onsdag den 2. september 2015

Et silkerosentræ på Samsø

I aftes var jeg på besøg hos en af havevennerne. Solveig kontaktede mig forleden for at fortælle mig,    at hendes silkerosentræ blomstrer. Det måtte jeg op og se.
Jeg tog kameraet med                                  
                           
 Albizia julibrisin


fine små blomster. Solveig har selv sået det, desværre har det fået frostskader, men der var mange knopper og blomster på. Du kan læse mere om træet her
 Solveig har mange Rudbeckia, frøene har hun fået af en anden

 det mærkelige er, at de udarter sig forskelligt i hendes have.
jeg har fået et par planter af hende, men hos mig er de bare helt almindeligt gule, jeg håber, at nogen af dem får lige så fine farver som ophavet.
En syrisk rose fra Solveigs have, lidt anderledes i farven end dem jeg har.

Disse her står også i hendes have, rigtig flotte og gode til at brede sig, nogen der kender dem?
De næste billeder er fra min egen have
 konvalbusken her står i læhegnet, den er blevet flot og stor, jeg har en mere, der står i stenbedet i den gamle have.

her er det Clethra Alnifolia Ruby Spice, den  står tæt på den i læhegnet
 Tusindstråle er hurtig til at så sig selv, jeg er i gang med at rydde lidt ud i bestanden
Brogetbladet Weigela står flot nu sammen med solhattene
 Drejeblomsterne er i fuld gang flere steder i haven, andre steder varer det lidt endnu
 Bent tog et billede af en græshoppe, det får I lige med
jeg har derimod taget et billede af en solsort med brunt hoved, lidt specielt.

Roserne:
 Crownprincess Margareta har kun denne klynge indtil videre
 Little Mermaid
 The lark ascending
 Westerland
Zonta
 Odyssey med et par regnvåde blomster (billeder fra i går)
 Queen of Sweden
Se hvor fint roserne ved rosenlysthuset er på vej op af rionettet
 Der står Kathleen Harrop
så fin - her med regndråber
Til sidst et billede af min fuchsia, som jeg selv har lavet af en stikling fra den store busk. Det er ellers ikke noget jeg gør i, men denne her lykkedes :)
Fortsat god dag

33 kommentarer:

  1. Så spennende at hun har sådd det fine tre selv! Jeg undret meg over navnet når jeg leste overskriften, for stilkroser kaller vi roser som selges i blomsterbutikker til buketter :) Litt navneforvirring mellom norsk og dansk språk her :)

    Flott gresshoppe, og nydelig solsort du har tatt bilde av.
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Ja jeg kunne godt se, at du havde læst forkert, jeg var ved at tænke på, om det var mig der havde skrevet forkert :)
      Tak
      Klem

      Slet
  2. Silkerosentræet ser meget specielt og sart ud, og det er altid en særlig tilfredsstillelse selv at have skabt sådan et træ fra frø. Mon ikke det er en frøblanding, Solvejg har fået af sin bekendt? Det kunne da forklare mysteriet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Ja Solveig er ret god til frøsåning ligesom du er, så hun er stolt af sit træ, det forstår man godt. Ja det kan godt være, jeg skal have spurgt hende om, hvordan blomsterne så ud hos ham, hun fik dem af. Ellers er det underligt, at mine bliver gule og hendes ikke. Hun har lovet mig frø af de andre.

      Slet
  3. Hej Lisbeth.Nu er jeg tilbage igen fra en skøn tur til Nice.
    Og nu må jeg lige læse lidt op på bloggen.
    Efteråret er jo sat lidt i gang her hos mig....................men synes din have ser dejlig frodig ud.
    Silkerosentræet har jeg aldrig hørt om før.Flere af mine roser er også i igen.Men har lige været en tur i Bilka og købt lidt nye planter.
    Flot billede som Bent har taget af græshoppen.
    Rigtig god aften knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette
      Det var godt både, at du er tilbage og at du havde en skøn tur. Ja efteråret er så småt på vej, frodigheden kommer nok af alt den regn, vi har fået i august, vi har fået meget mere end I andre.
      Nå du skulle lige have lidt nye planter efter turen, det var godt, noget kunne friste.
      Ja det er et godt billede af græshoppen.
      Tak i lige måde
      Knus

      Slet
  4. Kære Lisbeth
    Hold da op et smukt træ det Silkerosetræ, hvor er det sarte og fine blomster.
    Drejeblomsterne er søde og den med det lange navn Chethra Alnifolia Ruby Spice er også fin.
    Det var da en sjov solsort du lige så.
    Og igen roserne, de er så smukke.
    hilsen jessie

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Jessie
      Ja Silkerosentræet er smukt med de fine sarte blomster.
      Ja det er rigtigt både konvalbusk og drejeblomster er fine. Du skulle få dig en konvalbusk, den tror jeg er god til dig.
      Ja en underlig solsort. Jep roserne er smukke.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  5. Hei igjen Lisbeth

