søndag den 4. august 2024

Træerne vokser godt

 dog ikke ind i himmelen, men vi kan tydeligt se, at de er groet.

Duetræ som jeg fik foræret for nogle år siden 
Hjertetræ
Kinesertræ/Koelreutia skal snart beskæres, det var med fra Samsø, så det er blevet stort
Stewartia købte jeg i Magtenbølle i foråret, den skyder vældigt
men den vi er mest stolte af er den gule vandgran, den gror bare.
Et efterårsbillede af den vi havde på Samsø, et af mine yndlinge, så sådan en måtte jeg have igen, nu har jeg to.
Der er også gang i Magnolia Grandiflorum
bemærk de nye skud, jeg håber på blomster næste år
Jeg har meget gult, her er det Helenium og Rudbeckia
Rozanne købte jeg i dyre domme i Nonnebo
Der er liv i staudebedet
her er Phlox
og hjortetrøst, den mørke havde jeg, forleden købte jeg den lyse, de passer fint sammen. 
Sommerfuglebusken tiltrækker sommerfuglene, det er dejligt. Dagpåfugleøje
men denne Indianermynte er en insektmagnet uden lige, bierne summer i den. Den er vokset sig vildt stor, siden vi købte den ved Krudtkongen sidste år.
Rosenbedene
blomstrer flot, desværre er der kommet stråleplet, men blomsterne er fine.
Odyssey
Ofelia Climbing
et nummer hos Rosenmageren, jeg kalder den Per
Chocolate l´ orange
Olivia
Vi slutter af med et billede fra i går morges. I dag har vi fået jorden blødt op, der kom 4 mm i morges, det var nok til at jeg kunne bruge mit hakkejern.
Mange starter op efter ferien, jeg håber, I har haft en god ferie. Resten af jer må nyde det, I har tilbage. 
God ny uge





14 kommentarer:

  1. Ja, det gror godt hos deg, og det gjør det her også. Alt regnet har gitt plantene gode vekstforhold. Du har mange spennende trær. Du har også så flotte roser. Den blå insektmagnetet har jeg to av her. Insektene er helt ville etter den. Den heter Agastache eller indianermynte kalles den her. Jeg synes at den er veldig fin.
    Klem

    SvarSlet
  2. Hej Marit
    Ja planterne kan bedre tåle regn end tørke, så de gror som betalt. Jeg søger efter spændende træer og køber, når der er nogle jeg kan lide. Ja det er en fin insektmagnet, der står Agastache på skiltet, men tænker indianermynte også er et godt navn.
    Klem

    SvarSlet
  3. Jeg elsker bare duetræer, men vi vil slet ikke have træer i vores have. Bortset fra en enkelt tuja, som hele tiden har været her, og som John har nedlagt veto mod at nedlægge, og et kvædetræ, som jeg satte for tre-fire år siden. Vi har fældet flere træer, fordi de var blevet for store - jeg kan normalt ikke lide store træer i en parcelhushave, for hvis ikke de generer naboerne, generer de husejeren selv. Ofte, i hvert fald ... det kommer jo an på ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ellen
      Ja vi vil ikke undvære vores træer, hverken de gamle eller de nye. Der var en del træer her i haven, Bent fældede nogle, resten blev og er blevet til vores lille skov. De skygger ikke for noget her udover søen, det ser godt ud med spejlinger. Men du har ret, der skal ikke være store træer i en parcelhushave, det glemmer de, når planter dem. Sidst vi var på Samsø, kunne vi udefra se, at nu var mange af dem, vi plantede blevet for store. Det var nu ikke en parcelhushave.

