søndag den 26. april 2015

En dejlig dag som endte med let regn

Lørdag var en fin mild dag, især fra morgenstunden var det godt, senere kom der mere vind. Ved 16 tiden begyndte det at regne. Helt fint - men det gav nu ikke ret meget, knap 2 mm. Jeg har været regnvandsbedet igennem med lugning, det er sjovt at se, hvad der dukker op, er noget mon forsvundet i vinterens løb?
Pilebladet pære op mod blodblommen, det ser godt ud.
Hele to blomstrende rhodoer på et billede, jo der begynder at ske noget. Til højre ses de sørgelige rester af R. Olive, helt død var den vist ikke, men jeg tror ikke rigtigt, at den bliver pæn igen.

Nu må vi vist have nogen blå rhodoer til glæde for dem, som holder af det blå.
 R. Azurik
 Blue Bird
også her, taget oppe fra
R. Phyllis Korn har kæmpe knopper
Her er noget at glæde sig til R. rex bagerst og R. China
R. Prinsesse Maxima (nykøbt) er ved at vise farver
også R. orbiculare Blauköpfchen er tæt på udspring
Tulipanerne ved siden af passer perfekt i farven, helt tilfældigt, da den jo er ny i haven.
 R. Big Smile
 R. Makinoi x R. Pachysanthum
R. Silber Velour var sprunget ud til morgen
Ja der er jo også andet end rhodoer i haven :)
F. eks opdagede jeg denne knop på min camelia i morges, også den har taget skade af den smule sene nattefrost vi havde. Der er to knopper mere, som jeg heller ikke har store forhåbninger til.
 Epimedium Grandiflorum Lilafee er godt på vej med blomster
Det lykkedes mig denne gang at tage et ok billede af Epimedium Pinnatum Black Sea
Fritillaria Elwesii
Gyldenlakken er tæt på udspring nu
 men se nu så flot Iberis blomstrer
i nordbedet
 Paeonia Delavayi
Flotte knopper i træpæonerne
og tulipanerne:
 Purissima
 navn ukendt, bemærk det fine brogede løv

Spring Green, de er heldigvis trofaste til at komme igen
Duskkonval / Smilacina Racemosa
Til slut blå franske anemoner
God søndag - i går lovede de sol her, det gør de ikke mere.

21 kommentarer:

  1. God morgen Lisbeth

    Så trist med din Olive. Var det ikke den som kom så tidlig i fjor og ble skadet av frost? Jeg fant en død rhodo her om dagen jeg også. Noen går ut, men da er det plass til en ny :)
    Spring Green er så fine! Lekre de med det brokete bladverket :)

    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. God formiddag Marit
      Ja det er trist med Olive, jo det var den, der sidste år blev skadet af frost. Den eneste trøst er, at der er plads til en ny :)
      Ja Spring Green er flot, jeg har prøvet at finde ud af, hvad dem med det brogede bladværk hedder, men det er ikke lykkedes mig.
      Klem

      Slet
  2. Godmorgen Lisbeth

    Ja, det var en fin mild dag igår - så måtte vi leve med at der var lidt dråber in luften næsten hele tiden.

    Pæonerne står godt - det var en super pæon sæson sidste år - og nu høster vi frugterne af de opsparede kræfter!

    Ha en dejlig dag!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Ja det var det, og i dag er det nogenlunde det samme.
      Det bliver skønt at se træ
      pæonerne i blomst, der er 14 knopper i de 4 jeg har.
      Tak i lige måde.

      Slet
  3. Hej Lisbeth,
    Hvor er de blå Rhodoer flotte. Det er skønt med lidt vand fra oven. Dejlige billeder fra haven. Smukke tulipaner- her er de hvide også kommet igen. De pibler op alle steder. Gyldenlak er lidt bagefter her, men glæder mig til dens skønne duft. Her må jeg stadig kun nyde haven, men det er også fint nok. Kræfterne kommer jo igen. Der kommer virkelig meget frem når jeg ikke har luget bedene i bund. Både gode spirer og en del ukrudt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Ja de blå rhodoer er flotte. Det blev nu ikke til meget vand, men alligevel sker der en masse derude. Ja mine bede er også fyldt med alt muligt både godt og skidt, men vi når det vel en gang. Håber du snart er frisk igen. God bedring

      Slet
  4. Kære Lisbeth
    Hvor er de smukke dine rhodoer, skønt billede med 2 rhodoer på eet billede. De blå er da lidt fine, jeg har også et par stykker.
    Flot med så mange Iberis.
    Og så den blå Franske anemone, hvor er den skøn.
    Her småregner det, og har gjort det det meste af dagen, men jeg synes også haven trænger, så Ok med mig.
    hilsen jessie

