fredag den 18. september 2020

Et stævnemøde og kærlighed ved første blik :)

 

Cressida får lov at starte indlægget i dag, det er en skøn Austin rose med duft.

Som I ved, var jeg på tur onsdag, jeg havde aftalt et stævnemøde i Rhododendronhaven, at besøge Rhododendronhaven er jo for mig ikke noget nyt.

men det var det for min søn Per, som jo nu er blevet meget haveinteresseret. Så jeg syntes, det kunne være sjovt at introducere ham for https://www.rhodobutik.dk/shop/rhododendron-19s1.html Rhododendronhaven
Vi mødtes klokken 13, han kom fra Odense og jeg kom fra Samsø
det var en dejlig måde at tilbringe et par timer på
der var mange fristelser
og også lidt i blomst
mange med flot indument

store træer
der blev følt på de fine blade, dem med blød bagside er at foretrække for os begge. Arthur på 6 år har også lært noget om den bløde bagside, forleden var han ved at vise sine to fætre, hvor bløde de var på bagsiden. Jo jo farmors barnebarn :)))
Der blev talt om stammerne på de ca 60 år gamle rhododendron, der står i det store drivhus. Vi havde god tid over 2 timer, egentlig ville jeg have vist Per Lille Malunds have, men vi kunne så rigeligt bruge tiden i Rhododendronhaven. Det var svært at vælge, men til sidst måtte jeg køre for at nå færgen. Jeg købte to rhodoer og Per besluttede sig for at købe Per´pearl, den måtte han da have. Med sig hjem fik han en sæk spagnum, for vi kommer snart på besøg med lidt overskydenden rhodoer fra vores have. 
Da jeg kørte, hastede Per videre til Jas, Per er nemlig også roseninteresseret, så der kom nogle stykker med hjem :) De forstod rigtigt at hygge sig, så der gik en time hos Jas :)
Kærlighed ved først blik:
kærligheden for mig 
faldt på denne skønhed
R. edgeworthii RSF 4621, åh den er så fin, men er lidt kuldskær, så den skal stå i pavillionen til vinter, det var Bent ikke helt tilfreds med. 
også denne her faldt jeg for R. yakushimanum x R. citriniflorum, blomsten har en helt speciel farve, som er sjælden at se hos yakushimanum slægten.
I går skete der også en del. 
Bent besluttede nemlig, at den stor lærk skulle fældes, så han gik straks i gang
desværre gik det ikke helt, som det plejer, den ville ikke, som han ville
så den faldt lige ned i et par rhododendron, og der blev knækket en del grene.
og lidt andet. 
Oprydningen i sig selv var et stort arbejde, men samtidig fandt vi ud af, at nogle af de store rhodoer skulle flyttes rundt, så nu har vi lidt at lave de næste par dage :) men jeg er sikker på, det bliver godt. 

Vi slutter lige med lidt roser:
Mosrosen Alfred Dalmas er så sart og fin
Clarét som kan købes hos Jasroser om ca. 3 uger, det er en stikling fra min have, som han har okuleret. Den kan bestilles på 40629805 efter kl. 16 og i weekenderne. De sendes barrods.
Jubilee Celebration
Penny Lane
Sombreul
Wild Rover
De lover fint vejr i weekenden, I må have en dejlig en af slagsen. Måske får vi regn i næste uge, det vil ikke gøre noget, jeg har vandet rhodoerne i aftes. 



23 kommentarer:

  1. Hej Lisbeth
    Så morsomt at din sønn plutselig har blitt veldig hageintressert, og ikke noe er bedre enn det :)
    Min svigerdatter har også begynt å bli litt intressert, og eldste barnebarn også. Så vi får påvirke de som er mottagelige :)
    Så synd med skadene på rhodoene, men da fikk dere også litt å gjøre. Flotte roser!
    Vi er også lovet regn i neste uke, men det har jeg hørt om før uten å få noe regn. Så nå vanner jeg med spreder, og mine store thuja var veldig tørre nå. Best å få vannet alt nå mens utevannet er koblet til.
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Ja det er dejligt med sønnen, men han siger nu, at han længe har haft interessen, den bliver mere og mere fremtrædende, det er så skønt.
      Ja vi må sørge for at påvirke, så den yngre generation også bliver havegale. :)
      Ja det var trist med skaderne, men de kommer jo heldigvis igen.
      Ja der er ikke andet at gøre end at vande, vi kan ikke helt stole på, at der kommer noget ned fra himlen.
      Klem

