fredag den 4. august 2017

Roser og regn

Ikke en speciel god kombi, men planterne trængte, så det var rigtig godt, at vi fik 25 mm i alt.
 Efter regnen kom solen frem, og den skinnede heldigvis på aftenlufteturen
 golfbanen

rødkålsmarken, den er ret flot.
 hjemme igen skinnede den også på fårene
og vandpytterne

I dag har vi kun fået en enkelt byge, og solen har skinnet nogle gange i løbet af dagen, men det blæser en del, klokken 14 havde jeg havebesøg heldigvis uden byger.
Jeg har haft travlt med at finde de rigtige pladser til roserne, det er ikke helt nemt, for det var impulskøb og ikke alle nogle, der passede til de steder, jeg har fundet, inden vi tog af sted, sådan kan det gå.
Her er billede af indkøbene:
 Baron J. B. Gonella (en bourbon rose)
 Bridge of Sighs (den eneste jeg vidste, at jeg skulle have, den skal stå ved pergolaen)
 Cristata, jeg kunne ikke stå for den flotte knop
 Gräfin von Hardenberg
Margaret Merril (impulskøb)
 Nigrette (jeg har en pistling i forvejen, nu håber jeg, at denne bliver bedre)
 Novalis (bestilt i forvejen, jeg har fået den af søde Linda Borg)
 Sheilas Perfume (impulskøb)
 Sissel Renæssance (bestilt i forvejen) den skal stå i det gyldne bed
 Sorire de Orchidee (skal stå ved pergolaen)
St. Swithun (en Austin rose som jeg ikke havde i forvejen, den måtte jeg have)
Den sidste var ikke så stor, det er også en Austin rose Olivia, som jeg selvfølgelig også måtte have, det er en af de nyere. Anton havde for en gang skyld en del af de engelske roser, men de fleste havde jeg i forvejen.
Nok om rosenkøbet, her kommer andet fra haven.

Efter regnen, se hvor de strutter af glæde
Jeg synes næsten jeg kan se, at rhodoknopperne er vokset.
 Hydrangea aspera Hot Chocolate har blomsterknopper i år, jeg har to af dem, de bliver store, det har jeg ikke lige taget højde for.
 Hydrangea paniculata Limelight er klar til det store show
regnmåleren blandt duftende floks, det er længe siden, der sidst har været noget i den
Liljen Anastasia efter regnen
 Augusta Louise
 Buttercup
 Grace
 Jayne Austin
 Radiotimes
 Iceberg
St. Cecilia
Fortsat god aften og god weekend. Jeg tager en fridag i morgen, så jeg kan få plantet de sidste roser, i forbindelse med regnen bruger jeg lang tid om aftenen til at aflive snegle.

28 kommentarer:

  1. Godt du trods alt fik lidt vand. Her er der kommet rigtig mange byger i dag og jeg har ikke mere styr på hvor meget der er kommet men 50 måske 70 mm her de sidste dage.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Rita
      Ja det er jeg glad for, det ser fornuftigt ud derude nu, selvom jorden sikkert sagtens kan bruge mere vand. Lige nu får vi en ordentlig byge, men vi er ikke så hårdt ramt som jer.

      Slet
  2. Så godt at du endelig fikk litt regn. Vi har fått 33 mm totalt her siden søndag. Ikke så mye, men bedre enn ikke noe :)
    Flotte phlox du har! De liker jeg bare bedre og bedre.
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Ja det var fint, vi er godt tilfredse, selvom jorden godt kunne klare noget mere.
      Phlox bliver måske din nye dille :)
      Klem

      Slet
  3. Godt du fik lidt regn.
    Jeg går op pønser på at købe mig en Ghislaine de Feligonde, og jeg har været inde og rode i dit rosenarkiv, jeg kunne nu ikke lige finde den, men jeg er da sikker på at der er et eksemplar i Høneballehaven og at du kan fortælle mig lidt om den, jeg gider den ikke hvis den er alt for modtagelig for sygdom. Håber du har noget godt at sige hi hi

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Sussi
      Ja det var dejligt.
      Jeg har ikke haft min Ghislaine så længe, at jeg kan udtale mig, men jeg ved fra andre, at den er meget sund og bliver pænt stor. Min har opført sig pænt det år, jeg har haft den, så køb du bare den, jeg tør godt anbefale den.

      Slet
  4. Hej Lisbeth

    Alletiders med flotte nye roser,
    Specielt 3 fangede min interesse!
    Sheila, Margaret og Bridges - sjovt at de alle er fra Harkness...!
    Dette firma står som den store engelske rosemager i de sidste mange år, og folk er ved at finde ud af det:)

    Dejligt du fik regn - tror hele skandinavien har fået!

