Jeg nyder hver time på dagen blandt mine skønne rhododendron, lige nu er mange af dem på deres højeste. Solen skinner igen efter at et par mørke skyer drev hen over haven. Sammen med dem kom kraftig blæst, nu skinner solen igen. Meget vand blev det ikke til. I formiddag fik vi plantet dahlia, det bliver spændende.
R. China har kun to knopper i år, men hvor er den smukR. ambiguum kalder jeg den, jeg har ingen navn på den, men den har samme form som ambiguum.
R. Bellefontaine er et pragteksemplar af en rhodo, stor og flot troner den i nordbedet
R. globigerum er fyldt med smukke nye skud med fint indument på bagsiden. Også den står i nordbedet.
R. Helen Martin syner flot ind mod skoven
hvor R. Lily Dance skimtes i baggrunden
R. Mary Lou har fine gyldne farver
R. concinnum er desværre meget ødelagt af billetklippere, men det forhindrer den ikke i at blomstre.
og R. Lavendula står også i skoven. Lavendula har aromatisk duft i løvet.
R. metternichi var. micrantum står ud til vejen, jeg købte den sidste efterår, så er der lidt at kigge på for forbipasserende.
i hjertebedet har vi R. Purple Pillow
R. Split up står solitært midt i plænen
R. groenlandicum er sprunget tidligt ud i år, det fleste har ellers været 4-5 dage bagefter på grund af kulden i april.
R. pachytrichum har smukke behårede stængler, den står i terrassebedet ved spejlbassinet.
hvor jeg vender øjet hen
er der smukke kig
dette her billede tog jeg med kameraet stående på havebordet.
Der er meget andet i min have nu:
akelejerne er selvfølgelig begyndt på blomstringen
Cl. Jan Lindmark blomstrer nu overdådigt op i det store fyrretræ.
Cl. madame le Coultre som jeg fik af mine børn i mors dags gave er nu plantet ved blærespireaen
Cl. wilsonii købte jeg på min sidste plantetur, den skulle have duft i blomsterne, men den er ikke så høj endnu, så jeg har ikke været på knæ og haft næsen i den.
og Alpina alba Plena
Staudeclematis recta purpurea
og den skønne vortemælk / Euphorbia, som jeg har byttet mig til med Lisbeth fra Countryliv.
Jeg havde de første havegæster på besøg i haven i går, de var meget interesserede i vortemælk, dem har jeg en del af, så de fik forskellige med sig, da de gik. Det var samsinger, som var her for første gang, de var meget begejstrede for haven.
Til sidst solnedgangen fra i aftes - det var en kold blæsende aften, så jeg gik ovenpå for at tage billedet.
Fortsat god pinsedag
Snart sker der noget med træpæonerne
P. delavayi
Kan godt forstå at du tager mange billeder og mange haverunder, for der er umådeligt smukt i din have lige nu.
SvarSletHer har det regnet lidt, har dog ikke set på vandmåleren.
Skulle gerne i haven sidst på dagen når vores pinsegæster er taget hjem.
Knus, Ulla
Hej Ulla
SletJeg kan bare ikke lade være hverken med at tage billeder eller med haverunderne, det er så skønt.
Vi har ikke fået så meget regn, så det kan ses i vandmåleren.
Så håber jeg, det er tørvejr, så du kan komme i haven.
Knus Lisbeth
Når det pjasker ned i egen have er det jo fint at tage på en virtuel tur i din. Det er rigtig flot med de blomstrende Rhododendron.
SvarSletHej Ulla
SletVil du sende lidt af regnen op til mig, vi trænger.
Tak ja jeg nyder mine rhodoer.
Så mye fint som blomstrer hos deg nå! Det er jo helt utrolig så mye du har :)
SvarSletKlem
Hej Maarit
SletTak skal du have, ja der er rigtig meget.
