mandag den 2. maj 2016

En dejlig dag og plantekøb

Sådan så det ud søndag morgen, der var igen rim i græsset, det var der også i dag, nå heldigvis gik det godt.
Som I kan se, er jeg igen blevet en dag bagefter, det kniber at nå både have og blogs og gennemgå billeder, så lige nu er jeg altså bagefter.
Der kommer stadig flere og flere anemoner

 Jeg venter spændt på denne her, der ikke er sprunget ud endnu
 den fine blå nemorosa
ja og så er der den dobbelte gule, den har jeg flere steder. Jeg tror, det er ranunculoides Semiplena
 i Pavillionen er der stadig gang i min camelia
 og i clematis Pixie
jeg købte i øvrigt en ny clematis i lørdags på turen. Det er clematis montana Wilsonii
"kun" 4 rhodoer blev det til denne gang:

 R. orthocladum i en smuk lyseblå farve med duft i løvet. Det er en vildart
 R. primuliflorum også en vildart
R. tritifolium (vildart) jeg havde besluttet mig til kun at købe vildarter denne gang, denne her står på pladsen i pavillionbedet, hvor spejlbassinet stod sidste år.
Den sidste jeg købte var en løvfældende, de er mere hårdføre, den er plantet mod øst, ingen billeder da der ikke er noget at se endnu, det skal nok komme. Navnet er R. Hugh Wormald.
Spejlbassinet er nu malet og flyttet her hen til terrassen, der mangler stadig lidt planter, men de skal nok komme. Vi har i øvrigt spist 3 måltider på terrassen søndag, det var et herligt vejr. I dag har det været sol, men også kølig vind.
Hvad købte jeg så mere:
3 stokroser med fyldte blomster, 1 blodurt med enkelte blomster, en stor Martagon lilje Arabian Night i potte, den er nu plantet i dråbebedet. For ikke at gå ned på gudeblomster (Dodecatheon) købte jeg to stk. ved en af boderne i Odder. Nu håber jeg, at de klarer sig, det varer ikke længe, inden de er i blomst. Jeg købte også en ved Staudestedet, så nu har jeg tre. Planterne fra Staudestedet blev plantet i dag.
 Smuk fransk anemone
 Geranium Malviflorum er en meget tidligt blomstrende.
 Den smukke bunddække Iberis er ved at være i gang
 R. Jacksonii stod så smukt i aftensolen
 R. Prostratum springer snart ud
 R. Snipe
 R. Williamsianum
 sprang ud søndag
Tulipaner:
 Apricot Beauty tror jeg, det er
 denne her var meget blå på mærkatet
 men det er den nu ikke
 i virkeligheden
Tarda blomstrer flere steder i skoven
til slut solnedgangen fra fredag aften.
Fortsat god aften

Næste indlæg kommer først onsdag formiddag, da jeg skal have fundet modtageren af min give away, du kan endnu nå at tilmelde dig konkurrencen, læg blot en kommentar på indlægget. Vindernavnet bliver afsløret onsdag formiddag, så hold øje så vi kan nå at sende gaven af sted samme dag.

41 kommentarer:

  1. God senere aften Lisbeth ;)
    Smukke smukke billeder . Sikke fine blomster du fik købt. Glæder mig til at se billeder i alt deres pragt.
    Er der allerede storkenæb der blomstre ?
    Kh Marianne

    SvarSlet
    Svar
    1. God aften igen Marianne :)
      Tak skal du have, ja det bliver spændende, når de blomstrer.
      Ja der er allerede storkenæb i blomst, det er en meget tidlig. Jeg gemmer en til dig.
      Kh Lisbeth

      Slet
    2. Hvor er du sød .. Tak
      Kh Marianne

      Slet
  2. Kære Lisbeth.
    ja det er været to fantastiske dage, og man kan blive helt afhængig af det.
    Så mange fine billeder af nyindkøbte blomster og dem du har i forvejen. Jeg var nu heller ikke klar over at der fandtes storkenæb som allerede blomstrer. Meget interessant - den noterer jeg lige på listen.
    Tak fordi du viste billedet af R. Jacksonii, Jeg har her i eftermiddags gravet to store huller, så i morgen aften når min mand har fri, vil han hjælpe med at plante dem og de andre som jeg købte i lørdags. Skal de forresten gødes nu heller skal jeg vente en måneds tid. Dem jeg har i forvejen er blevet gødet en gang, men de skal have om ca. 4 uger igen.
    Kh
    Kirsten

