lørdag den 28. maj 2016

Valmuer og et besøg

I går sprang den første staudevalmue ud.
 er den ikke smuk
den passer perfekt til lupinerne
Jeg havde besøg fra Fyn i går, det var Astrid og hendes søn og svigerdatter. Astrid er lige fyldt 90 og fik turen til Samsø og min have i fødselsdagsgave. Den gave vakte virkelig begejstring. Astrid var hele turen rundt, jeg tror såmænd godt, hun kunne have taget den en gang til, hvis det ikke var fordi, der var gået 2 timer. I al den tid havde vi ikke siddet ned, Astrid beundrede og fortalte om sin egen have Bjørnemosen på Fyn, hvor hun selv førhen havde holdt åben have. Der blev talt fynsk så englene sang :) Astrid var frisk og rørig indtil hun desværre brækkede lårbenet, hun faldt ned af de næstsidste trin på kældertrappen. Tak for besøget Astrid, det var virkelig en fornøjelse at vise jer rundt.
Her kommer i med på en tur rundt om matriklen:
Gunneraen står perfekt her bag ved bænken, den har klaret flytningen fint
Grantræerne ud til vejen får nye fine skørter
læhegnet er ekstra flot nu
hen ad hegnet gror en fin clematis
syrenerne står smukt og dufter fantastisk

der er en del, som kører langsom forbi og kigger ind, det forstår man måske godt
 her er billedet taget fra diget
og her et billede over den gamle del af haven
et kig fra lågen og ind i den nye del af haven.
 skovkig
sneklokketræ
 Nordbedet i aftensolen
 R. Arctic Tern var ved at gå ud, men lidt blomster er der, så mon ikke den kommer sig
Sidste billede af Blue Peter for i år
 R. Boursoult
 R. Paula
 R. Paula
 R. Polarnacht ser gæsterne meget på, den mørke farve tiltrækker
 R. Schintillation
R. Snowfire
ørken bedet med det fine fuglebad
I dag har jeg haft besøg fra Sjælland af 6 havepiger, snakken gik lystigt, de vil gerne komme igen. 2½ time tog det at gå rundt, der er meget at se på.
 udsigten i aftes
solen på vej ned
Fortsat god lørdag i jeres haver.
Til sidst et par billeder, som måske kan interessere Karsten og måske andre, som ved lidt om rhodoer eller gerne vil vide noget:
 Sjov frøstand på R. Lilly Dance
 og ekstra skørter på R. Prinsesse Maxima
og R. Double Dots
Alle tre Huisman hybrider, man kan læse mere om dem her

22 kommentarer:

  1. For en flott fødselsdsgsgave! Det er virkelig vakkert når rododendronene blomstrer! Ha en fin lørdagskveld! Hilsen Anne-Kristin

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ann-Kristin
      Ja det var en god fødselsdagsgave, hun var også glad for den. Tak i lige måde
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  2. Princesss Maxima er helt skjønn! Det navnet må jeg merke meg... Det finnes så mange vakre rhodoer, men jeg kan ikke ha alle sammen... ;)
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Ja Princess Maxima er rigtig fin. Ja der er mange vakre rhodoer, men vi kan ikke have dem alle, det har du ret i.
      Klem

      Slet
  3. Hej Lisbeth
    Godt med besøg fra hjemstavnen så du ikke glemmer dine fynske rødder. Jeg er jo også en af dem der hjælper til med det :-) Det var da en rigtig god gave at få for i den alder mangler man jo som regel ingenting men en på opleveren kan man leve på i lang tid.
    Måske forbipasserende nyder synet nej ikke "måske" de nyder det helt sikkert at smugkigge ind gennem læhegnet men den helt rigtige oplevelse fås kun på den anden side af hegnet :-)
    Glæder mig til at Gunneraen og dens nye plads ved bænken. Det hjørne er jo blevet sat i stand siden sidst.
    Jeg har fået de udendørs tomater plantet idag mon ikke det er tid nu hvor de lover lunere nætter.
    Er lidt tidligere på færde idag da jeg skal ned til min lillebror efter nye kartofler i aften. Det er rigtig godt for de koster gratis :-)
    Ha en rigtig dejlig aften
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Ja jeg må ikke glemme de fynske rødder, det hjælper at få besøg af fynboer, der kommer heldigvis jævnligt nogle. Det var en rigtig god gave, den var hun glad for.
      Nogen kigger ind, når de går forbi, andre kigger på fårene, som går på marken ved siden af, men der er biler, som kører langsomt forbi og kigger ind. De kan jo bare spørge,om de må komme ind og se det.
      Ja det ser fint ud med gunneraen der, men Bent er nu ikke færdig med at sætte det hjørne i stand endnu.
      Mine tomater to af dem kom ud i går, det gik fint.
      Ja dejligt med nye kartofler, vi gav 30 kr. for et kilo, det er bedre, når de koster gratis.
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
  4. Tak for turen rundt i din smukke have. Jeg har nydt den.
    Jo din staudevalmue er smuk.