      Slet
  2. Hej Lisbeth,
    Hvor er det hyggeligt for dig, at din søn nu er blevet så interesseret i rhodoer at han vil med til rhodohaven. Da jeg var der sidst stod jeg meget, meget længe og overvejede om jeg skulle købe Edgeworthii, men lod den stå.
    Hvor synd, at fældningen gik galt for Bent, men godt det ikke var hjemme hos mig, for jeg bliver stjernegal når det går ud over mine rhodoer.
    Jeg har også lige fået fældet en masse træer så der kunne blive plads til
    de mange træer og buske fra Kridtvejs planteskole og Lønbæk. Ialt 24 stk er
    nu i jorden, og vi har netop hentet 30 æble/blomme/kirsebær træer som skal
    plantes herhjemme på tirsdag og der skal laves et lille vandhul/sø så her
    sker der også ting og sager. Den første frost kom i nat, men jeg tror ikke
    der er sket noget her.
    rigtig god weekend til jer og god arbejdslyst.
    Kh
    Inge Dorte

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Inge Dorte
      Ja det er rigtig godt, at sønnen nu også er interesseret i rhodoer, han og jeg kan gå rundt og kigge på dem i timevis, mens snakken går.
      Claus nævnte noget om, at en eller anden havde sagt, at hvis den var der næste gang, ville vedkommende købe den, det var måske dig. Det kunne han da godt have sagt, han ved jo, at vi har forbindelse. Det kunne ellers være spændende at finde ud af, om den kan overleve i din skov, der står oven i købet opvarmet koldhus.
      Det går meget sjældent galt, når Bent fælder træer, men denne kunne han ikke styre, heldigvis kommer de jo igen, og det var ikke de fineste, det gik ud over.
      Hold da op du går til den, vi skal vist besøge dig igen næste år, det er spændende at følge med i, hvad du laver. Der sker rigtig meget hos dig, kan jeg høre. Frost ja det er tidligt i år, vi har jo vandet udenom, så vi får ikke frost så tidligt, men det var godt nok fingerkoldt i morges.
      Jo tak og i lige måde
      Kh Lisbeth

      Slet
  3. Hej Lisbeth

    Alletiders med godt besøg i godt selskab:)
    Sådan er det nogen gange når man lægger træer ned, jeg var også tidligere rigtig ærgerlig over det - indtil en erfaren skovarbejder fortalte at ca 1 ud af 50 fik han også lagt forkert "ellers arbejder man for langsomt" så var det ligesom ok - bare du hurtigt får sværdet ud og snittet ikke når at falde tilbage over det hele.
    Det ekstra oprydning må man tage med!

    Ha en dejlig weekend

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Ja det var super og rigtig hyggeligt.
      Bent klarer det som regel godt, men lærken her ville ikke lystre, Bent har været skovarbejder en gang, så han er rimelig erfaren, men som du skriver, kan det gå galt.
      Vi har allerede fået noget godt ud af det.
      Tak i lige måde

      Slet
  4. Hvor er det altså morsomt at søn og måske sønnesøn bliver haveentusiaster. Jeg morer mig helt vildt. Tænk at det pludselig kom ;-)
    Det var da godt, du kom hjem med en ny kæreste, når nu manden fik lavet et uventet hul.
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth
      Ja det er da ikke så dårligt, lad os nu se med Arthur, han var ikke så interesseret, da de var på besøg sidst, men det tyder på, at han er påvirkelig.
      Ja men kæresten skal i koldhus, så den kan ikke stå i hullet, men vi har flyttet en anden derhen, der er jo nok at tage af.
      Kh Lisbeth

      Slet
  5. Hej Lisbeth
    Det er jo bare så dejligt at Per har fået så stor interesse for have og planter. Interessen lader også til at brede sig på flere og flere planter, så ja han slægter jo sin mor på. Sjovt hvis Arthur også med tiden går hen og bliver havenørd. Fine planter I fik købt.
    Uha da hvor uheldigt for Bent med fældningen. Det plejer han jo ellers at have godt styr på, men som man siger så kan det jo ikke gå værre end galt :-) og lidt ekstra arbejde går jo nok alligevel.
    Claret er en smuk rose, så den får Jas nok hurtigt solgt. Hvor mange mon har har fået ud af materialet fra dig.
    Wild Rover er som altid smuk hos dig.
    En rigtig god weekend til jer
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Ja det er dejligt og glædeligt med Per, han er godt nok temmelig arveligt belastet, så må vi se, om det går videre til Arthur.
      Ja Bent plejer at have styr på fældningen, men lærken ville ikke, som han ville. Ja det blev til et par ombytninger af rhodoer på grund af det uheld.
      Jeg ved ikke, hvor mange Jas har fået ud af materialet her fra, men han har i hvert fald lavet flere, som står på marken. De kan ikke klare at stå i potter, så det bliver ren barrodsplanter til forsendelse.
      Wild Rover har lidt ridser i lakken i år.
      Tak i lige måde.
      Knus Lisbeth

      Slet
  6. Her kan man da tale om, at den sociale arv for alvor spiller ind☺ Den rhododendron tror jeg også, jeg ville have haft svært ved at lade stå.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Ja det kan der være noget om, vi må se, om det går videre til Arthur :)
      Så har vi begge en god smag i rhododendron, jeg håber, den kan klare sig her.