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Kirsten
      Ja det har været dejlige dage i forhold til sidste måned, her er det luftet noget i dag, så det har knap været så varmt, men solen har skinnet det meste af dagen.
      Jeg tager billeder af R. Jacksonii flere gange om dagen, så jeg må vise dem. Dejligt at Egon vil hjælpe dig med at plante, det er lidt svært at gøre selv, synes jeg. Har du god spagnum til dem? Jeg køber altid mit i Rhododendronhaven, det er det bedste. Jeg tror, de har madpakke med fra Claus, så jeg gøder først mine om en måneds tid. Jeg så vist slet ikke, hvad du købte, men mon ikke der kommer et indlæg om det.
      Kh Lisbeth

      Slet
    2. Kære Lisbeth tak for dit svar.
      Ja det er godt han hjælpe med det for de to Jacksonii jeg bla købte var dejlig store, så godt med ekstra hænder.
      Jeg havde spekuleret på at købe jorden oppe i haven, men besluttede at købe ved den lokale planteskole, da der alligevel skal noget til.
      Jo du kan tro at jeg viser dem alle sammen når jeg har fået dem plantet.
      Jeg købte for et stykke tid siden to fine rhodo er ved Rema 1000, og dem skal jeg også have i bedet. De var så fine at jeg ikke kunne lade være at købe dem. Man får desværre ikke så mange informationer som man gerne vil have. Men de ligner nogen af dem som kan tåle lidt af hvert.
      Kh
      Kirsten

      Slet
    3. Velbekomme Kirsten
      Ja det bliver dyrt med jorden, når man køber flere rhodoer, men det betaler sig. Vi bruger mest at den gode spagnum fra Claus, men blander den med jord, så går det helt fint.
      Glæder mig til at se dit nye bed. Ja det er sikkert de helt almindelige du har købt i Rema 1000, men de er jo også fine, der er ofte ingen navn på dem, men jeg gætter på Catawbiense Grandiflorum, og Cunninghams White :) ja de kan tåle lidt af hvert.
      Kh Lisbeth

      Slet
    4. vil jeg også kunne blande mit jord i spagnumen, vi har jo lidt tung - lidt leret jord. De andre gange har jeg givet ren rhodo spagnum.
      Ja det er dyrt med spagnum, men sådan er det jo når jeg vælger at plante de flotte rhodoer
      Kh
      Kirsten

      Slet
    5. Ja det må vi tage med, det gør vi også :)
      Kh Lisbeth

      Slet
  3. Godaften Lisbeth.En lille sen hilsen fra en meget træt pige.Vi er da vist mange der har været på tur og købt ind til vores haver.Har slet ikke haft tid til at lave mit søndagsindlæg.Var jo væk i over 11 timer søndag efter en dejlig tur med tøserne.Og kom da hjem med 6 nye roser og mange stauder.
    Og i det fantastiske vejr i dag har jeg fået plantet nogle af alle de mage planter i drivhuset ud i bedene.
    Men du har da også fået købt godt ind.Vi kan vist ikke holde os i skinnet.Den smukke franske anemone du viser er også lige sprunget ud her hos mig.
    Har lige et spørgsmål til Bent........hvad har han malet med i jeres spejlbassin? For mit trænger også til en tur.
    Glæder mig også til at mine rhodoer blomstre.Dejligt at se dine tidlige blomstre.Godaften Knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Godaften Jette
      Ja der er mange havegale piger, der har været ude og muntre sig i weekenden. Jeg var da også ved at blive helt bekymret for dig, det var også længe I var væk. Du er godt i gang med at plante, det er fint, når nu vejret er godt.
      De franske anemoner er fine, ja nu kan du snart begynde at nyde blomstringen af dine egne rhodoer.
      Bent har brugt Hammerite maling, men det er noget giftigt noget at stå og male med, skulle jeg hilse og sige, pænt bliver det. Han stod i værkstedet med det og fik hovedpine, så det er nok klogt at stå udenfor med det.
      Knus Lisbeth

      Slet
  4. Flotte bilder av både blomster og solnedgang! Maler du ditt speilbasseng ofte? Jeg har aldri malt mitt.

    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Tak skal du have. Bent har malet spejlbassinet hvert år siden vi fik det, det pynter
      Klem

