søndag den 15. oktober 2017

På tur til Sjælland

I går morges klokken MEGET tidligt (7) tog vi med færgen til Kalundborg. Det giver pænt mange timer sammen med familien, når vi tager tidligt af sted, til gengæld er vi temmelig smadret når vi kommer hjem klokken 20.30.
Vi havde knap 7 hyggelige timer sammen, jeg havde ønsket mig solskin, det fik jeg desværre ikke.
Det var heldigvis mildt og nogenlunde stille, så vi gik en dejlig tur og så en masse spændende træer

 rigtig mange steder
var der en dejlig udsigt



Både Bent og jeg tog mange billeder og kiggede på næsten samtlige skilte på træerne
 Asiasisk styraks
Lakgiftsumak
 Papegøjebusk (min er nu flottere :)
 Jeg fik ikke navne på alle træerne
 her er en rhododendron, der er mange flere, men dem nåede vi ikke
 Og en art Cornus
 Manchurisk aralie
 do
 Mange af træerne havde så flotte stammer, og der var skilt på dem alle, nogle skilte var ikke så nemme at få øje på
Ellebladet røn/Sorbus alnifolia
 selv de unge nød turen, og kiggede sig interesseret omkring
Theodor var foran og kunne ikke se vi andre, så han sad ofte og råbte farmor :) hun gik selvfølgelig langt bagved og kiggede på træer og skilte
 Tupelo Nyssa sylvatica, det var sjovt at se, at vi har nogle af de samme træer, denne her har vi også
 der var mange vandgran, vi har to.
Viburnum furcatum
Mon I kan gætte, hvor vi var henne, skriv i kommentaren hvor du tror det er? Jeg røber det, så snart den første har gættet det :)

Vi tager lige et par roser her fra haven:
 Hot Chocolate lover en god blomstring inden længe
 Uetersen Klosterrose
 Rosenresli kan lidt igen
og Fighting Temeraire
Heldigvis kan vi besøge Theodor og hans forældre en anden gang, og se mere til det smukke sted. Det var en hyggelig og spændende dag.
Det lovede solskin i dag blev mange vist snydt for, vi havde vel sol her alt i alt en times tid, men det er stadig mildt i vejret.
God søndag aften og start på ny uge.
Selvfølgelig gættede Karsten det, det havde jeg også regnet med. Det er et spændende sted, som jeg varmt kan anbefale.


33 kommentarer:

  1. Ej Lisbeth

    Var i i arboretet i Hørsholm?

    De har vist op mod et par tusind forskellige træere og en park til besøgende.

    Nej det var ret gråt, til gengæld temmelig lunt!

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Ja jeg regnede nok med, at det var dig, der skulle gætte det. Det var der vi var, et meget spændende sted, du skulle prøve at tage derhen, gerne nu i efteråret, der er meget smukt.
      Ja det var heldigvis lunt, selvom det var gråt.
      Tak i lige måde

      Slet
  2. Øv, jeg aner ikke, hvor I var. Et gæt er Arboretet i Hørsholm, men det er nok for langt væk.
    Jeg noterede mig, at der findes planter, du ikke har i haven. Du har ellers alt ;-)
    Godt, I havde en god tur. Så pyt med at farmor er lidt hængt bagefter (det kender jeg godt)
    Mange hilsener, Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth
      Nej du gættede rigtigt, det var der. Theodor og hans familie bor i Rungsted.
      Ja der er sandelig mange planter jeg ikke har, der var mange spændende der, som jeg gerne ville have plads til, men det er slut med det :)
      Ja man kan nemt blive bagefter, når der er noget interessant, i dette tilfælde ikke tøjbutikker, der gad jeg ikke at gå :)
      Kh Lisbeth

      Slet
    2. Og selvfølgelig var Karsten hurtigst ;-)

      Slet
  3. Det ser ud som et spændende sted, bare det at der er skilte på træerne, vi har besøgt flere steder, hvor der mangler skilte.
    Vi har også været sammen med børnebørnene denne weekend, de kom fredag og kørte igen her i formiddags 😀
    Mvh
    Lene Bedstemorshave

