torsdag den 3. august 2017

Ja men det regner jo - og en tur i Slaraffenland

For I andre er det ikke noget nyt, at det regner, men det er det for os, vi er over 10 mm nu, ren guf for planter (og snegle)
De fleste af jer har nok gættet, at vi var på plantekøb i går, selvfølgelig var det Anton, der fik besøg.

 som I kan se er det et herligt sted med masser af skønne roser
 man bliver nemt fristet
Vi købte skam kun 32 roser med hjem, de 20 var Cecils, jeg glemte at tage billeder af den fyldte bil.
Her er mine stillet op, de bliver nok ikke plantet i dag, men jorden bliver godt blødt op til plantningen, så jeg kan kun være tilfreds.
Bagefter kørte vi en tur til Malene med bloggen Lad Romantikken blomstre.
Der var lang vej, men det var umagen værd. Malene bor i Rødding.

 Vi fik en god snak om alt det hun har lavet i sin have.
 Det er virkelig meget, se nu den fine stenbelægning, som hun selv har knoklet med, det var imponerende, at hun kunne klare det selv.

 Malene er meget kreativ
 med buer og rionet, så roserne kan gro op i dem.
 foderbrættet har også fået en klatrerose, så det kan afholde katte for at klatre derop og tage fugle.


 det er fantastisk hvad man kan  få ud af en lille have.
Malene laver det hele selv, og hun er enerådende, hendes mand er slet ikke haveinteresseret.
Hun nyder selv at kunne bestemme.

vi var imponerede. Jeg tog en del billeder, for det gav inspiration, jeg har vist billederne til Bent, han var også imponeret, men ikke begejstret :)
Tak for i går Malene, det var hyggeligt og som sagt inspirerende.

Hjemme igen havde jeg fokus på liljer, her kommer en hel stribe skønne liljer i solskin.
Ja for da vi kom hjem, skinnede solen, det gjorde den ikke på fastlandet. Sjovt nok regnede det hver gang, vi kom forbi Vejle, men heldigvis var det tørvejr resten af vejen.







 Jeg er ret sikker på, at dette skulle være Lankongense, som jeg igen har forsøgt mig med, men det er vist ikke denne.
 Smokey Mountain


Skønne er de alle.
God regnvejrsdag, jeg vil nyde den, men kan godt forstå, at I er trætte af regnen.

34 kommentarer:

  1. Hej Lisbeth. Jubii at regnen er nået Samsø. Skønne roser du har fået købt, der har da været læs på i bilen på vej hjem.
    Det er imponerende det Malene har lavet helt selv :-).
    Nej nej, jeg svigter ikke, men i sidste blev vores søn 18 og det skulle selvfølgelig fejres og herefter tog vi en spontan beslutning om en tur til Bornholm. Så der har ikke været så meget tid til at læse blogs.
    Også god regnvejrsdag til jer. Kh Mette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Mette
      Ja det er rigtig dejligt, vi har foreløbig fået 15 mm. Ja bilen var fyldt op :)
      Ja det er imponerende, at Malene har lavet det hele selv.
      Godt du ikke svigter, men der kan jo være andet at se til, og en tur til Bornholm er da skønt.
      Tak i lige måde
      Kh Lisbeth

      Slet
  2. Herligt I får regn på øen - vi får igen i rigelige mængder! Jeg havde også gættet på, at I skulle forbi Anton - sikke mange roser I fik med hjem! Jeg er lidt nysgerrig på, hvad der skal bo i din have :-) Lækre billeder fra Malenes spændende have - forstår godt billederne måske blev lidt for angstprovokerende for Bent ;-)for der er meget at få gode ideer af....

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Aase
      Ja vi er så glade for regnen, bare synd at I ikke kan få noget tørvejr.
      Jeg havde vist antydet det hos dig, at vi skulle til Anton. Cecil blev så glad over, at hun kunne få Lady Emma Hamilton.
      I næste indlæg skal jeg nok fortælle, hvad jeg har købt.
      Der er rigtig meget fint i Malenes have, man kan blive inspireret af, men vi tager det lidt af gangen :)

      Slet
  3. Hej Lisbeth

    Sikke godt -tillykke med det!

    Her får vi så hatten passer og mere til.

    Spændende have og nye roser - dem hører vi vel mere om?

    Ha en dejlig regnvejrsdag

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Tak for det, vi har fået 15 mm, men I har jo også fået de sidste dage, så I er nok ved at have fået rigeligt.
      Ja der kommer mere om de nye roser i næste indlæg.
      Tak for det og i lige måde.

