lørdag den 13. februar 2021

En laaang tur vestpå

 Torsdag var vi meget langt hjemme fra. Søn og svigerdatter havde nemlig lejet et sommerhus ved Blåvands Huk. Det tog lidt længere tid at køre dertil, end vi havde regnet med, da vi sagde ja til invitationen. Heldigvis var det rigtig dejligt vejr, og vi havde ikke set dem og børnene siden d. 17. oktober. Det var et dejligt gensyn på en smuk dag. Køreturen tog 2 timer og 20 min. hver vej, færgen 1 time hver vej. Alt i alt transport tid på 6 timer og 40 minutter, og godt 4 timer sammen med dem, ja det var godt nok lidt langt væk, men det var hyggeligt og vid nød samværet.

Vi kunne ikke finde en smukkere dag, tror jeg.


Fyrtårnet var flot mod den blå himmel
havet og klitterne var også fine
Theodor nød det

hjemme fra stuen var der en pragtfuld udsigt lige ud mod fyrtårnet
og så er der en lille en, der har fødselsdag i dag, gaverne fra os fik Edith, mens vi var der. Endelig var farmor lidt populær, det er svært at være, når vi ses så sjældent. Edith er ikke længere en lille baby, 3 år i dag men stadig det yngste barnebarn, og ingen ny i vente hos nogle af familierne.
Alle 4 børnebørn var samlet sidste lørdag på en legeplads på Fyn. Fra venstre Theodor 5 år, Arthur 7 år, Martha 3 år og 5 måneder og til sidst Edith 3 år i dag. 
fredag morgen 
med flot solopgang
og grødis i havet, der var ikke helt så meget i dag.
Lørdag:
haven var smuk
der var isblomster på pavillionen
og rim i græsset
 gæs på golfbanen
sikken en skræppen da de fløj op
Solen har magt i dag, jeg var ved at få for varmt på min lange gåtur. 

Til slut rosen Martine Guillot (Edith hedder nemlig Martine til mellemnavn.
Vi må også lige have en Martha rose, desværre er der ingen rosennavne til Arthur og Theodor.

Jeg håber, I nyder det fantastiske vejr, det er smukt og koldt, og iflg. DMI er det snart slut med sol og høj himmel. Men vi håber, at foråret trænger sig på inden længe. 
God weekend.





26 kommentarer:

  1. Vacker plats och fint att ha utsikt mot fyren från stugan. Jag hade en plats tillsammans med amerikanska vänner i en fyr i Washington state kommande juni. Den sköts av en förening och man bokar in sig och tar på sig en veckas skötsel och guidning. Men tyvärr kände jag i juli 2020 att läget var för osäkert. Synd det var en once-in-a-lifetime. Det var rätt beslut men jag är avundsjuk på de andra som kommer vara där.

    Kram, Carina

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Carina
      Ja det var synd, at I ikke kunne komme af sted, vi kan håbe, at du får tilbuddet igen, men det er klart, at det har været en svær beslutning.
      Kram

      Slet
  2. Ja det var en lang tur, men det har været dejligt at se både børn og børnebørn. Og I kunne ikke have haft bedre vejr, kan jeg se.
    Din isblomst er en hel isstjerne.
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth
      Ja det var en lang tur, men det var det værd. Vejret gjorde sit til, at det også blev en fin tur.
      Ja den var lidt anderledes den isblomst.
      Kh Lisbeth

      Slet
  3. Åh, det må have været så skønt at se barn og børnebørn igen! Jeg kørte gerne i mange timer for at få bare nogle få sammen med mine :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ellen
      Ja det var så dejligt, jeg tænkte også på dig, da jeg skrev det, for du kan ikke køre langt for tiden og se dine. Jeg håber, det snart lykkes for jer at ses enten her eller derovre :)

      Slet
  4. Hej Lisbeth

    Så hyggelig med familiebesøk! Ja, det må jo være litt trist å se de så sjelden. Jeg er så heldig som bor bare en halv time fra mine barn og barnebarn. Martha rosen var gelt nydelig. Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Ja det var dejligt at se dem igen. Du er mere heldig, mine andre børnebørn bor tæt på deres morforældre, men vi er langt væk fra dem.
      Klem

      Slet
  5. Herligt at I igen kunne se børnebørn. I den alder de har er nogle måneder laang tid. Og det var lige det rigtige smukke vejr I fik, perfekt. Sneen glitrer som diamanter i solen. Man skal faktisk have solbriller på.
    Flot solopgang, det har vi osse haft de sidste dage. Det er da nogle ekstra fine blomster du har fået i pavillionen, isblomster. En skam de ikke holder så længe.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gunvor
      Ja det var skønt at se dem igen, de bliver så hurtigt store, når der går 4-5 måneder imellem vi ser dem. Vi var så heldige med vejret, så vi nød den lange tur. Ja det har været smukt vejr de sidste dage, så det er med at nyde både det og isblomsterne.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  6. Tillykke med Edith - sikke en dejlig dag, I havde, selv om det var en lang tur på én dag. Jeg kan bestemt godt forstå, I gerne ville se dem igen efter adskillige måneder.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Gitte
      Ja det var en dejlig dag, det var skønt at se dem igen.

