onsdag den 1. maj 2024

Blæsende forår, tulipaner

 April er slut, nogle har fået meget regn, andre har haft meget blæst, vi har haft begge dele. Men især 30. april har været blæsende, heldigvis er det blevet lunere, men her i vores have, har det været nødvendigt at holde på hat og briller. 

Måske er det for meget med tre indlæg om ugen, det vil vise sig. Jeg tager mange billeder og har derfor meget at vise, så jeg vover pelsen. Det koster ikke noget at kigge med :) Alle har travlt nu i egne haver, ja i det hele taget nyde foråret. 

Træerne på Skyttealléen er ved at springe ud

udsigt til Hellerup kirke fra en anden kant

på vej hjem kunne jeg beundre haven og ikke mindst den japanske kirsebær

som endelig er sprunget ud, billedet er fra 29.4.
dette er fra d. 30.4.
Jeg kom til at bestille et par planter hos Krudtkongen, ja det hedder butikken, der er mange spændende planter og ja tak tilbud, der er lidt billigere end normalt.


ja der var nok af fristelser, men jeg nøjedes med 2 planter, som jeg viser i næste indlæg. Krudtkongen bor ikke lige om hjørnet, det tager en ½ time hver vej for os. Om foråret handler han med planter og til nytår med fyrværkeri. 
her er flisegangen med den japanske kirsebær i baggrunden 
haven fra bænken
hvor man også kan se irishøjen. Jeg er spændt på om nogen af dem kommer til at blomstre i år.
Vores vejrbusk, laurbærkirsebær, vi kigger altid på den, når vi skal se, om det blæser, ja og det gør det stort set altid. 
Lewisia mellem stenene ved søen
R. oreotrephes er købt her til haven
dette billede af den samme rhododendron er fra Samsø 2022, gad vide om det nu også er den, jeg har købt, det stod på skiltet, men det kan man ikke altid regne med.
R. Wine and Roses er god nok
Tulipaner
de kommer lige så stille, blæsten kan de heller ikke lide
i dag har vi måttet tøjre nogle af de nyindkøbte træer - så voldsom er vinden

Den første rosenknop i Louise Bugnét
Bent arbejder med at få slammet op af søen.

Det var alt for i dag, så må vi se, hvornår jeg igen har noget at vise.
Rigtig god 1. maj.

 

24 kommentarer:

  1. Det ser godt ud :) - og Bent er flittig som altid, det er dæl'me godt at du har ham

    SvarSlet
  2. Tak Tim, ja det er det, han er en flittig mand.

    SvarSlet
  3. Så mye fint som blomstrer hos deg nå. Tulipaner er så pene, men det kan jeg glemme å ha her. Rådyrene hadde nok ikke latt de stå i fred. Wow, roseknopp allerede!
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Ja der er en del i blomst her, synd du ikke kan have tulipaner. Øv med rådyrene. Ja det er tidligt med rosenknopper, der er flere helt små.
      Klem

      Slet
  4. Helt i orden for mig med 3 ugentlige indlæg. Der sker så meget nu. Dammen bliver så fin, når den er færdigrepareret. Tak for billedet af oreotrephes. Det er vist sådan en lille en, jeg har i blomst. Navneskilt kan jeg desværre ikke finde.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Dejligt du er med på de 3 indlæg om ugen, jeg er i gang med at tage flere billeder. Jeg skal jo også have billeder af dammen, når den bliver tømt for vand.
      Selv tak det er tilsyneladende oreotrephes, der skal være duft i bladene, det er der også, men blomsterne har ikke samme farve.

      Slet
  5. Det bliver også ved med at blæse hos os - det er lidt irriterende, for fornøjelsen ved at gå i haven bliver altså mindre, når man skal arbejde i stiv kuling.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har også undret mig over, at jer fra Præstø ikke klager over blæsten. Du har helt ret, meget af fornøjelsen forsvinder med blæsten, det er ellers lige nu, det skal være rart at gå derude og nyde roen og fuglesangen.

      Slet
  6. Det er en skøn tid lige nu og alting springer ud. Men blæsten kan vi godt undvære.
    knus Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Ja det er det, der sker meget, nu fortæller du bare ikke om det så meget mere.
      Knus Lisbeth

      Slet
  7. I må have en stærkere blæst end her. Godtnok har jeg modvind om morgen, dvs. østenvind, men vi kan da finde læ flere steder i haven.
    Krudtkongen,, skægt navn. Og så den sammensætning, planter og fyrværkeri.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gunvor
      Ja vi ligger udsat her, fordi vi ligger lidt højt. Syd og østenvind er især slemt ind i haven. Ja Krudtkongen er lidt sjov, planter og fyrværkeri passer ikke sammen, jeg kommer også kun efter planter :)

      Slet
  8. hov den sendte for tidligt. Dine tulipaner er så fine. det er nok lidt heldigt de er lidt sene, så har de ikke fået frostskader.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gunvor
      Så slem har frosten ikke været her, der kommer rigtig mange flotte tulipaner her nu.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  9. Fin kig op mod huset og kirsebærtræet. Dejligt at se rhodoer i gang med at blomstre i den nye have.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Sydney
      Ja vi nyder synet af hus og have. Næste år bliver der nok mange blomster i rhodoerne, I år er der næsten kun blomster i de løvfældende.

