.
      Det må jeg ind og kigge efter.

      Slet
  2. Good afternoon dear Lisbeth,
    What a wonderful area you have around you. Good to know where the name of your garden came from. How exciting it must be to see the buds in de Rhodo´s swell. Koko Loko is beautiful!!
    Stay warm and safe and have a wonderful weekend ahead.
    Rosehugs Marijke

    SvarSlet
    Svar
    1. Good afternoon dear Marijke
      Yes we live in af nice area and now you know why the garden have this strange name. It is exciting to look at the rhodo buds and know how beautiful it will be in three months.
      I will that but it is a bit difficult to stay warm now.
      Rosehugs and wonderful weekend to you too
      Lisbeth

      Slet
  3. Hej Lisbeth

    Flott å se din hage med litt snø. Tenk at du har roser på Koko Loco nå! Det er jo nesten ikke til å tro :)
    Her er det også iskald vind og -9. I følge værstasjonen skal det da tilsvare -17. Brrr...
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Ja det er sjældent, der er sne her, det er så heller ikke meget. Nej det er godt jeg har taget et billede af Koko Loco, for det er noget specielt her i kulden. Så I har også vind, så er det godt nok koldt med - 9
      Klem

      Slet
  4. Det er nu et herligt navn..
    Og det er nogle umanerlig skønne gåture- ruter du har i nærheden. Dejlig natur, men det så vi osse da vi var derovre.
    I har ikke så meget sne som os. Vi har et pænt lag, ca 10 cm. skønt. men koldt, for det er begyndt at blæse. Men nu kan vi da ikke brokke os over vi ingen vinter får,, hihi.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
  5. Hej Lisbeth
    Dejlig tur ud af Høneballevej, ja vi når jo ikke længere end til jeres indkørsel, så det er bare så fint at du tager os med på tur. Nye sommerhuse betyder vel bare endnu mere trafik forbi jer, bagdelen ved at være en ø tiltrukket af turister.
    Ikke overvældende meget sne hos jer, her i det nordfynske ligger der et pænt lag, ja de steder hvor det ikke er blæst væk.
    Det er vidst kun godt at February Dawn kun er nået til knopstadiet sådan som temperaturen er i øjeblikket. Forhåbentligt er frosten så overstået når den springer ud, så du kan nyde skønheden.
    Godt at se at beskæring ikke er så farligt, tænker at jeg nok får brug for det på et tidspunkt. Opstamning lykkedes også rigtig fint, øvelse gør mester som man siger.
    Fortsat god aften
    Knud Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Så kom du lige ind midt i mit svar til Gunvor :) Nej I når kun lige ind i indkørslen, derfor må jeg jo vise jer vejen. Det er rigtigt med flere sommerhuse, kommer der flere biler forbi, det kan jeg desværre ikke forhindre.
      Nej fynboerne har meget mere sne end vi har, det har jeg set, børnebørnene har kælket, det har vi fået lov at se på video.
      Ja jeg er glad for, at February Dawn venter med at springe ud.
      Det kan nemt ske, at du får brug for beskæring, men det varer nok lidt endnu.
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
  6. Hej Gunvor
    Ja det er det :) Ja jeg er heldig med de ture, jeg kan gå rundt i stedet for frem og tilbage.
    Vi har ikke noget særligt sne, men barfrost i stedet, det er ikke sjovt, og det er koldt, når det blæser, men du har ret, vi skal ikke klage over, at vi endelig har fået vinter :)
    Hilsen Lisbeth

