søndag den 8. april 2018

Bare fordi

det er forår og fordi alle er i haven, skruer jeg ned for blusset. Der er nemlig travlhed i haven, ingen har tid til at kigge blogge, i hvert fald ikke ret mange, jeg har også selv nok at gøre i haven, så fremover bliver indlæggene mere sporadiske. Arkivbillederne er opbrugt og forældede, for tiden er det mest påskeklokker og nyopdukkede planter eller nyudsprungne rhodoer, jeg vil vise.
Morgenen var stille, men det blev ikke ved
ørkenbedet trænger hårdt til en gennemgang, men det bliver noget af det sidste, jeg når til. Ida siger, at jeg kan kalde det et naturbed. det bliver nok også nødvendigt.
Havebøren fyldes og tømmes flere gange om dagen. Her er det havefuchsiaen som er blevet beskåret kraftigt, den var ved at blive for stor.
Gunneraen blev pakket ud, det var høje tid, den trængte meget til at tørre, det kan sol og vind sørge for. Herude tæt ved kysten er der nemlig meget vind. I går var det køligt her i forhold til andre steder i landet, i dag er det bedre, men vi når slet ikke de 20 grader, som Silkeborg måske er heldig at få. Vi er heldige, hvis vi får det halve eller måske lidt mere. Vi skal stadig have en god jakke på for at holde varmen.
 Erythronium den-canis / hundetanden blomstrer fint nu, de andre er også på vej.
Vårkærmindesøster
 primula i kanten af bedet
 Påskeliljerne er godt på vej nu

 Ridderspore/Delphinum
 Porcelænshyacint
navnet på denn har jeg glemt











ja påskeklokker er der nok af
Der er jo også lige denne:
 7.4.
8.4. R. calophytum er ved at åbne sig. Den bliver fulgt nøje, så der skal nok komme flere billeder af skønheden.
 Rosen holder endnu, det er da fantastisk
Solnedgang 7.4.
God fornøjelse i jeres haver.

39 kommentarer:

  1. Ja nu kender jeg ikke temperaturen i Silkeborg men her er der 22 grader på nordsiden af huset og jeg har for længst opgivet at lave noget i haven... du ved jo jeg ikke er så vild med varme, så du må gerne få 5 grader af mig... ved bare ikke hvordan jeg skal sende dem ;o))

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Rita
      Ja det er tidligt, du må give fortabt overfor varmen, men det er da også pænt varmt med 22 grader på nordsiden af huset. Ja jeg ved, du ikke er vild med varme. Vi kom op på over 15 grader og 24 i pavillionen, det er helt fint. Nej det er ikke nemt at sende 5 grader mere, vinden går den forkerte vej :)

      Slet
  2. Ja, nu skal vi i haven! Jeg er lige kommet ind efter mange dejlige timer i lunt vejr og solskin :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Nana
      Ja det skal vi nemlig, det er så lækkert vejr, det synes fuglene også. :)

      Slet
  3. Kære Lisbeth
    Jamen her er da bare varmt og tyve grader - det er næsten for voldsomt et spring, for hvordan klæder man sig rigtigt på? Sommertøjet ligger ikke lige først for 😊 Hvor har du bare mange skønne ting at glæde dig over, mens du knokler løs. Jeg kan godt lide Idas kommentar om Ørkenbedet - faktisk passer den også godt på nogen af bedene her 😊 Vi må tage det stille og roligt og ikke lade os overvælde - det er et usædvanligt forår, for i sidste uge var jorden frossen her, og man kunne ikke komme til noget som helst. Jeg har været ved Lau i dag efter lidt til krukkerne - der var mange folk, der blev lokket til af det gode vejr 😊
    Hav en dejlig aften!
    Knus Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Linda
      Ja her har det været mere tempereret, så det er fint. Jeg har haft jakken på hele dagen, men Bent kunne godt nøjes med lidt mindre. Jeg glæder mig meget over påskeklokkerne, de næste der kommer frem nu er mere forskellige. Ørkenbedet kan jeg ikke overkomme, det er der ikke noget at gøre ved, foråret kom ret pludseligt som en eksplosion, ganske som forvente. Klart der var mange folk hos Lau på sådan en forårsdag.
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
  4. Hej Lisbeth!

    Solen verkar alltid gå ner över Samsö på ett alldeles utsökt sätt, här ser jag sällan något liknande.

    Vackert är det i din nyvaknade trädgård och alla blommande Helleborus förhöjer upplevelsen.

    Ja, nu är det arbete som gäller, jag har varit ute hela dagen och det känns minsann. Har full förståelse om du inte hinner blogga lika mycket nu, när trädgården kräver allt och lite till.