      Slet
  4. Så godt at du endelig har fått regn! Her skal det komme veldig mye regn i aften, så det holder snart nå ;)
    Flotte liljer!
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Det kan du tro, jeg er glad for, bare nu der kommer noget hos Gunilla også.
      Tak.
      Klem

      Slet
  5. Nuåhhh, så dejligt at i endelig har fået vand, gratulere:-)))) her stod den på en shopping tur i Århus med datteren, hmmmm jeg måtte gå med en paraply, ikke noget kønt syn, hi hi. Fik ikke nyt tøj, som var planen, gad simpelthen ikke i det voldsomme regnvejr. Vil du tænke dig at jeg i vores sand kan plante vådt i vådt, utrolig sjældent.
    Så spændende at se Malenes meget flotte have og læse og se din begejstring.
    Troede næsten ikke du kunne få plads til flere roser;-)
    Ha en god aften
    Knus fra Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anette
      Ja det var så skønt :))) men jeg kan godt se, at det ikke er sjovt at shoppe i regnvejr, jeg ville heller ikke prøve tøj i sådan et vejr.
      Det var dog fantastisk at du kan plante vådt i vådt :)
      Ja Malene har en spændende have.
      Jo jo jeg skal nok få plads til flere roser.
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
  6. God kväll Lisbeth !

    Vilken härlig dag du har haft, jag kan riktigt känna hur det känns när man får gå omkring i en plantskola som erbjuder både spännande växter och en trevlig och inspirerande miljö. Gott för trädgårdssjälen!

    Och grattis till vattnet som fallit över er, tas emot med tacksamhet vad jag förstår.

    Själv tittar jag minst en gång i timmen upp på de mörka molnen som började synas på eftermiddagen men ännu inte släppt ifrån sig en enda liten droppe vatten. Det måste ju komma någon gång..

    Kram!

    SvarSlet
    Svar
    1. God aften Gunilla
      Ja det var en dejlig tur både i trädgården og i den anden have, det er livgivende.
      Tak skal du have, jeg håber sådan, at skyerne snart sender masser af vand ned til dig. Det er så deprimerende at læse om, at alle andre får vand, når man selv mangler.
      Kram

      Slet
  7. Det lyder som en rigtig dejlig dag, men jeg er forbavset over at der findes 12 roser som du ikke havde i forvejen hi hi - jeg tænker at nogen af dem er gengangere. Og så griner jeg af din bemærkning om Bent, han var også imponeret, men ikke begejstret - uha jeg kender det så godt. Skønne skønne liljer, jeg troede at liljerne var slut for længe siden, men det er de altså ikke kan jeg se. Tillykke med regnen, jeg vil gerne snart ha' lidt stabilt sommervejr.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Sussi
      Der findes sørme mange roser, jeg ikke har i forvejen, der er ingen gengangere imellem, det er lyv, der er en :)
      Ja det giver jo ekstra arbejde til manden, det er ikke sjovt, så vi må fare med lempe :)
      Nej liljerne (dem med duft) er først lige begyndt.
      Tak for det, ja det må vi ønske os alle, altså stabilt sommervejr.

