fredag den 3. februar 2017

Viburnum og roser del 10

Gad vide hvor mange indlæg jeg når op på med roser :)
Først lidt aktuelt:
Sådan så det ud hos os i dag, ikke særligt opmuntrende, jeg har også kun været rundt for at tage billeder og dække lidt flere roser, inden kulden rigtigt tager fat i næste uge.
Det er opmuntrende at se, knopperne der venter på foråret og lunere vinde



 det bugner med knopper, det bliver så flot i maj og juni
R. February Dawn er næsten parat, sidste år tog frosten knopperne, det skal den ikke få lov til i år.
I morgen bliver den gravet op og sat ind i pavillionen, så håber jeg, at blomsterne får lov at være i fred for frosten, så jeg kan vise jer den i blomst.
Viburnum (de sidste)
 Viburnum plicatum Mariesii
 så smuk i blomst
men dette skilt sidder på den, kan du forstå det Anne Marie?
Rød kvalkved/Viburnum sargentiana Onondaga
 smukke blomster
 og smukt løv
 her er den med nye skud
Viburnum opulus Xanthocarpa
her er billede samme plante taget i dag, de fleste af mine viburnum er købt her, der mange spændende planter at kigge på.
Roserne:
 Den flittigste af mine gyldne Austin roser er ubetinget Lady Emma Hamilton
 den blomstrer stort set hele sæsonen og dufter dejligt. Alle mine besøgende er vilde med den.
 men også Lady of Shalott er godt med
den blev indlemmet i samlingen i 2015 efter anbefaling fra bl.a. Linda Borg, jeg har ikke fortrudt købet.
 The Lark Ascending
 er også ret ny, den fik jeg til blogtræf i 2015. En skøn rose som hurtigt har taget godt fat.
 min nye farvedille, de står alle i dråbebedet. Detter er Lavender Pinnochio
en buketrose med en flot farve og ikke så meget duft.
 Her kommer den så Little Mermaid
 som ikke er særligt lille
men et ret kraftig rose, som Karsten ganske rigtigt skrev i et andet indlæg. Den skulle være ret sart, det har jeg nu ikke mærket noget til, den gror op i en tripode, Bent måtte lave en ny, den gamle væltede af tyngden.
 Til slut Louise Bugnét som blomstrer fra tidligt forår, her 22.5.
 til hen i oktober måned, 4.10.
14.10.
I ønskes en rigtig god weekend, vi ses igen på søndag.
I morgen skal jeg lidt i haven, arbejde på rosenfanen (stort arbejde, men det har jeg selv været ude om :)
og læse bøger :)

39 kommentarer:

  1. Hej Lisbeth. Det er forhåbentlig ikke et skilt, jeg har leveret. Den japanske etage-snebolle Mariesii, som du præsenterer så flot er ok. Skiltet hører til en blå macrophylla hortensie, som hedder Mariesii Perfecta. Ha' en god arbejdsweekend.
    Anne Marie

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne Marie
      Jeg tror, jeg undrede mig over skiltet også sidste år, jeg har da hele tiden ment, at det var Vib. plicatum Mariesii, og det mener jeg stadig. Om skiltet er faldet af en anden, og jeg har fået sat det på en forkert, kan jeg ikke huske. Men det er vist slet ikke dine skilte? Så vidt jeg kan se, har du den ikke i dit sortiment, så det kan ikke komme fra dig. Måske har jeg købt en i Kolding en gang, jeg ved det ikke, jeg skulle bare have konstateret, at det skilt var en fejl, det vidste jeg, at du kunne bekræfte. Håber ikke det gjorde noget.
      Tak i lige måde
      Lisbeth

      Slet
    2. og så skal jeg huske i morgen at fjerne skiltet, så det ikke forvirrer en gang til.

      Slet
  2. Hej Lisbeth
    Det har godt nok været mega trist vejr idag. Tågedis og en meget fugtig luft og koldt tillige. Så en rigtig øv dag. Beundrer at du har været rundt og tage billeder. Det eneste jeg har været ude idag har været til og fra bilen og det var ikke uden at fryse.
    Ja det ville da være ærgerligt hvis February Dawn bliver frost skadet men lidt af et arbejde at grave op og plante igen. I pavillionen vil den helt sikkert få det godt og vi kan nyde dens udvikling 😊
    Også idag falder valget på en af de gyldne. Lady of Shalott bor jo også hos mig men har ikke gjort så meget væsen af sig endnu men det bliver nok bedre med årene.
    Der skal da vidst mere end en fridag til med det du skal nå så mon ikke 6 bøger er lige i overkanten 😜
    Ha en rigtig god fridag
    Knus Anne


