fredag den 11. maj 2018

Det er svært at vælge

hvilke billeder der skal vises i dag, der er så mange at vælge imellem, og jeg vil gerne vise jer det hele, men det bliver nok for meget.
I går brugte jeg tre batterier i vores græstrimmer, der var rigtig meget græs i læhegnet, så jeg forsøgte at fjerne noget af det, inden regnen kom. Vi fik 5 mm, så noget skybrud blev det ikke til, men bedre end ingenting. Sneglene og ukrudtet elsker det.



Haven er smuk med alle de blomstrende rhododendron
men hvad var den uden træer i haven:
 bærmispel/Amelancier står i fuldt flor nu, der er mange i læhegnet ud til vejen, det har den været virkelig god til, de blev plantet som små barrodstræer for 15 år siden.
 Himalayacederen er en pryd for øjet, den blev købt som lille bitte i Bilka for 12-14 år siden
 Himlens 7 sønner/Heptacodium miconioides blev købt i 2010 hos Anne Marie Lønbæk Planteskole, et fantastisk træ, som blomstrer med smukke hvide velduftende blomster i september
 Magnolia Susan holder længere på blomsterne, den er købt i Netto for ca. 12 år siden.
Papegøjetræet/Parrotia persica har jeg haft meget glæde af, det har nok også været i haven ca. 10 år, købt i en lokal planteskole, som for længst er nedlagt. Bent bestemte for en gang skyld et træ, det var en god investering.
 Den røde birk Betula pendula Purpurea er svær at tage billeder af, den starter som grøn og bliver senere rød, den mister tidligt løvet, men stammen er også flot. Købt ved den nu lukkede planteskole Solhøj Planter.
Tyrkisk løn / Acer cappadocicum er en af de sidste planter jeg har købt i Lønbæk. Den er købt på grund af det smukke udspring og de fine efterårsfarver. 

Sorbus aria Lutescens er en af Bents yndlingstræer, både på grund af navnet, men også på grund af de fine nye skud
 skovbunden er bare så fin nu
 her er det fyldte anemoner og portulak, den breder sig over hele haven og er endt i mange andres haver.
Duskkonval smilacina racemosa er også en del af skovbunden
sammen med trillium. Desværre er der nogle, som æder dem, når de blomstrer fra toppen :( denne er heldigvis intakt endnu.
Nu er det vist tid til rhododendron:
 R. ambiguum hybrid stod så smukt i solen
 R. Blueshinegirl
 R. China dufter godt, jeg har plukket to grene ind
R.. Cowslip
 R. Cunninghams White som hæk ud mod hegnet
 her ind mod skoven, hvor den deler plads med R. Onkel Dines der er podet på denne.
 R. Double Dots
 R. Hydon Velvet
 R. Lemon Cloud
 R. Lilly Dance
R. Metternichii var. micranthum
Til slut et forløb af en af de ypperste lige nu
 R. orbiculare Blauköpfchen 3.5.
 7.5.
9.5.
 10.5.
10.5.
10.5. sikken en farve
Så fik I knap halvdelen af de 70 billeder, jeg tog i går. Var du med helt til slut? 
Rigtig god weekend. 

20 kommentarer:

  1. Jeg var helt med. Og jeg nød alle billederne . Her fik vi også kun 5 mm men det er bedre end ingenting.
    Nu må jeg vist ud og tage lidt billeder, jeg er langt bagefter kan jeg høre.
    Rigtig god aften til dig og Bent.
    Knus fra mig

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Linda
      Hvor hyggeligt med en lille hilsen fra dig, det glæder mig, at du nød alle billederne. Ja 5 mm er bedre end ingenting.
      Jeg ser frem til at se billeder fra din have.
      Tak i lige måde
      Knus

      Slet
  2. Hej Lisbeth

    Jeg var selvfølgelig med :)
    Blaukopfen fikk jeg endelig, men jeg synes at din er mer "blå" i fargen. Men det er mulig at den er annerledes når den har stått her et år hvis den overlever da ;)
    Både fargen og blomsterfargen på den er helt nydelig!
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Det er jeg glad for :)
      Mon ikke din Blaköpfchen bliver som min, hvis den overlever, det har vi hermed bestemt, at den gør.
      Ja det begge dele er rigtigt fine.
      Klem

      Slet
  3. Himlens syv sønner,, sjovt navn. Og ja det er træerne der giver haven karater.
    Her fik vi kun ca 3 mm. ikke meget men nok til sneglene vrimlede her til morgen. Desværre skulle jeg på arbejde, så jeg nåede ikke hele runden, men nogle fik jeg da klapset..
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gunvor
      Ja det er et underligt navn, jeg har fået historien om, hvorfor den hedder sådan, desværre har jeg glemt den. Det er dejligt med træer i haven.
      Ja der skal desværre ikke meget til, før sneglene kommer frem. Det var nok nu, vi skulle ud og tage dem, men nu orker jeg ikke mere i dag.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  4. Hej Lisbeth

    Flot forløb af denne orbiculare, sjovt navn er den blomsterklase specielt blå?

    2mm fik vi - og de har også skruet ned for hvad vi skal have i ugens løb, vi får se!