    Kram!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gunilla
      Ja vi er heldige, når solen skinner ser vi tit smukke sol op og nedgange.
      Jeg har lige gået og beundret mine Helleborus, nu kommer de mere sjældne.
      Der er nok at se til i vores haver nu, så må vi hellere passe dem :)
      Kram

      Slet
  5. Nu tilbage med wifi, kigger jeg jo altid ind. Sikke du kan med mange blomster, her i haven er kun de løg vi satte sidste sæson. Men du har nok ret, alle er i haven med det skønneste forårsvejr, gad vide hvornår det kommende igen. Tak for din kommentar hos mig sidst.
    Henrik

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Henrik
      Det glæder mig, at du kigger ind. Ja her er mange blomster allered nu, de Helleborus kan noget så tidligt på året, det er dejligt. Folk har travlt i deres egne haver, det forstår vi godt, i sådan et vejr må vi ud.
      Selv tak - det var så lidt.
      Lisbeth

      Slet
  6. Hej Lisbeth

    Her er det så mye vinter fortsatt at jeg snart går i hi. Jeg blir så deprimert av dette været. Flotte bilder fra hagen din. Så deilig det må være å kunne arbeide i hagen allerede nå.
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Hvor jeg føler med dig, det er ikke sjovt, at den vinter ikke kan blive overstået, jeg håber det snart sker, så du også kan komme i haven.
      Klem

      Slet
  7. Ja, sikke en weekend! Der er blevet knoklet igennem i haven, og nu er jeg ret mør! Du har mange fine forårsblomster.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Aase
      Ja det var en fantastisk weekend, jeg tror, vi er mange, der er møre nu :) Jeg ville have fortsat i aften, men orkede det alligevel ikke.
      Tak ja Helleborus er så fine nu.

      Slet
  8. Der er ganske rigtigt meget at lave i haven nu, og især fordi det nok ikke varer længe før der bliver rigtigt løvspring. Jeg beskærer også en del, og det skal absolut være nu. Men hvor er det skønt.
    Flot kæmpeknop i din rodo, og rosen er da bare for vild. En vildrose :-)
    God arbejdslyst de næste dage. Du kan med god samvittighed lade bloggen ta en slapper.
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth
      Ja det er der, det hele sker lige på en gang. Ja beskæring skal være nu eller til sommer, jeg kigger mest på mine rhododendron for at se, om nogle af dem skal beskæres. Ja det er en rigtig vildrose :) Nu har jeg to rhodoer, som viser farve, så det varer nok alligevel ikke længe, inden jeg vender tilbage :) der er meget at holde øje med og vise frem.
      Tak i lige måde
      Kh Lisbeth

      Slet
  9. Hej Lisbeth
    Ja så er foråret skud igang og her har det nærmest været helt sommerligt hvor man kunne arbejde i kortærmet bluse (svært at forstille sig at der sidste søndag lå sne flere stede) men hold nu op hvor er det hårdt. Så er det at jeg er glad for at min have bare er et frimærke i forhold til det du må igennem. Ja der er nok nogle der nu hvor vejret er blevet bedre og dagene længere ikke hænger så meget bag computer/tablet så at du holder lidt igen på bloggen her i travlheden er da kun forståeligt.
    Jeg har fået klippet de sidste roser ned og ordnet det store staudebed idag og igår blev bedet ude langs vejen ordnet. Mogens har givet græsplænen gødning så han har noget at lave når der kommer varme i jorden :-)
    Kan se at Havefuchsiaen har fået en ordentlig tur. Stod faktisk idag og tænkte på om jeg skulle beskære min eller bare lade den være et par år inden jeg gør noget. Har du et råd der? Det går vidst ikke at den bliver alt for voldsom hvor den står.
    Ja den rose holder godt nok ud. Det er ret imponerende :-)
    Tror det bliver tidlig sengetid i aften man blir sørme træt af al den friske luft :-)
    Fortsat god aften
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Ja det må vi sige, jeg var nu ikke i kortærmet bluse, her var ikke helt så varmt, ja utroligt at der andre steder på Fyn lå 25 cm sne sidste søndag. Det er hårdt at beskære roser, jeg plejer at sidde på en stol, ellers kan jeg ikke holde til det i ryggen.
      Ja der er kun det halve, der kigger med nu, men det er åbenbart god vinterunderholdning :) det er jo fint.
      Jeg mangler i øvrigt stadig halvdelen af mine bede, så jeg bliver ikke lige færdig, det går nok. Mogens skal da også nødig kede sig, så ud med gødningen :)
      De første år klippede jeg fuchsiaen helt ned, fordi den skød fra bunden, men nu er den bare vokset sig kæmpestor. Hvis du kan se, den skyder fra bunden, så bare klip, når den nu ikke må blive for voldsom.
      Man sover ret godt efter sådan en hel havedag :)
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
  10. Kære Lisbeth.
    Du har så ret i, at det er nu vi har virkelig travlt i haven. Så meget at nå og alt for lidt solskin.
    Er det sikkert, at tage frakken af gunnera? Det er jo første gang jeg har en, så må hellere spørge inden jeg gør noget forkert.
    Knus Heike

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Heike
      Ja der er travlhed i haven nu, der er nok at se til.
      Vores trængte voldsomt til lys og luft, den var helt sort og smattet, da vi tog frakken af den, så jeg vil anbefale, at du gør det. Hold øje med om der kommer lidt nattefrost, læg et lagen eller noget andet over den, hvis det sker, så skal det nok gå. Jeg har set flere på fb, der har pakket deres ud.
      Knus Lisbeth

      Slet
    2. Tak for dit svar. Så må jeg hellere pakke ud i morgen 😉
      Knus Heike

      Slet
    3. Velbekomme, ja det må du hellere :)
      Knus Lisbeth

      Slet
  11. Når jeg er færdig med at rydde op f.eks. i staudebedet eller skovhaven, tænker jeg jævnligt: Ja, hvis vi boede i et parcelhus, ville jeg være igennem hele haven nu. Men i virkeligheden har jeg kun klaret 1/10 af den. du har jo før truet med at drosle ned på bloggen, men så kommer der (heldigvis) lige noget, du simpelthen må dele med os andre, og mon ikke det går lige sådan denne gang.