      Slet
  5. Hej Lisbeth
    Smukt vejr idag og vi havde ikke rim i græsset og vind syntes jeg ikke der har været noget af her.
    Det er jo fine sager du fik købt :-) den blå rhodo er rigtig sød og så med duft det er jo win win. Gudeblomster er også så fine men mine er gået til de evige plantejagt marker.
    Dejligt at se spejlbassinet igen men skal det males med jævne mellemrum for at holdes pænt?
    Smuk solnedgang.
    Jeg har været oppe og strikke men kan godt mærke at det ikke trækker så meget nu når det gode vejr er kommet men på den anden side så er det jo hyggeligt nok.
    Ha en god tirsdag
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Nej I er mere heldige hos jer, der er ofte rim i græsset i maj her hos os, det er nok på grund af kartoflerne, som ikke kan tåle det ;)
      Ja den lyseblå rhodo er med duft i løvet. Mine gudeblomster forsvandt også, derfor købte jeg tre, dem fra plantemarkedet kostede kun 15 kr. stykket :)
      Bent maler spejlbassinet om foråret, så bliver vandfladen finere.
      Jeg kan godt forstå, at det ikke trækker så meget med strikningen nu, så vil man hellere hygge sig i haven (jeg vil i hvert fald :)
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
  6. Kære Lisbeth
    Det var fine indkøb, du der har gjort, og den blå er jo bare så smuk. Jeg ved ikke så meget om rhodoer, så måske du kan fortælle lidt om, hvad der er det særlige ved vildarter? Jeg gætter på, at de er meget hårdføre, men er der andet specielt ved dem? Her har det været lunt, men overskyet det meste af dagen, men jeg nød nu at gå ude, da jeg kom hjem. Fin placering af det nymalede spejlbassin - det skal nok blive godt. Skønne anemoner og tulipaner. Fandt så lige ud af, at det er Apricot Beauty, jeg har i det ene bed. Jeg kunne ikke huske navnet, så her hjalp du mig lige :) Spændende med den tidlige geranium - navnet er noteret.
    Smuk, smuk solnedgang - dejligt :)
    God dag i morgen!
    Knus Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Linda
      Ja jeg er godt tilfreds med mine indkøb, specielt den blå fordi den blomstrer nu, de andre kommer sikkert ikke i blomst de første mange år, vi får se.
      Vildarter er som navnet siger arter, de er fundet i bjergene og navngivet med latinske navne. Senere har nogle krydset og gjort ved, så bliver det hybrider, dem har jeg flest af, men jeg syntes, det kunne være sjovt at få nogle flere af vildarterne. Da jeg startede kunne jeg slet ikke finde ud af betegnelserne, men nu går det meget bedre :)Vildarters navne skrives med småt, hybridernes er med stort, det har jeg først lært inden for det sidste år.
      Jeg kan godt forstå, at du nød at komme hjem og nusse i haven. Godt du fandt ud af hvad tulipanen hedder, min er meget gammel og kommer trofast igen, i modsætning til mange af de nye man køber. Ok jeg skal vist lave nogle potter af dem, lyder det til.
      Tak - godt du nød den.
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
  7. Kære Lisbeth
    Flot solnedgang du havde.
    Og det ser jo ud til du fik nogle gode rhodoer, og den blå er i blomst nu, den er ret sød. Det er anemonen også.
    Dejligt med blomst i rhodoerne nu, hvor er de fine.
    også en fin rød farve på tulipanerne.
    I morgen kører jeg på stranden
    hilsen jessie

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Jessie
      Ja ikke en af de flotteste, men helt fin, især når vi har savnet solen i lang tid.
      Ja den lille nye lyseblå er ret fin, den er jeg glad for. Ja nu går det i gang og du vil til stranden og nyde det, det forstår jeg godt.
      Kan du hygge dig og have nogle gode dage dernede.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
    2. Tak Lisbeth, det kunne være godt med et par dage med sol og varme, men det tegner da godt.

      hilsen jessie

      Slet
  8. At gå ned på gudeblomst, nej det går da ikke :)
    Hvor mange Rhododendron har du efterhånden på matriklen? Det må være et pænt stort antal.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      nej det har jeg gjort i flere år, nu går den ikke længere :)
      Jeg har lige talt op, ja der er mange 230 stk. :)

      Slet
  9. Dejlige billeder ;)
    Bliver en anelse misundelig over alle de planter du bare sådan lige køber...er skal jeg jo tænke nøje over det pga. pladsen...(det glemmer jeg så ret ofte!)

    Men, hvor er det SKØNT at vejret nu endelig begynder at arte sig.
    Solskinnet igår fik mig ud i haven, hvor jeg fik lavet lidt. Det var dejligt atter at få jord under neglene, selvom jeg måtte tage en lur bagefter.

    Hav en god tirsdag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Esther
      Tak skal du have, ja det kan jeg godt forstå, jeg har tit tænkt på, at det er et kunststykke at få mange planter ind i så lille en have, som du har, det er jo ingen kunst hos mig.
      Ja hvor vi nyder det gode vejr, godt du kom lidt ud i haven og fik jord under neglene, håber det går fremad med dig.
      Tak i lige måde

      Slet
  10. Hej Lisbeth

    Spændende at du købte vildarter, jeg står netop og skal til at finde egnede plantesteder til 5 små Rhodoer heroppe - det er også vildarter:)
    Den Dodecatheon du køber er jo nok meadia?
    Den jeg har de bedste erfaringer med er den mere sjældne pulchellum.