      Slet
  7. Hej Lisbeth
    Det er bare så herligt, at Per er blevet haveinteresseret for alvor - det må være en meget stor glæde for dig at kunne dele det med ham 😊 Og det er så ikke bare rhodoer, men også roser - han går dig jo bogstaveligt talt i bedene 😉 Sikke fine indkøb, du fik med hjem - smukke blomster på den ene og spændende løv på den anden. Sikke noget med lærketræet, men det kan jo smutte for selv den bedste, men så kan I få flyttet rundt, så måske kommer der alligevel noget godt ud af det. Spændende historie bag salg af Claret rosen hos Jas - det er da superflot, at du har medvirket til at udbrede den til flere haver. Her mangler vi også vand - og ikke frost - men jeg glæder mig nu også over det fine vejr i weekenden 😊
    God weekend til Bent og dig!
    Knus Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Linda
      Ja det er rigtig dejligt, at Per er haveinteresseret, det er jeg glad for, selvom vi i det daglige er langt fra hinanden, men vi nyder det, når vi er sammen. Så kan vi gå hinanden i bedene :)
      Ja vi flytter lidt rundt, der kom mere lys, da lærketræet forsvandt, det har vi udnyttet. Jeg håber, at mange vil købe Clarét rosen, den er så fin og velduftende, jeg gør, hvad jeg kan for at reklamere for den :) De lover vand i næste uge, så kommer der nok ikke mere frost.
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
  8. Sikke et fantastisk stævnemøde.
    Skønt din søn er blevet have interesseret og i sammen kan dele den glæde.
    Ida-Katrine læser jo til ingeniør og arkitekt. Sjovt når hun ringer og beder om råd til at anlægge noget ved en have.
    Så rent arbejdsmæssigt er hun også ved at blive lidt have interesseret.

    Skøn lørdag
    Klem

    Charlotte

    SvarSlet
  9. Hej Charlotte
    Ja det var et dejligt stævnemøde, når vi er sammen snakker vi meget have, det er noget nyt, så vent du bare, det skal nok komme til I-K. også, hun er jo ikke så gammel endnu. Jeg var 50, inden min haveinteresse kom, og du har jo heller ikke haft interessen så længe, så hun kan nu det endnu.
    Tak i lige måde
    Klem
    Lisbeth

    SvarSlet
  10. Hvor er det hyggeligt at du har givet din haveglæde videre til din søn og dit barnebarn.
    Men det var synd med lærken, der faldt ned i en rododendron. Det er nok meget svært at undgå den slags!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gitte
      Ja det er rigtig hyggeligt, vi må se, om det fortsætter.
      Bent plejer at være god til at fælde, men denne gang ville træet ikke, som han ville.

      Slet
  11. Det er dejligt når man har nogen i familien at snakke have med. Spændende om det osse når 3 generation.
    Ugh, det er ærgerlig når træ fældning ikke lige vil som man selv vil. Håber du ikke skældte alt for meget ud. Jeg skal osse ha fældet et par træet i vinter. Det ene kan jeg selv klare, har fået ny klinge på saven, men det andet står for tæt på hus og landevej. Så der må en proff. til. nu må vi se om det bliver til noget, den slags koster jo.
    hilsner gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gunvor
      Ja det er nemlig rigtig godt, Per og jeg kan nørde i timevis, desværre bor vi for langt fra hinanden.
      Ja det var ærgerligt med træet, jeg skældte ikke ud, for jeg kunne se, at han ikke kunne gøre noget.
      Ja det er dyrt af få proff. hjælp. Per fik fældet et birketræ, det stod tæt på hus og traffikeret vej, det kostede 4000 kr. der skulle også lift til.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  12. Det lyder som en rigtig lykkelig begivenhed alt i alt.
    Flot at du både får din søn og barnebarnet med på Rhodondendron-holdet, og roserne skal de nok også tage til sig. Dejligt at kunne dele sine interesser med de allernærmeste!
    Og intet er så galt at det ikke er godt for noget - jeg tænker på lærketræet. Nu fik I så lejlighed til at overveje nogle nye kombinationer og fik lidt mere af det hyggelige havearbejde.
    God arbejdslyst!

    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Det var det også, sønnen er med på både rhodoer og roser, men barnebarnet skal nok være lidt ældre, før vi kan se, om han er med på holdet.
      Det var helt fint med lærketræet, selvom det så fælt ud, men nu er der klippet og flyttet rundt, så er vi glade igen, altid rart at flytte rundt med noget og få nye idéer :) det kender du.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  13. Det är roligt att man fått fram kultivarer i Yakushimanum-gruppen med lite nya färgtoner :) Och generellt så finns det många fina korsningar med vackra blad. Men jag sår inte själv nu, det finns rhodo människor runt mig som är bättre på det och jag kan ta del av ev överskott. Visst är det roligt att testa några stycken som egentligen inte ska kunna klara sig...

    Ha det gott! Carina

    SvarSlet