    SvarSlet
    Svar
    1. Altså Marie du kender mig for godt :)
      Ja der er meget mere at se til i sådan en stor have, vi kommer ikke lige igennem den, men pyt så går tiden med det.
      Jeg har altid meget at dele, efter jeg havde skrevet indlægget var der en rhodo mere, der viste farve :)

      Slet
  12. Hej Lisbeth

    Ja, påsken var måske nok lidt blogdød, men nu må jeg da sige at folk er vågnet op, det er der heller ikke noget at sige til - vejret idag var fantastisk!
    Flotte dens-canis, er der hvide pollen på den første på billedet?

    Ha en dejlig ny uge

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Nej jeg kunne tydeligt mærke, at ikke så mange kiggede ind i mit sidste indlæg fra i fredags, folk havde travlt i deres haver, fuldt forståeligt. Ja det har været en flot dag.
      Det kunne godt se sådan ud, det må jeg tjekke op på i morgen.
      Tak i lige måde

      Slet
  13. Ja nu skal vi i haven 😀
    Sikke en fin Hundetand, mine er slet ikke fremme endnu.
    Mvh
    Lene Bedstemorshave

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lene
      Ja det skal vi bestemt. Denne hundetand er lidt tidligere end de andre, den gule er på vej hos mig.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  14. Dejligt at vejret er blevet med forår og alle folk har travlt i haverne. Selv er vi også kommet i gang og der er bestemt nok at gå i gang med :) Paradoksalt nok så er det så først på denne tid af året at jeg føler at der er stof at blogge om fra min have...

    Spændende med gunneraen, man forstår næsten ikke at den inden længe er kæmpestor.

    Lidt færre blogindlæg fra din side vil sagtens kunne fastholde dine læsere - der er jo enormt meget at lave i din have også.
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Ja endelig forår, det er høje tid. Klart at du synes, du har noget at blogge om, det er de fleste, som begynder at blogge, når haven vågner op igen, det er så der, jeg kan slappe af med at blogge, men der er jo så meget at vise :)
      Ja det er utroligt med gunneraen, den bliver nok enorm i år.
      Der er meget at lave i vores haver endnu, jeg går hele tiden rundt med mit lille kamera i lommen, så jeg får taget masser af billeder, dem skal I jo se :) jeg mangler stadig mange af bedene, men jeg kan ikke holde til at gå der hele tiden.
      Knus

      Slet
  15. Hej Lisbeth!
    Ser fint ut hos dig med alla vackra Helleborus. Vi hade den varmaste dagen igår, riktigt skönt att komma ut i trädgården och rensa upp. Det går lite snabbare hos mig än med din stora trädgård
    Ha en fin ny vecka /Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marika
      Tak ja jeg er heldig, jeg har så mange Helleborus. Det var også fint her i går, men ikke så varmt som andre steder i landet. Det tager tid at blive færdig her hos mig, men jeg nyder det.
      Tak i lige måde

      Slet
  16. Tak skal du have! Hvis dette er et sporadisk indlæg så får du da virkelig travlt, men tænker du drosler lidt ned nu.
    Naturbed er en glimrende betegnelse. Den vil jeg lægge mig på sinde.

    God arbejdslyst!
    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Det kommer an på, hvad man mener med sporadisk, jeg men et en gang imellem ikke dagligt som hele vinteren.
      Ja det er rigtig godt at kalde det et naturbed, så kan de fleste være med :)
      Tak i lige måde
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  17. Du er flittig både med haveredskaberne og med kameraet. Det gør ikke noget, at arkivbillederne er opbrugte, for du har allerede mange smukke blomster i haven, som du kan fotografere.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Elna
      Ja nu kan både haveredskaber og kamera blive luftet igen, der er gang i meget derude.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  18. Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.

    SvarSlet
  19. Underbara julrosbilder :) Väntar på att de ska slå ut här också. Kan det vara Scilla luciliae 'Rose Queen' eller 'Violet Beauty'? Det ser så ut där de står i knopp. Från i morron eftermiddag ska jag börja ute i trädgården :)

    Ha det gott! Carina

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Carina
      Tak skal du have, ja nu må der snart ske noget hos dig. Måske er det den, du nævner, jeg skal tage billeder, når den springer ud.
      det bliver dejligt for dig at begynde i haven igen.
      Tak i lige måde

      Slet