fredag den 13. februar 2026

Sne igen igen

 Der er ikke meget andet at vise i denne tid end snebilleder, dem er jeg ved at være træt af.

11.2.
også her
12.2. forhaven
ja det har sneet hele dagen
inden sneen kom, så jeg en erantis, der var ved at stikke hovedet op, den er nu ganske begravet i sne.
Så må jeg låne fra tidligere år, der er ikke andet for:
2025
de skal nok komme, men tålmodighed skal der til, det kniber lidt med den
vintergækkerne var også på vej, men nu begravet under sneen, dette er også fra 2025.
Crocus ligger også begravet under sneen
Som I sikkert kan forstå, har jeg for tiden mistet lysten til at lave indlæg på bloggen, men jeg vender garanteret tilbage, når der begynder at ske noget i haven. Vi venter alle på foråret.
Rigtig god weekend.


Til slut et billede af sølvblad med blomster, Elna spurgte, hvordan blomsterne så ud. Det kan du se her. 
Genbrug for at få lidt kolorit her i alt det hvide. 


Strawberry Hill




20 kommentarer:

  1. Hej Lisbeth,
    Jeg har fået internet, hurra! Ja sikke en lang og hård vinter vi har i år. Jeg er også ved at miste tålmodigheden, men hvad kan man gøre. Det er længe siden vi har set noget til solen, men i dag har den bestemt sig for at skinne.
    Jeg får gået nogle få ture, men det er koldt og meget blæsende så det er nemmere at sidde foran brændeovnen.
    I går fandt jeg en nyåbnet blomsterbutik ret tæt på hvor jeg bor, en gårdbutik, hun havde de skønneste friske blomster til meget rimelige priser.
    Så nu er min stue i den grad fyldt med sprøde tulipaner i mixede farver, det er så dejligt.
    I Haderup havde jeg ganske få erantis og her er der ingen. jeg synes ellers de er så dejlige. Jeg må hen på mit hemmelige sted og hente nogle dorthealiljer når tiden kommer, her er kun vintergækker.
    Det går fint med at opbevare mine sarte vækster i mit orangeri, der er jo termovinduer og masser af lys, så indtil nu har de overlevet.
    Det ser ud til vinteren fortsætter i næste uge.
    Der er ellers nok jeg kan lave her i huset, men jeg synes jeg fryser fast til stolen med pc'en eller en god bog.
    Glæder mig så meget til foråret. Rigtig god weekend til jer begge.
    Kh
    Dorte

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Dorte
      Hurra det er godt, så kan det være, du vil kommentere igen, så jeg kan følge med i, hvad du laver deroppe.
      Jeg kan se, at flere har været heldige at se solen, det har vi slet ikke her, desværre. Ja koldt er det, så det er nemmest at blive hjemme ved brændeovnen, det forstår jeg godt. Når det er glat kommer jeg ikke ud, jeg savner det, her er det nok igen glat de næste dage.
      Dejligt med tulipaner, det køber jeg ikke, der er andet, jeg hellere vil have i vasen.
      Ved du med sikkerhed, at du ingen erantis har, her er de dækket med sne, men jeg ved der er nogle. Dorothealiljer har jeg nogle få af fra min gamle have. Egentlig kommer de fra mit fødehjem, dejligt at have dem.
      Godt at høre, at de sarte vækster har fået en god plads i orangeriet, så behøver du ikke, at bekymre dig om det.
      Ja det bliver desværre ikke lige forår, men vejret kan vi ikke styre. Jeg får heller ikke lavet alverden i huset, tiden går jo alligevel, men det er nu, vi har tiden. Rengøring lokker ikke :(
      Også god weekend til dig.
      Kh Lisbeth

      Slet
  2. Ja, det er en annerledes vinter vi har i år, og du merker det nok ekstra godt som er vant til en tidlig vår. I fjor var det en tidlig vår her også, men det tror jeg ikke det blir i år. Vi får vente å se. Flotte blomster fra i fjor.
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Ja vi er ikke vant til den kulde, det er jo meget koldere i Norge. Til gengæld blæser det voldsomt her temmelig tit.
      Klem

      Slet
  3. I dag har vi det flotteste solskinsvejr. Så er det herligt med en frisk gåtur, og man glemmer næsten, hvor træt man er af vintervejret.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Jeg bliver helt misundelig, her har vi ikke set solen i flere dage, derfor er jeg meget træt af vintervejret.

