Al den regn har gjort godt for haven og ikke mindst søen. I går brugte Bent en time på at flytte planter, inden han igen skulle følge med i håndbold for damer og herrer, det var dejligt, men nu er friheden og Olympiaden forbi 😄 I formiddags nåede han at grave en stor forsythia op i forhaven. Sikken en masse plads, der blev, så må jeg finde ud af, hvad der skal være der. (Jeg har lavet lagkage til ham :)
Her er han ved at plante den nye plante, som vi købte forleden. Lindera obtusiloba, den får fine efterårsfarver, derfor flyttede vi noget andet, så den kan stå ved søen, så kan vi se den indefra huset til den tid. Det betyder, at der er godt fyldt op ved bredden overfor.sidste år i august så staudebedet sådan udi år er det godt fyldt op
Gentle Hermione
og fra i dag
Port Sunlight
Tess of d`urbervilles
Heldigvis
skyder de igen, kan I se, der er ingen kære mor/fru Høneballe
Clematis
Cyklamen er ved at blomstre
Helenium Kanaria
Kattehale
endnu en sølvblad, dejlig med noget, der kan nydes om vinteren.
tudselilje
Violfrøstjernenøkkeroser
og her søen set fra skvalderkåls siden 😎 man kan godt kalde det bunddække.
Det er stor forskjell på ditt staudebed bare på et år. Det vokser fint til hos deg. Rosene fine er veldig flotte.
SvarSletKlem
Hej Marit
SletJa hvis man ikke sparer på planterne, er der stor forskel i bedene. Sidste år voksede de til, nu fylder de godt. Ja det er knap så godt med roserne, de har fået stråleplet.
Klem
Ja, så heldige var vi ikke her, for da du havde taget hvad du skulle bruge af regnen (:-) var der omkring 20 mm tilbage til os, men det er bedre end ingenting.
SvarSletSikken en forskel på staudebedet fra sidste år til nu! Alting trives i dit paradis fra de mindste til de største - desværre også stråleplet... Sidste år gjaldt det bare om at få noget i jorden, og nu er den lange proces med flytning og finpudsning af plantningerne allerede i gang. Godt du kan få tid til at lave lagkage til Bent ind imellem! Han må da have været tilfreds med vores håndboldspillere?
Knus fra Ulla
Hej Ulla
SletNej I fik ikke så meget regn, jeg prøvede at gemme til jer, men vi er glade for det vi fik. Jorden i rosenbedet er allerede lidt tør igen. Jeg ville have været lykkelig for 20 mm, men endnu mere for 50.
Ja det trives godt, men strålepletten kan jeg godt undvære. Ja Bent tager det pænt med flytningen. Lagkagen er han glad for, og han er i hvert fald tilfreds med håndboldspillerne.
Knus
Bent har da fortjent sin lagkage. Flere endda, syntes jeg.
SvarSletDet er gået hurtigt med bedet har fået fylde. Nu har der jo heller ikke været nogen nævneværdig tørkeperioder, så planterne har kunnet vokse hele tiden.
Helenium er så smuk nu, i alle de farver den findes i. De passer bare til sensommeren. I år har jeg ekstra mange af Rudbecia Hirta. Den giver osse glød til sensommeren.
hilsner Gunvor
Hej Gunvor
SletHan får lagkage temmelig tit, hver gang har han fortjent det, jeg laver dem så tit jeg orker og så tit han orker at spise dem :)
Ja Helenium er smuk, jeg har den kun i gul, men den fylder også godt. Rudbeckia Hirta er så flot.
Hilsen Lisbeth
Det var også staudebedets udvikling, jeg især bemærkede, da jeg læste indlægget. Det er gået rigtigt hurtigt. Det glæder mig, at Bent fik set håndboldfinalen, for det var en fantastisk kamp. Mon han skal med på rosenvisit, eller er det kun dig og Per?
SvarSletHej Marie
SletJa det er gået stærkt med staudebedet det er fantastisk, jeg må have sat det rigtige. Den have vi så Per og jeg havde meget selvsået især stauder, det var blevet lidt vildt. Ja håndbold og tennis skal han se, det har så gjort, så begynder hverdagen igen :)
Ja og jeg kan kun stemme i og sige at det er flot som dit staudebed er vokset til. Det er en fornøjelse med før/efter billeder. :-) Dejligt at vi har fået plantevejr. Jeg har også gravet op og flyttet og plantet nyt. Herligt!
SvarSletTak Sydney
SvarSletDet er gået hurtigt ja, før og efter billeder er som regel gode. Så har du også fået regn, dejligt når man kan grave op og plante nyt.
Hej Lisbeth
SvarSletSå er det slut for Bent med at sidde foran skærmen og se OL :-) så må han igang med at grave og en Forsythia kan sikkert godt undværes, der findes jo rigtig mange andre planter man kan få mere brug for :-)
Ja det er utroligt så hurtigt stauderne er vokset til på bare et år, i det hele taget er det jo nærmest blevet en helt færdig have på bare det år.
Stråleplet er desværre ikke noget vi kan slippe af med, så det er bare noget vi må lære at leve med, og ja så må de klippes ned når der kun står pinde tilbage.
Skvalderkål bunddække, ja hvorfor ikke, det kan jo lige så godt anskues positivt for at komme af med det er utopi :-))
Håber du og Per havde en god rosennørde tur.
Her er arbejdet godt igang igen, men skal da indrømme at det har været et par hårde dage, men mon ikke jeg lige så stilke og roligt kommer i træning igen :-)
Fortsat god aften
Knus Anne
Hej Anne
SletJa nu skal der arbejdes, og det har han så gjort flittigt de sidste dage. Forsythiaen havde bredt sig helt vildt, det er ikke min yndlingsplante, jeg finder nok noget bedre at plante der. Ja det er gået stærkt med stauderne, men vi må så glæde os over alt det regn, vi har fået, det har nok hjulpet godt.
Nej stråleplet slikker vi ikke for, men så må vi klippe. Ja skvalderkål er udmærket bunddække, når det ikke kan være andet.
Det var en stor have og rigeligt langt for mig, der var ingen siddepladser, så det var hårdt.
Ja det er ikke sjovt at starte arbejde efter ferie, men ja du kommer nok i træning igen.
Tak i lige måde
Knus Lisbeth
Mere regn, tak. Det er stadig meget uretfærdigt fordelt, synes jeg - tag fx bare i går Masser i Jylland, men ikke en dråbe til os 😪
SvarSletDet må være ret fedt at have en have, hvor man bare kan sætte andre til at udføre det hårde arbejde 😄
Hej Ellen
SletJeg forstår godt din frustration, regnen er ulige fordelt, jeg har bemærket, at det sjældent når Præstø. I år hører vi til de heldige, i dag har det igen regnet, dog kun 8 mm.
Ja det er fedt, men også frustrerende ikke at kunne andet en beskære roser.