fredag den 14. juni 2024

Vejret er ikke noget at prale af

 Jeg har lige kigget på vejrudsigten, de lover lunere vejr i næste uge, men til gengæld også sammenlagt ca. 30 mm. Mon ikke det er en fejl, det er ikke altid, man skal tro på DMI, det vælger jeg ikke at gøre denne gang. 

Men som sædvanlig kan jeg vise masser af roser, det behøver ikke at regne på dem. Lad jer nu ikke snyde af mine rosenbilleder, der er også andre planter længere nede i indlægget.

Her står 4 roser ved brændeskuret og 2 clematis. Vi har plantet clematis ved hegnet i rhododendronbedet, det er ingen succes. Spændende om nogle af dem vil blomstre. Dem her bag ved roserne skal nok komme til det.
her er der 4 roser ved garagemuren, de har det rigtig godt og blomstrer på livet løs, de får en del sol
her er det gyldne bed med de varme toner, de gør det også godt
og her er det med de kølige farver, der er flere nye imellem, dem får I nærbillede af her og senere:
Boscobel
og Mrs. Louis Levique, den har en yndig farve og er en mosrose, Jeg har mange yndlingsroser, det er en af dem. 
Og nu til noget helt andet:
en af mine fine bregner hjortetunge
Hosta Striptease
mandstro
martagonlilje, desværre er der kun kommet en enkelt op af dem, jeg har plantet
R. edgeworthii´s nyvækst
her står den langs hækken
R. liriope er løvfældende, den er lavet af Svend Askjær
Spirea Big Bang er stadig rigtig fin, bemærk det fine nye løv
Staudebedet er også blevet fint nu
Forleden var vi i Billigblomst, jeg skulle have en enkel rhodo til skoven, der var ikke det store udvalg, selvom de ofte reklamerer med det for tiden. Vi ville have en med kulør på der i skoven, heldigvis fandt vi denne for 80 kroner, den er pænt stor.
Her kommer billeder af den fra Samsø haven
heldigvis har jeg billeder 
fra tidligere år, for der kommer jeg ikke længere, selvom vi har planer om en tur til Samsø i næste uge.
Allium
og en trælupin i irishøjen, den fik vi sidste år, da vi besøgte Anne i Otterup. Jeg håber, at det en gang igen lykkes mig at få den hvide. Jeg har den, men stadig uden blomster.
I må have en dejlig weekend, gerne med sol og lune temperaturer.








18 kommentarer:

  1. Det er samme elendigheten her angående været. Det er meldt om mye regn fremover. Vi får nyte blomstene innimellom regnskurene. Du har så mange flotte roser.
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Ja der er ikke meget sommer over det i år. Jeg er spændt på, om der kommer regn her, de er begyndt at skrive mindre og mindre på. Men vejret er desværre meget blæsende her. Ja jeg er glad for mine roser.
      Klem

      Slet
  2. Jeg synes vejret er glimrende til alt det tunge arbejde vi bøvler med her, men det er fordi vi er bagud med meget havearbejde efter forårets job med indhegning af køkkenhaven. Nu bliver det jo varmere og jeg tænker ikke regnen gør nogen skade. Man får en lejlighed til at slappe lidt af når det regner:-)
    Men hos jer starter nu det evige arbejde med at finde de bedste placeringer til planterne, og det vil jo fortsætte fremover, men hvor er det skønt når noget lykkes! Jeres brændeskur bliver et hit, og det bliver måske det flotteste i hele landet! Det er sådan en god idé med den konstruktion.
    Jeg er imponeret over alt der blomstrer i de forskellige bede hos dig! Det skal nok blive godt altsammen, for der er jo en sikker hånd bag alle sammenplantningerne! Big Bang (hvilket navn!) er meget smuk i udspring.

    Knus fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Ja I har haft meget arbejde med køkkenhaven, så klart I er bagefter. Ja vi må se om det bliver varmere, her blæser det som vanligt meget.
      Ja jeg finder stadig på nye idéer til plantesteder, men det er begrænset efterhånden, hvad pladser der er. Ja brændeskuret er i hvert fald specielt, jeg glæder mig over roserne og konstruktionen. Jeg har lige så stille samlet planter sammen til bedene, der er jo også lidt hosta fra jer. Ja jeg synes, at spirea Big Bang er ret flot i nyvæksten, den skulle bare blive grøn, jeg har jo anskaffet mig 3-4 af dem.
      Knus

      Slet
  3. Hej Lisbeth,
    Jeg ved jeg har nævnt det før, men jeg er meget imponeret over hvor meget man kan gøre i en have på mindre end 2 år. Det må være så dejligt for dig, hver dag at gå rundt og nyde alt det som gror og blomstrer. Skønne gule lupiner du har. Nyvæksten på R. Edgeworthii er stor i forhold til min.
    Og du er heldig du kan fremvise hostaer, mine hænger i laser i skoven, herhjemme er der ikke mange snegle, så der står de godt.
    Jeg klipper store buketter af roserne, for med alt det regn vi får bliver de så grimme, så kan jeg nyde dem indenfor.
    I dag skal jeg på havebesøg i en have med mange rhodoer, det glæder jeg mig til, det er hos en fra min havegruppe. Jeg er så glad for jeg er kommet med i den gruppe, det er super hyggeligt og vores haver er meget forskellige.
    Ellers går tiden med at fjerne visne blomster på rhodoerne, så glæd dig over du ikke har så mange som på Samsø. God weekend.
    Kh
    Dorte