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Ja det er fint nok.
      Jeg var ret sikker på, at det lige var dem, du ville lægge mærke til, de to er enkle og Sheila er speciel. Jeg har så ikke tænkt over, at de alle er fra Harkness. Det lyder da godt, at folk er ved at finde ud af, at Harkness er en god rosenmager.
      Ja det var godt med noget regn, håber så at Gunilla også har fået.
      Tak i lige måde

      Slet
  5. Kære Lisbeth
    Her driver den ene styrtbyge efter den anden ind over, pænt peppet op med voldsomme vindstød - det er efterhånden temmelig deprimerende at ligge i lavtrykkenes overhalingsbane, og det ændrer sig vist ikke lige med det første. Dejligt med en glad rødkålsmark 😊 Sikke skønne roser, du er kommet hjem med - det er svært at undgå impulskøb hos Jas 😊 Bridge of Sighs er virkelig skøn, og så glæder jeg mig over, at det ser ud til, at du har fået et fint og kraftigt eksemplar af Novalis 😊 Også dejlige billeder af alt det andet, du viser. Hos dig strutter planterne - her ligger de hen af jorden, og der gror svampe i bede og græs - desværre ikke spiselige 😉
    Fortsat god aften og god plantelyst i morgen!
    Knus Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Linda
      Ja det er noget værre noget med alt det regn I år. Her blæser det også ret voldsomt, til gengæld får vi ikke så mange byger.
      Ja det er svært at undgå impulskøb hos Jas, godt jeg kun købte 12, der var kun plads til en mere i bilen, så denne gang fik Cecil klart flest med hjem.
      Jeg siger dig, Novalis er flot, Cecil var helt misundelig, den og Sissel Renæssance var rigtig flotte eksemplarer, jeg glæder mig til blomstringen.
      Ja planterne strutter, men der er nu også nogle, der ligger ned her, det er så træls for dig med den regn.
      Tak i lige måde og tak for det.
      Knus Lisbeth

      Slet
  6. Kære Lisbeth. Så er driverlivet over sammen med ferien... Skønne roser du der har anskaffet. Må skynde mig at sige New Dawn, som du anbefalede ikke har skuffet et øjeblik. Alkymisten er afblomstret, men er mindst lige så dygtig til at vokse sig stor. Når jeg ser hvor meg du tager med dig fra Jas, så er jeg ikke sikker på, at jeg tør besøge ham.... Dejligt I endelig en ordenlig portion regn. Høsten er endnu ikke startet her, så hvis du finder en marierolle, så må du gerne bede om lidt mere solskin, de nye bede elsker vandet, men bonden vil gerne have høstet og have halmen i hus.. Tak for dine smukke billeder. Hils. Mojn Merete

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Merete
      Ja sådan går det, først når man er pensionist er der ferie hele tiden, eller også er der slet ikke noget, der hedder ferie :)
      Dejlig at din New Dawn ikke har skuffet, er du sikker på, at jeg har anbefalet den? Det plejer at være Penny Lane, jeg anbefaler. Alchymist vokser hurtigt.
      Du er helt sikkert mere standhaftig end mig, bare kig på Fredes blog, hun købte ikke mange roser, da hun var der, så kom du bare af sted.
      Ja så fik vi regn, det var skønt. Ja nu vil alle vist gerne have solskin af forskellige grunde, jeg skal se om jeg kan finde en mariehøne og sende den op til Vorherre.
      Selv tak - det skal jeg gøre
      Mojn

      Slet
  7. Hej Lisbeth
    Her blev det til 20mm så jeg er også glad og idag (har dog ikke været hjemme) er der kommet 5 1/2. Nu må det så gerne blive tørvejr et par dage. Selv om jeg kun købte 5 roser så skal de jo også plantes og det ville være dejligt om det kan blive i morgen. Lige nu ligger de og er blæst omkuld ude på terrassen. Det forbandede blæsevejr :-( Du finder helt sikkert nogle gode pladser til de nye.
    Ja det er jo flot grønt det hele og skønt at se på og ja desværre er det jo også noget sneglene kan li'. Sidder og føler mig meget heldig at jeg ikke skal rende rundt og slå ihjel. Jeg har slet ikke set nogle i år.
    Smukke roser selv om de hænget lidt med hovederne men det går jo nok.
    Ha en rigtig god fridag
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Ja så har vi igen fået lige meget, tænker jeg. Vi fik så 25 i går og et par stykker her til aften, i løbet af dagen er der stort set ikke kommet byger. Lad os håbe på bygefrit vejr og solskin til alle i morgen, og ikke mindst stille vejr, ja hvor er det træls med den blæst. Men jeg fik da mit ønske opfyldt med regnen, desværre ikke med stille vejr.
      Ja jeg er så små i gang med at finde pladser til roserne, så må vi se, om de er gode.
      Flot grønt er det, men sneglene elsker det og guffer løs. Ja du er meget heldig, i den tid vi har kendt hinanden, tror jeg ikke, du har haft snegle, så du er meget heldig.
      De hængende rosenhoveder er klippet af, det var fine nok, da jeg købte dem, men alt den regn kunne de ikke lide.
      Tak for det og i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
  8. Herlig å se så mange flotte roser hos deg. Selv har jeg kun en rosebusk, men mye annet da.
    Hilsen Mette
    www.furulunden.no