      Slet
  8. Hej Lisbeth
    Ja endelig fik vi noget regn vi to :-) et sted mellem 15 og 20 mm her og vi har ikke haft skybrud som andre steder på Fyn. Det gør nu heller ikke noget, jeg er ganske godt tilfreds og da det alligevel ikke var vejr til udendørs aktiviteter så var der strik på biblioteket fra 14-17 så de fik mit besøg. Da jeg kom hjem tittede solen frem så det var timet ganske godt.
    Ja du var da standhaftig igår, 12 stk er jo ingenting 😂
    Det ser godt ud hos Malene og tænk både at være kreativ og handywoman på samme tid, hvilken gave at ha'. Ja jeg kan lige forstille mig at Bents begejstring kun ligge på et lille sted for du kunne jo godt ha' fået nogle gode idéer :-)
    Hvor er de smukke liljerne. Håber der er lidt tilbage i dem om en uges tid. En af mine nye ligner den som skulle være Kankongense og den hedder Elusive, måske der kan være den.
    Fortsat god aften
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Ja det var dejligt, vi fik 22½, så jeg er også rimelig tilfreds. Nej skybrud er ikke nødvendigt, hvis vi kan slippe. Heldigt du kunne gå til strik. Her stoppede regnen allerede ved 14 tiden og så kom der lidt igen kl. 16.
      Ja det havde jeg nok ikke været, hvis vi havde haft mere tid og plads, men jeg skal nu lige have fundet pladser til de 12 først :)
      Ja Malene er en skrap pige, hun kan det hele trods sygdom. Vi tager det lidt af gangen, så får jeg nok lokket ham til sidst, men der skal ikke være så mange som hos Malene.
      Ja liljerne er skønne nu, der er ikke mange, som ikke er sprunget ud, men mon ikke de holder den uge nogle af dem.
      Det kan godt være, at det er Elusive.
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
  9. Der er da et rend af bloggere hos JAS sommeren over - dejligt for ham og for os :) Vi var der jo den 2. juli, men købte kun 4 roser.
    Så fik du også set Malenes have - den er bare så smuk. Mon alle hendes sommerblomstrende roser stadig var i blomst? Hun er dygtig med belægninger, og det var efter besøget hos Malene at vi fik det endelige design af vores pergola på plads.
    Jeg tror at du nu har flere roser end de har på planteskolerne :)
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Ja der er vist rend af mange andre end bloggere hos Jas :) Det er super, vi har ham. Gad vide om jeg har misset, at I var der, jeg synes ikke jeg kan huske, du har skrevet om det.
      Ja Malene har en smuk have, der var desværre ikke så mange roser i blomst nu, men sådan er det jo hos os alle. Godt I kunne hente noget inspiration der, der var også meget af det.
      Jeg har ikke så mange som Jas :)
      Knus

      Slet
  10. Det var da nogle flotte roser, du der kom til at købe. Må være dejligt at have så meget haveplads.
    Og tak for beskrivelsen fra Malenes have. Det ser dejligt ud. Det kigger jeg lidt mere på ;-)
    Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth
      Ja jeg tog jo efter dem, der var blomst i, dem er det også nemmest for ham at sælge. Mange er misundelig på alt min haveplads, det er der ikke noget at sige til, men det kan nu knibe med at nu det hele, måske har du lyst til en gang at komme over og se den.
      Selv tak Malene tager også mod besøg, så du kan se den med egne øjne. Det er bestemt en dejlig have.
      Lisbeth :)

      Slet
  11. Kære Lisbeth
    Det er altid er meget opløftende syn at se billeder fra Jas, hvor man jo på stedet bliver smittet med den alvorlige rosenbacille, der får en til at samle sammen og lave forråd som et egern til vintertid 😊 Hvor ville jeg gerne have mødt jer derovre, men det må blive en anden gang. Jeg skal have fundet plads til 7 roser, som står og venter - troede, det var 5 😄 Dejlige billeder fra Malenes smukke og spændende have - den kunne jeg godt tænke mig at se - er vild med de fine belægninger. Også dejligt med billeder af dine mange skønne liljer - er glad for, at jeg fik lagt pænt med løg i efteråret, for det er da en glæde lige nu 😊 Tillykke med regn til jer! Her regnede det til kl 16, hvorefter der kom en times solskin 😊 Herefter er bygerne bare strøget ind, og det regner da også lige nu. Jeg gider ikke måle mm mere - man synker i på græs og i bede, og snegle og myg holder fest 😩
    Fortsat god aften!
    Knus Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Linda
      Ja man bliver så glad, når man kommer ned til Jas :) også selvom man bliver smittet af en rosenbacille. Synd du ikke kunne komme, men det var måske meget godt, når du har flere stående til plantning end du næsten har styr på :)
      Ja det er flotte belægninger Malene har lavet. Ja godt du fik lagt liljeløg i efteråret, så du har noget at glæde dig over nu. Her regner det også igen, og vi fornøjer os med snegle i timevis. Vi har taget over 100 nu i aften, det blev regnvejr, så Bent gik ind.
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
  12. Jeg skal altså også en tur til JAS, problemet er bare at jeg kun skal bruge to slyngroser.... og hvordan kommer man ud fra JAS med KUN 2 roser!!! Jeg har ikke regnet den ud endnu. ;o)
    Skønt at I også tog turen til Marlene, selv om der var langt. Jeg er helt sikker på I har hygget jer.
    Dine liljer er pragtfulde, sikke en duft der må være i haven.
    Haveknus fra mig. :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha
      Ja det er lidt af et problem, for det kan ikke lade sig gøre, send en anden efter dem er det eneste råd, jeg kan give, men så skal du jo vide, hvad du vil have :)
      Ja du kan tro, vi hyggede os, men det havde selvfølgelig været nemmere at tage ind til dig, så var der ikke så langt, det tænkte jeg slet ikke på.
      Ja der er en skøn duft i haven i denne tid.
      Haveknus til dig fra mig :)