Klem
Hvad skal man foretrække; rhodoernes blomster eller det nye løv, begge dele er smukke på hver deres måde. De tidlige klematis er nu også med til at skabe haveglæde.Det er lidt sjovt, at den gode, gamle vortemælk er blevet så populær igen.
SvarSletHej Marie
SletJa jeg holder meget af både det nye løv og de smukke blomster. Ja clematis er også dejlige. Ja jeg har flere almindelige vortemælk, de er ikke så kønne som de gule, men jeg har også mørkløvede, det var dem, de fik af.
hvor er der fint - og det går så hurtigt i din have at du burde overveje at sætte et live kamera op i stedet for blog billeder .... af en eller anden grund kan jeg for tiden ikke sætte kommentarer ind når jeg bruger min smartphone .... nå mon ikke en opgradering eller 2 kan hjælpe på det ? nu fik jeg i hvert fald tændt for den ' store' computer - det er ellers ikke ofte. Huuu der er koldt ude i vinden nu , nu havde jeg lige vænnet mig til sommer ...... hilsner !!
SvarSletHej Horta
SletJa det kan godt være, at jeg skal sætte et kamera op i stedet. Ærgerligt at du ikke kan kommentere fra din smartphone, men så var det godt du fik tændt for den store computer.
Ja det er godt nok blevet koldt igen, nu får vi endelig lidt regn hos os.
Hilsen Lisbeth
Hej Lisbeth
SvarSletDu er da også med! Din delavayi er betydeligt længere fremme end nogen af mine, jeg har ingen træpæoner der viser farve endnu - til gengæld vokser knopperne helt vildt:)
Kan godt forstå at du tvivler lidt på din R. ambiguum, det ligner mere noget i retning af Rhododendron cinnabarinum - måske er det en hybrid med denne?
Ha en dejlig aften
Hej Karsten
SletJa Delavayien er godt med , men vise meconopsis som Marie kan, det kan jeg ikke.
Jeg har en cinnabarium i lilla, så det er fint med en gulorange også.
Tak i lige måde.
Hej Lisbeth
SvarSletJa ikke noget at sige til at du rigtig nyder rhodoerne nu blir da helt misundelig :-) har jo stadig turen rundt hos dig sidste forår og det var så sandeligt et smukt syn. Purple pillow er jo en af farvoritterne hos mig i dagens kavalkade men de er jo alle smukke på hver sin vis. Vi har jo bare nogle yndlingsfarver hver især.
Nu kommer dine clematis også frem og viser deres skønhed. Vortemælken lyser godt op. Jeg har en der også står flot og lysende måske det er samme slags. Den ligner :-)
Et par dage så er der vel blomst i dine træpæoner. Den mærke mangler da ikke så meget.
Her har vejret artet sig nogenlunde rigtig flot fra morgenstunden til en lidt blæsende eftermiddag med skyer og et par dryp men mere blev det ikke til på trods af at der dukkede sorte skyer op indimellem. Først her i aften har vi fået noget der kunne ligne en byge men ikke med den store mængde vand.
Fortsat god pinsedags aften
Knus Anne
Hej Anne
SletNej vel - du kender turen, der er dejligt nu. Ja vi har forskellige favoritfarver, jeg er ikke så vild med de blå, bl.a fordi de er så grimme efter blomstring, der kan man ikke fjerne knopper, de bliver dækket af det nye løv med tiden, og det kan godt tage lang tid. Ja det er nok den samme vortemælk, jeg har flere mørke også, den ene sår sig selv, hvis det er noget?
Nej nu sker det snart med træpæonerne.
Her er kommet kraftige byger og blæst, så vi måtte søge ind, til aften kom der lidt mere, så tænk vi har fået hele 4 mm, alt for lidt, men vi må nøjes.
Tak i lige måde
Knus Lisbeth
Hej Lisbeth
SvarSletSikke smukke billeder af alle dine rhodo. Du kan jo hurtigt omvende en ;)
Synes din have er længere fremme end min. Alle akelejer og især pæonerne er meget mikro knopper .