    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Ja frygtelig trist, jeg er glad for, at jeg har hundene, ellers kom jeg nok ikke ud, nu skal de nok fortælle, når det er tid til tur :) Jeg skal altid lige en tur rundt i haven, det er et must.
      Ja det er nok et stort arbejde, at grave rhodoen op, men den er ikke så stor, så mon ikke han klarer det, det har jeg jo folk til :)
      Lady of Shalott skal nok komme sig, men mange af dem er længe om det.
      Jo jeg når nok ikke alle 6 bøger, men det er godt at have lidt læsestof :)
      Jo tak for det og i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
  3. Hej Lisbeth

    Ja, Little Mermaid er en Rosa bracteata hybrid og ligesom denne sart overfor hård frost, den kan ikke klare under -12 oplyser de. Men derned kommer du jo kun sjældent ude der på øen! Ellers er rosen næsten voldsom og bliver brugt hvor man ikke vil have ududne gæster.

    Lidt sjovt med Lavender Pinnochio, farven var hot og blev udviklet i europa under krigen og var super moderne, det er den så nu igen, alting går i bølger!

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Det er underligt med Little Mermaid, at den både er sart og voldsom. Jeg vil gerne tro, den kan bruges mod ubudne gæster, den er ikke sådan at bide skeer med. Jeg kom lidt ekstra gran over den i dag for en sikkerheds skyld.
      Jeg så godt, at Lavender Pinocchio er en ældre sag, det er ligesom med tøj og navne, det gamle bliver moderne igen.
      Tak i lige måde

      Slet
    2. Den kommer jo fra det sydlige kina og Taiwan, altså et subtropisk klima.

      Tror nu ikke vi kommer derned mere i år - det bliver spændende at se med næste uges frost!

      Slet
    3. Ja ok så kan den ikke tåle så meget, nej mon vi kommer så langt ned.
      Frost og ikke mindst blæst, brrr det bliver koldt.

      Slet
  4. Kære Lisbeth
    Dejligt med alle de nye blomsterknopper i rhodoerne - det er bestemt opmuntrende på en vejrmæssigt træls dag - her har hængt en grå dyne over os de sidste mange dage. Viburnumslægten er et spændende bekendtskab - var ikke klar over, at der var så mange forskellige. Igen i dag skønne roser, men Lady Emma Hamilton, som jeg fik af dig og Lady of Shalott løber med førsteprisen i dag - elsker dere varme gyldne farve og deres blomstervillighed. Little Mermaid er også yndig - minder lidt om Aicha, synes jeg, så den er afgjort også med i opløbet her :) I virkeligheden er det temmelig svært at skulle udvælge en rose, for de er jo alle skønne på hver deres måde, og det gælder for alle dem, du har vist. Det ser rigtig hyggeligt ud med den store stak bøger. Jeg vil fordybe mig i din rosenfane i weekenden - glæder mig :)
    Fortsat god aften!
    Knus Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Linda
      Ja det er godt at have noget at glæde sig til med det triste vejr, vi har for tiden. Anne Marie har så mange viburnum, det er spændende at kigge på hendes side. Ja de to er også meget fine, synes jeg. Little Mermaid er lidt for voldsom, men smuk er dens blomster, ja de kan godt minde om Aicha, men jeg tror blomsterne er større. Det er meget svært at udvælge en rose, for der er mange skønne. Jeg er ikke helt færdig med fanen, og der mangler en del tekst. Jeg mangler både storbl. og buketroser, så du må gerne vente til næste weekend :)
      Ja nu må vi se hvor langt, jeg når med bøgerne :)
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
  5. Det er fint at kunne hjælpe.Den hortensie har jeg ikke, men googlede lige navnet. Jeg har jo kun håndskrevne skilte.
    Hilsen
    Anne Marie

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det har du nemlig, men du har somme tider skaffet en hjem med maskinskrift, men nu ikke den der. Jeg tror faktisk, jeg har den eller en der minder om den, men der har aldrig været skilt på, så det kan ikke være derfra, den kommer. Og som du siger, så har du den ikke, mystisk. Jeg mener heller ikke, at den viburnum kommer fra dig, så du er helt frikendt :)
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  6. Så endelig skal du også få litt frost? Skummelt med frost nå når så mange planter som har kommet så langt som hos deg. Her er det spådd -21 grader neste torsdag, men det gjenstår å se om det blir så kaldt.
    Den Viburnum sargentiana Onondaga var helt nydelig.
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Ja nu kommer der kulde, vi må se, hvor galt det bliver. Det skal desværre også blæse en hel del. så bliver det rigtig koldt. Brrr - 21 grader det er slemt.
      Ja Viburnum sargentiana Onondaga er meget fin.
      Klem