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Dorte
      Det er jeg faktisk også selv, det er en hel del, man kan nå på to år, hvis man strammer sig an og bruger nogle penge :) Tænk alt det du har i din skov. Hostaer er ikke det bedste, når du har snegle, så du må nok kapitulere og flytte dem hjem.
      Jeg er ikke så god til at plukke roser ind, de falder hurtigt og så skal de ryddes ud igen. Men jeg nyder dem i haven, eller plukker ind hvis det regner.
      Dejligt du er kommet med i en havegruppe, så du ser og snakker med nogle andre mennesker, og spændende at se andres haver.
      Ja det job savner jeg ikke, her er ikke mange at fjerne, men det kommer nok en gang. I stedet glæder jeg mig over nyvæksten, det er også dejligt.
      Kh Lsbeth

      Slet
  4. Det må gerne regne, hvis temperaturen samtidig også stiger lidt! Det er mere de her 12-13°, jeg synes er irriterende lidt. Fordelen er vel så, at blomsterne holder længere, når det er køligt - min have er i hvert fald lidt mere frodig lidt længere i dette vejr. Men som sagt: Gerne lidt lunere, alligevel, tak 🙂

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ellen
      Ja her trænger vi til vand, og det lover de så i morgen, men lunere vejr ville være dejligt.

      Slet
  5. Vi kunne også godt lide, hvis dmi tager fejl, og det er jo sket før. Jeg lagde mærke til billetklippene på rhododendronen fra Samsø. Dem slipper du vel for i din nye have. Din have ser vældigt frodig ud, men klematis synes jeg godt kan være nogle år om at etablere sig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Ja det er sket før, vi er ved at trænge til regn, men det må gerne være tørvejr og solskin hos jer. Ja billetklip har vi heldigvis ikke meget af her, men der er noget andet, der ødelægger det nye løv, endda en af de flotte med indument. Ja frodigt er her, men klematisserne bliver generet af de træer og buske, der gror på den anden side af hegnet.

      Slet
  6. Vejret er uforudsigeligt. I morges var det grumset her. Men hen over formiddagen blev det fint og vi sad faktisk ude og drak eftermiddagskaffe. Skønt. Så jeg nåede en pusle luge runde i eftermiddag. Det er sådanne runder man savner, de pynter sådan i haven.
    Den er da sød den lille trælupin. Ærgerlig med din hvide. Desværre kan jeg ikke hjælpe. Min er gået til de evige plantemarker i vinters. Den er vist osse lidt vintersart.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gunvor
      Du har ret, så blæser det eller regner, solen har også skinnet her i eftermiddag, men haven kunne godt trænge til vand.
      Ærgerligt med trælupinen.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  7. Hej Lisbeth
    Så blev det kolde og blæsende vejr afløst af noget der er en lille smule lunere. I går var en ok dag her, men i dag skal jeg da lige love for har været våd. Vores regnmåler siger 25 mm. Om det er helt rigtig ved jeg ikke, men det styrtede da ned i perioder.
    Smukke roser du kan vise frem, det er en dejlig tid hvad det angår. Her er der også godt gang i blomstringen, og det ser da ud til at de har klaret dagens regn nogenlunde.
    Rigtig pæn størrelse på den Rhodo og så til bare 80kr. så må du da føle dig heldig :-)
    Jeg tror at trælupinerne krydser sig lidt med hinanden for jeg syntes at mine changerer i flere farver i år.
    Fortsat god weekend
    Knus Anne

    SvarSlet
  8. Hej Anne
    Ja lidt mildere, men jeg skal love for, at vi fik vand, men I fik 5 mm mere end os. Jeg var nu glad for regnen, her var ved at være tørt. Her regnede det mellem 10 og 15. Ja lige nu er roserne i gang, det er dejligt, men regnen kan de ikke lide. Ja det var da billigt for den rhodo, men det var også den eneste, der var, som vi kunne lide. Vi håber, det bliver bedre til efteråret. Trælupinerne er fine, men en hvid kunne være dejlig.
    Tak i lige måde
    Knus Lisbeth

    SvarSlet
  9. Nu er roserne vel på det højeste. Du har nærmest grundlagt en ny rosenhave, men jeg kan læse af navnene, at der er en del gengangere fra Samsø.
    Din mandstro er rigtig flot med de store blomster.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Elna
      Nej ikke helt, det er ikke alle, der blomstrer endnu. Ja der er gengangere fra Samsø, jeg har valgt de samme, fordi dem kendte jeg. Der er også nye imellem, men ikke mange.
      Jeg er ret vild med mandstroen, den var med fra Samsø.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  10. Du har jo mye spennende, men for meg ble det bråstopp i skrollingen da jeg kom til rh. edgeworthii. Tenk at den overlever ute i hagen hos deg. Jeg har den i potte, og må ha den inne i lysthuset om vinteren.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Martin
      Den er kun ude om sommeren, jeg har den i garagen om vinteren. Før var den i pavillionen, men sådan en har jeg ikke længere.

      Slet