      Slet
  10. Hej Lisbeth,
    Dejligt med et indlæg midt på ugen, der er nok at vise, du har jo altid kameraet med dig, jeg tænker kun på at tage et billede men får det aldrig gjort.
    Dine iris ser livskraftige ud, så mon ikke de blomstrer i år. Hvor er kirsebær træet flot - min har 2 blomster. Bare der også er krudt i planterne så de
    kommer i gang med det samme, vi havde også noget lignende i Skive.
    Du kan tro der er gang i rhodoerne i skoven, jeg har en ret stor Oreotrephes som aldrig har blomstret - kun vokset. Ja det blæser en del men stadigvæk synes jeg det er et helt fantastisk forår med skøn varme.
    Er i gang med at lægge kartofler, det er på høje tid, mine dahlier står med lange spirer, de er også klar til at komme i jorden. Vel hjemme fra Vodskov med Audi 6, det er bare en bil, modsat Jaguaren som havde så meget sjæl.
    Kh
    Dorte

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Dorte
      Ja og dejligt hvis du får tid til at følge med, det er hyggeligt. En skam du ikke kan få taget billeder, men det er du ikke god til.
      Jo der kommer i hvert fald 1-2 blomster i irisne.
      Ja jeg tror gerne, der er gang i rhodoerne i skoven, en skam du ikke vil tage billeder. Jeg undrer mig over R. oreotrephes, den plejer ikke at være længe om at komme i gang. Ja heldigvis blæser det med varme.
      Ja du har nok at gøre med både dahlia og kartofler og alt det andet.
      Så fik du en anden bil, det var godt, den bliver forhåbentlig ikke så dyr i drift, som Jaguaren med sjæl, som du selvfølgelig savner, men der skal mange penge til at have den.
      Kh Lisbeth

      Slet
  11. Krudtkongen er et herligt navn til en foretagsom mand! Håber der er krudt i hans stauder også... Blæsten er vist som vanligt her om foråret. Når vi går rundt og skutter os, sidder man på vestkysten med fødderne dinglende over kajkanten og nyder en stor is - men så får vi vist til gengæld et lidt længere efterår med lunt vejr:-)
    Uanset er det jo en flot årstid.

    Knus fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Ja krudtkongen passer godt til ham, han er foretagsom. Jeg købte ikke stauder hos ham, der er forhåbentlig også krudt i det vi købte. Ja det er rigtigt de har det lunere på vestkysten.
      Ja det er en skøn årstid, og vi må tage det, som det kommer.
      Knus

      Slet
  12. Danielle.
    Quelle belle surprise, un article en milieu de semaine...c'est super !!!
    J adore faire le tour de vôtre jardin, et, j'admire le travail que vous réalisez vous et Bent.. ça va être merveilleux cet été ..Pour la floraison des iris , ils leur faut beaucoup de soleil...cette année ; les miens n'ont pas fleuri , je les ai changé de place au printemps et ils n'aiment pas du tout !!! par contre les iris jaune du bord du lac sont en pleine floraison...Merveilleuses photos, j'adore vôtre blog, c'est si réel et si authentique , merci pour le partage.
    Bonne journée Lisbeth. ( ici toujours beaucoup de pluie )

    SvarSlet
    Svar
    1. Chère Danielle
      Merci pour votre douce façon d'écrire. Je suis contente que mon blog te plaise, ça me donne envie de bloguer davantage sachant que je t'écris. C'est super que tu me suives dans mon jardin. Malheureusement, nous ne nous rencontrerons probablement pas, mais nous ne pourrons pas non plus parler ensemble :) Mais nous pouvons être correspondants et utiliser Google Translate. Mon email est lisbethklastrup@gmail.com.
      Alors c'est juste entre toi et moi.
      L'iris devrait idéalement être replanté et divisé en août.
      Passez une bonne soirée. Nous resterons en contact.
      Cordialement, Lisbeth
      Feedb

      Slet
  13. Hej Lisbeth
    Jeg syntes ikke at det har blæst så meget her, men åbentbart nok til at jeg har raget mig en ordentlig forkølelse til :-( så i weekenden er det med at tage noget mere tøj på hvis jeg skal i haven end jeg havde i søndags :-)
    Så kom du lidt længere hjemmefra på planterov denne gang :-) vi kommer også nogen gange den vej hvis vi tager en anden vej end normalt ned til min mor, men det er stadig på vejen.
    Ja det bliver spændende om Irishøjen vil kviterer med nogle blomster allerede år, det ville da være dejligt.
    Her er der også mange knopper i Louise Bugnét, så vidt jeg husker. Ar det også den første i blomst sidste år, men den bliver heller ikke klippet ret meget, så den er jo foran mange af de andre.
    Bent ligner ikke en der har haft tid til at fejre 1. Maj, men han må da siges at være en rigtig arbejder :-)
    Min gamle mor er faldet og har brækket den ene ankel, så nu er det ikke kun haven der får brug for en god del af min opmærksomhed.
    Fortsat god aften
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Måske blæser det ikke så meget i Otterup, her gør det i hvert fald. Mon ikke en eller anden har smittet dig i stedet. Det er træls med forkølelse, god bedring. Du har nok at se til nu din mor er kommet galt af sted, det er så ærgerligt, og man kommer aldrig helt ovenpå igen, siger min egen erfaring :( Der er et par iris med knop, jeg er meget spændt. Louise Bugnét er altid en af de første.
      Ja Bent han knokler løs, men får dog også tid til at se tennis :)
      Knus Lisbeth

      Slet