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lene
      Ja det er et spændende sted, og når de bor lige i nærheden var det jo en god mulighed for at se arboretet.
      I Geografisk Have i Kolding er der også skilte på træerne, det er knap så langt, og du har jo lige været af sted :)
      Det er dejligt at være sammen med børnebørnene, du fik længere tid med dine.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  4. Hej Lisbeth

    Det var et flott sted dere besøkte, og hyggelig å kunne være sammen med familien. Flotte roser hos deg fortsatt!
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Ja det var det og spændende. Jeg nød samværet med familien.
      Ja der er lidt roser endnu.
      Klem

      Slet
  5. Det så ut til å være et spennende sted:-)
    Jeg har vært på en bestemor runde noen dager, våre barn bor ganske spredt, og da må bare hagearbeidet hjemme vente... det er deilig å være sammen med barn og barnebarn.
    Lars er fortsatt i dårlig form, så det er nok å ta tak i, så denne uken får jeg satse på beskjæring og kanskje litt luking..
    Ha en fin kveld/Eirin

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Eirin
      Ja det var et spændende sted.
      Det er hyggeligt at tage rundt til børnene og se til børnebørnene.
      Synd at Lars er i dårlig form, så er det godt, at du er frisk igen. God arbejdslyst.
      Tak i lige måde

      Slet
  6. Det ser rigtig spændende ud i Hørsholm. Det har jeg også tilgode at besøge. Måske når vi bliver gamle:-) Nu er vi færdig med foredrag for i år og næste år er booked fuld. Jeg skal fortælle i rhodoklubben i april ved Horsens.Tak for fine fotos fra turen.
    Anne Marie

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne Marie
      Ja det er et meget spændende sted, lige noget for dig, men det varer jo længe endnu, inden I bliver gamle :) Vi så kun en brøkdel af arboretet, vi kunne have brugt meget længere tid der, men det havde vi ikke.
      Godt I er færdige med foredrag for i år. Jeg troede, at du ville til at stoppe med foredrag. Spændende med rhodoklubben ved Horsens, der kommer nok mange for at høre dig.
      Selv tak

      Slet
  7. Det er altid spændende at se på træer og ikke mindst når de er oppe i årene og har masser af plads at udfolde sig på. Det kan jo godt knibe med pladsen i vores private haver.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Ja det er meget spændende med store flotte gamle træer. Så meget plads har vi ikke i vores haver, selvom vi har mere end mange andre har.