    Ha en dejlig dag

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      De burde nok kunne klare sig hos dig, spændende og anderledes med vildarter.
      Der var ingen efternavn på, så jeg ved ikke, hvad det er for nogle, men den fra Staudestedet er en meadia. De to andre jeg ikke klar over, det var fra plantemarkedet.
      Tak i lige måde.

      Slet
  11. Imponerende antal rhodoer, dem går du i alle tilfælde heller ikke ned på:-))) Dejligt med en forklaring på vildarterne, sad nemlig med samme spørgsmål og tanke omkring hårdførhed som Linda.
    Syntes altså også pludseligt der blev travlt i haven, det pibler jo frem som det er en lyst også ukrudtet.
    Hyg dig med det hele Lisbeth!
    Kram Anette
    PS til dit sidste svar til mig, ja må se om jeg ikke kan holde fri en dag så jeg kan se rhodohaven, har også fået en del penge i gave til plantekøb;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anette
      Ja det er mange, men der er vist også nogle døende imellem, så mon ikke jeg igen ender på 225 :) Ja som sagt varede det længe, inden jeg kunne finde rundt i vildarter og hybrider. Vildarterne kan nu også gå bort.
      Ja der er meget travlhed i haven nu, snart går det rigtigt løs.
      Jo tak i lige måde
      Kram Lisbeth

      God idé med en fridag, hvor du tager i Rhododendronhaven, det kunne ellers være hyggeligt at tage med dig, men det går ikke :)

      Slet
  12. Skulle gjerne ha slik tilgang på planter som der har i Danmark, og slike priser:-)
    I dag er det regn igjen, og vi tenkte vi skulle ta en handlerunde, og dra innom noen plantesenter vi ikke har besøkt tidligere. Takk for navnet Ranunciloides Semiplen, og morsomt å se at vår bunndekkende Iberis er kommet like langt som hos deg :-)
    Ha en fortsatt fin dag.
    Eirin

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Eirin
      Ja da er vi heldige både med centre og priser.
      Her regner det også nu, god idé at tage på nogle plantecentre, spændende hvis I ikke har været der før. Selv tak - ja fandt navnet hos Thyboesminde stauder. Fint at I er ved at kunne følge med, Iberis er en fin bunddække.
      Tak i lige måde
      Lisbeth

      Slet
  13. De nye vildarter ser fine og varierede ud, og duft får man jo sjældent med oven i handlen. Din geranium er godt nok tidlig til at blomstre. Gudeblomst forsvinder ikke her i haven, men breder sig på den anden side heller ikke ret meget.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Ja det er fine og forskellige mine nye vildarter, det er ikke så dårligt med duft i løbet.
      Jeg er spændt på, om de nye gudeblomster vil blive i haven. Den ene er allerede væk, jeg kan ikke huske, hvor jeg har sat den :)

      Slet
  14. Hej Lisbeth
    Ja jeg kan godt forstå du er kommet bagud, nogle gange må man jo prioritere især hvis vejret arter sig. Jeg har også billeder liggende fra i søndags, men en hurtig runde i haven efter fyraften viste at de allerede er lidt forældede, det går så stærkt lige nu...det var sandelig også på tide....
    Smukt billede af din fine kamelia og den tidlige storkenæb er da heller ikke til at stå for. Dejligt med flytbart spejlbassin, som kan få nye spændende pladser hvert år ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Heidi
      Ja nu går det stærkt og billederne bliver hurtigt forældede, det har du ret i. Ja det var ikke for tidligt, at der begyndte at ske noget.
      Du siger noget, vi kan jo flytte spejlbassinet til en anden plads næste år :)

      Slet
  15. Dejlige billeder som altid.
    Ha´ en god aften.

    SvarSlet
  16. Du har godt nok mange flotte anemoner, det er nu sådan en dejlig forårsbebuder og nu ser det jo ud til at vejret bliver meget bedre.
    Jeg har også anskaffet mig et par gudeblomster, de er nu så fine.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lene
      Ja anemonerne er skønne forårsbebudere. Nå du har også fået fat i gudeblomster, ja det er fine.

      Slet
  17. Det er nogle fine anemoner du har og sjovt at du har mange forskellige.
    Det går også pludselig stærkt med farver på tulipanerne når solen har været fremme, vi skal sørme nyde det:-)
    Man kan hurtig komme bagud med blogning og havearbejde i denne tid, så det er ok med et par dages overspring. Det er jo også vigtigt at komme ud og se på planter:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth
      Anemonerne er også blevet et samleobjekt, men kun et lille et :)
      Ja solen vækker det hele til live.
      Ja det er meget vigtigt at komme ud og se på planter :) bagefter kan man altid komme på denne årstid.

      Slet