onsdag den 7. juni 2023

Grundlovsdag og 26 år, tur til Munkebo Bakke


månen stod flot over Hellerup kirke, da vi gik i seng søndag aften


I mandags kunne vi så fejre, at vi har været gift i 26 år. Tidligere fejrede jeg dagen med besøg i Geografisk have og med mange havevenner. Nu er det snart længe siden, jeg har været der, og plantemarkedet er flyttet til en anden dato. 

Sidste år tog vi til Munkebo Bakke med hele familien, det er så blevet en tradition, nu vi er flyttet til Fyn.

fine valmuer og en skøn udsigt, desværre var det også denne gang diset.
udsigten er bestemt et besøg værd
man kan gå op i tårnet for at se den skønne udsigt til både Odense og Kertemindefjorden
Vi havde friskbagte boller og kaffe/te med og hyggede os med  min bror og svigerinde

Her på bakken er min bror og jeg født. 

Inde i skuret kan man læse familiens historie:

Lindøværftet kom til sidst i 50´erne, vores faster og onkels gård ses her ved kranerne, hans jord blev inddraget til værftet
Ved tårnet lå restaurant Bakken, den blev bestyret af en anden faster og onkel.
Nytårsaften 1988 blev restauranten fyret af, heldigvis var den ikke længere i slægtens eje
Til sidst et billede af det tårn, der var der i vores barndom. Det er helt sikkert et dejligt sted med en dejlig udsigt. Desværre er gården fjernet, da den lå på en vikingeborg. 
Her er et link til Munkebo Bakke Munkebo Bakke  https://www.tv2fyn.dk/kerteminde/magtcenter-i-vikingetiden-stor-vikingehal-fundet-pa-munkebo-bakke hvis I har lyst til at vide mere om stedet.


markerne er ikke dyrkede mere, så der er mange vilde blomster


valmuer med fin udsigt

Nu til den hjemlige have:
Endnu nogle grene må lade livet, så der kommer mere sol til roserne

haven ser stadig skøn ud
nye ting dukker op, her er det de blommeiris mellem vincaerne
flere clematiss er godt på vej og nogle af roserne har store knopper.  Jeg glæder mig til, de blomstrer, men er glad for, at jeg ikke har så meget at passe og vande mere. 2 gange om ugen vander jeg alt det nyplantede. Jeg går rundt og gnider lus af roserne, det kan man bedre overkomme, når man ikke har så stor en have. Alt i alt er vi glade og tilfredse, der er ikke nær så meget støj her, som der var i Høneballehaven, hvor alle de store køretøjer kom forbi og larmede og støvede. Her er stille og roligt og ingen turister, det er godt for os.
R. Persil
og R Tinkerbird, der næsten var død, troede jeg. Heligvis skyder den igen, både fra bunden og
på grenene, bemærk den fine behåring på bladene
Rosenhækken set ude fra marken
staudebedet har fået nye beboere, nu har vi plantet 3 hortensia og en solhat, så skal der vandes igen. Der er langt mellem planterne, de skal lige have en chance.

Nu blomstrer min Streptocarpus Pretty Turtle
I må have en god dag, jeg er glad for at så mange kigge ind, her i den travle tid, hvor man skal vande og vande. Kommentarer er altid velsete, men det er ikke nemt at få tid til det hele, det forstår jeg godt.
 






 





18 kommentarer:

  1. Det er godt at trafikken gir mindre støy hos deg. Her har vi også det ganske stille selv om vi hører hovedveien som er 50 meter herfra. Flotte valmuer. De vokser ikke her dessverre.
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Ja der er vi rigtig glade for, jeg har lige talt med en tidligere genbo, der må hun rette på malerierne hver gang, der kører en stor maskine forbi hendes hus. Både på markerne ved mit barndomshjem og på Samsø er der mange valmuer, synd de ikke vokser hos jer.
      Klem