    SvarSlet
  7. Hej Lisbeth,
    Jeg synes også det var spændende at komme med på din gåtur og se lidt til området hvor I bor. Jamen det måtte jo blive til Høneballehaven, og det er et hyggeligt navn.
    Hvor ser dine rhodoer fine ud, både med knopper, men også fordi de ikke er så forfrosne som mine. Mine er fuldstændig krøllet sammen, så jeg skynder mig bare at fodre fuglene og går så hjem igen, jeg kan slet ikke holde ud at se på de stakkels planter, ville ønske jeg kunne dække hver eneste.
    Vi har rigeligt med selv at holde varmen, når vinden er i øst er det rigtig koldt. Jeg tror også jeg vil få svært ved at beskære mine rhodoer, heldigvis varer det længe inden det bliver aktuelt, for vi har jo plantet med meget afstand. Hvordan tager din Rex frosten, selvom min er dækket hænger bladene meget. Jeg har også måttet dække min sinogrande selvom den står i stalden.
    Har lige modtaget min bog fra England, Planthunters, virkelig spændende bog om hvordan man har fundet og sendt til europa de forskellige planter, som vi nu regner for almindelige, iris, rhododendron, magnolier mv, så den glæder jeg mig til at læse.
    God weekend til jer
    kh
    Inge Dorte

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Inge Dorte
      Godt du gik med på turen her i området. Ja det var det mest kreative navn, jeg kunne finde på :)
      Jeg har ikke taget billeder af dem, mens det var værst. I dag har vi haft - 4, det er meget her hos os. De er ikke kønne, når de hænger med bladene, men du ved jo godt, at du skal være glad for, at de gør det, det er deres måde at beskytte sig mod frosten, så godt de gør det. Rex hænger også med bladene, jeg var dog ikke ude og kigge til den i går. Du skal ikke være bekymret, det skal nok gå, de første år var jeg også helt elendig, men man lærer at de nok skal klare sig.
      Godt du har en god bog at fordybe dig i i den kulde.
      Tak i lige måde
      Kh Lisbeth

      Slet
  8. Dejlige billeder Lisbeth og sjovt at høre om hvorfor din blog og have hedder som den gør. Mit barnebarn har været på samsø flere gange og siger at der er så dejligt . Det kan man også se ud fra alle dine indlæg. Jeg har været lidt tilbageholden med at klippe i vores Rododendron, men nu vil jeg prøve din metode af når den tid kommer. God weekend til jer

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Leila
      Ja jeg kom i tanke om, at folk nok kan undre sig over navnet. Ja her er dejligt, du må en tur herover. Claus i Rhododendronhaven viser en video, hvor han beskærer nogle rhodoer med motorsaven, så du kan roligt prøve. Det har jeg dog ikke kunnet nænne.
      Tak i lige måde

      Slet
  9. Hej fru Høneballe
    Jeg havde hørt om navnet, men det var sjovt at være med på din tur. Turister er godt og ondt. Vi holder meget af mylderet om sommeren. Så slipper vi for selv at tage på ferie :-). Og vi holder meget af fred og ro om vinteren. Forhåbentlig kommer der aldrig så mange som på nogle af de store steder, hvor man overvejer at begrænse adgangen. Vi har i hvert fald ikke plads til krydstogtskibe og forhåbentlig gider de ikke køre hertil fra Århus. Har I dybt vand nok til det? Det vil være gys. Sommerhuse er bedre.
    Jeg har lært af en rhododendronmand, at der er stor forskel på planternes villighed til at skyde igen, men du ser ud til at have held med alle dine. Det er lidt angstprovokerende at skære i dem, men jeg gør det også (af pladsmangel).
    Billedet af rosen på baggrund af sne er lidt morsomt. Bare vi snart fik så meget, at det dækkede jorden i stedet for barfrost. Til gengæld er det en flot himmel til morgen med sol på skyerne.
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth
      Ja det har du sikkert, det er længe siden, at nogen har skrevet det til mig. Følgere der kommenterer kommer og nogen går igen. Ja vinteren er skøn, så er der ikke så mange turister hverken her eller i Ebeltoft. Her kommer heller ikke krydstogtskibe, det er heldigvis ikke muligt.
      Ja det er ikke alle rhodoer, der skyder igen, men de fleste gør, der kan være grene, som ikke vil, men så er der nok en anden på busken, der gør. Det er bestemt meget angstprovokerende især de første gange. Jeg gør det fordi de er blevet ranglede, hos dig er det noget helt anden.
      Jeg tænker, at vi må nøjes med barfrost, ligesom regn for vi heller ikke meget sne.
      Ja i dag er der en flot klar himmel, men det er godt nok koldt.
      Kh fru Høneballe :)))