      Slet
  7. Kære Lisbeth Det er meget skønt med din rosenkavalkade, jeg må have læst op på dine tidligere indlæg. Jeg har ikke været så meget på bloggen da der er begyndt at blive travlt i butikken ;-) . Hvilket jo er skønt. God fornøjelse med rosen siden. Jeg er også ved at opdatere min. Knus Tina

    SvarSlet
  8. Kære Tina
    Tak - ja du må se, om du kan få tid. Godt der er ved at være gang i butikken. Det lyder godt, at du er ved at opdatere din rosenside, jeg må se, om du har nogen, jeg ikke kan leve uden :)
    Knus Lisbeth

    SvarSlet
  9. Hej Lisbeth,
    Hvor er det dejligt der er så meget respons på dine indlæg. jeg læser med hver dag men når ikke lige at lægge en hilsen. Du er en del af min morgenmadsrutine før arbejdet kalder kl. 06.30( Der kører jeg afsted)Lady Hammilton er meget skøn og godt at vide den er sund og blomstrer meget. Viburnum er fine og jeg har en del her også. De er til stor glæde året rundt og gode "fyldere" i bedet.Jeg vil også lidt i haven i dag. "Blogger driller" - så mon jeg kan få billeder på mit indlæg i denne weekend. Er det også sådan hos dig? God weekend og læselyst. Her har jeg altid gang i en god bog også:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Ja det er jeg glad for, men det gør ikke noget, at du ikke kommenterer så tit, jeg kigger mere på tælleren og glæder mig, når jeg får en kommentar :)
      Du kan roligt investere i Lady Emma Hamilton, den er god. Godt at høre at du også er Viburnum fan :) Jeg har ingen problemer med blogger. Det er kedeligt havevejr også i dag.
      Tak i lige måde, ja det er godt med en god bog, når det ikke er havevejr :)

      Slet
  10. Hej Lisbeth!

    Härliga bilder av Rhododendron som bara väntar på att sätta igång när vårsignalerna är de rätta.

    Viburnum är ett mycket fint och intressant växtsläkte.

    Kram!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gunilla
      Tak - ja det kan altid opmuntre lidt at se alle de lækre knopper på rhododendronerne.
      Ja hel enig.
      Kram

      Slet
  11. Hej Lisbeth!

    Viburnum är ett vackert släkte som jag hittar fler och fler av. Några frösådder hoppas jag mycket på :) Härligt med alla knopparna i rhododendronbuskarna. Ser samma här även hos de jag har i taliense-serien.

    Trevlig helg! Carina

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Carina
      Ja det er det, der er rigtig mange forskellige af dem. Spændende med de frøsåede. Ja det bliver dejligt, når rhododendron knopperne springer ud.
      Spændende at du har knopper i taliense- serien.
      Tak i lige måde
      Lisbeth

      Slet
  12. Hej Lisbeth, det bliver så smukt til foråret når alle de knopper springer ud, har de lovet kulde i næste uge? jeg har vist glemt at lytte efter. Uhhh, hvor jeg glæder mig til at min Louise Bugnet vokser og får blomster
    Jeg har også gang i min rosenfane, men har nok ikke så mange nye som dig i år.
    Knus og forsat god weekend.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Linda
      Ja det gør det, jeg glæder mig. Ja frost og meget blæsende, så det bliver rigtig koldt. Jeg kan godt forstå, du glæder dig til Louise Bugnét det er en herlig dame.
      Min rosenfane er ikke nem at få styr på, nogle har jeg skrevet ind to gange, det er noget værre rod, sådan er det, når man køber så mange. Heldigvis har jeg et regneark med dem alle på, ellers var det gået helt galt for mig.
      Knus og i lige måde

      Slet
  13. Kære Lisbeth,
    Sikke mange dejlige billeder af roser, men kan godt se, at haven er præget af årstiden. Det ville godt nok være synd, hvis R. February Dawn mistede sine knopper. Er det ikke nok at lægge fiberdug over den? Knopperne vil vel heller ikke blive så glade for en opgravning? Håber den klarer den.
    Mange hilsner
    Bonnie