      Slet
  4. Hihi ja bare vendt så er dine nye træer højt oppe. Især hvis de får så meget vand som i år. Mange har skudt en ekstra gang.
    Gult og orange og rød hører sensommeren til. Jeg har i flere år syntes jeg havde for mange pink og lilla farver pga. plox og asters. Men i år lyser rudbecia op med den skønneste gule. Der er jo det med de gule stauder ofte er solelskende, det kniber det jo med her. Men den etårige rudbecia kan faktisk lide halvskygge. Skønt.
    Indianer mynten kommer fra Krudtkongen ?? Jamen det er da derfor den vokser som krudt.. Undskyld jeg kunne ikke lade være...
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gunvor
      Jo mere vand, jo mere gror træerne, endnu gør det ikke noget.
      Ja i sensommeren må der gerne være mere gult, rødt og orange, men ikke for meget pink og lilla. Min rudbeckia står delvis i halvskygge, det går fint.
      Ja den var god med Krudtkongen, måske er det derfor, den er så stor :)
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  5. Det er noget af det mest spændende at følge udviklingen af små træer man planter i haven, og I har jo ikke holdt jer tilbage med nye anskaffelser. Alligevel er det sjovt så hurtigt det er gået med de små, som slet ikke er så små mere, men tilsyneladende bare trives over al måde i jeres fynske jord. Det må være noget af det I er allermest tilfredse med og noget af det allervigtigste for den stemning I gerne vil opnå i haven. Det våde år har vel også hjulpet væksten godt på vej...
    Dejlige stauder og dejlige billeder med blomster og insekter! Man mærker august-vibrationerne nu og nyder den sene blomstring ekstra meget synes jeg. Fint indlæg Lisbeth!

    Knus fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Ja vi er helt enige, at følge med i, hvordan det gror er spændende. Den gule vandgran har taget 80 cm i år, det er da flot og sikkert takket være regnen.
      Ja vi nyder både blomster, stauder og insekter.
      Tak Ulla og knus til dig
      Lisbeth

      Slet
  6. Hej Lisbeth
    Ja den megen vand og den lune der har været giver helt sikkert god vækst i træerne, og inden du ser dig om ja så er de store, det går stærkere en man lige regner med, og tit syntes vi de står stille når der bliver kigget på dem hver dag.
    Spændende om jeg får held med stiklingerne af den flotte Stewartia.
    Stauderne har også nydt godt af at de ikke har manglet vand, roserne ligeså, og for første år, har jeg ikke haft brug for at vande rhodoerne, det er en helt befrielse, ja det er lidt af det positive der er at sige om al den regn, sneglene et så en helt anden sag. Det fine vejr vi har og har haft er de heldigvis ikke glade ved.
    Ja skønt med sommerfuglebuske og sommerfuglene, det nydes også her.
    Fortsat en god solskinsdag
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Ja det går stærkt, når vi får vand nok og lunt vejr. Desværre mangler vi allerede vand, vi fik jo også kun 4 mm forleden. Det blæser en del og solen skinner, så jorden er ret tør. De lovede en masse i morgen eftermiddag, men det har de trukket tilbage igen. Jeg har heller ikke vandet meget, men kommer der ikke regn i morgen, bliver jeg nødt til det. Mere regn flere snegle, ja det er vi ikke glade for. Godt du har sluppet for at vande. Jeg krydser fingre for dine stiklinger.
      God aften
      Knus Lisbeth

      Slet
  7. Det er fint at se, at jeres mange små træer gror godt til. Det er så spændende at følge de forskellige træers udvikling, fra de er ganske små, til de er fuldt udviklede træer. Indianermynte flytter lidt rundt alt efter, hvor de sår sig selv, men insekterne skal nok finde dem.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Ja jeg kan også godt lide at holde øje med de nyplantede træer, pludselig er det store, men de behøver ikke blive så stor som dem på Samsø. De har fået så meget regn derovre, så træerne bliver ekstra store. Ja det er vildt med insekter i indianermynten, det er fint.

      Slet
  8. Det er nogle fine træer I har plantet, men I vidste lige hvad I vil have. Det bliver spændende at følge med som de udvikler sig og sjov at kigge tilbage på de gamle billeder. Ja jeg skal love for at der er gang i staudebedet. Du har mange flotte farver i haven.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Sydney
      Ja vi vidste lige hvad vi ville have, vi kunne bare ikke få det hele. Ja det er sjovt at gå tilbage, jeg fandt et billede af staudebedet for sidste år, hold da op en forskel.

      Slet