    Nå ser jeg at jeg leste feil. Silkerosetreet gir mer mening ja ;)

    Klem

    SvarSlet
  6. de ser så fine og sunde ud dine roser.....godt du ikke kan se mine :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Sussi
      Der er også gule blade på mine roser og bare ben, det er ikke nemt at undgå :)

      Slet
  7. Hej Lisbeth. Sikke nogle spændende planter din haveven har og underligt at de bliver forskellige hos jer. Godt gået med din fuchsia. Den ser meget flot og blomsterrig ud. Her regner det stadigvæk, så der er ikke meget ude-haveliv lige nu hos os.!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Birgitte
      Ja der er nogle spændende planter imellem. Måske er det rigtigt, hvad Marie skriver, at det har været blandede frø, hun har fået.
      Regner øv, det har vi ikke set noget til, sol og blæsevejr her hos os.

      Slet
  8. Hej Lisbeth

    Albizia julibrisin ser superspændende ud - god informativ link du har fundet!
    Clethra alnifolia "Ruby Spice" måtte jeg da lige tjekke, og hele Clethra slægten er interessant den vil jeg tjekke op på en mørk vinteraften!

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Ja det er en ret spændende plante, linket var jeg vist heldig med ja, meget informativt.
      Ja Clethra slægten er også interessant, bl.a. pga. den sene blomstring.
      Tak i lige måde

      Slet
  9. Hvor er den Silkerose skøn, meget eksotiske blade. Lækre farver med sommerfuglbusken og Crownprincess Margareta. Jeg vil lige fortælle at alle tre planter du har sent mig trives og har det godt, jeg er meget glad for dem.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jeannett
      Ja den er rigtig fin, jeg er også lidt misundelig :)
      Det lyder rigtig godt, at planterne trives, det er jeg glad for at høre.

      Slet
  10. Hej Lisbeth
    Det er da godt nok spændende det silkerose træ og blomsterne er næsten som små candyfloss totter. Solveigs syriske roser ligner meget den ene jeg har. Den lille lyserøde blomst er da også smuk men hvad der er ved jeg godt nok ikke er det en staude?
    Min nabo har en konvalbusk som også blomstrer flot. En hvid. Den med lysrosa er sørme også smuk. Dejligt dyreliv i Høneballe Haven. Græshopper syntes jeg ikke vi ser så mange af men der var faktisk en der havde forvildet sig ind her i forgårs men kun en af de små. Det er lidt svært at se hvor stor den på Bents billede. De store er det godt nok mange år siden jeg har set. Gad vide hvad solsorten er for en fætter :-) Kroppen ligner jo en han men hovedet en hun.
    Hvor er du da dygtig sådan selv at lave fuchsia dygtigere end mig. Jeg fik desværre ikke rod på stillingerne jeg fik men sådan går det jo ind imellem.
    Her har vi fået en enkelt mm idag. Flere kortvarige byger har været på besøg men det har jo blæst en del så det tørrede hurtigt op igen.
    Det blev lidt sent i aften for jeg har gang i en lille strikkjole til den lille Ella og der skulle laves et hjerte på og mønstret drillede lidt men nu er det klaret :-) jeg skal også lige nå at strikke en lille jakke til inden hun kommer til verden om ca 14 dage hvis de har regnet rigtigt.
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Ja det er et spændende træ, blomsterne er så fine. Nå den er ligesom din den syriske rose, den kan jeg godt lide.
      Den lysrosa konvalbusk er nemlig også fin. Det er nogen år siden, jeg fik den, men først i år er den rigtig fin, den var lidt pjevset fra start. Græshoppen er pæn stor i størrelsen. Solsorten var lidt mystisk, jeg har ikke set den siden.
      Jeg er også helt stolt af mig selv med den Fuchsia, måske kan det lykkes igen, jeg prøver.
      Kun sol og blæst hos os, det var ok, selvom det var rigeligt med blæsten. Vi har i øvrigt fået 119 mm i august, det er noget andet end jer, så I trænger helt klart endnu.
      Uha det med at strikke er ikke mig, men godt du klarede det. Du er ferm til det, kan jeg forstå, 14 dage er ikke længe. Så er det godt, det begynder at blive tidligt mørkt :)
      Knus Lisbeth

      Slet
  11. Jeg glemte at svare på det med den lille lyserøde blomst, hun mener, det er en sommerblomst, det ligner lidt dahlia men ikke på løvet.

    SvarSlet
  12. Hej Lisbeth!
    Silkesrosenträdet är helt underbart, har aldrig sett ett sådant förut. Vackra rosor, och gräshoppan är superfin.
    Ha det gott!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Maribel
      Ja det er underbart, jeg har heller ikke set sådan et før. Tak skal du have.
      I lige måde

      Slet
  13. Jeg kan godt forstå du måtte besøge din haveven for at se hendes silkerosentræ blomstre.
    Mange smukke blomster du stadig kan vise.
    Tak for kigget.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Aase
      Ja et blomstrende silkerosentræ kan man ikke gå glip af, hun bor ikke langt fra mig.
      Ja dejligt der er en del blomster endnu.
      Selv tak.