    SvarSlet
  5. Kære Lisbeth
    Jo det er en smuk staudevalmue. Og masser af smukke rhodoer.
    Det er et fint fuglebad du har.
    Dejligt med besøg af den friske ældre dame. Fin tur rundt i haven
    hilsen jessie

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Jessie
      Ja jeg er vild med den staudevalmue. Hovedblomstringen på rhodoerne er ved at være slut, men der mangler stadig nogle af de mørke.
      Ja fuglebadet er lavet af et gunnerablad fra min egen plante.
      Ja det var hyggeligt med besøg af den ældre dame.
      Tak skal du have.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  6. Hej Lisbeth. Det er en flot staudevalmue og den passer perfekt til lupinerne. Tænk at dine lupiner er så langt fremme. Mine er slet ikke begyndt endnu - kun den frøformerede dværglupin. Sikken nogle hyggelige besøg du har haft i haven. Det er en sej kvinde på 90 år og en stor oplevelse for jer begge to. Det er godt, at din have er så seværdig og jeg forstår godt, at folk kører langsomt forbi, når de passerer haven. Det er nogle meget flotte kig man får udefra. Du er heldig med størrelsen på din have og alt det, der er at se på. Vores have er lillebitte ved siden af og nogle gange ønsker jeg, at den var større, så jeg kunne slå mig endnu mære løs, men med orangeri og frøplanter og fuldtidsjob, så passer havens størrelse vistnok alligevel fint til mig!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Birgitte
      Tak ja jeg er glad for den, og glad for at de to passer så godt sammen. Jeg har en hel del lupiner i blomst og nogle på vej. Ja det var et hyggeligt besøg af den gamle dame, hun var sej. Det er en god stor have, jeg har, men jeg tænkte som dig, du har gang i så meget andet, som du har stor succes med, og så er der jo lige det der arbejde, som tager en del af din tid, så jeg tror også, størrelsen på din have er perfekt til dig.

      Slet
  7. Godmorgen Lisbeth

    Flot med de 3 Huisman sager. Lily dance har en helt speciel unik opbygning.
    Det hele kommer bragende nu - Dine roser må da også være kraftigt på vej?

    Ha en dejlig søndag

    SvarSlet
    Svar
    1. God morgen Karsten
      Ja de er flotte, når man rigtigt lægger mærke til blomsterne, jeg har også vist billederne på Rhododendronforeningens fb side.
      Roserne er godt på vej ja, men kun Louise Bugnét i blomst endnu og Frúhlingsduft så småt. Jeg er spændt på, hvilke af dem der ellers viser første blomst.
      Tak i lige måde

      Slet
  8. Kære Lisbeth Det er en skøn staudevalmue, ser superflot ud sammen med lupinen. Mit Victoria Louise sprang også ud i går. Man forundres hver år over de smukke silketynde blade.
    Hvor var det frisk af Astria, at tage besøget helt fra Fyn , dejligt livsbekræftende. Det er skønt at se alle de dejlige farver i haven, hvor den stråler.I må have et skilt udenfor der siger: risiko for trafikpropper eller kiggekø. :-).
    Rhodoerne har da også i år været helt vidunderlige, men er de ikke afblomstret hurtigere end normalt grundet vejret, eller har det ikke været slemt? Rigtig dejlig søndag, jeg glæder mig til i formiddag for da kommer Linda Casa Rosen forbi Amager. Hils Bent mange gange. Knus Tina

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Tina
      Ja staudevalmuen er superskøn især sammen med lupinen. Jeg måtte lige google Victoria Louise, den kendte jeg ikke. ja valmuer er skønne.
      Astrid er her skam endnu, de er i sommerhus til i morgen, hvor de kommer igen for at hente lidt planter til hendes lille have. Nej trafikpropper bliver der nu ikke på grund af min have, forstå det hvem der kan :)
      Her hos os har det jo været køligt indtil for et par dage siden, det har været godt for holdbarheden på rhodoblomsterne, men i går skete det, der var rigtig mange, der var klar til at blive fjernet, og der er mange endnu.
      Hvor hyggeligt med besøg af Linda, hils hende.
      Jeg skal hilse igen, og du må hilse Hans.
      Knus Lisbeth

      Slet
  9. Skøn valmue og så fin der ved siden af lupinerne. Mine lupiner er slet ikke så langt. Som de andre også skriver, så var det da en dejlig gave til den 90-årlige dame, I har begge to nydt det rigtigt meget. Der er noget magisk og eventyragtigt over din skovhave og de fine rhodo-kig, hvor har maj bare været en skøn måned.
    Rigtig god søndag, knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Ja vi må sige, at valmuer og lupiner passer perfekt sammen. Ja jeg har også sagt til mine drenge, at det vil jeg gerne have til min 90 års dag :) Ja det har været en skøn måned.
      Tak i lige måde
      Knus

      Slet
  10. Hej Lisbeth!
    Den vallmon är fin, väntar att min vallmo som jag köpte i Amsterdam skall blomma för första gången, den har stora knoppar, och skall vara vit. Tack för en fin rundtur i din trädgård.
    Ha en fin söndag /Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marika
      Ja den er rigtig fin valmuen, det bliver spændende at se din hvide. Selv tak.
      I lige måde

      Slet
  11. Hej Lisbeth
    Nøj hvor er din valmue smuk og et perfekt match med lupinen, som forøvrigt er langt foran mine.
    Når vi bliver 90 vil vi også rundt og kigge på skønne haver, det lyder som et godt mål ;)
    Alt ser super fint ud hos dig, nu vil jeg selv ud og kigge lidt på min have som er blevet forsømt i nogle dage.
    God søndag i haven ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Heidi
      Ja det synes jeg også, nå er jeg nu kommet lidt foran.
      Ja det vil vi have som mål, heldigvis varer det lidt endnu, især for dig :)
      Ja du må kigge til haven, jeg har bemærket, du har været væk et stykke tid.
      Tak i lige måde

      Slet