      Slet
  4. Ja man kan da holde kondien med at skovle sne om ikke andet. hæ. LIdt sjov vil vi osse have, så datteren og jeg har lavet snemænd forleden da der var lidt tøvejr. Hundene elsker sneen, de tonser rundt og får sådan en fin pels af det. Men nu er det frost igen og det sneede pænt i går igen. Jeg har taget nogle grene ind til drivning. Kirsebærkornel og troldnød, og nødden er allerede sprunget ud og dufter af forår.
    Søde små blomster sølvblad har. Ih hvor jeg glæder mig til at få fingerne i jorden igen. Det tror jeg vi alle gør. Nok syntes jeg det er sjovt at der stadig kan komme en gammeldaws vinter, meen nu må det være nok.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gunvor
      Ja Bent holder kondien med sne og brænde. Jeg kommer stort set ikke ud, for jeg er bange for at falde. Dejlig med blomstrende troldnød, så langt er vores ikke endnu, så jeg plukker ikke ind.
      Ja det minder om gammeldaws vinter, men nu må det godt stoppe.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  5. Tak for billedet. Blomsterne på din sølvblad ser yndige ud, selvom de er ret diskrete. Vi har haft meget lidt sne i vinter, men jeg er også begyndt at længes efter foråret.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak Elna
      Ja blomsterne er små, men også rigtigt søde og diskrete. Vi har haft alt for meget sne, så forår kom nu.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  6. So che da voi al nord sta facendo un inverno difficile e molto freddo, spero non abbiate avuto danni, soprattutto alla casa. Credo davvero che tutta quella neve faccia passare la voglia di giardinaggio. Spero di poter vedere al più presto la tua primavera.

    Un caro saluto dal sud delle Alpi.

    SvarSlet
  7. Ciao Gabriel Garden.
    Sì, qui fa più freddo del solito, ma la neve mi dà fastidio, quindi non posso uscire. Fortunatamente la casa non è stata danneggiata dall'inverno, ma riscaldarla è costoso. Sì, non vediamo l'ora che arrivi la primavera. Grazie per i saluti.

    SvarSlet
  8. Jeg synes, at sneen er pæn nu, hvor den bare ligger og lyser dagen op. I dag skinner solen noget så nydeligt, hvilket altså gør vinteren noget kønnere at se på som hvid end som brun, må jeg nok erkende.
    Og frosten er god til rotteudryddelse!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ellen
      Ja i dag har vi også haft solskin, det pynter på både sne og ikke mindst humøret. Vi håber, rotterne bare nogle af dem bliver udryddet.

      Slet
  9. Jeg er også klar til lidt tøvejr så sneen forsvinder og vi kan se erantis. Det er ellers fine billeder af haven med sne. Sjovt så anerledes haven ser ud med et lag sne.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Sydney
      Ja det ville være rart at se lidt forårsblomster nu, men det varer nok lidt endnu, så vi må nøjes med at nyde sneen.

      Slet
  10. Hej Lisbeth
    Ja det er ved at være træls med al den sne, det er jeg godt mok træt af. Det må godt snart forsvinde så de små forårsbebudere kan komme frem i lyset. Dejligt med lidt billeder så vi kan se hvad der venter.
    Vi kommer jo kun udenfor når vi skal handle eller på arbejde, og så lige når fuglene skal have lidt at spise. De er i det mindste hyggelige at se på.
    Her er min mor blevet indlagt på sygehuset i fredags, ja så er weekende gået med det og selvfølgelig i Svendborg, det er jo en hel dagsrejse :-(
    Fortsat god søndag aften
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Ja nu vil vi gerne se noget forår, ikke mere sne, men de bliver alligevel ved at true med snestorm.
      Jeg nåede heldigvis min morgentur, det var dejligt stille, men ellers kommer vi heller ikke meget ud. Vi skal til Nyborg sygehus i morgen, spændende om vi kan komme frem. Jeg skal have røntgenfotograferet fødder og hænder.
      Ja det er da godt nok en lang tur for jer til Svendborg, vi må håbe, hun snart er rask igen. I forvejen er der jo langt nok mellem jer, og så i sne. God bedring med hende.
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
  11. Jeg ved ikke lige hvad der er sket, men min kommentar er åbenbart forsvundet. Det er jo rigtig gammeldaws vinter i år, og det har også sin charme, men selvfølgelig ikke så meget hvis man ikke kan komme ud. Godt du har dit store arkiv og nogle fine potteplanter at beskæftige dig med! Fuglene er gode til at give underholdning lige udenfor vinduet.

    Knus fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. hej Ulla
      En gang i mellem sker det, at en kommentar forsvinder, det er meget irriterende. Ja der er lidt for meget vinter nu efter min smag, så jeg må dykke i arkivet, eller tage en lille pause.
      Det er rigtig dejligt med fuglene, selvom de sulter og fryser de små stakler. Tak for at du skrev igen.
      Knus

      Slet