    Ha en dejlig weekend

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Ja orbiculare er fantastisk flot i år, den er ellers lidt løs i grenene, men blomstringen er fin. Jeg tror, det er på grund af knopperne, som er ret blå i det.
      Tak i lige måde

      Slet
  5. Hej Lisbeth
    Vejrmæssigt var der meget ens hos os, men her på Fyn var der nogle der fik voldsom hagl og jeg kunne se i "fynske Havevenner" gruppen at der var en der havde fået en masse ødelagt af det, det så sørgeligt ud.
    Ja jeg var med hele vejen og det var jeg nok også hvis du havde brugt alle 70 billeder :-) ja det hænder jo at mændene får lov at vælge og så er det jo godt når valget falder godt ud og Papegøjetræet var et godt valg. Den lille yndige portulak har jeg jo også fået en lille bid af og den lille tot har nu fyldt det ene rosenbed ud som bunddække.
    Smukt forløb hos Blauköpfchen :-)
    Imorgen formiddag skal jeg på havebesøg i Bogense og så skal vi i Odense Sommerrevy i morgen aften, så det blir nok ikke til meget havearbejde, men det går nok, har jo stadig søndagen :-)
    Fortsat god aften
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Ja vi havde samme vejr, godt vi ikke fik hagl, så hellere undvære nedbør. Jeg så også, at Rita havde fået hagl. Ja du følger med hele vejen, det er godt. Papegøjetræet var et heldigt valg, jeg havde slet ikke lagt mærke til det.
      Jeg har potulakken i alle bede efterhånden, den forstår at så sig selv, ligesom cosmos jeg skal love for, at den komme i pergolabedet nu, gisp.
      Du skal rigtig ud at muntre dig i morgen, god fornøjelse.
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
  6. I fik da mere vand end vi! Vi kunne godt tænke os lidt mere... Sikke et fint forløb med Blaukopfen - sikke en fin farve. Træerne vil vi ikke undvære i haven - de giver struktur og pondus. Jeg så i dag en mørk lilla magnolia i en have - den har jeg ikke lagt mærke til før - den var godt nok smuk. Det skal vist undersøges nærmere!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Aase
      Ja det gjorde vi så, men for begges vedkommende for lidt.
      Ja Blauköpfchen er vældig fin med en skøn farve.
      Jeg har også kigget langt efter den mørk lilla magnolia, den er flot.

      Slet
  7. Good morning dear Lisbeth,
    It's great to see all that special flowers in your garden.
    I wish I had the space to grow certain tree's in my little garden.
    Have a wonderful weekend ahead
    Rosehugs Marijke

    SvarSlet
  8. Good morning dear Marijke
    I am glad you enjoy it, I do understand that you would like a bigger garden, so you can grow certain trees.
    You have to enjoy mine instead.
    Wonderful weekend to you too.
    Rosehugs Lisbeth

    SvarSlet
  9. Woooooo du har meget i blomst i din smukke have Lisbeth. Wooooooo siger jeg bare igen. Der er lang vej til jeg er lige så langt.
    Det hele står så usandsynligt smukt i år. Det er virkelig til at glædes over.
    Jeg kender det bed begrænsningen. Tager også masser af billeder men tiden er der bare ikke altid til at få dem i et indlæg :(

    Knus og smuk dag til jer i haven
    Charlotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Charlotte
      Ja jeg har meget i blomst, jeg er sikker på, at du ville sige endnu mere wooooooooooo, hvis du kom og så den irl, men måske en gang.
      Ja alt er så smukt i år, det nyder vi vist alle.
      Det er meget svært at begrænse sig med billeder, når man synes det hele er så smukt.
      Knus og i lige måde
      Lisbeth

      Slet
  10. Nej træer kan vi ikke undvære i haven, det hele bliver så underlig fladt uden træer. Dine er efterhånden ved at blive flot store efter 10 år og de giver haven karakter. Det er spændende med træer som ikke er de mest almindelige. Har du et kejsertræ? Sådan et ønsker jeg i den nye have.
    God weekend :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth
      Nej det kan vi ikke, træer må der til - helst nogle folk slet ikke kender. Ja jeg har et kejsertræ, her hos mig er det groet ret hurtigt, men jeg havde besøg af en i går, hvis kejsertræ ikke var nær så højt, fordi der ikke var meget læ i hendes have. Jeg håber, der er læ i din nye have, det er tit et problem i nye villakvarterer.
      Mit kejsertræ er ikke sprunget ud endnu, der skal nok komme billeder, når det gør.
      Tak i lige måde :)

      Slet
  11. Hej Lisbeth
    Jo da, jeg var med hele vejen. Jeg ville ønske jeg kunne få plads til en Orbiculare. Den har så flotte blomster, for egentlig synes jeg, at de overdådige blomster på rodoer er i overkanten. (Måske sært, men der er også nogen, der ikke kan lide gule Apeldoorn. Sådan er vi så forskellige.) Jeg har en Pulap, der ser ud, som om den er ved at gå ud. Måske en orbiculare i stedet. Jeg må lige tjekke størrelsen, for det er jo en meget lille have.....
    Her har vi fråset i vand. Hele 20 mm fik vi. Sikken en fest.
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth
      Det er jeg da glad for, at du var. Jeg tror ikke en orbiculare kan være på pulaps plads, du må finde noget andet småt i stedet, den er i hvert fald ret stor hos mig. Jeg forstår godt din pointe med de gule Appeldorn :) men på 300 m2 skal der nok heller ikke være mange farvestrålende rhododendron, før det bliver for meget. Hvis det er lavet tone i tone i en stor have, går det noget bedre. Klart det er min mening :) men jeg holder nu også meget af løvet, det er så flot, når det nye løv begynder.
      Sikken da et frås, heldige jer.
      Kh Lisbeth

      Slet