      Slet
  2. Ja månen giver et ekstra pift lige i øjeblikket. Jeg trækker gardinet lidt for i soveværelset ellers lyser den mig lige i øjnene. Og Hans fortalte at til Rammstein koncerten i lørdags, var månen osse en flot medspiller liige hen over scenen.
    Oh valmuemarker,,, dejlige, det er bare alt for sjældent man ser dem. Dog har jeg lagt mærke til at i rapsmarkerne kan der komme røde striber en tid efter rapsen har blomstret. Frøene må jo ligge og vente i jorden til det rette øjeblik.
    Sjovt der stadig dukker nye planter op til dig i haven. Sød iris .Og den hvide rosenhæk er da ikke at kimse af. Det er et godt kik langs jeres gangsti, men en af de små sorte på udkik.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gunvor
      Ja det gør den, heldigvis skinner den ikke ind i vores soveværelse. Jeg hørte, at nogle kvinder havde født til Rammstein koncerten, det var lige ved siden af OUH. Har I virkelig ikke valmuemarker på Sjælland, det undrer mig. Ja der kommer stadig nyt op i haven, det er fint, nu skal jeg bare have fat i løgplanter til efteråret. Ja de små sorte er med hele tiden, når vi er ude.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  3. skønt at se at i er faldet godt til på Fyn :) :) - tillykke med bryllupsdagen - hilsen Tim

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Tim
      Ja det er vi, det var et stort arbejde at flytte, så nu bliver vi her.
      Tak for det.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  4. Hej Lisbeth
    Tillykke med bryllupsdagen. Det er da en fin tradition at besøge bakken på jeres og grundlovs dag.
    Jeg har faktisk været på restauranten en enkelt gang inden den brændte. Ja og nu er det hele historie. Udsigten kan da heldigvis stadig nydes og den er flot.
    Den er fin rosen hækken. Dufter den? og så dukkede der sørme også en lille Iris op.
    Det ser stadig flot grønt ud det hele hos jer.
    Jeg vander roser og Rhodoer lidt på skift for tiden, for det er godt nok tørt, men med lidt vanding så går det nok, men jeg vil nu ønske at vi snart får noget fra oven. Det er jo både træls arbejde og dyrt at være nødt til at vande.
    Den næste uges tid skal jeg passe hus for vores ene nabo og der er både drivhus og krukker der også skal vanes, så jeg kommer ikke til at kede mig :-)
    Ja lus må vi også kæmpe med, jeg har ikke rigtig gjort noget ved det. Der skalholt også være mad til de småfugle og mariehønsene :-)
    Flot plante der i vindueskarmen.
    Rigtig god dag
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Tak for det, ja det er hyggeligt at komme på Bakken, og du har været i restauranten, det har jeg selvfølgelig også, jeg har endda holdt jul der flere gange.
      Ja rosenhækken dufter rigtig godt, jeg har fundet en rose mere i hækken. Irisen har en fin duft, men den er for lille til, at jeg kan få næsen derned. Jeg vander to gange om ugen, gad vide om der kan risikere at blive vandingsforbud? så er det ikke godt for min nyetablerede have. Jeg tror, jeg vil tage til et par åbne haver her omkring i weekenden. Lusene kommer altid her først i juni, har jeg lige læst.
      Også god dag til dig
      Knus Lisbeth

      Slet
  5. Hej Lisbeth,
    Tillykke med bryllupsdagen, dejligt for jer at kunne mødes med familien, det er mit indtryk at I trives på Fyn og med jeres nye have.
    Og man kan hurtigt få nok at se til selv om haven ikke er så stor som tidligere, alt det nyplantede skal jo have vand i denne tørre tid, jeg synes godt nok det er skræmmende, tænk hvis vi får en sommer som i 2018, så skal du prise dig lykkelig for, at du ikke skal vande alle de rhodoer som du havde på Samsø.
    Har været på gartneri for at købe sommerblomster til gravstedet, og så kunne jeg jo lige købe lidt til krukkerne, jeg gør ellers ikke så meget i sommer blomster.
    Dejligt for dig at der er liv i din R. tinkerbird, begge mine er døde i år.
    Jeg blev ikke klar over om du også har holdt liv i din R. Edgeworthii ? Min står så fint men jeg tror ikke den kommer til at blomstre i år.
    Vandingen i skoven driller en hel del, men jeg har da fået vandet nogle timer her til aften, og når den store pumpe kører giver det næsten for meget vand men det er en vidunderlig følelse at komme derned og det drypper fra træerne, alt virker så friskt, og rhodoerne har virkelig vokset meget dette forår, jeg begyndte jo tidligt at vande, men jeg har ikke givet gødning, det har været for tørt.
    I går tog jeg den første buket engelske roser ind, hvilken luksus, jeg har aldrig prøvet at have så mange blomster i mine roser, og i aften har jeg givet dem gødning og vandet bagefter, der er nok at se til på bondegården.
    God weekend til dig.
    Kh
    Dorte