      Slet
  7. Det var en lang tur, men hvad gør man ikke for at være sammen med børn og børnebørn. Der er så dejligt ved Blåvand med klitterne og en bred hvid sandstrand. Tirpitz er også et besøg værd, men der er vel helt lukket i disse tider.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
  8. Hej Elna
    Ja det var, denne gang trodsede vi reglerne, nu ville vi se dem, selvom der var lang vej. Det var et smukt sted, men du har ret, der var ikke noget åbent, det var ellers derfor, de valgte det område, da de bestilte sommerhus i efteråret.
    Hilsen Lisbeth

    SvarSlet
  9. Hej Lisbeth
    Skønt med en lille familie komsammen, selv om tiden var knap. Ja det var en lang tur, men det var da heldigt at i brugte den vest på hvor vejret var flot, modsat her i syd hvor det sneede og var glat at køre. Dejligt at kunne fejre Edith, fødselsdage der kunne fejres har der jo ikke være mange af i det forgangne år. Dejligt at corona tallene ser ud til at falde, hvor jeg dog længdes efter lidt mere normale tilstande.
    Selvfølgelig har du smukke isblomster på pavilionnens vinduer. Der skal da være noget der blomstrer selv om det er vinter, og vinter er det, ihvertilfald her i det fynske, tæt på 20 graders frost har vi haft. Heldigvis har vi haft sol de sidste par dage, det hjælper da lidt på det.
    Et par smukke roser, og så fint de bærer pigernes navne.
    God nat herfra og en dejlig søndag til jer.
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Ja det var dejligt at ses. Det var i hvert fald godt, det ikke var fynboerne, vi skulle mødes med, så var det ikke blevet til noget, det er endda længere siden, vi har set dem. Nej der er ikke mange fødselsdage, man har kunnet fejre i det forløbne år, end ikke dronningens. Vi er vist alle meget trætte af tilstandene, det holder ikke meget længere, så må vi håbe, at tallene ikke stiger i forbindelse med vinterferien.
      Selv her har det været koldt, - 9 er lavt her hos os. Isblomster kan vi så have, selvom de tør op i solen.
      Ja det er fint med roserne.
      Så siger vi godmorgen og god dag her fra :)
      Knus Lisbeth

      Slet
  10. Good morning dear Lisbeth,
    You had to go a long way to see those that are so dear to you!! Must have been fantastic to see your family. I ignored the rules also yesterday. We are not aloud to have more than 1 visitor a day but my children were with me yesterday on my birthday. The most wonderful gift to see them and being together. Last night the last frosty night here. Up to springtime. Beautiful roseflowers and your garden looked so wonderful.
    Have a wonderful sunday
    Rosehugs Marijke

    SvarSlet
    Svar
    1. Good morning dear Marijke
      Happy birthday to you same day as Edith, I now remember it from last year. I do understand you ignored the rules we are so tired of the rules and of corona. We hope it will soon be the last frosty night here, it bites.
      Same to you
      Rosehugs Lisbeth

      Slet
  11. Hej Lisbeth

    Ja, det var en længere tur, men det ser da rigtig hyggeligt ud!
    Nu lover de jo varme, men ellers er dette da noget af det nærmeste til en isvinter det har været i mange år!

    Ha en dejlig søndag

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Ja det var det, men det var også hyggeligt.
      Det er godt nok længe siden, vi har haft isvinter, jeg var ved at kigge efter isbrydere på google, men det ser ud til, at de er lagt op og solgt. Heldigvis er der ikke frosset til mellem Jylland og Samsø, så det går nok, især hvis varmen virkelig kommer.
      Tak i lige måde

      Slet
  12. I var godt nok heldige med den dag, der var blevet valgt. Det blev til mange timer undervejs, heldigvis har I vinterferie i den kommende uge😉

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Ja og endnu mere heldige med, at det ikke var Fyn, vi skulle til Det var en lang tur ja, men vinterferie er ikke for pensionister ;) De unge skal på arbejde igen i morgen, det er klogt.

      Slet
  13. Ja, jeg kan bare istemme koret af lovprisninger over sådan en dejlig dag i familiens skød. Selvfølgelig en meget lang rejse, men I kan jo slappe af i dag og holde hviledagen hellig.
    I øvrigt er der jo nærmest ingen smitte på Samsø, og heller ikke meget i resten af samfundet, så mon ikke det hele nok skal gå. Samsø er vist også langt fremme med vaccinerne.
    Så fine roser de to småpiger har lagt navn til:)
    - Også isblomsterne er skønne og billedet af golfbanen med gæs - bare super!

    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Ja og vi forsømte ikke just noget med det, så det var rigtig fint. Vi har allerede slappet af både fredag og lørdag, det var nemlig torsdag, vi var af sted :)
      Nej ingen smittede på Samsø, og nu må man godt besøge de gamle på plejehjemmet, jeg har nu ingen der, jeg besøger.
      Ja det er fine roser og isblomster. I dag har vi set svaner, det er et flot syn mod den blå himmel.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  14. Dejligt, at I kunne være lidt sammen med familien selvom det var en lang tur.
    Vejret har også været fint med sol og høj himmel her hos os, men jeg ser nu frem til foråret. Det lyder som om vi lige skal have en gang sne inden der kommer plus grader, nu må vi se hvor slemt det bliver.
    Med venlig hilsen
    Lene Bedstemorshave

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lene
      Ja det var rigtig godt endelig at se dem, det var langt, men vi forsømte jo ikke noget med det.
      Ja nu glæder vi os til foråret, her er gråt i dag og 0,7 plus, så rhodoerne er ved at rette sig op igen :)
      Hilsen Lisbeth

      Slet