      Slet
  13. Hej Lisbeth
    Så kom regnen af sig selv uden jeg behøvede at komme med :o))) næste gang så kommer jeg med solen :o)
    Åhhh hvor vil jeg gerne besøge Malene, SKAL altså se de belægninger og få inspiration. Jeg må hitte på noget snart.
    Jeg har lige talt med JAS og hører at du da har levned lidt, HIHI.
    Jeg skal forbi ham i næste uge og hente en leverance til Aalborg og en Astrid Linngren til mig selv :o)
    ÅH ÅH, Bent, så er der vist nye planer igang i Høneballehaven :o)))
    Knus til jer begge.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Linda
      Ja så kom der regn, og når du kommer bliver det selvfølgelig solskin :)
      Du må bestemt ned og besøge Malene, selvom der er lang vej, det er så flotte belægninger, så du kan ikke undgå at få inspiration.
      Jep jeg har selvfølgelig levnet en bilfuld til dig :) Du kan da ikke nøjes med en Astrid Lindgren, han har en del engelske roser. Bl.a Olivia, Grace og Lady Emma Hamilton.
      Ja stakkels Bent, måske må du op med flere kindkys :)
      Knus tilbage.

      Slet
    2. Tak for det Lisbeth :o) Øhhh altså, jeg har lige købt Olivia I Bilka, var da så sikker på at den havde han ikke endnu. Hmmpf..så må jeg have en mere, den er så yndig og sikken en duft.
      Hi hi, jamen stakkels søde Bent han skal da gerne få et Kindkys :o))
      Knus

      Slet
    3. Nej hvor ærgerligt at du har købt den i Bilka til en helt anden pris. Jeg blev også meget overrasket, da jeg så den, det er jo en af de nyere. Min blomstrer ikke men er fyldt med knopper, så det skal nok komme.
      Har du mon de andre jeg nævnte?
      Ja vi må se om det hjælper :)
      Knus

      Slet
  14. Truede Jas ikke med at lukke butikken sidste år? Det er tydeligvis ikke sket. Det bliver spændende at se, hvad Bent går ud af dit besøg hos Malene 🙂

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Jo det gør han hvert år, det skal man ikke regne med :)
      Ja det bliver meget spændende, vi tager det stille og roligt :)

      Slet
  15. Spännande med nya rosor ser ut att vara en fin plantskola. Liljorna är underbara nu och kommer blomma länge än. Tur - för jag njuter av doften när jag går runt.

    Ha det gott! Carina

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Carina
      Ja det er spændende, og det er en god billig planteskole. Liljeduft er fantastisk, men bedst udenfor.
      Tak i lige måde

      Slet
  16. Hej Lisbeth.
    Tak for et hyggeligt besøg. Det var en dejlig snak vi fik, og det var dejligt jeg kunne inspirere jer.
    Herlig kommentar du skriver om Bent. Ha ha. Jeg ser det for mig. Han kan sagtens se det er pænt, men ser ikke andet end arbejde for sig, og så går det pæne jo nærmest af det.

    Her betaler kvindelist sig sikkert Lisbeth.... Du starter bare selv på projektet, og håber han får ondt af dig;-D ..... Dog ikke en taktik der virker på min computermand, skal lige siges,han kommer jo slet ikke ud og opdager det på den måde.... han skal have et mere konkret spark, hvilket jeg dog kun benytter mig af, når jeg må give op selv. Det sker jo ikke så meget mere nu:-)

    Ærgerligt du ikke fik billeder af jeres propfyldte rosenbil. Den lignede til forveksling en bil, der havde været forbi JAS først;-) Jacob råbte også til mig, at han troede I kom nu, for han så den storblomstrende bil, før I parkerede, da han selv var på vej ud af døren:-) Den type bil har han jo nok set før;-D
    Knus og kram
    Malene

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Malene
      Selv tak fordi vi måtte se din have, ja vi fik en god snak.
      Ja Bent var ikke vildt begejstret, måske hen af vejen.
      Bent er bedst til at starte projekterne, det er jeg ikke god til, til gengæld kan jeg lave livretter til ham, det virker ret godt :) og er også kvindelist.
      Ja det var en skam, jeg glemte at tage billede af den rosenfyldte bil, Jacob var så ikke i tvivl om, at det var os :) Ja det har han nok set mere end en gang, altså en bil fyldt med roser.
      Knus og kram og god ferie
      Lisbeth

      Slet