      Slet
  8. Hej Lisbeth
    Ja man må tidligt hjemmefra hvis men skal få meget ud af dagen. Det ser ud til at det er et skønt sted I har besøgt men ærgerligt at I ikke fik lidt sol med på vejen. Det er spændende med så mange flotte træer og man får jo meget mere ud af det når der er navne på dem selv om I nok kendte nogle af dem i forvejen. Dejligt at de unge også nød turen. Nu kan jeg se at Karsten kunne se hvor I var henne så godt at han smed den første kommentar så det hurtigt blev afsløret.
    Vi tog også tidligt afsted mod sønderjylland i går morges i et kedeligt gråvejr. Destinationen var Bov kro og en tur over grænsen blev det også til når vi kun var 2 km fra :-) idag har vi været en tur på Sønderborg Slot og efterfølgende krokost i Gråsten. Solen kom frem ved 13 tiden og den fulgte med os hjem så det var faktisk rigtig dejligt da vi var hjemme ved 16 tiden men jeg fik ikke rigtig nydt den, jeg var simpelthen for træt. Det er såsom så med hvormeget jeg får sovet når jeg ikke ligger i egen seng.
    Sød lille gut ham Theodor :-)
    Fortsat god aften
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Ja det må man nemlig, ja det var et skønt sted, men jeg ville gerne have haft sol til selve køreturen også, når jeg nu endelig skulle fra øen, og på det bedste tidspunkt af året. Selvfølgelig gættede Karsten det, men jeg havde nu regnet med, at han havde været der.
      Det lyder som en hyggelig tur, og ikke tosset med en tur over grænsen, selvom der ikke er så meget sparet ved det mere. Vi har en gang holdt forlænget weekend i Gråsten og var selvfølgelig også i Sønderborg, det er hyggelige byer.
      Dejligt at være hjemme i god tid, kender godt til det med trætheden, når man ikke har sovet i egen seng, sådan har jeg det også.
      Ja han er skøn den lille Theodor :)
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
  9. Jeg gættede det også efterhånden, som du remsede forskellige navne op. Kan godt forstå du nød træerne med efterårsfarverne Lisbeth, vi har været der engang om foråret og det var en imponerende oplevelse med alle de forskellige magnolietræer der også er. Der må I op igen, skønt for jer at I kan gøre turen på en dag, selv om den bliver lang(dagen). Hilsen Ulla.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Nå du har været der om foråret, det må jeg også prøve en gang, men der er så meget smukt at se på på de kanter om foråret, det er ikke nemt at nå det hele.
      Ja det er dejligt at komme hjem i egen seng, men det er en lang dag.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  10. Arboretet i Hørsholm er et spændende sted. Jeg har været der et par gange, men begge gange om foråret, så efterårsfarverne har jeg tilgode. Det er altid inspirerende at komme ud at se den slags (botaniske) haver og parker. Og ikke mindst når man kan dele oplevelsen med familien.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Elna
      Ja det er det, det er ikke sidste gang, jeg kommer der, et spændende sted. Det var meget inspirerende og rigtig dejligt, at familien også var interesserede.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  11. Kære Lisbeth
    Det er da bare herligt at kunne kombinere familiebesøg med en skøn gåtur på et spændende sted. Det er flotte træer, du viser, og godt, at der er navneskilte ved, for så får man så meget mere ud af det - du kunne jo nok de fleste navne alligevel 😊
    Hvor er han bare dejlig, ham Theodor, og det er garanteret en stolt farmor, der blev råbt an 😊 Du har stadig smukke roser i blomst - jeg har også nogen, men flere af dem får nogle lidt sjovt formede blomster. Der er stadig masser af knopper, men om de når at springe ud, er ikke til at vide.
    Rigtig god dag til dig i morgen!
    Knus Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Linda
      Ja det var en rigtig god kombi, jeg var da nødt til at se på navneskiltene, så velbevandret er jeg heller ikke hvad angår sjældne træer, men det var sjovt at nikke genkendende til nogle af navnene.
      Du kan tro, jeg var stolt, når Theodor kaldte på mig :) men det var lidt trist at vinke farvel til ham.
      Ja de sidste roser bliver ofte lidt mærkelige i formen. Jeg så du havde Crocus rose i blomst, der kan jeg ikke være med, jeg måtte klippe den helt ned.
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
  12. Spændende om jeg kan få lov at skrive noget på din blog for det kan jeg ikke på min egen, hverken svar eller kommentar...når jeg vil udgive det forsvinder det bare igen.
    Dejligt med sådan en dag med familien og et smukt sted til en gåtur.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Rita
      Det kunne du heldigvis, jeg håber, det går i orden igen på din egen blog, det er da noget træls noget.
      Ja det var en dejlig dag.

      Slet
  13. Fin tur I der har været på!
    Hvorfor er det lige Sjælland hedder Djævleøen?

    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Ja det var en fin tur.
      I min optik er det fordi, der er meget mere trafik i forhold til hos os, men det er ikke grunden. Jeg googlede det, her er hvad jeg fandt.
      http://biblioteksvagten.dk/single_question.asp?quid=150024:e07536b8-d03f-41cc-8c4b-467032036466

      Slet
  14. Haha, mon de har lokket dig til Rungsted med løfte om at gå i Aboretet;))))
    Neeeej selvfølgelig var du taget over alligevel for at besøge Theodor. Men spændende med et tur ud at se på træer det er altid rart at komme ud så man ikke bare sidder og sidder en hel dag:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth
      Nej ikke helt sådan hang det sammen. De spørger altid, om der er noget, vi gerne vil se, når vi er der. Så er det praktisk at tage et sted i nærheden, vi har jo ikke så lang tid.
      En hel dag kan det ikke blive til, men vi nåede både at sidde, spille og gå tur, det var da meget godt :)

      Slet
  15. Flot tur blandt alle de smukke træer, og skønt at få besøgt den lille familie :)
    knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Ja det var en flot tur og en dejlig dag :)
      Knus

      Slet
  16. Denne kommentar er blevet fjernet af en blogadministrator.

    SvarSlet