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Jessie
      Tak - ja det er dejligt med de rhodoer, de er nu sat lidt tilbage af det lidt kolde vejr, men snart kommer der nye.
      Ja den franske anemoner og Iberis er rigtig fine.
      Vi har haft lidt småregn i eftermiddag, men til aften blev det køligt trods solen. Den smule regn giver ikke meget til haven.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  5. Hej Lisbeth!
    I går var dagen nogenlunde som jeres, dog begyndte det at små regne noget tidligere, men ikke nok til at mætte den tørre jord:( Elsker jo alle rhodoerne, men de blå er noget imponerende:-) Jeg har også tulipaner med broget løv, i begyndelsen brillerede de ikke så meget men skal da love for det er forandret, mine er meget orange og med mindst 4 blomster på hver stilk, en del af poser med blandet løg.
    Og en god aften til dig!
    Hilsen fra Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej anette
      Ja lidt småregn, som ikke giver noget alligevel, vi må håbe, det bliver til lidt mere i ugens løb.
      Ja rhodoerne er skønne også de blå. Det lyder af meget med 4 blomster på hver stilk, dem kender jeg ikke.
      Tak i lige måde.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  6. Hej Lisbeth
    I år nyder jeg billeder af dine Rhodoer lidt ekstra, mange af dem hilste jeg jo på sidste år på Samsø. Selv om de ikke var i blost så var de fantastiske alligevel og gjorde indtryk.
    Iberis, den kan jeg godt lide, den er vel nok sød og lyser op med sine hvide blomster.
    Her har det regnet næsten hele dagen og det har været koldt syntes jeg, måske fordi jeg har været ude i regnen det meste af dagen.
    Forsat god aften til dig.
    Kh Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Linda
      Ja det er godt du nyder rhodoerne lidt ekstra i år :) De er smukke også med det nye løv.
      Ja Iberis er fin. Det har været en kølig dag, vi fik sol her til aften, men koldt er det, de lover vel også ned til frysepunktet.
      Tak i lige måde
      Kh Lisbeth

      Slet
  7. Hej Lisbeth
    Ja det var såmænd ok vejr igår lige indtil vi skulle ud af kirken kl 16 og så skal jeg da love for at det regnede 2mm nærmest på en gang. Ja de blå Rhodoer er jeg jo en af dem der er glad for at se men de andre er også meget fine :-) Ja det kan godt se ud til at Kameliaen har fået lidt frost og nu lover kolde nætter igen. Gad vide om der kommer blomster i min lilafee indtil videre er der kun blade men til gengæld er den tofarvede (pink/hvid) sprunget ud idag. Gyldenlakken er fin den har min ene nabo en del stående af lige ud til vejen så dem beundrer jeg for jeg har dem ikke selv. Ja den har nogle fine blade den ene tulipan. Her er der også et par stykker med stribede blade. Ja Spring Green er jeg også glad for har den på 3.år og i år er der pænt mange knopper i. Ikke så langt fremme som hos dig. De blå franske anemoner er flotte.
    Jeg har idag haft travlt med at prikle og potte op i håb om at nogle vil kigge forbi og hjælpe mig af med noget af overskuddet. Der kommer en i morgen tidlig som godt kan bruge en del. Det er jo ærgerligt at skulle kassere det.
    Fortsat god aften
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Ærgerligt at det skulle regne så meget lige da I kom ud af kirken. De blå rhodoer er sat på til dig, men jeg kan se, at mange andre også er begejstret for dem. Det kan godt være, at din lilafee springer over i år, de er lidt længe om at komme i gang, synes jeg men godt du så har en anden, der vil blomstre.
      Ja kolde nætter igen, det gider vi ikke, det er også koldt her til aften. Jeg har heller ikke haft gyldenlakker før, de vil ikke rigtig gro her, jeg håber at have fundet den rigtige plads til denne her fra Marianne. Spring Green er heldigvis trofast til at komme igen.
      Ja du må have mange småplanter, godt du gemmer lidt til mig, når jeg nu ikke selv er så god til det :) Hvad med de der græsser, jeg fik af dig, har du plantet dine ud?
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
    2. Hvis det er snefrytlerne du mener så plantede jeg ud for ca 3 uger siden og de er groet til mere en dobbelt størrelse siden :-)
      Jeg har fundet en kasse frem der står Høneballe Haven på :-) Og jeg er begyndt at tage fra til dig.
      Kunne lige læse at Shippo har været under kniven. Håber han er frisk igen.

      Slet
    3. Var det snefrytler, det kan jeg ikke huske, at jeg har fået at vide. Jeg ved bare, at du havde sået noget andet, troede du. Så vil jeg da plante dem i regnbedet. Det tror jeg bestemt de kan lide. Ja og jeg kan godt lide at du har en kasse, der står Høneballehaven på :)
      Schippo har det heldigvis fint igen og er lige så fræk, som han plejer at være :)

      Slet
  8. Åh, hvor er den fin den rhodo 'Blue Bird' - ærgerligt jeg ikke har plads til flere rhodoer.
    Igår havde vi kun støvregn af og til...men vi var ikke hjemme...og i dag, hvor der endelig var tid til havearbejde...gik finregnen hurtigt over i silende regn. ØV... Håber på bedre vejr i løbet af ugen. Onsdag f.eks. Der har jeg nemlig tidligt fri, for en gangs skyld :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Esther
      Det er en dværgrhododendron, den fylder ikke så meget :)
      Øv hvor ærgerligt, vi har kun haft lidt småregn i dag, ikke noget der gav noget alligevel. Vi håber på fint vejr onsdag så :)

      Slet
  9. Hej Lisbeth.Ja !!! vejret er ikke rigtig med os for tiden............lidt ØV.
    Men dine rhodoerer er da godt i gang
    Min træpæon har vist også fået et par knopper.
    Er lidt varm på den hvide iberis................så den på markedet i dag.
    Lidt ærgerligt med din Camelia.
    Men kan jo se at du har mange dejlige tulipaner i blomst.
    Håber på lidt bedre vejr i næste weekend Knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette
      Nej det kan selvfølgelig heller ikke være godt hele tiden, det kunne vi ellers godt tænke os. Lidt mere varme og rhodoerne eksploderer i hvert fald mange af dem.
      Iberis har jeg mange af, hvis du husker mig på det, kan jeg tage nogen med til Kolding, jeg mener, du kommer der?
      Ja der er mange dejlige tulipaner i blomst.
      Ja lad os håbe på bedre vejr.
      Knus Lisbeth

      Slet
  10. Hvor er dine blå franske anemoner fine.
    Her fik vi finregn fra omkr. middagstid.

    SvarSlet