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Bonnie
      Ja der er ikke så meget spændende at se på nu, det er stadig vinter. Da jeg købte R. February Dawn blev jeg anbefalet at grave den op og sætte den ind i pavillionen, når knopperne sto på spring. Den er hårdfør, men blomsterne kan ikke tåle frost. Jeg har et par gange haft nogle tidligt blomstrende, som jeg var bange for skulle blive ødelagt af frost, da jeg lagde beskyttelse over dem, faldt knopperne sammen og til sidst gik planten ud, så det har jeg ikke lyst til at prøve igen. Rhododendron kan sagtens tåle at blive flyttet, bare de får nyt spagnum, så jeg regner med, at det går :)
      Hilsen
      Lisbeth

      Slet
  14. Hej Lisbeth.
    Sikke mange lovende knopper, på alle dine smukke Rhododendron.
    Smukke Kalkved og smukke roser. Lady Emma Hamilton plantede jeg i efteråret i et bed, der fra skal være abrikos/ferskenfarvet og baby-lyserødt fra nu af. Det er spændende om det bliver godt.
    Knus
    Malene

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Malene
      Ja der er masser af knopper i stort set alle rhododendron, det bliver en fest i maj og juni.
      Det er altid spændende med et nyt bed og nye planter. Selvfølgelig bliver det godt.
      Knus
      Lisbeth

      Slet
  15. Hej Lisbeth!
    Hittar nya favoriter i varje nytt inlägg om rosor. Lavender Pinocchio ser helt fantastisk ut. Nu gäller det bara att läsa på om den klarar vårt kallare klimat.
    Ha en fin söndag /Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marika
      Det er da dejligt, Lavender Pinocchio er fin, men jeg er ikke sikker på, at den er härdig hos dig.
      Tak i lige måde

      Slet
  16. Hej Lisbeth
    Jeg bliver jo lidt blød om hjertet, når jeg ser den lille havfrue. Min egen klarede de to meget hårde vintre (6-7 år siden), hvor der var lange perioder med virkelig hård frost (som i øvrigt tog livet af andre planter). Men året efter (tror jeg det var), var vinteren utrolig mild, men så kom der pludselig en periode med frost, da man nærmest troede, at vinteren var ovre. Det overlevede den desværre ikke, og jeg tænker, at det formentlig var fordi, den var begyndt at få forårsfornemmelser. Så det er sikkert en god idé at give den lidt gran-dyne på for en sikkerheds skyld :-)
    På et eller andet tidspunkt, vil jeg også have mig en lille havfrue igen, for jeg synes simpelthen, den er så yndig - og plads har jeg jo nok af nu :-)
    Knus
    Signe

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Signe
      Ja jeg ved, du savner den lille havfrue, det var synd, den ikke klarede det. Min er ellers rimelig kraftig, men jeg tør ikke satse, mange af roserne er godt i gang med at skyde igen, det er ikke godt, når der kommer frost.
      Jeg tror, vi skal prøve at lave en stikling til dig, ja nu har du masser af plads :)
      Knus
      Lisbeth

      Slet
    2. Åhh, jeg ville blive så glad for en lille stikling :-)
      Knus
      Signe

      Slet
    3. Det skal du få, vi laver et par stykker, så mon ikke det kan lykkes :) Cecil og jeg laver mange stiklinger, så jeg tænker, der kan blive lidt til dig, hvis de lykkes.
      Knus
      Lisbeth

      Slet
  17. Hej Lisbeth. Ja, det er noget gråt og råt udenfor. Jeg har dog været ude både i går og i dag. Jeg kan godt lide alle din gyldne roser, det er flotte farver. Hvor ser det lovende ud med alle de knopper i dine rhododendron. Jeg forstår godt, at du graver den ene op og sætter den i pavillonen. Det ville da være så ærgerligt, hvis knopperne fryser væk!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Birgitte
      Ja det er det, men du er sej. Jeg har da været en runde i haven og gået tur med hundene, men ellers har jeg ikke været ude. Ja de gyldne roser frister også. Ja det ville være ærgerligt, hvis knopperne på rhodoen ikke blev til noget.

      Slet
  18. Vi er vist mange der glæder os over at du har valgt at grave February Dawn op for en stund, bare den klarer omstillingen. De smukke orange roser er bare et must i haven, jeg er også glad for at du havde Lark Ascending med, den står mit hjerte nær.
    Mon du har fået trætte øjne efter al den læsning... men det er skønt at læse, og så romaner, og det er jo om vinteren at vi har tid til det.
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Ja forhåbentlig kan det give glæde til mange, når February Dawn begynder at blomstre, jeg tror på, at den kan klare omstillingen, men vi får se.
      Jeg er bestemt også glad for Lark Ascending, den er da dejlig.
      Om sommeren får jeg knap læst havebladet, så det er dejligt at have tid til at læse her om vinteren, og jeg strikker jo ikke, som du gør.
      Knus

      Slet