Forsat god pinse
Kh Marianne
Hej Marianne
SletTak for det, ja du skulle komme nu, så var du omvendt med det samme :) Der er ellers mange, der er ved at indhente mig. Har du knopper i træpæonerne, knopperne i de almindelig pæoner er heller ikke så store hos mig.
Tak i lige måde
Kh Lisbeth
Hej igen
SletDe er også små i træpæonerne, men de er der . Var jo ellers meget spændt på om de stadig skulle snyde os for blomster i år. Vi havde en pæon med fra Fyn. Den stod gemt væk under et træ i den sidste have vi havde. Thomas mente den skulle med os. Nu står den med de fine små knopper. Glæder mig til at se, hvordan den så ser ud.
Kh marianne
Ok ja så er vi foran jer, mine står helt ind til husmuren, måske har det også noget at sige. Godt I tog pæonen med fra Fyn, så vi kan få set den :)
SletKh Lisbeth
Du skal nok få den at se . Ja tror det betyder meget at de sår i læ og får mere varme
Sletåh kære Lisbeth alle dine flotte billeder af Rhodoer, man kan jo næsten blive rhodoman ved at kigge på dem. :-)
SvarSletTak for din lille rundvisning med alle de flotte billeder
Kh
Kirsten
Kære Kirsten
SletDejligt at du nyder mine billeder, man kan nemt blive rhodoman af at kigge ind til mig :)
Tak for besøget.
Kh Lisbeth
Hej Lisbeth, ÅHHHHHHH hvor er de smukke dine Rhodoer :o)
SvarSletJeg vil gøre alt hvad jeg kan for at komme over en tur mens de blomstre og jeg er ved at lokke Marianne med :o)
Det kunne altså være så hyggeligt.
Masser af pinsehilsner fra kh fra Mig
Hej Linda
SletDu vil elske det, det lyder rigtig godt, jeg har fulgt med, I er meget velkomne. Jeg har tacket dig på fb, skal du til Jas på din tur til Nordjylland, der er en pige, som gerne vil have en rose med, hvis du skal, måske vil hun også gerne med herover.
Kh Lisbeth og god pinse
Kære Lisbeth Det er i sandhed et Rhodofyrværkeri , intet mindre. Kan godt forstå, at du nyder det i denne tid. Flot din nye clematis blomstrer allerede ;-) .
SvarSletSå er havesæsonen startet hos dig, så er sommeren ikke langt væk. PS den det fersken abrikos rhodo er jeg vild med, elsker den farve, er vel lidt ualmindelig for en rhodo ikke? Rigtig dejlig 2 pinsedag. Knus Tina
Kære Tina
SletJa der er dejligt her lige nu, Linda har planer om en tur herover, du er velkommen til at tage turen med. Ja der var en stor knop i min clematis, da jeg købte den.
Næ der er ikke lang tid til at kalenderen siger sommer. Jo lige netop den rhodo er lidt speciel, jeg er også glad for den og for at den trives.
Tak i lige måde
Knus Lisbeth
Hej Lisbeth!
SvarSletSer helt fantastiskt ut, med allt fint som blommar. Det är så vackert, min favorit blir Mary Lou, har inte sett den färgen, så fin. Många klematis som blommar hos dig, min alpklematis har enklare blommor. Tjusigt med Jan som klättrar upp i trädet. Solen försvann hos oss, hoppas den kommer tillbaka snart.
Ha det fint /Marika
Hej Marika
SletTak - ja der er meget som blomstrer her nu. Mary Lou har en dejlig farve, der kommer en lige ved siden af, som passer fint til. Godt din alpeklematis også er i gang, Jan gør det godt her. Håber I får solen igen snart, her skinner den fint, men det blæser rigeligt.
Tak i lige måde
Hvor er din vortemælk smuk.
SvarSletHej Aase
SletJa den har en fantastisk farve.