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Dorte
      Tak for det. Ja vi trives meget fint herovre, og jeg er taknemmelig for, at jeg ikke skal vande alt det på Samsø, det bliver det sikkert heller ikke, så skal jeg ikke gå og bekymre mig om, alt det der nok vil dø, så du kan tro, jeg er glad for beslutningen i efteråret. Jeg får det heller ikke at se, det har jeg det godt med, for det hele klarer det ikke uden vand.
      Ja R. Tinkerbird har det fint og det har R. edgeworthii det også. Den står i en krukke og skyder også fint, så må vi se, hvad jeg gør til vinter.
      Kan det lige frem dryppe fra træerne, når du vander, hvad hvis der bliver vandingsforbud, gælder det ikke for dig?
      Med roserne bliver jeg misundelig, mine er ikke helt så langt endnu, men der kommer lidt inden længe. Ja der er nok at se til for dig, men du er jo ung endnu og har selv valgt ;) men pas nu på dig.
      Tak i lige måde
      Kh Lisbeth

      Slet
  6. Grattis till bröllopsdagen! Men kanske ännu mer till att ni har känslan av att ha gjort rätt förändring. Tinkerbird är nog dåligt härdig hos oss. Mitt ex har också försvunnit efter att först ha klarat sig. Synd för jag skulle vilja ha en komplett liten fågelserie :)

    Kram, Carina

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Carina
      Tak for det, ja vi er glade for forandringen, nu er der ikke så meget at vande, selvom jeg selvfølgelig savner planterne. Ærgerligt, men vi mister ofte planter i denne tørke.
      Kram Lisbeth

      Slet
  7. På den anden side giver skyerne på denblå himmel stof til nogle flotte billeder af den danske sommer. I år tog jeg på plantemarked, nu hvor det ikke længere ligger på Grundlovsdag, hvor vores barnebarn fylder år. Det var fintbesøgt, da jeg var der, men der var færre boder, end jeg husker fra før i tiden.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Ja det har du ret i, det er jo også flot men for tørt.
      Jeg kunne godt forestille mig, der er færre boder nu, det er ikke hvad det har været. Jeg har også tænkt på, at nu kunne du komme af sted. Det kunne jeg så ikke, da måtte jeg passe børnebørn.

      Slet
  8. Der er mange fejringer i denne tid her hos os, men I kan også være med. Tillykke med dagen! God idé at fejre dagen på jeres fødested.
    Dejligt at se alle fremskridt i jeres nye have, selvom det er et slid at få planterne i gang i denne tørke. Her er vi rendt ind i et vandingsforbud (det måtte jo komme) så nu kan vi bare læne os tilbage og se hvordan det går, men alle baljer og krukker får nu stadig vand:-) Et underligt år ligesom -18 da vi satte de første træer og buske.
    Godt du stadig føler den nye have er overkommelig! Der skal såmænd nok komme noget godt ud af det, selvom vejret er opad bakke, og den vilde flora kan da heldigvis endnu!

    Knus fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Ja jeg troede også kun, du nåede at fejre dagene hos jer. Tak for det, ja med den udsigt, må vi indrømme, at både min bror og jeg hænger ved stedet.
      Jeg er lige blevet færdig med at vande, ydermere blæser det en halv pelikan, det gør det nok også hos jer. Det tørrer endnu mere og så med vandingsforbud, det har jeg også spekuleret på, men det er ikke kommet endnu. Ja du er nødt til at vande krukker osv.
      Ja det tager ikke så lang tid at vande, på Samsø er det hele nok døende, jeg er glad for at jeg ikke kan se det. En af mine helt nye rhodoer stod i aftes og hang med de nye skud, det er der nok også meget, der gør derovre. Jeg lader være med at tænke på det. Ja og den vilde flora er meget moderne.
      Knus

      Slet
  9. Flotte billeder du har taget af valmuemarker. Det er bare sommer i Danmark. Det pynter altid med lidt opstamning af træer og dejligt med mere lys til roserne. Godt at du er blevet tidfreds med haven. Den ser godt ud!

    SvarSlet
  10. Hej Sydney
    Ja de valmuemarker er så flotte, og med en flot baggrund kan det ikke blive bedre. Ja roserne må have lys og vand, jeg er vældig tilfreds.

    SvarSlet