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Mette
      Ja det er skønt med mange roser, hvis de vil opføre sig pænt. Ja så har du sikkert en masse andet.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  9. Hurra for regnen, vi har også fået. Det er nogle virkelig smukke og stemningsfulde billeder, du indleder med. Der er skønt på Samsø.
    Hyg dig med havearbejdet i weekenden!

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Elna
      Ja vi der ikke får regn i tide og utide er glade for endelig at få regn, det er værre for alle de andre.
      Jeg vidste, du ville nyde de billeder.
      Jo tak og i lige måde.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  10. Hej Lisbeth
    Dejligt du også har fået glæde af al den regn som plager os i øjeblikket. Vi er kommet hjem til en regnmåler med 40 mm, efter et par dage i Odense, så nu rækker det for en tid.
    Skønne roser du har købt, da vi kørte på Fyn tænkte jeg, at det er godt jeg ikke ved hvor Jass holder til :).
    Øv med alle de snegle jeg har slet ikke været ude og kigge efter dem endnu. God fornøjelse med rose kabalen imorgen :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Heidi
      Ja vi der ikke får så meget er glade, det er værre for jer både med regn og snegleplage. Vi har nu selv rigeligt af de bæster.
      At du ikke har spurgt efter adressen, det er en meget lille omvej fra vejen til Odense :) det må du have næste gang.
      Så var I lige over ved datteren, kan jeg regne ud.
      Jo tak for det, du natteravn :)
      Knus

      Slet
  11. Woooooo endnu flere roser.
    Det kan kun ende godt.
    Jeg får besøg af Linda i næste uge og der er der roser med. Er spændt på hvor mange. Men der kommer Olivia vist med på din anbefaling. Det er jo så dejligt.
    Her regner stadig og det er 10 dag i træk med skybruds ligende tiltag. Haven ser forfærdeligt ud. Roserne er stået ned ja og alle de andre blomster. Græsset er snart 4 meter af al den regn :)))))))

    Skøn plantedag
    Charlotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Charlotte
      Ja sådan går det, når man bliver bidt af roser, godt du får en ny sending med Linda. Anton har en del Olivia, men de er ikke så store, der er kun to knopper i min, jeg håber, der kommer flere.
      Åh ja det er træls for jer med alt det regn, jeg kan godt forstå, I er trætte af det, man kan heller ikke slå græs, når det er vådt :)))
      Tak for det og dejlig dag uden regn til dig.
      Knus

      Slet
  12. Det passer fint med, at det har regnet, og du skal plante roser. Det kunne ellers godt have været svært i august måned. Mine næsefløje begyndte at vibrere, mens jeg læste dit indlæg - du viser mange duftende planter, og regnen forstærker jo duften.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Ja jeg har været meget heldig, at regnen kom nu ellers havde jeg ikke kunnet plante roserne.
      Du har ret, duftene er kraftigere, når det har regnet. Arborescens, liljer og phlox dufter fantastisk nu.

      Slet
  13. Hej Lisbeth.
    Flotte roser på trods af regnen. Her har det regnet dagligt, lidt eller meget, men meget de fleste af dagene, så du kunne såmænd godt have fået noget af mit. Det burde være lidt bedre fordelt. Min svigermor fotalte også lige om, at der var næsten 50 grader i sydeuropa. Føj da!
    Knus og kram
    Malene

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Malene
      Ja de har klaret sig godt, men vi har jo heller ikke fået så meget som jer, ja du kan sikkert godt undvære noget, fordelingen er dårlig.
      Ja det var da værre med 50 grader i Sydeuropa, over 25 gider vi ikke.
      Knus
      Lisbeth

      Slet
  14. Good morning dear Lisbeth,
    It's great to have so much space in the garden to buy so many beautiful new roses. My wishlist is 4 times bigger as my garden is (fun).
    Have a wonderful day.
    Rosehugs Marijke

    SvarSlet
    Svar
    1. Hello dear Marijke
      Yes it is great, but now I have not much more space.
      A wishlist can be very long :)
      Rosehugs Lisbeth

      Slet