Tja, måske er det blær. Jeg ynder at vise mange billeder både her og i min facebookgruppe Høneballehaven, den kan du se, hvis du er på facebook. Det gør jeg mest, fordi jeg vil gøre andre haveinteresserede opmærksom på mine mange forskellige træer, rhododendron og roser. I de sidste par uger har jeg haft en del yngre besøgende, som gerne ville inspireres. Det er de helt sikkert blevet. De to jeg havde besøg af i går, spurgte om de ikke forstyrrede mig i mit arbejde. Jeg kunne kun svare, at selvfølgelig gjorde de det, men jeg tager gerne mod besøg af haveinteresserede, som mangler inspiration, så må ukrudtet gro lidt mere, det er ikke så vigtigt.
En af de planter jeg altid gør opmærksom på er Himlens 7 sønner Heptacodium miconioidesden er fantastisk til den lidt større have, bemærk stammen. Lige nu står den fuld af knopper, for det er et af de få træer, som blomstrer om efteråret. Bierne er vilde med blomsterne.
Og nej jeg fortæller ikke dette for at pudse glorien, men fordi jeg synes, at det er vigtigt, at der kommer nye yngre haveentusiaster til, de fleste af de entusiaster jeg kender er over 60 år. Jeg selv er 72, hvor længe kan jeg mon blive ved. Jeg håber på mange år endnu, selvom den ene af mine sønner siger, at vi skal flytte i rækkehus. Nej tak det har vi ikke lyst til.
Jeg under så mange som muligt at få del i haveinteressen, det giver en dejlig ro at gå i haven. I denne uge har jeg haft besøg hver formiddag, alle går glade her fra, og jeg er glad for at vise det frem, hvis det kan skabe mere interesse for haver.
Der er nogle fine kig til havenlige meget hvor vi står
liljerne blomstrer som bekendt netop nu, her er det hækbedet som er fyldt med blomstrende liljer
Himmelsk bambus /Nandina Domestica er en flot plante med fine nye skud.
og Hydrangea Ayesha/hortensia har mange fine blomster.
Bonbini har jeg flere steder i haven, løget har nok delt sig igen, så min søn Per kan få et eksemplar
Lotus lilje
3 forskellige gule
og en smuk prikket i hækbedet
der fanger øjet. Også høstfarver fortæller jeg en del om, en af mine kæpheste :)
Ulla og Mr. M kom med en clematis Emilie Plater, som jeg bestilte sidst vi besøgte deres have, den blev fluks lavet til mig af Mr. M.
Jenny Duval med en af de sidste blomster
Der er ikke så meget gang i pergolablomstringen for tiden, men Perpertually Yours gør det godt.
Phlox i staudebedet
hvide phlox og liljer sender en fin duft ud.