      Slet
  14. Yndigt lille træ, det er vist sjældent set i Danmark og flot med hortensiaen som fodpose. Drejeblomst ser rank og robust ud, ikke en der dejser om og har også en smuk farve.
    Det må være græshoppe sæson, tror jeg, for jeg har også haft flere inde i huset på det sidste.
    Jeg tænker at solsorten er en stor unge som er ved at skifte til voksen- fjerdragt, og lige mangler det sidste?
    Little Mermaid synes jeg, jeg har et godt øje til -Den er på vej en på min ønskeliste ;) Det ser bare flot ud med kombinationen af crownprincess Margareta og sommerfuglebuskens blomster.
    Kh Rose

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Rose
      Jeg tror også, træet er lidt sjældent her i Dk. Nogen af drejeblomsterne står flot, andre hælder lidt ind over græsplænen.
      Det kan godt være, at du har ret i, at solsorten var en stor unge, jeg har ikke set den siden.
      Little Mermaid er desværre ikke så robust, jeg håber min klarer det, men har læst at selv for Hugo Lykke er der gået en ud. Aicha er nok mere robust, den ligner lidt. Men flot er Lille Mermaid, det er helt sikkert. De sidste to var så flotte sammen, så det måtte jeg have et billede af.
      Kh Lisbeth

      Slet
  15. Rosensilketræ! Har aldrig hørt om det før, men det er er meget smukt. Skønt billede, Bent har taget af græshoppen. "Little Mermaid" ligner "Aicha" meget, eller hvad?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Susanne
      Nej det havde jeg heller ikke, før jeg så det i Solveigs have. Ja det er smukt. Ja Little Mermaid ligner Aicha meget, men Aicha blomstrer noget tidligere, til gengæld er den også mere hårdfør.

      Slet
  16. Hej Lisbeth!
    Hvor er det lille silkerosen træ sødt og meget fint, ligner næsten en af de stueplanter der lukker sig sammen når man rør ved bladene. Herligt med sådan en haveven:-) utrolig flot billede af græshoppen, og pudsig solsort, måske den lige skal finde ud af hvad den vil være;-) drejeblomsten er meget smuk, mon den er en af dem der kan stå selv?
    Dejligt det lykkedes med den hjemmegjorte fuchsia. Måske du husker at jeg har taget stiklinger af rhododendron i foråret, nogle er kasseret, andre er grønne men ikke noget rod at spore, men der var også et skud fra en Pieris, og den har rødder nu:-)
    God dag, kram fra Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anette
      Ja det er et sødt lille træ, ja egentlig er det ikke så lille, du har ret i, at det godt kan ligne sådan en stueplante, måske er de i familie. Det er lidt forskelligt med drejeblomsterne, nogen af dem står ranke andre ikke.
      Ja det var heldigt med fuchsiaen. Spændende om dine rhodostiklinger lykkes, men godt at Pieris gjorde.
      I lige måde
      Kram Lisbeth

      Slet
  17. Godmorgen Lisbeth
    Jeg vidste slet ikke, at der var noget, der hed et Silkerosetræ - godt, du kan gøre os klogere :) Det er vel nok et fint lille træ - har læst om det på linket også. Flot, at Solveig selv har opformeret det fra frø - det gør det jo til noget helt særligt. Også fint med den Fuchsia, du selv har lavet - den kan du godt være stolt af!
    Her blæste det en halv pelikan i går samtidig med, at der kom kraftige byger, så det blev meget begrænset, hvad jeg fik udrettet i haven. Jeg er også glad for mine Drejeblomster, selvom jeg skal være over dem, for de breder sig for meget.Fine billeder af dyrelivet i din have. Synes, det er længe siden, jeg har set en græshoppe her, men solsorte er der mange af - dog ingen sorte med brunt hoved :) De er trofaste medarbejdere, når der graves bed ud, sidder bare og venter tæt på, så de kan komme til let fangst af orm - det er hyggeligt :) Der er fin gang i væksten ved rosenlysthuset, kan jeg se - Kathleen Harrop er så smuk!
    Håber, du får en rigtig dejlig dag!
    Knus Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. God morgen Linda
      Næh det gjorde jeg heller ikke, før jeg så det hos Solveig. Ja det må være skønt selv at have opformeret træet fra frø. Ja jeg er også lidt stolt af min fuchsia.
      Ja det blæste også meget her, men ingen byger "kun" solskin. Ja drejeblomsterne breder sig meget. Ja det er godt med solsorte, undtagen i moreltiden :) Det ser rigtig godt ud ved rosenlysthuset efterhånden, til trods for at de to roser var helt ødelagt af rosenstråleplet lige efter første blomstring.
      Tak i lige måde - gerne uden byger.
      Knus Lisbeth

      Slet