      Slet
  10. Jeg kan se på Høneballevej, at vi har fået omtrent den samme mængde sne, og den beskytter jo desværre intet som helst. Alternativerne til at beskære rhododendron er selvfølgelig enten at sætte dem med rigelig afstand fra starten, og det ser temmelig fjollet ud, eller også flytte dem, når de er blevet for store, og det er jo ikke altid, man har plads til det. Det er nu heller ikke alle rhododendron, der bliver kønnere af at blive store.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Nej den smule sne beskytter ikke noget, desværre. Jeg beskærer ikke rhododendron, på grund af pladsmangel, men derimod på grund af lysmangel, så gror de efter lyset, det er ikke altid så kønt. Vi flytter dem, hvis der ikke er plads nok, men du har ret, det ser dumt ud de første år, når de står og råber til hinanden. Nej mange bliver ikke kønnere af at blive store, men somme tider bliver de kønnere af en opstamning og ellers må man skære ned, så de kan blive tætte igen. Det er ofte nødvendigt her.

      Slet
  11. Ja, jeg vidste jo godt at vejen hed Høneballevej, men hvem har dog fundet på ordet "høneballe" i første instans? Formentlig er det en forvanskning af et helt logisk gammelt ord.
    Sommerhusmarkedet er nærmest rødglødende for tiden, men jeg håber da ikke I får plastret hele øen til. Det er jo heller ikke sjovt for sommerhusfolket.
    Dejlige ture du har rundt i dit område. Jeg kan kun bekræfte at der er koldt mod øst! Ikke mange frostgrader, men vinden... Vi bliver blæst godt igennem.

    Jeg har ingen forstand på Rhododendron, men lærte som det første på et beskærer-kursus at "væksten følger saksen". Når man ved det, er det ikke så svært at finde modet til at klippe, og det ved du jo godt:) Til gengæld kan der være stor forskel på hvornår man klipper, i forhold til hvor megen genvækst der bliver. Det gælder i hvert fald for frugttræer som skyder masser af vildskud hvis man klipper om vinteren. Generelt tror jeg bare man skal slå sig løs og lære undervejs. Opstammede rhodoer er jo også flotte med bunddække under.

    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Ja det gjorde du selvfølgelig, men hvem der har fundet på navnet, ved jeg ikke. Vi har mange sjove navne herovre, det opdagede I nok, da I var her. Sildeballe, Permelille og Pillemark lagde vi mærke til, da vi flyttede herover i 1975.
      Nej vi gider ikke at have for mange sommerhuse og turister herovre. Ja det er meget koldt mod øst, uha jeg har en lille skavank, så jeg måtte blive hjemme i dag, jeg kan ikke gå hurtigt nok, så bliver det for koldt, trods meget tøj.
      Det lyder som god lærdom, det passer jo godt nok, men det tog mig mange år at finde ud af det. Bent klipper vildskud på frugttræer om sommeren. Ja nogle af rhodoerne er flotte med bunddække under, og nogle bliver alt for høje.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  12. Der er jo en del stednavne, der ender på balle. Når man googler, kommer man frem til, at balle betyder rund forhøjning. Jeg ser for mig en flok høns, der står oppe på en rund forhøjning og glor ud over landskabet 😀.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Elna
      Det vidste jeg ikke, tak for den oplysning. Ja det kan jeg da forstå, men vi har også Sildeballe, de kan da ikke stå på en forhøjning, tænker jeg :)
      Hilsen Lisbeth

      Slet